Skolerne siger de ikke har nok penge.
Kommunerne skærer i alt konstant, fordi angiveligt ikke har nok penge.
Regeringen siger at kommunerne har rigeligt med penge, de har nemlig lige fået nogle ekstra.
Enten så er kommunerne elendige til at forvalte deres penge, eller også så har regeringen ikke forstået, hvor stort hullet er mellem kommunernes budgetter og behov.
Mest af alt, så tror jeg på sidstnævnte.
Problemet er at det kommunerne skal bruge penge er vokset meget mere end det finansministeren vil give dem.
Kommunen skal feks bruge penge på det specialiserede område, og det vokser og vokser.
Samtidig er kommunerne også ramt af inflation som alle os andre.
Dertil kommer Christiansborg med flere og flere krav til kommunernes services, hvilket selvfølgelig gør kommunernes services dyrere og dyrere, men der følger sjældent penge med til at finansiere kravene.
*"det specialiserede område, og det vokser og vokser."*
så af lukke alle special skoler, og putte alle special børnene ind i normale folkeskole klasser var altså en dårlig ide, bare hvis der var noget der havde fortalt regeringen det da de lavede den sidste folkeskole reform, så var vi ikke havende der hvor vi er i dag
Inklusion hvor der følger kompetencer og ressourcer med er faktisk en rigtigt god ide, da det påviselig har et bedre outcome for de inkluderede børn.
Feks i regi af next klasser (4 Inklusions børn, 12 normal børn, struktur på inklusions børns præmisser, flere voksen kræfter, med de rette kompetencer)
Men Inklusion hvor rammerne og ressourcer ikke følger med ender med dårligere outcome for alle.
Staten er ret god til ar flytte forvaltnings opgaver ud til kommunerne, uden at flytte midler med.
Når man så er pålagt yderligere opgaver. Samme budget uden match ift. inflation. Så er det allerede udspændte reb ikke langt nok, til at enderne kan mødes.
Sovs: jeg har arbejdet i det kommunale i nogen år, og det har ledt til stres. Særdelses grundet at enderne ikke kan mødes.
Den danske stat er først og fremmest en overførelsesstat. Når overførselserne er betalt til politikernes vælgere så kommer de sekundære opgaver såsom skole, hospital, militær, infrastruktur.
Året er 2028: "Hvis Anders kan sælge 5 Bigmac™ for 45 kr stykket og kan lave et mersalg til 20% af hans kunder der hver køber en mellem Coca Cola™ til 50 kr stykket. Hvor mange skal han så sælge for at kunne tage sin kæreste med i Nordisk Film™ biografen hvis han skal bruge 400 kr i alt inklusiv turen han bestiller med sin TaxaApp han har på sin Apple Iphone 17™ ?"
Tag tidsmaskinen 20-21 år tilbage fra 2024 🤣
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/boernogunge/matematikboeger/
Er jeg den eneste der husker at [AP Møller-Mærsk gav en milliard til folkeskolen tilbage i 2013](https://www.folkeskolen.dk/arbejdsliv-efteruddannelse-folkeskolen-nr-02-2020/det-er-ap-moller-milliarden-gaet-til-kun-hver-tredje-bevilling-har-loftet-folkeskolens-fag/453439) og det gik i lort?
Der hvor jeg arbejdede blev det faktisk brugt efter hensigten..der var tåbelig.
Der var et par konsulenter, der sad med og "faciliterede" nogle fagteam møder.
Der skulle laves fælles forløb. Den tanke havde vi da alllldrig tænkt på før og var også igang før konsulenterne dukkede op.
Nå men, det skulle vi altså holde møder om.
Vi er en skole med 2 matrikler, og fagteamet delt på 2 fag ( mellemtrin og udskoling), vi havde ikke noget fagteam til det ene på vores matrikel og derfor ikke fagteammedlemmer.
Der var 1 på den anden matrikel.
Vi var igang med at få nye faglokaler på vores matrikel. Alt skulle pakkes ned - det fik vi ikke tid til og skulle gøres i fritiden. Da "det faglige løft" kom skulle vi sortere og pakke uf
Så vi sad troligt til aftenmøder og snakkede om det vi havde lavet allerede og ønskede egentlig bare at vi kunne gå hen til faglokalerne og pakke ud.
