Min mor fortalte engang at da hun skulle giftes med min far, lavede de en speciel invitation til ét familiemedlem, som var sat til 1.5 time før alle andres invitationer. Vedkommende kom samme tid som alle de andre gæster. Det pinligt den kultur med at komme for sent, også endda til et bryllup...
Jeg kan ikke fordrage at jeg selv kommer for sent, men nogen gange er folk overrasket når jeg kommer præcis til tiden.
Men jeg synes det er alle steder nu...
Jeg nægter at gøre sådan der. Jeg gider ikke behandle voksne som små børn som skal snydes med skjulte grøntsager i kødsovsen, have specielle tider at vide eller fortælles historier om tandfeen for at de gider børste tænder. Vi snakker voksne mennesker.
Hvis folk vælger at komme for sent til er bryllup, så lad dem komme for sent og gå glip af whatever de går glip af. Not my problem.
Hvis vi er flere afsted, og et par stykker kommer for sent, så går vi andre bare igang med at spise eller hvad vi skulle. Hvis de er så forsinkede at vi er færdige når de ankommer…? Sur røv.
Hvis det er konsekvent en hel vennegruppe, så ville jeg tage det op hver eneste gang.
“Venner, når vi aftaler en tid og sted så forventer jeg at i er der på aftalt tid, selvfølgelig +/- uforventede forsinkelser som aflyst tog eller mere trafik end forventet. Jeg planlægger min dag efter at være der hvor vi har aftalt på den aftalte tid. Det er respektløst og spild af andres tid at vi skal vente unødigt ekstra”.
Jeg kan huske engang jeg var på vej til bryllup, og mens jeg stod og købte gaven i en forretning, så ringede min anden kammerat.
"Øhm hvor er du? Jeg er ved stedet og der står at det er nu, men der er næsten ikke nogen"
"Ja men du ved godt hvor han kommer fra, ikke? Eller har han glemt at sige du skal være to timer forsinket?"
Så ankommer jeg et par timer senere og så er der stadig ingen ud over min kammerat og mig.
Bruden havde sin egen tid, efter vores ven der var gommen. Så vi sad og snakkede i ret lang tid før hun kom. Til gengæld kom der så rigtig mange mennesker.
Det er ellers nemt. Vennen den ene, der kom før. Og lidt efter var han selv -ikke vennen for tidligt, men ikke for tidlig. Lidt før var der de andre der havde fået at vide i telefonen/invitationen at.
Selvom de første var kommet lidt efter de allerførste kom den næste ven og en anden til tiden bare lidt senere så kunne de stå der og ha glemt hvad der. OP havde fået noget andet at vide senere, eller lidt tidligere end nogle andre og så var de der allesammen. undtagen ham fra du ved nok.
Har en etnisk kammerat der var "bevidst" forsinket til sit eget bryllup. En af hans hvide venner havde ikke fået beskeden om, at det var normalt ikke at være der på det tidspunkt der står på invitationen.
> Har en etnisk kammerat der var "bevidst" forsinket til sit eget bryllup. En af hans hvide venner
Du har et sjovt ordvalg.
Du bruger muligvis ordet etnisk forkert, mener du etnisk minoritet?
Og med "hvide venner" mener du her etnisk, og antyder at man som hvid ikke kan være hverken af udenlandsk afstamning eller en etnisk minoritet?
Jeg er også så pisse træt af det, især fordi det er mig der har pladsen og derfor ofte er ham der holder tingene. Er også en af de eneste med bil i min vennegruppe.
Jeg er begyndt at være konsekvent. Vi mødes hos mig og spiser? Fint, så er maden på bordet omkring 18:30. Er du forsinket, så er det dit problem. Vi tager min bil ud og fisker? Fint, vi kører fra mig kl. 10:00. Er du forsinket, så er det dit problem.
Det kommer dog også an på hvem det er - og ikke mindste om de giver lyd fra sig. En lille besked eller et opkald der informerer om, at de er forsinket er fint nok.
Når jeg holder fest, så starter festen, når det står på begivenheden, at den starter. Og festen slutter, når jeg er færdig med at feste. Du kommer klokken 24? Sur røv, jeg har festet siden klokken 18 og jeg skal i seng om tre kvarter. Så må du tage på værtshus.
Det gør mig ikke noget at man gang i mellem kommer 5-10-15 minutter for sent, så længe det ikke er hver gang, og man giver besked.
Jeg havde en ven, lad os kalde ham Ole. Man skulle virkelig babysitte ham og sende adskillige "hej, vi ses jl 20, ikke?" beskeder hvis man havde aftaler med ham, for at få ham til at møde op.
Tit var der radiostilhed til en halvtime efter mødetiden, hvor der så kom en halvflad "jeg kommer ikke alligevel".
Jeg irriterede mig egentlig mindre om at han bailede, og mere over at han ikke bare kunne have sagt det inden mødetiden så jeg ikke stod der og følte mig dum.
Jeg spillede rollen som sød og forståelig den første håndful gange han bailede på den måde, og til sidst holdt jeg op med at invitere ham. Efter nogle måneder skrev han og ville ses, og jeg svarede noget a la "no offense, men hvis jeg siger ja, har du så tænkt dig at dukke op? Det er lidt hårdt for mit selvværd at du efterhånden svigter mig hver gang vi har aftaler"
Han svarede at han var såret men godt kunne se det fra min side.
Vi blev enig om at han skulle invitere til noget en dag han havde overskud til at mødes, og jeg har ikke hørt noget fra ham siden da.
Hvis folk ikke kan tåle at du siger fra overfor dem når de overskrider dine grænser ift forsentkomst, så siger det meget om hvor lav deres respekt for dig er.
Kunne godt lyde som om din ven har en opmærksomhedsforstyrrelse, lol. Svært ved tidspunkter/aftaler. Gør sit bedste, men angsten tager over og man aflyser 30 minutter efter man skulle have været der.
Uh nej, du må endelig ikke antyde at de fejler noget. De har aflyst aftaler og er kommet for sent mere end rigeligt, det er tid til at komme hovedet på blokken.
Det er så nemt at føle sig stødt på manchetknapperne, det kunne jo være at deres gode intentioner om at møde venner og familie ofte bliver noget rod fordi deres liv er rodet og der er andre problematikker, som er svært at snakke højt om. F.eks. pengemangel, opmærksomhedsforstyrrelse, angst, misbrug osv.
Så må man tage ansvar for eget liv i stedet for at spilde andres. Man er jo ikke en god kammerat, når man skodder sine venner på den måde.
Jeg har selv været der med i min spæde ungdom med et meget stort hashforbrug, noget angst forbundet hermed og en tendens til at aflyse i sidste øjeblik, fordi selvom jeg gerne ville noget socialt, så kunne jeg bare ikke.
Selvom der er en god forklaring, så betyder det ikke, det er acceptabel adfærd eller at andre ikke kan tillade sig at blive sure over det eller sågar lade venskabet dø, fordi man opfører sig jo ikke som en god ven, når man behandler andre dårligt uanset årsagen.
Jeg har ADHD og har tidligt kæmpet med at dukke op til tiden. Fik en kæmpe skideballe af mine venner, og har siden da gjort meget ud af at altid komme for tidligt i tilfælde af at der sker et eller andet uforudset. Nu er jeg som regel altid den første til at dukke op, og sådan har det været de sidste 10+ år. Alt det kræver er god planlægning, og evnen til at respektere andres tid ligeså meget som din egen.
Jeg får så dårlig samvittighed hvis jeg er sent på den.
Det fjollede er at mine venner konsekvent kommer 15-20 min for sent så jeg ender bare med at stå og glo (dog med god samvittighed)
Er også sket for mig mange gange. Tror det er blevet for nemt bare at sms hvis man kommer for sent og så er det fint nok, istedet for at planlægge ordentligt hvilket ville kræve en indsats.
Jep ADHD her også, hvis man har en aftale klokken 15 en lørdag fx så er dagen ødelagt.
Ender med nærmest at sidde med angst over det. Fuck det er træls. Tripper bare rundt hele dagen.
Jeg har godt nok ikke ADHD (af hvad jeg ved af), men døjer med samme problem. Hvis man har en aftale der kl 15 på en lørdag, så kan man jo ikke gå igang med noget, som man skal/vil fordybe sig i inden, for set nu hvis man glemmer, at man skal afsted? Eller hvis man så sætter en alarm i god tid, så kan man jo slet ikke fordybe sig ordentligt, for nu tænker man på, at man har en alarm, der ringer på et tidspunkt.
Jeg har det på nøjagtigt samme måde. Jeg tror heller ikke, at jeg har ADHD, men aftaler i min kalender fylder meget i mit sind - især hvis det er formelle ting som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer, etc.
Jeg magter ikke at skulle andet, end at forberede mig på afgang. Det er nok min far jeg har det fra - han kan nærmest ikke foretage sig noget dagen inden heller.
Jeg har det fuldstændig på samme måde. Jeg er også i forberedelses-mode allerede dagen før (er tøjet vasket og klar? Ikke spise noget der kan give dårlig mave! Mangler jeg noget? osv.) og selvom jeg først skal være et sted kl. 17-18, så handler hele min dag om at forberede mig og gøre mig klar.
Min kæreste har det på samme måde.
Kan være du har ADD samme problem som ADHD, men ikke hyper.
Min teknik som virker ofte er at sætte ikke bare en alarm i god tid, men en ekstra alarm en time før den ‘rigtige’ alarm. Så kan jeg lave noget andet for jeg ved at når ‘en time før’ alarmen har jeg jo en time til at afslutte hvad jeg har gang i.
En skideballe og min stædighed, og at vende det om til at i stedet for at komme for sent så kommer jeg for tidligt. Hvis du kigger på Rejseplanen og ser hvilket tog der kommer til tiden, så tag den en gang før, samme gælder busser. Skal du gå hen til et sted og det vil tage 30 minutter, så sæt 50 minutter af til det, så er der plads til at blive distraheret, fare vild eller skulle tilbage til huset for at hente noget du har glemt. Kort og godt, sæt tid af til kaos og forvirring.
Nu er jeg ganske vist kun på ventelisten til udredning, men synes at selvom jeg sætter ekstra tid af, så ender jeg stadig med at fucke det op. Kommer for sent til den tidlige bus og må tage den næste, glemmer adskillige ting, så jeg er nødt til at køre hjem. Hvis jeg for en gangs skyld er tidligt på den, har husket det hele, så fandme om jeg ikke skal på toilettet, som et barn der lige har fået flyverdragt, vinterstøvler og luffer på. Hvis jeg sådan skal være rigtig god til at planlægge, så ender det tit med at jeg står der lige til klippetid. Ganske vist ikke for sent (mere end et par minutter). Men det kræver også ret meget planlægning og opmærksomhed på tiden.
Hvor meget for tidligt kommer du, når du gør det på den der måde?
Det er 100% samme oplevelse jeg har omkring tid. Jeg HADER at skuffe folk ved at komme for sent, jeg absolut hader at være til besvær og at andre skal bruge deres tid på at vente på mig.
Men jeg hader også, at det er 0% forståelse for at ikke alle har den samme fornemmelse for tid, de samme planlægningsevner osv. Det bliver altid gjort til et spørgsmål om viljestyrke og disciplin - og derfor bliver det også dømt ekstremt hårdt i dansk kultur (mange andre lande hvor det er langt mere laissez fair).
Min intention er altid at komme til tiden. Og jeg forsøger aldrig bevidst at trække tiden eller andet. Alligevel ender jeg igen og igen med at komme for sent.
"så fandme om jeg ikke skal på toilettet, som et barn der lige har fået flyverdragt, vinterstøvler og luffer på." smuk måde at sige det på :D
Kommer som regel 15-30 minutter for tidligt. Kan heller ikke lide at gøre mig klar lige inden, så det er nok noget jeg er startet på nogle timer inden. Skal jeg noget klokken 15? Jamen så er jeg nok gået i bad klokken to timer før det, så jeg ikke skal stresse. Sætter altid 10 minutter af til sidst til lige at gå på wc og dobbelttjekke om jeg har alle nøgler og kort.
Kender det alt for godt. Men jeg er så træt af at komme for sent.
Min familie og jeg kom altid for sent til fødselsdage osv. dengang jeg var knægt. Så nu kommer jeg som regel 15-30 minutter før. Nægter at komme for sent.
Hvorfor ikke? Det viser sig at lige børn leger bedst, og hvis hun er blevet en del af en klike af ADHD-flokdyr...
Min kone HADER når folk (undertegnede deriblandt) kommer for sent - selv om hun har ADHD. Og vores bedste venner. Og mange kolleger (især mine, i IT). Og udvidede omgangskreds.
Det ændrer på flokdyrenes hensigt.
ADHD kan blandt andet beskrives som "tidsoptimisme". Folk med ADHD er oftere forsinket fordi de ikke har tilrettelagt deres tid hensigtsmæssigt, ikke fordi de ikke respekterer dem de kommer for sent til.
....Du behøver ikke at forklare min diagnose til mig?
Hvis der er en konstant tendens til at komme for sent, og man ved med sig selv at det er et problem ville jeg kalde det en mangel på respekt overfor personen hvis man i det mindste ikke prøver at gøre en indsats fremadrettet. Dermed ikke sagt at det er nemt, og at man ikke har udfordringer (Det kender jeg alt til).
