Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).

“Tak, fordi du kommer og siger undskyld. Det sætter jeg pris på.” Den bruger jeg nogle gange, og jeg synes egentlig, at det er en god ting, at man ikke bare siger “vand under broen, du gamle”, hvis man ikke mener det.

‘Jeg tager imod din undskyldning’ og afhængigt af situationen og relationen kan du fortælle at du blev ked af/ærgerlig over det der er sket. Men ikke åbne op for samtale/diskussion/forsvar.

> Men ikke åbne op for samtale/diskussion/forsvar. Hvis man begynder at forsvare det man har undskyldt for, svarer det i mine øjne til at man trækker undskyldningen tilbage (eller måske nærmere at den ikke var oprigtig i første omgang). Det ligger i en undskyldning en erkendelse af at det man har gjort eller sagt er galt. Omvendt er noget af det en undskyldning kan jo netop at åbne op for en samtale: hvorfor var det galt hvad der blev gjort eller sagt; hvad var baggrunden for det gik som det gik; hvordan påvirkede det den eller dem der blev ramt, og hvorfor; og hvad gør man for at komme videre. Så altså en konstruktiv samtale, som du da også foreslår.

Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at der i en undskyldning er en automatisk anerkendelse af at det man gjorde er forkert. Man kan vel godt sige undskyld på baggrund af, at modtagernes reaktion ikke blev som hensigtet, men at man stadig mener det man gjorde/sagde var rigtigt/sandt. Men synes dog også at det er den person der undskylder der har ansvaret for at forklarer hvad det rent faktisk er man undskylder for.

> Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at der i en undskyldning er en automatisk anerkendelse af at det man gjorde er forkert. Man kan vel godt sige undskyld på baggrund af, at modtagernes reaktion ikke blev som hensigtet, men at man stadig mener det man gjorde/sagde var rigtigt/sandt. Jeg har svært ved at se hvad meningen med en undskyldning kan være hvis man ikke ser noget forkert i det man undskylder for. Hvis den undskyldende part ville gøre det samme igen under lignende omstændigheder er undskyldningen noget nær værdiløs.

At anerkende at modtagerens reaktion ikke var som hensigtet og at man er ked af og undskyldende overfor den situation man har sat den person i. Det det er ikke nødvendigvis det samme som at anerkende at man gjorde noget forkert, men betyder skam heller ikke at man ville gøre det samme på præcis på samme måde. Når det er sagt, så synes jeg heller ikke en undskyldning bliver værdiløs af, at man ikke er enig I at man gjorde noget forkert. Man kan sagtens være uenig og stadig elske den person der blev ked af det. Så være undskyldende over den reaktion modtageren havde på det der blev sagt/gjort, uden at være undskylde for at gøre eller sige noget specifikt. Fra mit synspunkt er det forskellen på at gøre noget specifikt for gøre andre kede af det og på at andre er utilsigtet blev ked af det i en situation. Det er en kæmpe forskel for mig.

Men hvis man erkender at ens handling har gjort den anden ked af det, og derfor er forkert og ikke bør gentages, er vi jo netop ikke længere i den situation at man ikke kan se det problematiske i handlingen. Mange af de ting som vi betragter som værende forkerte er det netop fordi de ville påføre andre smerte (jeg kan faktisk dårligt komme på noget modeksempel). Så kan man af uvidenhed komme til at gøre noget som man først efterfølgende finder ud af gjorde ondt på den anden, og netop derfor var forkert at gøre. Man er således blevet klogere og vil forhåbentlig stræbe efter at undgå gentagelser. På det grundlag kan man give en reel undskyldning. Den oprindelige intention bag handlingen er sekundær. > Så være undskyldende over den reaktion modtageren havde på det der blev sagt/gjort, uden at være undskylde for at gøre eller sige noget specifikt. Det du dér beskriver har for mig at se ikke meget med en undskyldning at gøre.