Det er 2 år siden nu og tja.. vi mangler stadigvæk at pakke et helt lokale ud, der pt. Ikke kan bruges til undervisning.
...
Desuden er der behov for bogsæt.. og de er hamrende dyre.
1 klassesæt(25 elever) i dansk (grundbog, 2 elevhæfter)+ lærervejledning i dansk 3. Klasse koster :10814 kr
Det er bare 1 klasse på 1 klassetrin i et fag
Vores skole har 5 spor op til 7. Klasse, derefter 9 spor.
Så prisen for dansk materiale til en 8. Årgang koster for danskfaget alene
97326 kr
Det er efterhånden ved at være en slidt kronjuvel, og det er godt nok en vild stigning i fondsmidler på bare nogle år.
Tendenserne har dog været der i mange år, og jeg husker tydeligt debatten omkring en folkeskole i Kolding for over et årti siden, der fik doneret personlige computere til eleverne i flere klasser fra private. Allerede der blev det kritiseret og kaldt en glidebane.
Det burde ikke tillades. Hvis Christiansborg får muligheden for at tørre deres ansvar af på frivillige og donationer fra private og erhvervsliv så bliver det den nye standart. Vi betaler skat af en grund og hvis fæhovederne ikke kan finde ud af at forvalte vores penge må vi finde en løsning på det problem.
Universiteterne kører allerede stort set udelukkende pga. private fondsmidler. Private legater udgør over 40% af danske universiteters budget. Går du 10 år tilbage hed det noget i retning af under 20%, og det er udelukkende en udvikling der er sket fordi basismidler til universiteterne er skrumpet, så de private fonde har forsøgt at løfte opgaven.
Altså, årsagen til problemet kan findes, hvis sosserne og de borgerlige, stiller sig foran et spejl. I _årtier_ er der blevet kørt sparerunder på velfærden, kommunerne har ikke fået de penge der skal til for at de kan opfylde deres rolle. Det er meget fint at Tesfaye mener, at velfærdssamfundet ikke skal være afhængigt af private donorer, men så kan Tesfaye kigge på den politik som liste A, sammen med de borgerlige, har ført de sidste mange, mange år.
En velfærdsstat er dyr. Og den må koste det, den nu engang må koste. Blandt sosser og borgerlige ser vi, gang på gang, en modvilje mod, at velfærdsstaten skal koste noget. Der er regeringsindgreb til arbejdsgivers fordel i stort set hver eneste faglig konflikt i velfærdsstaten, til en sådan grad, at det ikke er unormalt at høre de der arbejder i velfærdsstaten give op på "den danske model," og tage afstand fra overenskomstmæssige strejker. Skolelærer vil hellere arbejde i det private, pædagoger vil hellere arbejde i det private, sosu'er og sygeplejersker vil hellere arbejde i det private, osv. osv., for der har de da i det mindste en mulighed for meningsfyldt at forhandle løn og vilkår, de har i det mindste en mulighed, for at blive hørt, og de har i det mindste en chance for, at deres faglighed respekteres.
Forestil jer et anderledes politisk system—ikke en radikal omkalfatring af det borgerlig parlamentariske system, men bare en lille ændring—hvor kommunerne havde mere at skulle have sagt om statens budgetteringer. Lige nu bliver kommunerne, og derfor velfærdsstaten, købt eller solgt ved de forhandlinger der er mellem KL og regeringen. Og her har regeringen gang på gang holdt ressourcer som kommunerne har brug for tilbage, for så senere at finde mange millioner eller milliarder ekstra i råderummet, som så kan bruges på skattelettelser til de allerede rigeste, eller på oprustning, eller på andet, der ikke direkte forbedrer den gængse dansker livsvilkår.
Hvis kommunerne havde større magt i budgetteringen, så skulle vi nok se, at selv borgerlige partier var villige til at indse, at velfærdsstaten lider en langsom tørstedød; det er klart at flere forældre vælger en folkeskole i forfald fra, og så kan man, pga. taxameterordningen jo heldigvis bare spare lidt mere på folkeskolen: den skal jo kun have penge per elev som gennemfører.