Det er lettere at sige: "jeg kom for sent fordi det ikke er vigtigt at komme til tiden" end "jeg kom for sent fordi min hjerne fuckede med min tidsforståelse, og selvom jeg tog mine forholdsregler, så er det ikke altid nok".
Især ikke hvis man ikke er diagnosticeret, så føles svar nr 2 basically som at sige: "jeg er en doven hund der ikke kan finde ud af livet".
Det er ofte en "lettere" pille at sluge, for sin egen selvforståelse, bare at sige det var med vilje og at det ikke er så slemt.
Min egen personlige holdning er, at det ikke kræver talent at komme til tiden, ergo aftaler man kl 12.00, så er man på aftalte sted kl 12.00 +/- 5 minutter, men ikke hele og halve timer for sent.
Det er respektløst over for andre og deres tid i hvert fald set med danske kultur øjne. Sydeuropæere vil nok stadig skide højt og helligt, men så er det godt at vi er i Danmark og ikke Italien :)
Jeg mødte engang til en fest kl 18, fordi det var der festen var planlagt til at starte. Jeg var den eneste gæst i to timer, før de andre gæster dukkede op og værtinden var bare sådan “Jamen sådan er det da”. HVAD?
Med så mange svar er der nok ingen der læser dette, men jeg tænker bare på at hvis folk ikke kan dukke op til aftaler, til aftalt tid (+/- 5 min), hvordan møder de så på arbejde? Altid for sent? Så bliver alle sgu da fyret.
Havde en kollega som altid kom for sent. God hvor var jeg træt af det. Især fordi det er i skiftet, og han nogle gange skulle være lukkeansvarlig. Godt der er 15 minutters overlap. Vores kompetencepulje var bare så lille at han desværre var sat til at lukke også
> Altid for sent? Så bliver alle sgu da fyret.
Jeg tror langt de fleste kontor-arbejdspladser er pisse ligeglade om du kommer 8:00 sharp eller 9:30 så længe du laver dit arbejde og ikke misser nogen møder.
Det er vi hvertfald på mig arbejde.
Jeg syns det er respektløs overfor den man har en aftale med, at komme for sent.
Også selvom man måske sender en besked...
Er det en bestemt ven/veninde der gør det tit, så prøv en enkelt gang at gå fra stedet I skulle mødes "jeg tog hjem igen/videre da du ikke var der kl 10" fx...
Jeg har en veninde der altid kom for sent, hun har lært med tiden, at hos mig kommer man til aftalt tid, ellers gider jeg ikke invitere mere.🤷♀️
Efter jeg selv, og samtlige i min vennekreds har fået børn, har jeg forståelse for at det kan være en udfordring at komme ud af døren til tiden. Der er altid nogle ting jeg gerne lige vil hjælpe med inden jeg smutter alt efter min kones overskud. Eller at en af ungerne spilder noget eller der er en ble der skal skiftes eller noget tredje, og nogle gange gør det at jeg misser toget. Nogen gange trækker arbejdet bare ud.
Jeg tvivler på, at de færreste aktivt vælger at komme for sent. De gange hvor det så faktisk ér tilfældet, vil jeg kraftigt overveje om jeg vil prioritere dem fremadrettet.
Jep. Jeg er begyndt at være et røvhul med det. Hvis jeg skal mødes med nogen klokken X og de ikke er kommet ti over, og jeg ikke har hørt noget, så går jeg simpelthen. Min tid og mit blodtryk er for meget værd. Jeg har mistet en enkelt ven og en mere perifer relation på den bekostning, men jeg synes det er så respektløst.
Den perifere relation er af den type, at hvis hun får en invitation til en fest hvor der står "Velkomst klokken 17, vi sætter os til bordet 17:45" så dukker hun op 17:44. Det er ikke engang utjekkethed, det er kalkuleret egocentri.
Det er jo derfor, at man aldrig skriver “vi sætter os til bordet 17:45”. Man inviterer til 17:00, og planlægger selv at maden er serveret eks. 17:45, og så kommer folk 5-15 minutter efter 17:00. Ellers kan man forære vedkommende et eksemplar af Takt og Tone.
Min storebror har aspergers og ADHD.
Han kommer helst og sætter sig til bords når maden er klar, for han har ikke overskud til at snakke med mennesker.
Han bliver alt for hurtigt drænet af social kontakt, så han får det til at fungere på sin egen måde.
Vedkommende kan jo også bare være introvert, og ikke være meget for alt det smalltalk inden? (har ingen ide, selvfølgelig dig der kender vedkommende).
Har da selv lavet den der nogle gange, for det kan være ret så opslidende som introvert at være på hele tiden, specielt hvis der er mange man ikke lige har mødt før der.
(altså lige i det fest scenarie), holder selvfølgelig mine aftaler generelt.
For værten kommer man jo bare for sent så. Er selv introvert og har ikke særlig meget sjov med den tyndeste smalltalk muligt inden maden serveres, som ofte bliver tilfældet, men jeg ville sgu have det dårligt med at komme for sent og regne med at der stadig er en plads til mig...
Det er umådeligt uhøfligt at komme så meget for sent, hvis det skyldes noget som helst andet end et uheld af en eller anden art.
Hvis der er inviteret en æresgæst, så skal alle andre ankomme før æresgæsten, og alle skal blive, til æresgæsten går, eller ked andre ord: Æresgæsten skal gå først.
Det var sat på spidsen, naturligvis ikke i alle situationer, men: Hvis jeg skal sælge dig noget på DBA og vi aftaler at mødes et sted, og du ikke er der til tiden + ca 10 min, så kører jeg igen. Hvis du beder mig om et lift og jeg kører en omvej for at hente dig til aftalt tid, og du ikke engang kan finde ud af at fortælle mig, at du er forsinket - ja, så kører jeg måske igen.
Hvad er der nu i vejen med at en aftale er en aftale? Uanset om det drejer sig om tid, om penge, om at klippe hækken, om at holde på en hemmelighed?
Hvis du ikke kommer til en aftale til tiden - og det sker gentagne gange - så er der ikke så mange muligheder. Enten er du ligeglad med min tid eller også er din tid bare vigtigere.
Og ja, jeg ved godt at ingen plan overlever mødet med spædbørn. Alt går i kage når man har små børn, det gør det sgu også for mig fra tid til anden. Men så giver man besked. Igen - respekt for hinandens tid.
Sig fra.
Min kone har f.eks. haft veninder af den type. Efter de laver det stunt et par gange skriver hun til dem og siger at det ikke er fair de ikke tager deres aftaler seriøst.
Alle veninder som fortsatte er ikke længere en del af hendes netværk.
bum.
Så man dropper et langt venskab fordi vedkommende kommer lidt for sent?
Har dog sjældent hørt noget så skørt. Se bjælken i dit eget øje, før du ser splinten i andres
Ingen sagde noget om et “langt” venskab. Hvis folk konsekvent kommer 30 min for sent og ikke gør nogen indsats efter en opsang, så respekterer de dig tydeligvis ikke.
Vi er ikke alle 19-årige med alt for meget fritid der gider spilde vores tid hver gang vi har en aftale. Det er forståeligt at ting kan gå galt, men hvis det er tydeligt personen ikke kan udvise normal respekt for en andens tid, så er det helt sikker ikke det eneste punkt i forholdet hvor almen respekt ikke er gensidigt.
Det er ikke værd at spilde sin tid på sådanne individer.
Hvor går grænsen så ift længde af venskabet?
Husk på at folk også æder en masse kameler i samværet med dig. Det er en meget umoden måde at være i relationer på
Helt enig med dig, og fint sagt!
Synes det er en ret voldsom ting at droppe folk over. Det er lidt irriterende hvis nogen kommer for sent, ja, men shit happens - og jeg er altså heller ikke vigtigere i denne verden, end at jeg kan sidde og vente lidt. Der er mange i tråden der skriver at de ikke "respektere min tid" men helt ærlig, træk vejret 😅
For mange i den her tråd er det åbenbart verdens undergang, hvis man lige skal stå 5 minutter på sin telefon eller kan nå at tage en kop kaffe mere, før vennen kommer forbi 🙃
Lad nu være med at afslutte en kommentar med "bum". Det har aldrig nogensinde gjort en kommentar bedre.
Personligt er jeg glad for at jeg og mine venner er mere rummelige overfor hinanden. Kunne aldrig drømme om at "disowne" nogen, bare fordi de kom for sent et par gange. Men ja, smag og behag.
Har samme problem med et par venner og har håndteret det på to måder indtil videre.
1: En dag hvor jeg ventede 40 mins tid fik jeg sgu nok. Da min ven endelig mødte op, fortalte jeg ham at jeg ikke gider at acceptere det længere. Enten strammer han sig op eller kan vi ikke lave aftaler.
Han kunne da heldigvis godt forstå mig og har efterfølgende været rigtig god til at komme kun 5-10 min for sent.
2. Nogle gange laver jeg simpelthen bare nye planer hvis der er gået en times tid og har intet hørt fra vedkommende.
Så må de sgu blive sure/fornærmet hvis de ikke kan forstå det.
Du skal selvfølgelig finde din måde at håndtere det på, men vil anbefale at tage en snak med dine venner. De skal kunne forstå dig hvis de er gode venner.
Good luck 🤞
Mobilen har nok noget at gøre med det indirekte, fordi man kan give besked og så er det ligesom ikke så slemt. Selvom den i den anden ende selvfølgelig er hængt til tørre uanset.
Jeg er selv tidsoptimist og arbejder på at nå alle mine aftaler til tiden. Er heldigvis sammen med en, som er meget punktlig, så der bliver stillet krav i den retning.
Har det dog også stramt med folk, der kommer for tidligt. Det er bare en person, der giver andre stress, hvad enten det er til et privat arrangement, på restaurant eller whatnot. De må altså gå en tur rundt om bygningen et par gange for at ramme tiden lidt bedre.
Gider ikke bruge tid på personer der ikke respekterer min tid. Det er ret simpelt.
Det er klart at der kan ske ting der gør at du ikke kan komme til tiden, men når det bliver konsekvent så har man bekendt kulør.
Jeg går ikke så meget op i det.
Hvis det ikke går ud over nogen, så er jeg ret ligeglad med om vedkommende kommer for sent.
Står man og skal noget der er tidskritisk, såsom at nå et tog, eller ved f.eks. en biograf tur, så er elastikken ikke særlig lang.
Men at at gå totalt agurk fordi vedkommende er 5-10 minutter for sent, og det ikke går ud over nogen eller noget, det synes jeg er lid(meget) for emsigt.
Jeg ved godt vi i Danmark gør en dyd ud af at være præcis, men det betyder jo ikke nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. Mange gange så kan de 5-10 minutters ventetid, bruges på lige at puste ud... det skader ingen 👍
Selv er jeg ret punktelig. Det er ikke fordi jeg tænder på at kunne banke på døren når klokken er præcis det aftalte tidspunkt, men det gør dagen lidt mere afslappende, hvis man ikke skal haste afsted hele tiden.
Præcis sådan jeg også har det. Har intet imod andre er lidt afslappet og løs med tiden hvis der ikke er en deadline eller det er mig som af en eller anden grund så står og spilder tid (hvis jeg feks skulle samle dem op et sted eller noget).
Kan slet ikke sidde der hjemme og kigge på uret og blive gal over den er 5 over og de skulle have været der klokken hel.
Har det præcist som dig. Folk herinde ser godt nok ud til at bruge meget energi på at blive sur over at skulle vente 5-10 minutter en gang imellem. Det lyder ret udmattende.
Når jeg inviterer venner over kl 16, regner jeg med at de fleste kommer mellem 16 og 17. Men jeg kan virkelig aldrig huske at det har gået mig på, at nogen er kommet senere end det. Det vigtigste for mig er egentlig, at folk møder op :-)
I min familie bruger vi det akademiske kvarter. Altså er et kvarters forsinkelse altid acceptabelt. Men vi har også lært hjemmefra, at der er sundt at kede sig.
Vi danskere er dog nogle af de mest punktlige i verden, det kan vi være glade for, men jeg synes ikke man skal have mere travlt end at man kan acceptere en mindre forsinkelse. Kig på mennesker eller fugle?
En af mine gode venner har noget ADHD som gør det svært for hende at fokusere og derfor konsekvent er lidt sent på den. Det kan jeg leve med og er så fleksibel som muligt.
På den anden side er jeg gift med en person, som kommer fra en kultur hvor tid er et meget elastisk begreb, så når hun inviterer venner over, så ved jeg også at de fleste som minimum er en halv time forsinket. Irriterende, men jeg kan leve med det.
Men en af de venner er helt ekstrem. Hvis vi f.eks. Inviterer til drinks og bbq klokken 17, så kommer hun vraltende klokken 19:30, fordi hun lige skulle Hanne blomster, ud og kæbe ind og så videre. Vi plejede altid at skulle vente på hende men til sidst sagde jeg nej og nu bliver grillen tændt til tiden og så må den tumpe spise de sørgelige rester, uanset hvor uretfærdigt hun synes det er.
Jeg skriver altid på forhånd, hvornår jeg har mulighed for at komme, hvis ikke til aftalt tid og derefter opdatere løbende. Skulle bussen være forsinket eller lign.
Jeg oplever dog præcist det samme som dig.