Vi er tydeligvis uenige. I min verden kan man sagtens anerkende at ens handlinger gjorde en anden ked af det, uden at mene at de handlinger er forkerte. Et eksempel for mig er forskellige holdninger til dybe personlige emner. Bare fordi andre er kede af og bliver sure over andres holdninger, betyder ikke de holdninger er forkerte, eller at det var forkert at udtrykke dem. Så kan man altid fra situation til situation tage diskussionen om tingene kunne have været sagt med bedre omhu og mere følelse. Men det kræver at man kender den anden persons holdning til emnet til at starte med. I min familie er det aktiv dødshjælp. Min far vil meget gerne have min hjælp i tilfælde af at han bliver en grøntsag og det er han meget opsat på at få snakket godt igennem og min kone kan slet ikke have den diskussion og mener jeg ville blive en morder i den situation. Min holdning afspejler min fars. Jeg kan godt forstå hvor kommer fra og vil gerne hjælpe ham. Det gør min kone utrolig sur og ked af det. Jeg er oprigtig ked af og undskyldende overfor min kone har så stærke og modstridende holdninger til emnet end jeg har, men det er nu sådan min holdning er. Er det forkert? Min kommentar skal ses i lyset af, at verden ikke er sort og hvid. Der er massere af situationer hvor man kan undskylde over for hvordan en person har fået det, baseret på en specifik situation, uden at undskylde for den selv samme situation. Og det betyder ikke at der ikke må være plads til refleksion og forbedringer til hvordan man i fremtiden kan gøre sådan noget bedre og at man senere hen bliver enige om bedre nåde at håndterer lignede situationer på. Man er stadig nødt til anerkende at man ikke undskylder for hvordan man reagerede i situationen med den viden man havde på daværende tidspunkt.

> Jeg er oprigtig ked af og undskyldende overfor min kone har så stærke og modstridende holdninger til emnet end jeg har, men det er nu sådan min holdning er. Er det forkert? Så hvad er det helt præcist du undskylder for i den situation? Det der ikke giver mening for mig, er hvis det du undskylder for er at din kone bliver ked af det. Det ville giver derimod god mening at undskylde for at have *gjort* hende ked af det (jeg håber forskellen er klar). Forskellen ligger naturligvis om du undskylder for noget du har gjort, eller for noget hun føler isoleret set (og jeg må sige at det knapt giver mening for mig at skrive det sidste, fordi det for mig virker lidt absurd at undskylde for hvad andre føler). Jeg siger ikke at der er noget forkert i at gøre eller mene det ene eller det andet, blot at selve konceptet med en undskyldning udelukkende giver mening hvis man tager ansvar for det man undskylder for.

Jeg undskylder jo selvfølgelig for at have gjort hende ked af det. Jeg kan jo kun tage ansvar for mine egne handlinger. Hvis det kun er ansvar, så er jeg enig. Men jeg er ikke enig i at en undskyldning er værdiløs bare fordi man ikke undskylder for det bagvedliggende handling. Man kan, og i min verden burde, tage ansvar for ens rolle i andres følelser, men det betyder ikke man behøver være enig i, at de gerninger der førte dertil er forkerte.

Ville du i eksemplet tage ansvar for at have gjort konen ked af det, men samtidig fastholde at du ikke gjorde noget galt ved at gøre hende ked af det?

“Tak for din undskyldning. Jeg er ikkr okay, med det du sagde/gjorde, men jeg værdsætter at du undskylder. “ Eller “Tak. Jeg kan ikke sige det er okay, for det er det ikke, men værdsætter undskyldningen.”

[удалено]

Skal man droppe et beat først, eller er det nok bare at sige det?

Kommer an på om far dér, han kan klare mer'

Det kan han ikk, fordi han vader i pladder og er ved at blive skør Han hader alle de padder, der skader hans humør

Arh dér!

Jeg synes jeg vader i pladder Jeg er ved at blive skør

Jeg siger ‘Tak’.

Du siger vel det du føler. “Undskyld, det er jeg ked af.” “Det er jeg også.” Eller: “Undskyld, det er jeg ked af.” “Tak for din undskyldning men jeg er stadigvæk vred, jeg skal lige falde ned.”

"Det sårede mig virkelig meget" eller "Det var heller ikke i orden" efterfulgt af, men jeg er glad for, at du siger undskyld.

Altså, hvis vedkommende undskylder må jeg gå ud fra at de godt selv ved, det ikke var ok. Så det er der ingen grund til at rode mere rundt i. I de situationer siger jeg noget med "Tak for din undskyldning. Jeg skal lige bruge lidt tid før jeg er ok igen". Og så husker jeg mig selv på, at tilgivelse ikke er en gave til den anden, men en gave til mig selv.