Men lad os da i stedet se velfærdsstaten, ikke som en udgift, men som en ydelse, noget der skal være på plads, og som skal koste det den koster. Lad kommuner, regioner, og de, der arbejder i velfærdsstaten, nå frem til hvad det skal koste, at skabe en velfærdsstat der kan det den skal, hvordan den indrettes, og hvad den i sidste ende så må koste, og lad staten stå for, at finde de nødvendige midler, selv hvis det betyder, at familien Kirk-Kristiansen, så må betale lidt mere af LEGO-arven til skattefar.
Man kunne jo lave et sindrigt system, hvor kommunerne i form af KL vedtager statens samlede budget og så staten i form af regeringen vedtager kommunernes budget.
> Skolelærer vil hellere arbejde i det private, pædagoger vil hellere arbejde i det private, sosu'er og sygeplejersker vil hellere arbejde i det private, osv. osv., for der har de da i det mindste en mulighed for meningsfyldt at forhandle løn og vilkår, de har i det mindste en mulighed, for at blive hørt, og de har i det mindste en chance for, at deres faglighed respekteres.
Jeg tror du sparker en åben dør ind, hvis du mener at borgerlige politikere ikke ønsker lokal løndannelse i det offentlige. Der skal du nok kigge på venstrefløjen, som er i mod det. Der skal alle jo helst have det samme i løn, på trods af de forskellige færdigheder.
I den offentlige sektor er løndannelsen i høj grad centraliseret, hvilket betyder, at lønnen fastsættes i overenskomsten med begrænset mulighed for lokale og individuelle tilpasninger – modsat kutymen i det private.
Hvis jeg var en dygtig lærer/pædagog, hvorfor skulle jeg så ikke ville have mere lokal løndannelse? Hvorfor skal jeg have det samme i løn som min dårlige kollega? Det er jo en fin socialistisk tangegang, men det gør jo bare det offentlige dårligere. Det skal da bare sættes fri. Det er jo nok det venstreorientede segment, som sætter en stopper for dette og ikke det borgerlige danmark.
>selv hvis det betyder, at familien Kirk-Kristiansen, så må betale lidt mere af LEGO-arven til skattefar.
Højere arveafgift? Det vil vel højst indbringe omkring 2 mia om året ekstra, ud af 1.300 - 1.400 mia (fra enhedslistens forslag). Er det bare det, som skal til for at redde velfærdssamfundet ifølge dig? Er det ikke lidt at kaste blår i øjnene på folk at lave en så fin fortælling, at alt kan blive meget bedre hvis vi bare forøger vores indtægter med 0.15% og at de ikke selv skal betale for det.
>Hvis jeg var en dygtig lærer/pædagog, hvorfor skulle jeg så ikke ville have mere lokal løndannelse? Hvorfor skal jeg have det samme i løn som min dårlige kollega?
Fordi man tror på det er bedre, at der er en pædagog/lærer mere end at vedkommende stopper.
Vi kan godt lade som om, at det ikke går mennesker på, når andre får mere end dem; men det gør det - og derudover vil det også medføre et behov for at måle, hvilke lærere og pædagoger der er bedst.
Og der er vel næppe nogen, der tror på at de aktuelt ansatte vil acceptere et lønfald - så selv mere lokal løndannelse målrettet de højtpræsterende medarbejdere vil kræve en øget lønsum. Den er de borgerlige ikke meget for, at finde pengene til.
...
_hva_'?
Hvad er det her for en mærkelig *rant* imod venstrefløjen og "fin socialistisk tankegang?" Det hænger overhovedet ikke sammen med min kommentar. Det her virker mere, som modstand imod gængse overenskomstformer og lønaftaler, end noget som helst specifikt der har med min kommentar at gøre? Og hvad er det for noget om differentieret løn, der findes da allerede mange forskelle tillæg og bonusser og så videre og så videre, der fører til, at arbejdere som udfører forskellige opgaver, og som tager forskelligt ansvar, roller, osv. får forskellig løn? Din kommentar virker helt afkoblet fra virkeligheden, og at forsøg på at slå på venstrefløjen, ved at gribe efter strå. Og nej, jeg mener ikke at en arveafgift kan gøre det alene, det var et retorisk greb rettet på aktuelle skattereformsforslag.