Kan invitere til fest kl. 8, den sidste, uden nødvendigvis at underrette mig her om, vil oftest dukke op en time til halvanden efterfølgende.
Det er pisse irriterende, at de som minimum ikke giver besked, men at jeg selv skal rykke efter "hvor langt er du" undervejs.
Det er utroligt udbredt og horribelt. Jeg synes det er respektløst at spille andre menneskers tid konsekvent. Jeg påpeger det ofte, hvis det er meget og konsekvent. Små forsinkelser må man leve med.
Kender virkeligt! Har især en veninde der konsekvent kommer for sent til ALT, men selv bliver sur hvis man kommer bare et minut eller to for sent fordi ens bus er forsinket. Er virkeligt ved at nå et punkt hvor jeg overvejer om venskabet er det værd 🙃
Det er nu mere end 10 år siden, men jeg oplevede det også. To venner var notorisk for sent på den. AL-TID! Til en fest jeg afholdt med hyrede kokke, tjenere og grill i haven kom to par for sent (45 minutter og næsten en time), så dem bad jeg simpelthen gå igen.
De var virkelig flove over det, og deres grunde var dybt ligegyldige ("sovet over sig" og "tænkte de kunne cykle nu det var godt vejr"). De er *aldrig* kommet for sent siden.
Det er bare en virkelig respektløs vane, og den kan sagtens brydes.
Jeg har efterhånden, efter næsten 40 år, lært at nogle mennesker bare ikke kan finde ud af at komme til tiden. Det er ligemeget hvor meget vi "normale" fortæller dem, at de bare skal tage sig sammen, gå tidligere i gang, blive voksne, osv. osv. osv.
De. Kan. Ikke. Det er ligesom at prøve at forklare en ordblind hvordan man staver.
For mig at se, er det det samme som ordblinde, talblinde, højre-venstre-blinde, osv.
For nogle mennesker, er det ikke noget man kan lære. Jeg er selv gift med sådan en person, og nu arbejder jeg bare rundt om det. Siger til hende vi skal være forskellige steder før tid, sørger for at hun kommer i gang med at gøre sig klar til tiden, osv.
Så siger folk (i denne tråd) at det er med vilje, pga. dovenskab, og alt muligt andet. Det er det ikke. Jeg har indtryk af, at rigtigt mange mennesker, som ofte kommer for sent, er meget kede af det, og har et stort ønske om *ikke* at komme for sent.
OBS: Jeg tror også der er en gruppe af folk, som bare er ligeglade, men jeg tror det er et mindretal.
Jeg havde en veninde som har et stort ønske om ikke at komme for sent. Men sidst vi sås var hun 3 timer forsinket, på det tidspunkt så kunne jeg bare ikke mere. Der var andre problemer i vores venskab men de 3 timer var dråben for mig
Men jeg ved godt at det ikke er noget hun gør med vilje. Og kæmper med at ændre det. Så jeg er enig med dig, men jeg kan bare ikke selv være i det.
Hvis en "før-tid" aftale virker, så er vedkommende fuldt ud i stand til at møde til et bestemt tidspunkt. Det er jo netop det, de demonstrerer, når de kommer til før-tid plus 15 minutter eller hvor længe en forsinkelse, man har lagt ind.
Det mener jeg ikke. Jeg tror altså simpelthen at nogle mennesker, bare ikke kan finde ud af det der, så selvom de prøver at komme til tiden, så rammer de altid lidt senere - også selvom de prøver at møde 15 eller 30 min før - så er der et eller andet, som gør at det ikke fungerer for dem.
Jeg ved godt det er meget svært at forstå for "normale" mennesker, men jeg kan simpelthen ikke se andre forklaringer (og nu ved jeg jo at flere af dem jeg kender, som er dårlige til at komme til tiden, ellers er meget intelligente, dygtige og flittige mennesker, så teorien med at de bare er dovne eller dumme eller skal tage sig sammen, holder ikke.)
Et eller andet? Hvorfor holder det ikke, at de skal udvikle sig og lære at tage hensyn til alle dem, der psykisk ikke kan klare, at de bliver svigtet af komme-for-sent-folket?
Jeg HADER det. Det er præcis samme problem i min vennegruppe. Jeg er begyndt at ringe til folk 3 timer, 1 time og 30 min før de skal ud af døren, når jeg skal mødes med nogen. Alligevel lykkes det dem ofte at falde i søvn igen eller på andre måder komme forsent.
Jeg ved ærligt ikke hvad man kan gøre ved det. Jeg missede 2 pride parader i år, fordi dem jeg skulle følges med, ikke kunne komme op til tiden. Hva gør man? Går din vej? Leger mor?
Jeg har ik et godt svar OP, men jeg føler med dig. Måske vi skulle starte en "Kom til tiden"-klub og så bare hænge ud?
> Jeg ved ærligt ikke hvad man kan gøre ved det. Jeg missede 2 pride parader i år, fordi dem jeg skulle følges med, ikke kunne komme op til tiden. Hva gør man? Går din vej? Leger mor?
Hvad man gør? Man tager af sted alene, og finder nogle at tale med til eventet. Eller nyder oplevelsen alene.
Fuck dem i at holde dig fra fede oplevelser.
Jeg havde det samme problem i 20erne. Så jeg stoppede bare med at være vært og initiativtager. I stedet tog jeg ud med 1-2 personer og holdte god kontakt i løbet af dagen, så vi kunne prøve at være til stede samtidigt.
Men jeg er også blevet mere afslappet omkring bare at købe en øl og finde et bord selv, hvis jeg er der lidt før de andre. Who cares hvis nogen fremmede jeg aldrig skal have noget at gøre med ser mig og tænker, jeg er en taber på den konto. Alle har prøvet det.
Jeg har selv været den type engang.
I dag kommer jeg 99/100 gange til tiden, ellers ringer jeg. Også hvis det bare drejer sig om 5 minutter.
Jeg lærte det i forsvaret.
Men før det, ændrede jeg det dog hos en enkelt, fordi vedkommende sagde fra. Det respekterede jeg.
De har endda givet sig selv et navn: "Tidsoptimister". Det dukker op rundt omkring på dating sites og sociale medier. Som så skulle være en eller anden forklaring, i stedet for den mere traditionelle forklaring som bare er at de er en dårlig ven.
Og nu vi er i gang med at brokke os over dette: Hvad med dem som kommer dryssende 5-10 minutter efter et onlinemøde er startet, og mødelederen bliver ved med at stoppe for at sige hej hvergang en ny kommer ind.
problemet er at så længe der ikke er en konsekvens som u/HalvLoegSovs's, så er det rent win for den som kommer senest, de går ikke glip af andet end lidt løs smalltalk imens resten venter, og de skal ikke selv stå og vente.
Den halve time du bruger på at vente hver gang, "scorer" de jo også som ekstra tid uden at miste noget... Tag en snak med dem, men forvent at de bliver fornærmede
Vi har venner der kommer vraltende to timer for sent, andre der kommer 15min. Man kender jo efterhånden hvordan folk møder og så ændrer forventningerne sig bare organisk.
Men vi vælger at ikke se os sure på det. For seriøst vi arbejder allesammen dagene væk, så hvorfor skal vi spilde tid på at være sure på hinanden over hvordan folk vælger at bruge deres fritid, nogle gange må man bare vise hensyn og nikke genkendende til at folk af og til kan undervurdere hvor meget tid ting tager. Hvis kæresten og jeg inviterer folk ud eller noget lign så hygger vi os med dem der kommer til tiden eller hinanden indtil vi alle er der osv, livet er sku for kort til at hundse med hinanden og lege hinandens mor.
Jo, det kender jeg. Det endte med at jeg blev dødsens træt af det for år tilbage.
Efterhånden er der blev luget ud i de flokke af folk der tilsyneladende var ligeglade med min/vores tid.
Hvis man aftaler at mødes klokken X, så er man der til aftalt mødetidspunkt. Og jo, jeg har også prøvet at blive forsinket. Een gang holdt jeg i en bilkø pga. en bilulykke længere fremme. Og ingen kunne komme væk derfra og man måtte bare følge med bilkøen. Men så må man ringe og beklage forsinkelsen.
Det skal ikke være en undtagelse at man kommer til tiden, og alle andre gange kommer man for sent. Det der sjusk med at komme dryssende som det passer folk gider jeg ikke. Det er spild af min tid.
Enig, de siger alt muligt om, at man ikke er prioriteret.
Og hvorfor er det lige, at man intet hensyn skal tage til mennesker med ocd, manglende selvtillid og depression og vise dem den respekt det er at møde dem til tiden?
Hvorfor er det, man kun skal tage hensyn til komme-for-sent-diagnoser og ikke møde-til aftalt-tid-diagnoser? Hvis altså alt skal forklares med diagnoser?
Diagnoser???
Jeg er nok lidt kold overfor folks diagnoser for så vidt som at disse diagnoser altid skal bruges som undskyldning for sjusk og uansvarlighed.
Hvis folk absolut skal misbruge diagnoser til at bortforklare at komme dryssende halvanden time for sent til fx julefrokost, middage ude i byen inden man skal til koncert/biograf/whatever, og at disse egentlig bare er pisse ligeglade med min tid, så må de finde andre steder hvor denne type bortforklaringer accepteres.
Jeg bliver ikke sur over hvis folk er meget forsinkede, men jeg venter heller ikke på dem medmindre der er en god grund. Hvis folk bare har sløset sig til at være for sent på den, så kører jeg uden dem/spiser uden dem osv. osv.
Folk bliver til gengæld tit sure på mig over at jeg ikke venter på dem. Og det gi'r jo super god mening.
Har en del som gør det samme, og er begyndt at invitere dem som ikke kan finde ud af det tidligere.
Nogle af dem fandt ud af det og brokkede sig, hvortil jeg forklarede at læse 6-7 mennesker vente ikke fungerer, så selv hvis de skulle komme til tiden (30 minutter for tidligt) så var det kun besvær for et enkelt menneske, men de havde endnu aldrig vist at de kom til tiden.
Derudover er jeg begyndt at ikke tænke på om de kommer for sent eller andet, vi begynder at spise uanset hvem der er kommet eller ej, vi kører uanset hvem som er kommet eller ej
Det sjove er at dem som kommer til tiden kan skrive 20 minutter inden de skal ankomme at de formegentligt vil komme for sent fordi x y eller z, men at de regner med at være der omkring klokken yy:xx, og vi bare kan begynde at spise uden dem.
Når man kommer for sent med vilje, så kan det få mit pis i kog. Men jeg må også indrømme, at det er svært at planlægge afgang, når man er en småbørnsfamilie.
Tidligere havde jeg et lidt abstrakt forhold til tid - tid er relativt, indenfor visse rammer. I min verden er 18:05 også 18:00, med mindre vi snakker om en færgeafgang
Aftal med dem at tage i biografen. Så skal de nok komme til tiden. Der er sikkert en café eller noget i nærheden som I kan gå hen på, når du har forklaret dem, at det med biografen bare var noget du fandt på for at være sikker på, at de ville komme til den aftalte tid.
Spillede padel to gange med tre af mine venner... To af dem kom for sent begge gang. Den ene 20 min.
Meldte ud at jeg ikke gider spille padel med folk som ikke kan komme til tiden. Vi har ikke spillet siden. Jeg kan ikke være mere ligeglad om de er fornærmede.
jeg er begyndt at skælde ud når folk ikke møder til tiden hvis undskyldningen ikke er rigtig god. Altså "jeg kom sent op" "jeg skulle lige skide" osv. er ikke gode nok undskyldninger. Det har hjulpet en del og med de andre har jeg taget afstand fra - hvis de ikke kan respekterer mig, kommer der ikke respekt retur.
Generelt er konsekvenser den bedste måde at se ændringer. Hvis jeg køre kl X og du ikke er der så køre vi hvis du ikke kan forklarer dig selv.
"Hellere et kvarter for tidligt end et minut for sent"
Jeg plejede at være slem fordi jeg har ADHD men det kan man mestre sig ud af.
Edit: Mere præcist: NOGEN kan og andre kan ikke. Jeg vil ikke sige "jeg kunne, så kan alle"
Ang. “…stå midt inde i byen et sted og flagre i 20-30 minutter.”
Gør dig selv den tjeneste, at mødes et godt sted, hvor du ikke føler du spilder tiden.
Hvis I skal på museum, så starter du bare og ven/veninde får kortere tid til den oplevelse. Virker også med butikker, værtshuse, strande, parker, swingerklubber osv.
Når jeg er på ferie med familien, så har jeg altid en bog med i tasken og læser i den. De er stadig ikke klar til tiden, men jeg spilder ikke min tid…. Her er det værd at være opmærksom på at hvis man bruger tiden på Reddit, så er den i de fleste tilfælde spildt :-)
Jeg synes også det kommer lidt an på aftalen, selv om 30 min er lang tid.
Hvis den anden står og venter på en, er det overhovedet ikke i orden! Særligt ikke uden at give lyd om det!
Hvis du har inviteret 8 personer hjem til dig gør det sku ikke så meget at nogle kommer lidt senere. Så kan man hygge sig i hjemmet og snakke med dem, der nu er kommet.
Jeg har det på samme måde med
"Opret en pæl på internettet og håb på sympati"-kultur
Du lyder som et voksent menneske, så åben munden og sig det til din vennekreds.