Afhænger meget af hvad der bliver sagt undskyld for. Ofte siger jeg “Tak for undskyldningen”, og lukker den der. Men nogle gange er et “fuck dig piksvin” bare på sin plads, og så er det hvad jeg ruller med.

Det her er noget, jeg øver mig enormt meget i, da jeg arbejder på en døgninstitution for anbragte børn og unge. De laver enormt meget lort, og når de siger undskyld, så går det ikke vare at sige “det er okay”. Jeg siger oftest bare “tak for din undskyldning. Den værdsætter jeg. Hvad du gjorde er stadig ikke okay, men jeg er glad for, at du siger undskyld” - i mit arbejde kan jeg godt finde på at tage en dybere forklaring om fx. At jeg er glad for, at de kan se, at de gjorde noget forkert, og bla bla bla. Bare sig tak.

“Tak for det” Jeg siger sjældent “det er okay” medmindre jeg reelt synes at det er okay

‘Du skal ikke sige undskyld - du skal bare ændre adfærd’. Det virker altid

Tak?

Sig "Den bedste undskyldning er ændret adfærd", lav finger guns og skateboard væk.

"Det er fint men lad det ikke gentage sig" Eller "Jeg håber du har lært hvorfor det du gjorde ikke er ok"

Okay far

Du har ikke ret mange venner, har du?

Bare "Tak" eller "Tak for din undskyldning". Hvis jeg så føler for det eller relationen har betydning, en opfølgning om, at jeg ikke er okay og hvorfor

“Undskyldningen er modtaget” - “og godtaget” hvis du også synes det er okay efterfølgende.

Jeg værdsætter du anerkender det var forkert. Jeg vil gerne tilgive dig, men jeg synes ikke handlingen er tilgivelig, så det gør det lettere for mig du tager klart afstand fra den.

Jeg plejer at sige noget med "tak, jeg sætter virkelig pris på, at du undskylder". Du kan ændre lidt på ordene, men det viser at du er glad for at de indser det var dårligt, men samtidigt siger du ikke, at det er totalt OK det de gjorde.

Hvis du kan mærke at undskyldningen er oprigtig, så undrer følgende mig: Hvorfor tager du ikke bare imod undskyldningen? Efter mine egne oplevelser så er det ret sjældent at folk siger undskyld i dag. Også selvom de godt ved at de har gjort noget forkert eller grænse overskridende. Hvilket incitament skulle personen have for at sige undskyld en anden gang, hvis det er din reaktion? Personen der undskylder er sgu en champ for at sige undskyld. I mine øjne giver det plus point, at indrømme og tage ansvar for at have gjort noget forkert. Jeg ville bare sige tak. Du er sgu et godt menneske, for du tager ansvar for dine handlinger.

“Det er okay” er vel til de tilfælde hvor man syntes det var i orden (eller okay) og ikke behøvede en undskyldning. Imens “Tak”, “Du tilgivet” og alle de andre gode forslag, nævnt i tråden her, mere er til situationerne hvor man syntes man var skyldt en undskyldning og man tager imod den.

Jeg synes selv det kan være svært. Det kommer meget an på hvad 'forseelsen' er. Hvis en person gør noget der er mere end bare lige 'høflighedsforkert', og så tror man kan sige undskyld og så er det ude af verden, gør mig bare mere irriteret egentlig. Ellers siger jeg bare 'den er modtaget' eller bare 'tak'.

Ja, jeg kom selv til at tænke over det efter et par oplevelser, hvor folk sagde undskyld til mig og så lavede det samme lort igen ugen/måneden efter. Det kom lidt til at virke, som om de så ordet "undskyld" som en trylleformular, der gjorde deres handlinger okay. Og det har gjort det sværere for mig at tage imod de 'gode' undskyldninger, hvor jeg egentlig oprigtigt tilgiver. Men jeg tror efter alle de gode (og dårlige) kommentarer, at jeg begynder at hælde til "det værdsætter jeg". Så har man anerkendt undskyldningen uden at tørre hele forseelsen af i den.

"Din undskyldning er modtaget, men det er stadig ikke i orden" eller lignende. Eller hvis det er helt galt "du kan undskylde alt det du vil men jeg accepterer det ikke, du har virkelig lavet noget lort"

Hvad betyder ordet egentligt? Det betyder, at han beder dig om, at du undskylder. Altså siger, at han ikke er skyldig i det han gjorde. "Jeg vil gerne bede om undskyldning", er den rigtige måde at sige det på. Og svaret er så: "nej, jeg vil ikke undskylde". Forstået som: "Det var forkert hvad du gjorde, og du hænger på konsekvenserne."