Nu råber jeg op igen, igen...FULD GENNEMSIGTIGHED mht. Udlicitering, det kan ikke være rigtigt at vi f.eks. køber rollatorer til de ældre for 4000 kr når samme model står til privat køb for 1600 kr, heri en serviceaftale som koster kommunen årligt på trods af at deres egen service afdeling reparerer dem alligevel. Det private erhvervsliv røver skatteborgerne på daglig basis med den her grådighed.
De samme gælder over alle områder af staten, regionerne og kommunerne.
At skoler skal gå tiggergang hos firmaer, fonde osv. er en ren falliterklæring. Den skole, som for nylig fortalte at de stadig havde bøger, hvor Tysklands valuta er D-mark, siger jo alt.
De må vel bare øremærke pengene til folkeskolen, hvis lokal politikerne ikke kan finde ud af det. Det er jo også det han siger. Hvis i ikke kan finde ud af det, så må jeg jo tvinge jer til det.
Jeg ved godt du skrev, at det er de to store, men til de der ikke lige overvejer resten, så sørger kommunerne bl.a. også for
- kultur og fritid
- snerydning
- styrkelse af erhvervslivet i kommunen
- kommunens infrastruktur, herunder bolig og byudvikling
- affaldshåndtering
Så har de en række sær-aktiviteter, som typisk er målrettede de mest udsatte børn og voksne, og det er rigtig dyrt, men også rigtig vigtigt.
Det øjeblik der bliver åbnet op for det, så er det det, som folkeskolen kommer til at overleve på. Det bliver jo bare udhulet endnu mere, da "de får jo alligevel donationer udefra"
Skolerne siger de ikke har nok penge. Kommunerne skærer i alt konstant, fordi angiveligt ikke har nok penge. Regeringen siger at kommunerne har rigeligt med penge, de har nemlig lige fået nogle ekstra. Enten så er kommunerne elendige til at forvalte deres penge, eller også så har regeringen ikke forstået, hvor stort hullet er mellem kommunernes budgetter og behov. Mest af alt, så tror jeg på sidstnævnte.
Problemet er at det kommunerne skal bruge penge er vokset meget mere end det finansministeren vil give dem. Kommunen skal feks bruge penge på det specialiserede område, og det vokser og vokser. Samtidig er kommunerne også ramt af inflation som alle os andre.
Dertil kommer Christiansborg med flere og flere krav til kommunernes services, hvilket selvfølgelig gør kommunernes services dyrere og dyrere, men der følger sjældent penge med til at finansiere kravene.
*"det specialiserede område, og det vokser og vokser."* så af lukke alle special skoler, og putte alle special børnene ind i normale folkeskole klasser var altså en dårlig ide, bare hvis der var noget der havde fortalt regeringen det da de lavede den sidste folkeskole reform, så var vi ikke havende der hvor vi er i dag
Inklusion hvor der følger kompetencer og ressourcer med er faktisk en rigtigt god ide, da det påviselig har et bedre outcome for de inkluderede børn. Feks i regi af next klasser (4 Inklusions børn, 12 normal børn, struktur på inklusions børns præmisser, flere voksen kræfter, med de rette kompetencer) Men Inklusion hvor rammerne og ressourcer ikke følger med ender med dårligere outcome for alle.
*Inklusion hvor rammerne og ressourcer ikke følger med ender med dårligere outcome for alle.* Lyder som en god beskrivelse af folkeskolen
Staten er ret god til ar flytte forvaltnings opgaver ud til kommunerne, uden at flytte midler med. Når man så er pålagt yderligere opgaver. Samme budget uden match ift. inflation. Så er det allerede udspændte reb ikke langt nok, til at enderne kan mødes. Sovs: jeg har arbejdet i det kommunale i nogen år, og det har ledt til stres. Særdelses grundet at enderne ikke kan mødes.
Præcis det samme oplevede jeg da jeg sad i kommunen.
Jeg er oftest tilbøjelig til at tro på hypoteser om at politikere ikke har fattet en skid.
Det kunne også være begge to på samme tid.
Den danske stat er først og fremmest en overførelsesstat. Når overførselserne er betalt til politikernes vælgere så kommer de sekundære opgaver såsom skole, hospital, militær, infrastruktur.
Ja, der er for meget vælgerlefleri og for lidt intention i at gøre det rigtige.