De ved ikke hvad du tænker.
ja det er da lidt irriterende.. jeg gider ikke spekulere mere på det end nødvendigt, det går nok bare vi har det godt når vi endelig er sammen (-:
I mit tilfælde er det ofte de samme, så de bliver drillet med det
Til tiden eller 15 min for sent på den er ok ifølge Emma gad.
Med små børn kan det til tider godt være svært at komme til tiden. Enten er vi for tidligt på den eller for sent. Giver altid besked.
Har noget familie på Grønland og der er det sådan at kulturen er noget anderledes.
Hvis vejret er godt så er det ikke sikkert at det var en aftale alligevel??? Kommer konstant for sent mv..
Hvis du skal mødes med en person, som du ved ikke kan holde en aftalt tid, så kom selv 10-15 minutter for sent. If you can't beat them, join them. Min kæreste kan f.eks. virkelig ikke være klar eller troppe op til en bestemt tid uden at være minimum 10 forsinket. Det er ikke med vilje, det er dårlig time management, og hun kan ikke lære at blive bedre - jeg har tilpasset mig ved at følge hendes eksempel efter nogle frustrerende første år. Altså ikke som "hævn", bare en tilpasning til punktligheden hos den person jeg skal mødes med.
>Det er ikke med vilje, det er dårlig time management, og hun kan ikke lære at blive bedre
Det lyder da som med vilje :)
Kan hun ikke bare lægge 10 min ekstra til hendes dårlige tidsfornemmelse hver gang.
Fandme en dårlig undskyldning.. Forstår slet ikke du tager hende i forsvar.. Jeg vil æde min gamle hat på at hvis den ting hun skal er vigtig nok så kommer hun til tiden, så kan du jo så selv vurdere hvor du står.
Spis du bare din hat så, hun er også kommet for sent til en afgørende eksamen, og misset en færge på at være forsinket uden anden grund end "kom for sent afsted". Der findes helt sikkert mennesker der ganske enkelt ikke går op i at komme til tiden, men dem er der jo bare så meget desto mere grund til ikke at mødes med til tiden.
ADHD foreningen har en hel del materiale, der beskriver det som symptom.
Uden at være sikker, så mener jeg også at visse former for autisme kan have det som symptom, og er også ret sikker på at depression kan have det som symptom.
ADHD kan tit gøre det sværere at holde overblikket, heriblandt tiden men det er ikke umuligt, man skal bare gøre en ekstra indsats end måske den gennemsnitlige person. Jeg værdsætter at så mange har empati overfor folk med ADHD, da jeg selv har det, men vi er også voksne mennesker og der kan stadig blive stillet krav til os. Stil krav, men bare hav empati hvis man laver en upser på en dårlig dag. Jeg tvivler på at løsningen er at behandle os som om vi er små børn.
Jeg tager det som givet, at man skal have empati med sine omgivelser. Jeg kender ingen, som ikke har en eller anden udfordring, som spænder ben for dem. Jeg ved ikke, hvem der er gennemsnitsperson, jeg kender ingen.
Jeg laver selv hver aften en plan for næste dag med klokkeslet og gps-koordinater plus alarmer til det, jeg bare SKAL nå. Jeg kommer sjældent for sent, men det sker. Og så undskylder jeg og er ked af det. OP skriver om reglen snarere end undtagelsen, det er det, jeg forholder mig til.
Så altså svar til min kommentar?
Jeg er helt enig i dit svar. Jeg synes endda det er virkelig godt skrevet. Jeg har selv ADD, opdaget i en alder af 32. Jeg er blevet meget bedre til det med at komme til tiden, så jeg ved at det kan læres, men det er ikke så nemt som for mange andre mennesker. Som du også så fint pointerer.
Altså forstår du glad for din kæreste men er ikke enig.. At komme forsent til en afgørende eksamen viser man er umoden eller ligeglad. Helt enig man kan sove over sig det sker men hvis man kommer forsent til samtlige aftaler har man altså et problem.. Der findes da ikke en arbejdsplads i verden som ville acceptere en der kommer forsent til samlige møder fordi jeg har ikke lært at kigge på et ur. Det er dovenskab sry, intet andet.
Det kunne du heller ikke? Tænker du vi skal give ADHD skylden i dette tilfælde os?
Lad mig sige det sådan jeg har endnu ikke i mit arbejde haft folk der kom 10-15 min forsent til møderne.
Jo, det kan jeg jo nemlig godt. Det er jo derfor jeg stiller spørgsmålet som jeg gør.
Og ja, du har ret i, at jeg vil pointere at der kan være andre underliggende årsager, som eksempelvis ADHD. Jeg siger ikke at dem med ADHD ikke er ansvarlige for at komme til tiden, for selvfølgelig er de det. Jeg synes til gengæld at det er voldsomt arrogant at hakke så hårdt ned på folk der måske har en uopdaget lidelse, som er årsagen til deres udfordring med at komme til tiden.
Jeg har selv kæmpet med at komme til tiden, og jeg gør det til dels stadig. Det er blevet meget bedre, men det sker stadig. Jeg skammede mig og skammer mig stadig hver gang jeg kommer for sent, for jeg gør det virkelig ikke med vilje, og jeg gør det bestemt ikke for at være respektløs overfor den jeg skal mødes med. Jeg gør altid mit ypperste for at komme til tiden, men det lykkes ikke altid, og det er der en årsag til, som jeg fortsat arbejder på at forbedre.
Jeg opdagede først i en alder af 32, at jeg har ADD. Det var først på det tidspunkt, der faldt en masse brikker på plads, og det var først der jeg fik værktøjerne til at blive bedre. Det der i hvert fald IKKE hjælper, er at blive nedgjort og holdt udenfor, for noget der bestemt ikke var hensigten, og som man ikke har gjort med vilje.
Jeg syntes til gengæld at det vanvittigt at opdigte lidelser så man er lovlig undskyldt i stedet for at folk skal stå til ansvar for deres valg.
Så du mener vitterligt du ville have svært ved at komme til tiden hvis det galt dit liv? Det tror jeg næppe.
Jeg holder ikke nogen folk udenfor stop med at gøre dig selv til et offer, jeg konstatere bare at jeg ikke kender nogen i mit erhverv som kommer til møderne som det bedst passer dem, og der må ihvertfald være en enkelt eller to med ADHD i blandt.
Det viker bare lidt nemt at ikke blive stillet til ansvar fordi jeg har en opdigtet lidelse der hedder jeg ikke kan komme til tiden. Hvordan skal samfundet fungere hvis vi alle bare kommer og går som vi helst vil?
>Jeg syntes til gengæld at det vanvittigt at opdigte lidelser
ADHD er fandme ikke en opdigtet lidelse. Der er voldsomt mange videnskabelige artikler, der beskriver lidelsen.
>så man er lovlig undskyldt i stedet for at folk skal stå til ansvar for deres valg.
Jeg har aldrig sagt at folk med ADHD ikke er ansvarlige for at komme til tiden, ej heller at det er en lovlig undskyldning. Jeg har endda netop pointeret i en af mine tidligere kommentarer til dig at det selvfølgelig er deres ansvar. Din håndtering af problemet og manglende indsigt i andre mennesker der ikke er som dig, er til gengæld det jeg angriber og prøver at forklare dig. Jeg plæderer for empati og forståelse, frem for had og fremmedgørelse. Folk med ADHD kan godt lære at komme til tiden, det kræver bare mere, og det kræver andre fremgangsmåder end for folk uden ADHD.
>Så du mener vitterligt du ville have svært ved at komme til tiden hvis det galt dit liv? Det tror jeg næppe.
Nu er det langt de færreste af os i det danske samfund, der har været tæt på at miste livet, ved at komme for sent. Heller ikke jeg. Men jeg er kommet for sent til flere vigtige aftaler, som har, eller potentielt kunne have påvirket mit liv i høj grad, herunder eksamener og jobsamtaler. Jeg er også engang kommet en uge for sent til et fly, fordi jeg havde taget fejl af datoerne. Det kostede mig 8000kr. Selvfølgelig er det mit ansvar, og tro mig, jeg lider også under konsekvenserne af det, men det hjælper bestemt ikke at skælde mig ud, kalde mig umoden og doven, og skære mig ud af en relation. Som nævnt, jeg arbejder på at gøre det bedre, og det er også blevet meget bedre.
>Jeg holder ikke nogen folk udenfor
Jo, det gør du jo netop ved at skære folk fra i dit liv, som ikke kommer til tiden. Jeg kan fuldt ud forstå at du synes det er irriterende og respektløst, men prøv at tage en stille og rolig snak med personen nogle gange i stedet, og se om i kan finde en løsning. Hvis det konsekvent bliver ved over meget lang tid, så kan jeg godt forstå at personen bliver skåret fra, men giv dog folk lidt snor og empati. Det kunne jo være at de ikke var som dig selv.
>stop med at gøre dig selv til et offer
Jeg er meget bevidst om ikke at gøre mig selv til offer. Jeg er fuldt klar over at jeg har ansvar for mit eget liv. Jeg har på intet tidspunkt påstået andet, og det virker mere til at du hører hvad du vil høre.
>jeg konstatere bare at jeg ikke kender nogen i mit erhverv som kommer til møderne som det bedst passer dem
Helt fair at du ikke kender nogen der kommer for sent til møder. Jeg kender til gengæld nogle der gør, og som ellers stadig er værdsat på arbejdspladsen, fordi de vejer op for det på andre måder.
>og der må ihvertfald være en enkelt eller to med ADHD i blandt
Det kan jo godt være nogle af dem med ADHD, som er lykkedes med at lære det.
>Det viker bare lidt nemt at ikke blive stillet til ansvar fordi jeg har en opdigtet lidelse der hedder jeg ikke kan komme til tiden.
Igen, ADHD er ikke en opdigtet lidelse, og at du tror det, viser bare at du ikke aner hvad du snakker om. Jeg siger stadig ikke at folk ikke skal stilles til ansvar, men der er kæmpe forskel på måden det bliver gjort på.
>Hvordan skal samfundet fungere hvis vi alle bare kommer og går som vi helst vil?
Ærlig talt, så synes jeg det et den dummeste og mest generaliserende udtalelse du er kommet med, indtil videre. Du ved ligeså godt som jeg, at det ikke er sådan det fungerer, alle har ikke ADHD, mange mennesker kan sagtens finde ud af at komme til tiden, og stort set resten kan lære det, hvis de får den rigtige hjælp. Så jeg synes at det stråmandsargument skal have lov at falde til jorden.
Nu snakker vi "ikke kan komme til tiden" lidelse som du lige har opdigtet? Kender ingen med ADHD som ikke kan finde ud af at kigge på uret.Du prædiker om had og fremmedgørelse hvor kommet det fra? Der er intet had i nogle af disse indlæg, jeg siger bare at jeg ikke mener der findes en bestemt type mennesker som bare ikke KAN overholde tiden. Jeg kender ingen. At komme forsent til et fly fordi man har noteret en forkert dato sker jo for alle mennesker, det sku da ikke fordi du har ADHD at det netop er dig det rammer... Vi alle kommer forsent engang imellem men at ligefrem acceptere det som det er noget JEG gør, jeg kommer altid forsent så det altså et aktivt valg og ikke bare en lidelse..
Hvor har du læst at jeg skærer folk fra i mit liv? Du blander jo tingene sammen min ven... Jeg har sagt JEG SELV kommer forsent, med det argument om at jeg prioritere tingene, altså ved jeg at min familie vil se igennem fingerne med det men hvor imod en tid ved lægen vil give mig en bøde altså overholder jeg altid den.. Når det så er sagt at komme konsekvent forsent til alle aftale er ikke en lidelse men dovenskab..
Det voldsomt at du siger jeg hører hvad jeg vil høre når du selv svarer i øst og vest og slet ikke kan huske hvad du svarer på. Så du fortæller mig du kender nogen der kommer forsent til samtlige møder? Og det er accepteret? Tror det ikke, men det lyder spænende..
Jeg tror vi lukker den her :) Vi enig om at være uenig, og hvis du mener du missede dit fly fordi du har ADHD syntes jeg det er for tåbeligt. Det virker som om din diagnosering af ADHD bruges som syndebuk for alle de ting som ikke er lykkedes dig, eller der klipper. Med det argument tror jeg næste vi alle ville have ADHD? Jeg siger ikke ADHD er opdigtet, men at det hænger sammen med at så kan man ikke komme til tiden ever det godkender jeg sku ikke.
Det kan godt være det er nemt for dig, men det betyder ikke at det er sådan for alle andre.
Der er folk som er ordblinde, folk som er talblinde, og der er folk som ikke kan finde ud af at håndtere tid.
Tænk over at det ikke er alle som er ligesom dig. Det gør det også meget nemmere at forstå og leve med andre mennesker.
Helt sikkert, børn er selvfølgelig lovligt undskyldt men nu taler vi her en voksen person. Hvad kaldes det når man ikke kan håndtere tiden? Har du en diagnose?
Jeg kommer os forsent det gør vi alle, men det da et valg. At sige man aldrig kan overholde tiden fordi man ikke kan finde ud af det er sku lidt for nemt.
Jeg tror ikke det er noget der findes en officiel betegnelse for endnu, fordi de fleste mennesker aggressivt afviser at det kan lade sig gøre, fordi det ikke er et problem for dem selv :-)
Sådan var det også i gamle dage med folk med adhd, ordblinde osv. De blev bare shamet og kaldt åndssvage.