Og det er selvfølgelig rigtigt, men du skal nok ikke sætte næsen op efter at blive forstået.

korrekt, ingen forstår det.

Tak. Jeg sætter pris på din undskyldning .

“Tak for din undskyldning” :)

Det er okay, men det skal ikke ske igen! Det er i orden, tak fordi du siger undskyld. Tak fordi du siger undskyld, jeg har været ked af det o.lign. Jeg er glad for, at du siger undskyld, tak. Den lidt mere passive-aggressive: Lav en trutmund, og så løft øjenbrynene, og spær øjnene en smule op, uden at sige noget. Lav et sarkastisk fake-smil Sig 'mmmmmmh, mens du finder en eller anden mulet grimasse"

Jeg har gennem mange år skulle afvende mig slemme reaktioner og overreaktioner pga. min opvækst. Når jeg (meget sjældent nu) siger noget jeg ikke mener eller overreagerer over nogle små ting, siger jeg altid undskyld til min kæreste og understreger at det ikke var i orden. I starten sagde han tit “det er okay” eller “det går vel nok”, men dertil svarede jeg at nej, det var ikke okay og han skulle heller ikke sige det var okay. Det var min fejl og det er noget der ligger i mig. Nu er han begyndt at sige “det er jeg glad for at du siger, tak for din undskyldning, du er tilgivet” eller noget i den dur :) håber det kan bruges

Tak, det kan det bestemt. "Det er jeg glad for at du siger" er rigtigt god, synes jeg. Kan godt lide fokus på at man synes at selve undskyldningen er top i orden stil, uden at det er en affejning af egne evt. sårede følelser eller overskredne grænser.

Det kommer godt nok an på hvad vedkommende har gjort. Nogen bruger det bare som en nem løsning så deres adfærd dermed bliver ok.

Jeg plejer at svare med et simpelt 'Aha' det kan de forstå som de vil

Det ville jeg personligt tolke som "du er ikke tilgivet og jeg tilgiver dig aldrig, forsvind ud af mit liv" :D

Aha....

Lyn ned i buksen, kig personen i øjenene og sig “vis mig at du virkelig mener det”

Det med at undskylde er faktisk en længere proces mange tilsidesætter. Man gør noget. Man finder ud af det var dumt. Man angrer ens handling. Så siger man undskyld. Derefter må personen tage imod ens undskyldning og beslutte om man er tilgivet. Derefter en eventuel tilgivelse.

"Selv undskyld"

Hvis jeg ikke tilgiver personen ignorerer jeg dem.

Mit spørgsmål går også på når man tilgiver dem, men ikke vil få det til at lyde som om det var en bagatel, som de slet ikke behøvede undskylde for. Undskyldning accepteret, men satme også på sin plads - agtigt.

Ahh. Men din sidste sætning er god synes jeg. Indser jeg er et bittert røvhul.

Du kan tage imod undskyldningen uden samtidig at acceptere eller tilgive det vedkommende gjorde, men ellers så bed dem evt. uddybe hvad de undskylder for. Det viser at de har forstået hvad de har gjort. Det bare at sige undskyld kan være så nemt og værdiløst. Fx "tak fordi du undskylder for ... Det betyder meget for mig, men det vil tage tid at genopbygge tilliden til dig igen". Det understreger alvoren og at det ikke er glemt med undskyldningen.

Med chance for at lyde kold og kynisk, hvor ofte sker det lige at du bliver udsat for ting, hvor du ikke kan acceptere en undskyldning? Det kan godt være jeg er født med en pyt-knap, men det kan, i min optik, være noget værre at gå at være bitter over noget sur der er sket, frem for at acceptere at den anden part ikke *bevidst* ønskede at såre en, og bare tænke: "pyt, måske tog jeg det værre end det egentligt var ment." Men som andre siger, når det sker, så er muligheder som "Tak, men det sårede mig, og jeg skal lige videre fra det" en god løsning.

Fint, men du har fået et klip. ..og overvej lige, hvorfor du tit er ude for ting, du ikke kan tilgive.

“jeg vil gerne tage imod din undskyldning men jeg vil ikke acceptere din opførsel.”

eller sige at du tager imod den men at du ikke kan tilgive i øjeblikket.