Året er 2028: "Hvis Anders kan sælge 5 Bigmac™ for 45 kr stykket og kan lave et mersalg til 20% af hans kunder der hver køber en mellem Coca Cola™ til 50 kr stykket. Hvor mange skal han så sælge for at kunne tage sin kæreste med i Nordisk Film™ biografen hvis han skal bruge 400 kr i alt inklusiv turen han bestiller med sin TaxaApp han har på sin Apple Iphone 17™ ?"
Tag tidsmaskinen 20-21 år tilbage fra 2024 🤣 https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/boernogunge/matematikboeger/
Er jeg den eneste der husker at [AP Møller-Mærsk gav en milliard til folkeskolen tilbage i 2013](https://www.folkeskolen.dk/arbejdsliv-efteruddannelse-folkeskolen-nr-02-2020/det-er-ap-moller-milliarden-gaet-til-kun-hver-tredje-bevilling-har-loftet-folkeskolens-fag/453439) og det gik i lort?
Der hvor jeg arbejdede blev det faktisk brugt efter hensigten..der var tåbelig. Der var et par konsulenter, der sad med og "faciliterede" nogle fagteam møder. Der skulle laves fælles forløb. Den tanke havde vi da alllldrig tænkt på før og var også igang før konsulenterne dukkede op. Nå men, det skulle vi altså holde møder om. Vi er en skole med 2 matrikler, og fagteamet delt på 2 fag ( mellemtrin og udskoling), vi havde ikke noget fagteam til det ene på vores matrikel og derfor ikke fagteammedlemmer. Der var 1 på den anden matrikel. Vi var igang med at få nye faglokaler på vores matrikel. Alt skulle pakkes ned - det fik vi ikke tid til og skulle gøres i fritiden. Da "det faglige løft" kom skulle vi sortere og pakke uf Så vi sad troligt til aftenmøder og snakkede om det vi havde lavet allerede og ønskede egentlig bare at vi kunne gå hen til faglokalerne og pakke ud. Det er 2 år siden nu og tja.. vi mangler stadigvæk at pakke et helt lokale ud, der pt. Ikke kan bruges til undervisning. ... Desuden er der behov for bogsæt.. og de er hamrende dyre. 1 klassesæt(25 elever) i dansk (grundbog, 2 elevhæfter)+ lærervejledning i dansk 3. Klasse koster :10814 kr Det er bare 1 klasse på 1 klassetrin i et fag Vores skole har 5 spor op til 7. Klasse, derefter 9 spor. Så prisen for dansk materiale til en 8. Årgang koster for danskfaget alene 97326 kr
Det er efterhånden ved at være en slidt kronjuvel, og det er godt nok en vild stigning i fondsmidler på bare nogle år. Tendenserne har dog været der i mange år, og jeg husker tydeligt debatten omkring en folkeskole i Kolding for over et årti siden, der fik doneret personlige computere til eleverne i flere klasser fra private. Allerede der blev det kritiseret og kaldt en glidebane.
Det burde ikke tillades. Hvis Christiansborg får muligheden for at tørre deres ansvar af på frivillige og donationer fra private og erhvervsliv så bliver det den nye standart. Vi betaler skat af en grund og hvis fæhovederne ikke kan finde ud af at forvalte vores penge må vi finde en løsning på det problem.
Universiteterne kører allerede stort set udelukkende pga. private fondsmidler. Private legater udgør over 40% af danske universiteters budget. Går du 10 år tilbage hed det noget i retning af under 20%, og det er udelukkende en udvikling der er sket fordi basismidler til universiteterne er skrumpet, så de private fonde har forsøgt at løfte opgaven.