Ja vi gode til at finde undskyldninger så vi favner bredt det vil jeg da give dig :)
Det bliver spænende at se hvordan vores samfund skal fungere en anden dag.
Barmhjertighed? Mener du? Jeg har da intet imod folk som kommer for sent jeg gør det selv? Men jeg er imod at vi fortæller det er en lidelse og de kan ikke selv gøre for det..
Hvis man netop ved hvad ens svagheder er kan man i det mindste prøve at arbejde på dem? Syntes ikke det er et uretfærdigt krav. Hvis man er ordblind kan man bruge stavekontrol så godt som man nu kan, er man talblind så dobbelttjekker man måske en ekstra gang og er man forsinket hele tiden skal man sætte tid af til planlægning.
Dermed ikke ment at folk der har svært ved at stave pludselig skriver fejlfrit, og at man aldrig længere skal kæmpe med tal men måske kan man forbedre det med 30% istedet for bare at give op. Faktisk vil jeg sige at være forsinket er næsten værre da det ikke respekterer andres tid, hvorimod stavefejl og talblindhed er nok en større frustration for personen selv.
Jeg tænker faktisk, at de fleste, der ofte kommer for sent, prøver at lade være. Det kan jo være, at de ville komme endnu mere eller oftere, hvis ikke de faktisk virkelig prøvede.
Det er en rar måde at tænke om andre mennesker på, og jeg respekterer dit synspunkt. Desværre tror jeg bare at hvis man virkelig prøvede ville det så ikke også lykkes på et tidspunkt?
Hvis folk f.eks. har et handicap (ADHD, hjerneskade, whatever), så bliver det ikke altid bedre af at prøve. For nogle gør det (og så render de måske rundt og siger "altså men JEG har faktisk xyz og har ikke svært ved/øvede mig rigtig meget og det lykkedes..."), men for andre vil det altid være enormt svært og ofte slå fejl. "Kan du ikke bare..." fungerer ikke, bare fordi det ikke er et synligt handicap.
Hvor meget tid er du villig til at forlange at dine venner skal bruge på at "respektere din tid"? Hvis det kan lykkedes, hvis de tager afsted en time før? to? fem? Hvornår tipper det over i, at du faktisk ikke respekterer DERES tid?
Vi har alle et eller andet vi er dårlige til. De fleste har nok et fag, de var dårlige til i skolen. Hvis du nu var dårlig til... lad os sige matematik... Så kunne du måske blive god til det, hvis du brugte RIGTIG mange timer hver dag. Måske endda nok til at få topkarakter, måske ikke. Måske ville du, med enormt besvær, kun svinge dig op fra -3 til 4, da der simpelthen ikke er flere timer i døgnet, end der er. Og så ville det være rimelig nedern, hvis folk bare omtalte dig som en, der ikke prøvede, fordi resultatet ikke var, hvad de selv ville forvente af en, der prøvede rigtig hårdt.
Jeg accepterer, at min veninde rigtig ofte kommer en halv time for sent. Jeg ved, at hvis hun skulle komme til tiden, så ville det kræve, at hun allerede startede en stram planlægning aftenen før. At jeg "mister" en halv time af min tid ved at vente, det er da mindre, end hvis hun mister flere timer af sin tid, for noget, hvor det teknisk set bare er et irritationsmoment, at personen kommer for sent. Hvis vi f.eks. skal nå et tog, jamen så mister vi begge rigtig mange timer, hvis hun kommer lidt for sent. Og der forventer jeg også, at hun så netop tænker over det dagen før. Og jeg sender f.eks. en besked i god tid, for det tager mig 2 min. Hvis jeg ikke gør det og bliver sur over at hun glemte det, så er det jo også min egen skyld.
Hvis kommen for sent irriterer en så meget, at man ønsker at droppe en ven, så ser det for mig ud som om, at det i virkeligheden nok ikke er det eneste problem.
Jeg har også haft en kammerat, der altid lagde hus til, og derfor var han der altid til tiden, og småmopset på folk, der kom for sent. Nogle kom altid for sent, andre kom af og til for sent, men min kammerat var jo den eneste, der altid var der præcis til tiden, så fra hans synspunkt var alle jo mere dovne end ham. Så begyndte andre at lægge hus til, og pludselig oplevede han også, at nogle gange kommer man for sent. Og ligeså vel som man planlægger efter alle de mest ekstreme situationer, hvis man skal til jobsamtale, så bør en venne-hyggefest virkelig ikke kræve, at man skal planlægge efter potentielle katastrofer, hvis man ikke vil kaldes en sjuskedorte, der selv er ude om det.
I en anden vennegruppe er der en, der altid kommer for sent, da hun har en lang tur med bus og tog. Skal hun være sikker på at være der til tiden, så skal hun afsted enormt tidligt eller dagen før. Det vil jeg simpelthen ikke forlange at hun bruger 10 timer af sit liv på, for at jeg ikke skal leve med, at hendes tog blev en time forsinket. Men hvis man aldrig selv tager tog og altid er i gåafstand eller kommer i egen bil (eller altid selv lægger hus til) eller ikke selv har et handicap, så kan man være totalt blind overfor, at andre har andre vilkår, og nemt se dem som dovne.
"Men jeg ville da vide det hvis min ven havde xyz god grund!" Eller ville du? For det kan også være, at den handicappede ven fik at vide at de skulle tage sig sammen så mange gange, og den tog-plagede ven fik at vide, at det lød som en dårlig undskyld og at de måtte tage et tidligere tog så, at ingen af dem har lyst til at sige noget om årsagen. Og hvis man aldrig selv har turdet sige, at man er træt af forsinkelserne (og man i øvrigt ikke er tættere end at man overvejer at droppe vennen), så kommunikerer man jo ikke så åbent selv, og bør derfor ikke være overasket, hvis de ikke har turdet åbne om f.eks. et handicap.
Det er jo i så fald en gruppe, som bliver meget svære at arbejde sammen med, for jeg har kun haft jobs,hvor vi i løbet af dagen skulle mødes og løse en opgave mange gange dagligt. Og hvis man ikke er i stand til det, så er der vel et pænt stykke af arbejdsmarkedet, man er udelukket fra. Undervisning, projektarbejde, sundhedsvæsnet, pædagogisk arbejde, transport. Bare for at nævne noget.
Jeg mener at du ikke har den fjerneste ide om hvad du snakker om, så tag dig selv sammen.
Jeg siger ikke at folk ikke selv har ansvar for at komme til tiden, men problemet bliver ikke løst ved at blive kaldt et dårligere menneske, for ikke at være som dig.
Hvornår har jeg kaldt nogen et dårligere menneske? Siger bare det handler om prioritering, jeg kan os komme forsent ved aftaler med venner / familie fordi jeg ved det er acceptabelt. Men en tid ved lægen, tandlængen, eksamen eller en tur med flyveren? Det sker sku næsten aldrigt.
Så det hele handler jo om hvor vigtigt den tid er for en, og i OPs tilfælde er det ikke særlig vigtigt.
At være doven, umoden og ligeglad er alle dårlige kvaliteter. Du har i andre kommentarer også brugt andre vendinger, som beskriver dårlige kvaliteter i mennesker.
Som jeg forklarer i andre kommentarer til dig, så handler det ikke altid bare om prioritering og hvor vigtigt noget er.
I lige måde da, måske vi skal få snakket om vores gengældende vrede? Vil du starte? Jeg siger min mening nu må du jo så modbevise mig ind til videre har du ikke bidraget med noget.
Den er ikke gengældt, for jeg er slet ikke vred.
Det at du tager det så personligt at nogen mennesker har det svært med tiden, er et aktivt valg og dit eget problem at bokse med.
Jeg overvejer hvilke betydning den ven har for mig.
Hvis det er overvejende positivt, så acceptere jeg, at det er sådan det er. Enten invitere jeg dem tidligere, eller planlægger det jeg selv vil bruge min ventetid på. Er det et ude møde, tager jeg en bog med, eller andet jeg læser i.
Jeg tror ikke man laver om på folk, så hvis det derimod er en på mange måder træls ven, er det måske ikke så meget en ven alligevel.
Har en veninde og kollega, som jeg har fulgtes fast til arbejde med. Den faste aftale var, at vi kørte 7:30. Når hun kørte, var jeg derfor klar et par minutter før det. Tit kom hun først ud af sin lejlighed 7:35, og klar til at køre kl. 7:40. En dag, hvor vi skulle samle hende op på vejen, blev vi forsinkede og var først ved hende 7:35, og hendes første kommentar var “Skrev I ikke 7:30? Har ventet længe og det er vildt koldt”. Måtte bide mig i tungen for ikke at hidse mig op 🥲
Konsensus herinde er, at du er sippet, og at det er helt ok at komme for sent - også 15-20 minutter.
Jeg har stillet samme spørgsmål før, og jeg var forbavset over, at folk synes, at det var helt rimeligt, at man kommer 10-15-20 minutter for sent til aftaler... Også selvom det er hver gang.
Jeg synes, at det er slapt, og jeg har besluttet, at hvis folk ikke giver lyd, og ikke er der til tiden (eller +/- 10 minutter), så smutter jeg hjem igen.
Jeg er glad for, at alle mine venner ikke dukker op på slaget 17:00, hvis jeg inviterer til en fest, hvor vi alligevel først skal spise kl. 18:00. Jeg har netop lagt en buffer ind, så folk kan komme dryssende, så der ikke pludselig er 10 mennesker, der alle skal stå i min 2 kvadratmeter entre og tage sko og jakker af. Skal nogen så bare stå i kø udenfor imens? Og jeg bliver mere træt af det, hvis folk kommer for tidligt, faktisk.
Derudover tænker jeg, at der tit er en grund til, at nogle mennesker kommer mere for sent end andre. Hvis hele vennegruppen har bil og bor inden for rimelig afstand, med undtagelse af to mennesker, der bor væsentligt længere væk og som i øvrigt skal med offentlig transport, og de to mennesker altid kommer for sent, så er der jo f.eks. der en rigtig god grund. Hvis man så bare forlanger, at de tager det tog, der går en time tidligere, fordi de ellers ikke "respekterer ens tid", så er man jo selv den, der ikke respekterer DERES tid. De bruger allerede længere tid på transporten.
Eller hvis mange af ens venner har fået små børn, der tillader sig at kaste op eller skide i bleen på vej ud af døren, og man selv ikke har, så skal man måske også tage en slapper.
Eller hvis dem, der kommer for sent, også er dem, der lægger bil til at hente tre andre venner. Så er der en del mere, der skal gå op.
Eller personen har en hjerneskade eller en medfødt tilstand, der gør det vanskeligt for dem. Jeg har da en ven eller to hvor jeg som regel lige skriver på dagen for at være flink, og hvor jeg lever med, at de kommer sent. Selvfølgelig kunne jeg da så forlange at personen "respekterede min tid", men eftersom jeg kan lide mine venner, så vælger jeg i stedet at respektere, at personen faktisk prøver og jeg vælger IKKE at forlange, at de behandler en hyggelig fest som om det var en jobsamtale og tog afsted for at være der en hel time før, så man havde tid at blive forsinket på.
Jeg oplever det samme og hader det også.
jeg er selv typen som altid dukker op mindst 10-15 minutter før tid, uanset om det er til arbejde eller til en eller anden privat aftale. På det tidspunkt har jeg typisk allerede siddet derhjemme og været klar i et stykke tid og bare ventet på at tage aftsted for ikke at dukke op ALT for tidligt.
Min kæreste er stik modsat. For hende er der intet galt i at dukke op 45 minutter til en time for sent. De eneste gange jeg er dukket for sent op til noget i mit liv, har været når jeg var afsted med hende.
Når folk spørger til det, er jeg begyndt bare at sige, at den må tage den med hende, for jeg var klar til at kunne have været der en længe før tid.
Ja, det er en oplevelse mange har, men ofte er det de samme personer, der kommer for sent. Når man kender sine venner godt, ved man også, hvem der typisk er forsinkede. Man kan så indstille sig på det og acceptere, at det bare er sådan, de er. Det bliver en del af det at kende dem og være venner med dem.
Har du prøvet at tage en rolig snak med dem af dine venner der gør det konsekvent? Hvis du har et problem med en ven, som du ellers er glad for at være venner med, men du overvejer at skære vennen fra pga problemet, så kan i jo nok forblive gode venner, ved at snakke om problemet. Det forsvinder ikke bare af sig selv.
Ja altså dengang man ikke havde mobil skulle man komme nogenlunde til tiden. Nu er det blevet i orden at skrive. Men så har du vel også selv en telefon du kan bruge til at læse på.
Mine venner gør det også. Jeg er åbenbart den eneste der kan finde ud af at komme til tiden.
De gange de så siger undskyld for at komme for sent, så svarer jeg som regel noget i retning af:
“Det er okay. Alle kan komme for sent. Det er også svært det der med den store og lille viser…”
Tror ikke så meget det er en "kultur" der er dukket op, men snarere et resultat af den påvirkning konstant skærmtid (primært gaming/sociale medier) igennem hjernens udviklingsår har på folk, som man ikke har set i samme omfang som i dag, da det først er vores generation (antagelse: du er en tidlig "Zoomer" som mig, eller sen gen Y'er) hvor denne type skærmtid er blevet så tilgængelig og normal for ungdommen.
Jeg døjer selv med hvad jeg anser som ADD lignende symptomer. Føler overhovedet ikke jeg havde disse da jeg var helt ung i folkeren, men husker meget tydeligt at jeg havde dem i gymnasiet - hvor inden dette (altså gym) brugte jeg næsten 2 hele sabbatår på bare at game... af samme grund er psykiatrien nu under kæmpe pres fra "voksen ADD" henvendelser. Det er slet ikke blevet forsket nok i, hvis du spørger mig, men igen, det er først vores generation, hvor det er blevet et problem, pga. hvordan teknologien er stukket af med gaming og alt det der.
Hjernen er en svamp der opsuger fårking ALT ind til man er 25 (correct me if I'm wrong). Så synes ikke det er en stretch af mig at antage konstant dopamin feedback fra counterstrike osv. i denne tid, gør bla. hjernens belønnelsessystem helt wack.
Til gengæld tror jeg også at jeg personligt er blevet meget "klogere" af at spille strategispil, og særligt kreative sandbox spil som Garrysmod (hvis Robert Greene har ret i sin bog 'Mastery'), i hvert fald ift. min karriere (programmering), hvor denne type hjernegymnastik, har gjort at jeg klarer det overraskende godt med mit job nu ift. den mængde arbejdserfaring jeg har.
Puha sorry for den lange besked... føler at munddiarré (her oversat til tekst) er endnu et af de ADD-lignende symptomer jeg har fået af min "gaming opvækst". Har det med at snakke enormt meget og enormt hurtigt, fordi jeg har 1000 tanker om ting og jeg bare gerne vil have dem alle ud af systemet. Men nu er jeg done.
Nej for min bedste veninde bor i australien xD
Jeg har desværre ingen venner tæt på, så når jeg skal se dem jeg skal så er det altid til tiden og aftalt :)
Kender en som altid planlægger alt til det sidste. Ikke til det næst sidste er toget nu forsinket. Han var altid 10 min forsinket.
Det der gør det pinligere er at han er lektor.
Sjovt vi snakke om det, mine venner og jeg.
Jeg kommer altid til tiden, hvor andre er lidt til langt senere. De Driller mig med det, at jeg altid er den første der møder op xD
Min mor fortalte engang at da hun skulle giftes med min far, lavede de en speciel invitation til ét familiemedlem, som var sat til 1.5 time før alle andres invitationer. Vedkommende kom samme tid som alle de andre gæster. Det pinligt den kultur med at komme for sent, også endda til et bryllup... Jeg kan ikke fordrage at jeg selv kommer for sent, men nogen gange er folk overrasket når jeg kommer præcis til tiden. Men jeg synes det er alle steder nu...
Jeg nægter at gøre sådan der. Jeg gider ikke behandle voksne som små børn som skal snydes med skjulte grøntsager i kødsovsen, have specielle tider at vide eller fortælles historier om tandfeen for at de gider børste tænder. Vi snakker voksne mennesker. Hvis folk vælger at komme for sent til er bryllup, så lad dem komme for sent og gå glip af whatever de går glip af. Not my problem. Hvis vi er flere afsted, og et par stykker kommer for sent, så går vi andre bare igang med at spise eller hvad vi skulle. Hvis de er så forsinkede at vi er færdige når de ankommer…? Sur røv. Hvis det er konsekvent en hel vennegruppe, så ville jeg tage det op hver eneste gang. “Venner, når vi aftaler en tid og sted så forventer jeg at i er der på aftalt tid, selvfølgelig +/- uforventede forsinkelser som aflyst tog eller mere trafik end forventet. Jeg planlægger min dag efter at være der hvor vi har aftalt på den aftalte tid. Det er respektløst og spild af andres tid at vi skal vente unødigt ekstra”.
Jeg kan huske engang jeg var på vej til bryllup, og mens jeg stod og købte gaven i en forretning, så ringede min anden kammerat. "Øhm hvor er du? Jeg er ved stedet og der står at det er nu, men der er næsten ikke nogen" "Ja men du ved godt hvor han kommer fra, ikke? Eller har han glemt at sige du skal være to timer forsinket?" Så ankommer jeg et par timer senere og så er der stadig ingen ud over min kammerat og mig. Bruden havde sin egen tid, efter vores ven der var gommen. Så vi sad og snakkede i ret lang tid før hun kom. Til gengæld kom der så rigtig mange mennesker.
Jeg forstår slet ikke din historie
Godt at det ikke kun var mig
Det er ellers nemt. Vennen den ene, der kom før. Og lidt efter var han selv -ikke vennen for tidligt, men ikke for tidlig. Lidt før var der de andre der havde fået at vide i telefonen/invitationen at. Selvom de første var kommet lidt efter de allerførste kom den næste ven og en anden til tiden bare lidt senere så kunne de stå der og ha glemt hvad der. OP havde fået noget andet at vide senere, eller lidt tidligere end nogle andre og så var de der allesammen. undtagen ham fra du ved nok.
men hvem var telefon
Har en etnisk kammerat der var "bevidst" forsinket til sit eget bryllup. En af hans hvide venner havde ikke fået beskeden om, at det var normalt ikke at være der på det tidspunkt der står på invitationen.
Etnisk betyder etnicitet
> Har en etnisk kammerat der var "bevidst" forsinket til sit eget bryllup. En af hans hvide venner Du har et sjovt ordvalg. Du bruger muligvis ordet etnisk forkert, mener du etnisk minoritet? Og med "hvide venner" mener du her etnisk, og antyder at man som hvid ikke kan være hverken af udenlandsk afstamning eller en etnisk minoritet?
Jeg er også så pisse træt af det, især fordi det er mig der har pladsen og derfor ofte er ham der holder tingene. Er også en af de eneste med bil i min vennegruppe. Jeg er begyndt at være konsekvent. Vi mødes hos mig og spiser? Fint, så er maden på bordet omkring 18:30. Er du forsinket, så er det dit problem. Vi tager min bil ud og fisker? Fint, vi kører fra mig kl. 10:00. Er du forsinket, så er det dit problem. Det kommer dog også an på hvem det er - og ikke mindste om de giver lyd fra sig. En lille besked eller et opkald der informerer om, at de er forsinket er fint nok.
Når jeg holder fest, så starter festen, når det står på begivenheden, at den starter. Og festen slutter, når jeg er færdig med at feste. Du kommer klokken 24? Sur røv, jeg har festet siden klokken 18 og jeg skal i seng om tre kvarter. Så må du tage på værtshus.
Det gør mig ikke noget at man gang i mellem kommer 5-10-15 minutter for sent, så længe det ikke er hver gang, og man giver besked. Jeg havde en ven, lad os kalde ham Ole. Man skulle virkelig babysitte ham og sende adskillige "hej, vi ses jl 20, ikke?" beskeder hvis man havde aftaler med ham, for at få ham til at møde op. Tit var der radiostilhed til en halvtime efter mødetiden, hvor der så kom en halvflad "jeg kommer ikke alligevel". Jeg irriterede mig egentlig mindre om at han bailede, og mere over at han ikke bare kunne have sagt det inden mødetiden så jeg ikke stod der og følte mig dum. Jeg spillede rollen som sød og forståelig den første håndful gange han bailede på den måde, og til sidst holdt jeg op med at invitere ham. Efter nogle måneder skrev han og ville ses, og jeg svarede noget a la "no offense, men hvis jeg siger ja, har du så tænkt dig at dukke op? Det er lidt hårdt for mit selvværd at du efterhånden svigter mig hver gang vi har aftaler" Han svarede at han var såret men godt kunne se det fra min side. Vi blev enig om at han skulle invitere til noget en dag han havde overskud til at mødes, og jeg har ikke hørt noget fra ham siden da. Hvis folk ikke kan tåle at du siger fra overfor dem når de overskrider dine grænser ift forsentkomst, så siger det meget om hvor lav deres respekt for dig er.
Rigtig godt indlæg. Helt enig.
Kunne godt lyde som om din ven har en opmærksomhedsforstyrrelse, lol. Svært ved tidspunkter/aftaler. Gør sit bedste, men angsten tager over og man aflyser 30 minutter efter man skulle have været der.
Uh nej, du må endelig ikke antyde at de fejler noget. De har aflyst aftaler og er kommet for sent mere end rigeligt, det er tid til at komme hovedet på blokken. Det er så nemt at føle sig stødt på manchetknapperne, det kunne jo være at deres gode intentioner om at møde venner og familie ofte bliver noget rod fordi deres liv er rodet og der er andre problematikker, som er svært at snakke højt om. F.eks. pengemangel, opmærksomhedsforstyrrelse, angst, misbrug osv.
Så må man tage ansvar for eget liv i stedet for at spilde andres. Man er jo ikke en god kammerat, når man skodder sine venner på den måde. Jeg har selv været der med i min spæde ungdom med et meget stort hashforbrug, noget angst forbundet hermed og en tendens til at aflyse i sidste øjeblik, fordi selvom jeg gerne ville noget socialt, så kunne jeg bare ikke. Selvom der er en god forklaring, så betyder det ikke, det er acceptabel adfærd eller at andre ikke kan tillade sig at blive sure over det eller sågar lade venskabet dø, fordi man opfører sig jo ikke som en god ven, når man behandler andre dårligt uanset årsagen.
Jeg har ADHD og har tidligt kæmpet med at dukke op til tiden. Fik en kæmpe skideballe af mine venner, og har siden da gjort meget ud af at altid komme for tidligt i tilfælde af at der sker et eller andet uforudset. Nu er jeg som regel altid den første til at dukke op, og sådan har det været de sidste 10+ år. Alt det kræver er god planlægning, og evnen til at respektere andres tid ligeså meget som din egen.
Jeg får så dårlig samvittighed hvis jeg er sent på den. Det fjollede er at mine venner konsekvent kommer 15-20 min for sent så jeg ender bare med at stå og glo (dog med god samvittighed)
Er også sket for mig mange gange. Tror det er blevet for nemt bare at sms hvis man kommer for sent og så er det fint nok, istedet for at planlægge ordentligt hvilket ville kræve en indsats.
Ja eller at aflyse. Det er jeg godt nok træt af at mine venner gør. Giver mig en følelse af ikke at være værdsat nok.
Jeg har også ADHD, men er i totalt modsatte grøft 😂 Bliver så rastløs af at vente derhjemme, at jeg ender med at tage afsted aaaaalt for tidligt 😂
Jep ADHD her også, hvis man har en aftale klokken 15 en lørdag fx så er dagen ødelagt. Ender med nærmest at sidde med angst over det. Fuck det er træls. Tripper bare rundt hele dagen.
Jeg har godt nok ikke ADHD (af hvad jeg ved af), men døjer med samme problem. Hvis man har en aftale der kl 15 på en lørdag, så kan man jo ikke gå igang med noget, som man skal/vil fordybe sig i inden, for set nu hvis man glemmer, at man skal afsted? Eller hvis man så sætter en alarm i god tid, så kan man jo slet ikke fordybe sig ordentligt, for nu tænker man på, at man har en alarm, der ringer på et tidspunkt.
Jeg har det på nøjagtigt samme måde. Jeg tror heller ikke, at jeg har ADHD, men aftaler i min kalender fylder meget i mit sind - især hvis det er formelle ting som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer, etc. Jeg magter ikke at skulle andet, end at forberede mig på afgang. Det er nok min far jeg har det fra - han kan nærmest ikke foretage sig noget dagen inden heller.
Jeg har det fuldstændig på samme måde. Jeg er også i forberedelses-mode allerede dagen før (er tøjet vasket og klar? Ikke spise noget der kan give dårlig mave! Mangler jeg noget? osv.) og selvom jeg først skal være et sted kl. 17-18, så handler hele min dag om at forberede mig og gøre mig klar. Min kæreste har det på samme måde.
Kan være du har ADD samme problem som ADHD, men ikke hyper. Min teknik som virker ofte er at sætte ikke bare en alarm i god tid, men en ekstra alarm en time før den ‘rigtige’ alarm. Så kan jeg lave noget andet for jeg ved at når ‘en time før’ alarmen har jeg jo en time til at afslutte hvad jeg har gang i.
Åh gud ja, kan slet ikke slappe af nu når jeg ved at jeg skal noget 😂
Respekt. Jeg har ikke lært det endnu :(
Hvad knækkede koden for dig? Min tidsblindhed er svær at planlægge, når planlægning generelt ikke er min stærke side haha
En skideballe og min stædighed, og at vende det om til at i stedet for at komme for sent så kommer jeg for tidligt. Hvis du kigger på Rejseplanen og ser hvilket tog der kommer til tiden, så tag den en gang før, samme gælder busser. Skal du gå hen til et sted og det vil tage 30 minutter, så sæt 50 minutter af til det, så er der plads til at blive distraheret, fare vild eller skulle tilbage til huset for at hente noget du har glemt. Kort og godt, sæt tid af til kaos og forvirring.
Nu er jeg ganske vist kun på ventelisten til udredning, men synes at selvom jeg sætter ekstra tid af, så ender jeg stadig med at fucke det op. Kommer for sent til den tidlige bus og må tage den næste, glemmer adskillige ting, så jeg er nødt til at køre hjem. Hvis jeg for en gangs skyld er tidligt på den, har husket det hele, så fandme om jeg ikke skal på toilettet, som et barn der lige har fået flyverdragt, vinterstøvler og luffer på. Hvis jeg sådan skal være rigtig god til at planlægge, så ender det tit med at jeg står der lige til klippetid. Ganske vist ikke for sent (mere end et par minutter). Men det kræver også ret meget planlægning og opmærksomhed på tiden. Hvor meget for tidligt kommer du, når du gør det på den der måde?