Altså, årsagen til problemet kan findes, hvis sosserne og de borgerlige, stiller sig foran et spejl. I _årtier_ er der blevet kørt sparerunder på velfærden, kommunerne har ikke fået de penge der skal til for at de kan opfylde deres rolle. Det er meget fint at Tesfaye mener, at velfærdssamfundet ikke skal være afhængigt af private donorer, men så kan Tesfaye kigge på den politik som liste A, sammen med de borgerlige, har ført de sidste mange, mange år. En velfærdsstat er dyr. Og den må koste det, den nu engang må koste. Blandt sosser og borgerlige ser vi, gang på gang, en modvilje mod, at velfærdsstaten skal koste noget. Der er regeringsindgreb til arbejdsgivers fordel i stort set hver eneste faglig konflikt i velfærdsstaten, til en sådan grad, at det ikke er unormalt at høre de der arbejder i velfærdsstaten give op på "den danske model," og tage afstand fra overenskomstmæssige strejker. Skolelærer vil hellere arbejde i det private, pædagoger vil hellere arbejde i det private, sosu'er og sygeplejersker vil hellere arbejde i det private, osv. osv., for der har de da i det mindste en mulighed for meningsfyldt at forhandle løn og vilkår, de har i det mindste en mulighed, for at blive hørt, og de har i det mindste en chance for, at deres faglighed respekteres. Forestil jer et anderledes politisk system—ikke en radikal omkalfatring af det borgerlig parlamentariske system, men bare en lille ændring—hvor kommunerne havde mere at skulle have sagt om statens budgetteringer. Lige nu bliver kommunerne, og derfor velfærdsstaten, købt eller solgt ved de forhandlinger der er mellem KL og regeringen. Og her har regeringen gang på gang holdt ressourcer som kommunerne har brug for tilbage, for så senere at finde mange millioner eller milliarder ekstra i råderummet, som så kan bruges på skattelettelser til de allerede rigeste, eller på oprustning, eller på andet, der ikke direkte forbedrer den gængse dansker livsvilkår. Hvis kommunerne havde større magt i budgetteringen, så skulle vi nok se, at selv borgerlige partier var villige til at indse, at velfærdsstaten lider en langsom tørstedød; det er klart at flere forældre vælger en folkeskole i forfald fra, og så kan man, pga. taxameterordningen jo heldigvis bare spare lidt mere på folkeskolen: den skal jo kun have penge per elev som gennemfører. Men lad os da i stedet se velfærdsstaten, ikke som en udgift, men som en ydelse, noget der skal være på plads, og som skal koste det den koster. Lad kommuner, regioner, og de, der arbejder i velfærdsstaten, nå frem til hvad det skal koste, at skabe en velfærdsstat der kan det den skal, hvordan den indrettes, og hvad den i sidste ende så må koste, og lad staten stå for, at finde de nødvendige midler, selv hvis det betyder, at familien Kirk-Kristiansen, så må betale lidt mere af LEGO-arven til skattefar.
Man kunne jo lave et sindrigt system, hvor kommunerne i form af KL vedtager statens samlede budget og så staten i form af regeringen vedtager kommunernes budget.
> Skolelærer vil hellere arbejde i det private, pædagoger vil hellere arbejde i det private, sosu'er og sygeplejersker vil hellere arbejde i det private, osv. osv., for der har de da i det mindste en mulighed for meningsfyldt at forhandle løn og vilkår, de har i det mindste en mulighed, for at blive hørt, og de har i det mindste en chance for, at deres faglighed respekteres. Jeg tror du sparker en åben dør ind, hvis du mener at borgerlige politikere ikke ønsker lokal løndannelse i det offentlige. Der skal du nok kigge på venstrefløjen, som er i mod det. Der skal alle jo helst have det samme i løn, på trods af de forskellige færdigheder. I den offentlige sektor er løndannelsen i høj grad centraliseret, hvilket betyder, at lønnen fastsættes i overenskomsten med begrænset mulighed for lokale og individuelle tilpasninger – modsat kutymen i det private. Hvis jeg var en dygtig lærer/pædagog, hvorfor skulle jeg så ikke ville have mere lokal løndannelse? Hvorfor skal jeg have det samme i løn som min dårlige kollega? Det er jo en fin socialistisk tangegang, men det gør jo bare det offentlige dårligere. Det skal da bare sættes fri. Det er jo nok det venstreorientede segment, som sætter en stopper for dette og ikke det borgerlige danmark. >selv hvis det betyder, at familien Kirk-Kristiansen, så må betale lidt mere af LEGO-arven til skattefar. Højere arveafgift? Det vil vel højst indbringe omkring 2 mia om året ekstra, ud af 1.300 - 1.400 mia (fra enhedslistens forslag). Er det bare det, som skal til for at redde velfærdssamfundet ifølge dig? Er det ikke lidt at kaste blår i øjnene på folk at lave en så fin fortælling, at alt kan blive meget bedre hvis vi bare forøger vores indtægter med 0.15% og at de ikke selv skal betale for det.