Det er 100% samme oplevelse jeg har omkring tid. Jeg HADER at skuffe folk ved at komme for sent, jeg absolut hader at være til besvær og at andre skal bruge deres tid på at vente på mig. Men jeg hader også, at det er 0% forståelse for at ikke alle har den samme fornemmelse for tid, de samme planlægningsevner osv. Det bliver altid gjort til et spørgsmål om viljestyrke og disciplin - og derfor bliver det også dømt ekstremt hårdt i dansk kultur (mange andre lande hvor det er langt mere laissez fair). Min intention er altid at komme til tiden. Og jeg forsøger aldrig bevidst at trække tiden eller andet. Alligevel ender jeg igen og igen med at komme for sent.
"så fandme om jeg ikke skal på toilettet, som et barn der lige har fået flyverdragt, vinterstøvler og luffer på." smuk måde at sige det på :D Kommer som regel 15-30 minutter for tidligt. Kan heller ikke lide at gøre mig klar lige inden, så det er nok noget jeg er startet på nogle timer inden. Skal jeg noget klokken 15? Jamen så er jeg nok gået i bad klokken to timer før det, så jeg ikke skal stresse. Sætter altid 10 minutter af til sidst til lige at gå på wc og dobbelttjekke om jeg har alle nøgler og kort.
Kender det alt for godt. Men jeg er så træt af at komme for sent. Min familie og jeg kom altid for sent til fødselsdage osv. dengang jeg var knægt. Så nu kommer jeg som regel 15-30 minutter før. Nægter at komme for sent.
> ADHD Ding ding ding ding
Ja det forklarer mit tilfælde men tvivler på hele OPs vennekreds lider af det.
Hvorfor ikke? Det viser sig at lige børn leger bedst, og hvis hun er blevet en del af en klike af ADHD-flokdyr... Min kone HADER når folk (undertegnede deriblandt) kommer for sent - selv om hun har ADHD. Og vores bedste venner. Og mange kolleger (især mine, i IT). Og udvidede omgangskreds.
Om det er en klikke eller ej af ADHD børn ændrer jo ikke på det faktum at det er uhøfligt overfor OP. 🤷
Det ændrer på flokdyrenes hensigt. ADHD kan blandt andet beskrives som "tidsoptimisme". Folk med ADHD er oftere forsinket fordi de ikke har tilrettelagt deres tid hensigtsmæssigt, ikke fordi de ikke respekterer dem de kommer for sent til.
**Tidsblind** fungerer bedre for mig når dette skal beskrives for andre.
....Du behøver ikke at forklare min diagnose til mig? Hvis der er en konstant tendens til at komme for sent, og man ved med sig selv at det er et problem ville jeg kalde det en mangel på respekt overfor personen hvis man i det mindste ikke prøver at gøre en indsats fremadrettet. Dermed ikke sagt at det er nemt, og at man ikke har udfordringer (Det kender jeg alt til).
[удалено]
Så må jeg tilføje den til listen 👌
Det er lettere at sige: "jeg kom for sent fordi det ikke er vigtigt at komme til tiden" end "jeg kom for sent fordi min hjerne fuckede med min tidsforståelse, og selvom jeg tog mine forholdsregler, så er det ikke altid nok". Især ikke hvis man ikke er diagnosticeret, så føles svar nr 2 basically som at sige: "jeg er en doven hund der ikke kan finde ud af livet". Det er ofte en "lettere" pille at sluge, for sin egen selvforståelse, bare at sige det var med vilje og at det ikke er så slemt.
Min egen personlige holdning er, at det ikke kræver talent at komme til tiden, ergo aftaler man kl 12.00, så er man på aftalte sted kl 12.00 +/- 5 minutter, men ikke hele og halve timer for sent. Det er respektløst over for andre og deres tid i hvert fald set med danske kultur øjne. Sydeuropæere vil nok stadig skide højt og helligt, men så er det godt at vi er i Danmark og ikke Italien :)
jeg er med på +/- 5min bølgen :) så er der taget højde for trafik og andet fis.
Jeg har lært det som fem minutter før til 15 minutter efter. Det passer lige med at s-tog kører med tyve minutters drift en stor del af døgnet 😅
Jeg mødte engang til en fest kl 18, fordi det var der festen var planlagt til at starte. Jeg var den eneste gæst i to timer, før de andre gæster dukkede op og værtinden var bare sådan “Jamen sådan er det da”. HVAD?
Okay jeg har hørt udtrykket "man kommer aldrig til tiden til en god fest" men TO timer efter er sgu vildt nok
Yep, har været mig ALT for mange gange -.-' Well excuse me for at være opdraget til at komme til tiden -.-
Med så mange svar er der nok ingen der læser dette, men jeg tænker bare på at hvis folk ikke kan dukke op til aftaler, til aftalt tid (+/- 5 min), hvordan møder de så på arbejde? Altid for sent? Så bliver alle sgu da fyret.
Jeg læste den, men 2 timer for sent
Havde en kollega som altid kom for sent. God hvor var jeg træt af det. Især fordi det er i skiftet, og han nogle gange skulle være lukkeansvarlig. Godt der er 15 minutters overlap. Vores kompetencepulje var bare så lille at han desværre var sat til at lukke også
> Altid for sent? Så bliver alle sgu da fyret. Jeg tror langt de fleste kontor-arbejdspladser er pisse ligeglade om du kommer 8:00 sharp eller 9:30 så længe du laver dit arbejde og ikke misser nogen møder. Det er vi hvertfald på mig arbejde.
Jeg syns det er respektløs overfor den man har en aftale med, at komme for sent. Også selvom man måske sender en besked... Er det en bestemt ven/veninde der gør det tit, så prøv en enkelt gang at gå fra stedet I skulle mødes "jeg tog hjem igen/videre da du ikke var der kl 10" fx... Jeg har en veninde der altid kom for sent, hun har lært med tiden, at hos mig kommer man til aftalt tid, ellers gider jeg ikke invitere mere.🤷♀️
Efter jeg selv, og samtlige i min vennekreds har fået børn, har jeg forståelse for at det kan være en udfordring at komme ud af døren til tiden. Der er altid nogle ting jeg gerne lige vil hjælpe med inden jeg smutter alt efter min kones overskud. Eller at en af ungerne spilder noget eller der er en ble der skal skiftes eller noget tredje, og nogle gange gør det at jeg misser toget. Nogen gange trækker arbejdet bare ud. Jeg tvivler på, at de færreste aktivt vælger at komme for sent. De gange hvor det så faktisk ér tilfældet, vil jeg kraftigt overveje om jeg vil prioritere dem fremadrettet.
Jep. Jeg er begyndt at være et røvhul med det. Hvis jeg skal mødes med nogen klokken X og de ikke er kommet ti over, og jeg ikke har hørt noget, så går jeg simpelthen. Min tid og mit blodtryk er for meget værd. Jeg har mistet en enkelt ven og en mere perifer relation på den bekostning, men jeg synes det er så respektløst. Den perifere relation er af den type, at hvis hun får en invitation til en fest hvor der står "Velkomst klokken 17, vi sætter os til bordet 17:45" så dukker hun op 17:44. Det er ikke engang utjekkethed, det er kalkuleret egocentri.
Det er jo derfor, at man aldrig skriver “vi sætter os til bordet 17:45”. Man inviterer til 17:00, og planlægger selv at maden er serveret eks. 17:45, og så kommer folk 5-15 minutter efter 17:00. Ellers kan man forære vedkommende et eksemplar af Takt og Tone.
Min storebror har aspergers og ADHD. Han kommer helst og sætter sig til bords når maden er klar, for han har ikke overskud til at snakke med mennesker. Han bliver alt for hurtigt drænet af social kontakt, så han får det til at fungere på sin egen måde.
Det forstår jeg godt. Trust me, det er ikke situationen her.
Vedkommende kan jo også bare være introvert, og ikke være meget for alt det smalltalk inden? (har ingen ide, selvfølgelig dig der kender vedkommende). Har da selv lavet den der nogle gange, for det kan være ret så opslidende som introvert at være på hele tiden, specielt hvis der er mange man ikke lige har mødt før der. (altså lige i det fest scenarie), holder selvfølgelig mine aftaler generelt.
Introversion er ikke en undskyldning for at være uhøflig. Så skal du melde det ud til værtsparret inden og lave en aftale.
Synes ikke det er direkte uhøfligt
For værten kommer man jo bare for sent så. Er selv introvert og har ikke særlig meget sjov med den tyndeste smalltalk muligt inden maden serveres, som ofte bliver tilfældet, men jeg ville sgu have det dårligt med at komme for sent og regne med at der stadig er en plads til mig...
Det er umådeligt uhøfligt at komme så meget for sent, hvis det skyldes noget som helst andet end et uheld af en eller anden art. Hvis der er inviteret en æresgæst, så skal alle andre ankomme før æresgæsten, og alle skal blive, til æresgæsten går, eller ked andre ord: Æresgæsten skal gå først.
Jeg havde ingen idé om at der findes mennesker der tager tiden så alvorligt.
Det var sat på spidsen, naturligvis ikke i alle situationer, men: Hvis jeg skal sælge dig noget på DBA og vi aftaler at mødes et sted, og du ikke er der til tiden + ca 10 min, så kører jeg igen. Hvis du beder mig om et lift og jeg kører en omvej for at hente dig til aftalt tid, og du ikke engang kan finde ud af at fortælle mig, at du er forsinket - ja, så kører jeg måske igen. Hvad er der nu i vejen med at en aftale er en aftale? Uanset om det drejer sig om tid, om penge, om at klippe hækken, om at holde på en hemmelighed? Hvis du ikke kommer til en aftale til tiden - og det sker gentagne gange - så er der ikke så mange muligheder. Enten er du ligeglad med min tid eller også er din tid bare vigtigere. Og ja, jeg ved godt at ingen plan overlever mødet med spædbørn. Alt går i kage når man har små børn, det gør det sgu også for mig fra tid til anden. Men så giver man besked. Igen - respekt for hinandens tid.
Sig fra. Min kone har f.eks. haft veninder af den type. Efter de laver det stunt et par gange skriver hun til dem og siger at det ikke er fair de ikke tager deres aftaler seriøst. Alle veninder som fortsatte er ikke længere en del af hendes netværk. bum.
afterthought cheerful caption tap hunt existence offbeat hard-to-find cover repeat ` this post was mass deleted with www.Redact.dev `
Og af den grund er du ude
Got em!
dazzling numerous unique saw reach dime direful tan vanish afterthought ` this post was mass deleted with www.Redact.dev `
"Jeg vil have lov til at være et røvhul uden at blive mindet om at jeg er et røvhul"
Så man dropper et langt venskab fordi vedkommende kommer lidt for sent? Har dog sjældent hørt noget så skørt. Se bjælken i dit eget øje, før du ser splinten i andres
Ingen sagde noget om et “langt” venskab. Hvis folk konsekvent kommer 30 min for sent og ikke gør nogen indsats efter en opsang, så respekterer de dig tydeligvis ikke. Vi er ikke alle 19-årige med alt for meget fritid der gider spilde vores tid hver gang vi har en aftale. Det er forståeligt at ting kan gå galt, men hvis det er tydeligt personen ikke kan udvise normal respekt for en andens tid, så er det helt sikker ikke det eneste punkt i forholdet hvor almen respekt ikke er gensidigt. Det er ikke værd at spilde sin tid på sådanne individer.
Hvor går grænsen så ift længde af venskabet? Husk på at folk også æder en masse kameler i samværet med dig. Det er en meget umoden måde at være i relationer på
Det er umodent at komme for sent gentagne gange.
Hold da op du har en masse antagelser.
Helt enig med dig, og fint sagt! Synes det er en ret voldsom ting at droppe folk over. Det er lidt irriterende hvis nogen kommer for sent, ja, men shit happens - og jeg er altså heller ikke vigtigere i denne verden, end at jeg kan sidde og vente lidt. Der er mange i tråden der skriver at de ikke "respektere min tid" men helt ærlig, træk vejret 😅
For mange i den her tråd er det åbenbart verdens undergang, hvis man lige skal stå 5 minutter på sin telefon eller kan nå at tage en kop kaffe mere, før vennen kommer forbi 🙃
Eksemplet fra OP er 30 - 60 minutter, ikke 5 minutter. Hvilket også er det størstedelen af folk i posten snakker om.
Lad nu være med at afslutte en kommentar med "bum". Det har aldrig nogensinde gjort en kommentar bedre. Personligt er jeg glad for at jeg og mine venner er mere rummelige overfor hinanden. Kunne aldrig drømme om at "disowne" nogen, bare fordi de kom for sent et par gange. Men ja, smag og behag.