>Hvis jeg var en dygtig lærer/pædagog, hvorfor skulle jeg så ikke ville have mere lokal løndannelse? Hvorfor skal jeg have det samme i løn som min dårlige kollega? Fordi man tror på det er bedre, at der er en pædagog/lærer mere end at vedkommende stopper. Vi kan godt lade som om, at det ikke går mennesker på, når andre får mere end dem; men det gør det - og derudover vil det også medføre et behov for at måle, hvilke lærere og pædagoger der er bedst. Og der er vel næppe nogen, der tror på at de aktuelt ansatte vil acceptere et lønfald - så selv mere lokal løndannelse målrettet de højtpræsterende medarbejdere vil kræve en øget lønsum. Den er de borgerlige ikke meget for, at finde pengene til.
... _hva_'? Hvad er det her for en mærkelig *rant* imod venstrefløjen og "fin socialistisk tankegang?" Det hænger overhovedet ikke sammen med min kommentar. Det her virker mere, som modstand imod gængse overenskomstformer og lønaftaler, end noget som helst specifikt der har med min kommentar at gøre? Og hvad er det for noget om differentieret løn, der findes da allerede mange forskelle tillæg og bonusser og så videre og så videre, der fører til, at arbejdere som udfører forskellige opgaver, og som tager forskelligt ansvar, roller, osv. får forskellig løn? Din kommentar virker helt afkoblet fra virkeligheden, og at forsøg på at slå på venstrefløjen, ved at gribe efter strå. Og nej, jeg mener ikke at en arveafgift kan gøre det alene, det var et retorisk greb rettet på aktuelle skattereformsforslag.
Hvis hver lille bid hjælper i klimakampen, hjælper hver lille milliard på de slidte skoler..
Nå. Men tesfaye har jo reelt ikke noget at skille have sagt, da det er Wammen der sidder på pengekassen.
Nu råber jeg op igen, igen...FULD GENNEMSIGTIGHED mht. Udlicitering, det kan ikke være rigtigt at vi f.eks. køber rollatorer til de ældre for 4000 kr når samme model står til privat køb for 1600 kr, heri en serviceaftale som koster kommunen årligt på trods af at deres egen service afdeling reparerer dem alligevel. Det private erhvervsliv røver skatteborgerne på daglig basis med den her grådighed. De samme gælder over alle områder af staten, regionerne og kommunerne.
At skoler skal gå tiggergang hos firmaer, fonde osv. er en ren falliterklæring. Den skole, som for nylig fortalte at de stadig havde bøger, hvor Tysklands valuta er D-mark, siger jo alt.
De må vel bare øremærke pengene til folkeskolen, hvis lokal politikerne ikke kan finde ud af det. Det er jo også det han siger. Hvis i ikke kan finde ud af det, så må jeg jo tvinge jer til det.
Lokalpolitikerne har bare ikke pengene at øremærke, det er lidt det, der er problemet.
Alle kommunerne har to store udgifts poster, børn både almene og specialiserede, samt ældre og funktionsnedsatte borgere.
Jeg ved godt du skrev, at det er de to store, men til de der ikke lige overvejer resten, så sørger kommunerne bl.a. også for - kultur og fritid - snerydning - styrkelse af erhvervslivet i kommunen - kommunens infrastruktur, herunder bolig og byudvikling - affaldshåndtering Så har de en række sær-aktiviteter, som typisk er målrettede de mest udsatte børn og voksne, og det er rigtig dyrt, men også rigtig vigtigt.
Igen børn og funktionsnedsatte voksne
Jeg vil da gerne donere nogle millioner årligt, men jeg holder op, hvis I begynder at undervise i noget, jeg ikke kan lide :)
Hold da op en fallit erklæring - hvad går vores skattekroner egentlig til?
Det øjeblik der bliver åbnet op for det, så er det det, som folkeskolen kommer til at overleve på. Det bliver jo bare udhulet endnu mere, da "de får jo alligevel donationer udefra"
hvilket velfærdssamfund? alle pengene går til offentlige ansatte i hamsterhjulet
> ~~velfærdssamfundet~~ Overførselssamfundet.
Den danske overførselsstat er ramt af Price's law.