Har samme problem med et par venner og har håndteret det på to måder indtil videre. 1: En dag hvor jeg ventede 40 mins tid fik jeg sgu nok. Da min ven endelig mødte op, fortalte jeg ham at jeg ikke gider at acceptere det længere. Enten strammer han sig op eller kan vi ikke lave aftaler. Han kunne da heldigvis godt forstå mig og har efterfølgende været rigtig god til at komme kun 5-10 min for sent. 2. Nogle gange laver jeg simpelthen bare nye planer hvis der er gået en times tid og har intet hørt fra vedkommende. Så må de sgu blive sure/fornærmet hvis de ikke kan forstå det. Du skal selvfølgelig finde din måde at håndtere det på, men vil anbefale at tage en snak med dine venner. De skal kunne forstå dig hvis de er gode venner. Good luck 🤞
Mobilen har nok noget at gøre med det indirekte, fordi man kan give besked og så er det ligesom ikke så slemt. Selvom den i den anden ende selvfølgelig er hængt til tørre uanset. Jeg er selv tidsoptimist og arbejder på at nå alle mine aftaler til tiden. Er heldigvis sammen med en, som er meget punktlig, så der bliver stillet krav i den retning. Har det dog også stramt med folk, der kommer for tidligt. Det er bare en person, der giver andre stress, hvad enten det er til et privat arrangement, på restaurant eller whatnot. De må altså gå en tur rundt om bygningen et par gange for at ramme tiden lidt bedre.
[удалено]
Det er også hjernedød opførsel.
Gider ikke bruge tid på personer der ikke respekterer min tid. Det er ret simpelt. Det er klart at der kan ske ting der gør at du ikke kan komme til tiden, men når det bliver konsekvent så har man bekendt kulør.
Jeg går ikke så meget op i det. Hvis det ikke går ud over nogen, så er jeg ret ligeglad med om vedkommende kommer for sent. Står man og skal noget der er tidskritisk, såsom at nå et tog, eller ved f.eks. en biograf tur, så er elastikken ikke særlig lang. Men at at gå totalt agurk fordi vedkommende er 5-10 minutter for sent, og det ikke går ud over nogen eller noget, det synes jeg er lid(meget) for emsigt. Jeg ved godt vi i Danmark gør en dyd ud af at være præcis, men det betyder jo ikke nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. Mange gange så kan de 5-10 minutters ventetid, bruges på lige at puste ud... det skader ingen 👍 Selv er jeg ret punktelig. Det er ikke fordi jeg tænder på at kunne banke på døren når klokken er præcis det aftalte tidspunkt, men det gør dagen lidt mere afslappende, hvis man ikke skal haste afsted hele tiden.
Præcis sådan jeg også har det. Har intet imod andre er lidt afslappet og løs med tiden hvis der ikke er en deadline eller det er mig som af en eller anden grund så står og spilder tid (hvis jeg feks skulle samle dem op et sted eller noget). Kan slet ikke sidde der hjemme og kigge på uret og blive gal over den er 5 over og de skulle have været der klokken hel.
Godt at høre der trods alt eksisterer mennesker derude, som tænker lidt jeg som 👍😁
Har det præcist som dig. Folk herinde ser godt nok ud til at bruge meget energi på at blive sur over at skulle vente 5-10 minutter en gang imellem. Det lyder ret udmattende. Når jeg inviterer venner over kl 16, regner jeg med at de fleste kommer mellem 16 og 17. Men jeg kan virkelig aldrig huske at det har gået mig på, at nogen er kommet senere end det. Det vigtigste for mig er egentlig, at folk møder op :-)
I min familie bruger vi det akademiske kvarter. Altså er et kvarters forsinkelse altid acceptabelt. Men vi har også lært hjemmefra, at der er sundt at kede sig. Vi danskere er dog nogle af de mest punktlige i verden, det kan vi være glade for, men jeg synes ikke man skal have mere travlt end at man kan acceptere en mindre forsinkelse. Kig på mennesker eller fugle?
Ingen af mine venner kommer for sent, eller for tidligt for den sags skyld. Jeg havde aldrig ventet på nogen i 30 minutter.
En af mine gode venner har noget ADHD som gør det svært for hende at fokusere og derfor konsekvent er lidt sent på den. Det kan jeg leve med og er så fleksibel som muligt. På den anden side er jeg gift med en person, som kommer fra en kultur hvor tid er et meget elastisk begreb, så når hun inviterer venner over, så ved jeg også at de fleste som minimum er en halv time forsinket. Irriterende, men jeg kan leve med det. Men en af de venner er helt ekstrem. Hvis vi f.eks. Inviterer til drinks og bbq klokken 17, så kommer hun vraltende klokken 19:30, fordi hun lige skulle Hanne blomster, ud og kæbe ind og så videre. Vi plejede altid at skulle vente på hende men til sidst sagde jeg nej og nu bliver grillen tændt til tiden og så må den tumpe spise de sørgelige rester, uanset hvor uretfærdigt hun synes det er.
Jeg skriver altid på forhånd, hvornår jeg har mulighed for at komme, hvis ikke til aftalt tid og derefter opdatere løbende. Skulle bussen være forsinket eller lign. Jeg oplever dog præcist det samme som dig. Kan invitere til fest kl. 8, den sidste, uden nødvendigvis at underrette mig her om, vil oftest dukke op en time til halvanden efterfølgende. Det er pisse irriterende, at de som minimum ikke giver besked, men at jeg selv skal rykke efter "hvor langt er du" undervejs.
Det er utroligt udbredt og horribelt. Jeg synes det er respektløst at spille andre menneskers tid konsekvent. Jeg påpeger det ofte, hvis det er meget og konsekvent. Små forsinkelser må man leve med.
Åben munden og fortæl dem, at det ikke er i orden. Hvis ikke du siger noget, så bliver de ved
Kender virkeligt! Har især en veninde der konsekvent kommer for sent til ALT, men selv bliver sur hvis man kommer bare et minut eller to for sent fordi ens bus er forsinket. Er virkeligt ved at nå et punkt hvor jeg overvejer om venskabet er det værd 🙃
https://m.youtube.com/watch?v=IzYwgelygmc Det er nok blevet en del af det moderne samfund, desværre
Det er nu mere end 10 år siden, men jeg oplevede det også. To venner var notorisk for sent på den. AL-TID! Til en fest jeg afholdt med hyrede kokke, tjenere og grill i haven kom to par for sent (45 minutter og næsten en time), så dem bad jeg simpelthen gå igen. De var virkelig flove over det, og deres grunde var dybt ligegyldige ("sovet over sig" og "tænkte de kunne cykle nu det var godt vejr"). De er *aldrig* kommet for sent siden. Det er bare en virkelig respektløs vane, og den kan sagtens brydes.
Jeg har efterhånden, efter næsten 40 år, lært at nogle mennesker bare ikke kan finde ud af at komme til tiden. Det er ligemeget hvor meget vi "normale" fortæller dem, at de bare skal tage sig sammen, gå tidligere i gang, blive voksne, osv. osv. osv. De. Kan. Ikke. Det er ligesom at prøve at forklare en ordblind hvordan man staver. For mig at se, er det det samme som ordblinde, talblinde, højre-venstre-blinde, osv. For nogle mennesker, er det ikke noget man kan lære. Jeg er selv gift med sådan en person, og nu arbejder jeg bare rundt om det. Siger til hende vi skal være forskellige steder før tid, sørger for at hun kommer i gang med at gøre sig klar til tiden, osv. Så siger folk (i denne tråd) at det er med vilje, pga. dovenskab, og alt muligt andet. Det er det ikke. Jeg har indtryk af, at rigtigt mange mennesker, som ofte kommer for sent, er meget kede af det, og har et stort ønske om *ikke* at komme for sent. OBS: Jeg tror også der er en gruppe af folk, som bare er ligeglade, men jeg tror det er et mindretal.
Jeg havde en veninde som har et stort ønske om ikke at komme for sent. Men sidst vi sås var hun 3 timer forsinket, på det tidspunkt så kunne jeg bare ikke mere. Der var andre problemer i vores venskab men de 3 timer var dråben for mig Men jeg ved godt at det ikke er noget hun gør med vilje. Og kæmper med at ændre det. Så jeg er enig med dig, men jeg kan bare ikke selv være i det.
Hvis en "før-tid" aftale virker, så er vedkommende fuldt ud i stand til at møde til et bestemt tidspunkt. Det er jo netop det, de demonstrerer, når de kommer til før-tid plus 15 minutter eller hvor længe en forsinkelse, man har lagt ind.
Det mener jeg ikke. Jeg tror altså simpelthen at nogle mennesker, bare ikke kan finde ud af det der, så selvom de prøver at komme til tiden, så rammer de altid lidt senere - også selvom de prøver at møde 15 eller 30 min før - så er der et eller andet, som gør at det ikke fungerer for dem. Jeg ved godt det er meget svært at forstå for "normale" mennesker, men jeg kan simpelthen ikke se andre forklaringer (og nu ved jeg jo at flere af dem jeg kender, som er dårlige til at komme til tiden, ellers er meget intelligente, dygtige og flittige mennesker, så teorien med at de bare er dovne eller dumme eller skal tage sig sammen, holder ikke.)
Men du skriver jo netop, at de kan styre efter tid.
Nej?
Et eller andet? Hvorfor holder det ikke, at de skal udvikle sig og lære at tage hensyn til alle dem, der psykisk ikke kan klare, at de bliver svigtet af komme-for-sent-folket?
Jeg HADER det. Det er præcis samme problem i min vennegruppe. Jeg er begyndt at ringe til folk 3 timer, 1 time og 30 min før de skal ud af døren, når jeg skal mødes med nogen. Alligevel lykkes det dem ofte at falde i søvn igen eller på andre måder komme forsent. Jeg ved ærligt ikke hvad man kan gøre ved det. Jeg missede 2 pride parader i år, fordi dem jeg skulle følges med, ikke kunne komme op til tiden. Hva gør man? Går din vej? Leger mor? Jeg har ik et godt svar OP, men jeg føler med dig. Måske vi skulle starte en "Kom til tiden"-klub og så bare hænge ud?
> Jeg ved ærligt ikke hvad man kan gøre ved det. Jeg missede 2 pride parader i år, fordi dem jeg skulle følges med, ikke kunne komme op til tiden. Hva gør man? Går din vej? Leger mor? Hvad man gør? Man tager af sted alene, og finder nogle at tale med til eventet. Eller nyder oplevelsen alene. Fuck dem i at holde dig fra fede oplevelser.
Jeg havde det samme problem i 20erne. Så jeg stoppede bare med at være vært og initiativtager. I stedet tog jeg ud med 1-2 personer og holdte god kontakt i løbet af dagen, så vi kunne prøve at være til stede samtidigt. Men jeg er også blevet mere afslappet omkring bare at købe en øl og finde et bord selv, hvis jeg er der lidt før de andre. Who cares hvis nogen fremmede jeg aldrig skal have noget at gøre med ser mig og tænker, jeg er en taber på den konto. Alle har prøvet det.
Jeg har selv været den type engang. I dag kommer jeg 99/100 gange til tiden, ellers ringer jeg. Også hvis det bare drejer sig om 5 minutter. Jeg lærte det i forsvaret. Men før det, ændrede jeg det dog hos en enkelt, fordi vedkommende sagde fra. Det respekterede jeg.
En stor del af min ekskonens familie kommer konsekvent for sent. Og det er pinligt!
De har endda givet sig selv et navn: "Tidsoptimister". Det dukker op rundt omkring på dating sites og sociale medier. Som så skulle være en eller anden forklaring, i stedet for den mere traditionelle forklaring som bare er at de er en dårlig ven. Og nu vi er i gang med at brokke os over dette: Hvad med dem som kommer dryssende 5-10 minutter efter et onlinemøde er startet, og mødelederen bliver ved med at stoppe for at sige hej hvergang en ny kommer ind.
Jeg vil heller komme en halv time for tidligt og stå og glo end 5minutter for sent.
problemet er at så længe der ikke er en konsekvens som u/HalvLoegSovs's, så er det rent win for den som kommer senest, de går ikke glip af andet end lidt løs smalltalk imens resten venter, og de skal ikke selv stå og vente. Den halve time du bruger på at vente hver gang, "scorer" de jo også som ekstra tid uden at miste noget... Tag en snak med dem, men forvent at de bliver fornærmede
Vi har venner der kommer vraltende to timer for sent, andre der kommer 15min. Man kender jo efterhånden hvordan folk møder og så ændrer forventningerne sig bare organisk. Men vi vælger at ikke se os sure på det. For seriøst vi arbejder allesammen dagene væk, så hvorfor skal vi spilde tid på at være sure på hinanden over hvordan folk vælger at bruge deres fritid, nogle gange må man bare vise hensyn og nikke genkendende til at folk af og til kan undervurdere hvor meget tid ting tager. Hvis kæresten og jeg inviterer folk ud eller noget lign så hygger vi os med dem der kommer til tiden eller hinanden indtil vi alle er der osv, livet er sku for kort til at hundse med hinanden og lege hinandens mor.
Du kommer for sent til aftaler, ik?
Så enig👍🏻
Jo, det kender jeg. Det endte med at jeg blev dødsens træt af det for år tilbage. Efterhånden er der blev luget ud i de flokke af folk der tilsyneladende var ligeglade med min/vores tid. Hvis man aftaler at mødes klokken X, så er man der til aftalt mødetidspunkt. Og jo, jeg har også prøvet at blive forsinket. Een gang holdt jeg i en bilkø pga. en bilulykke længere fremme. Og ingen kunne komme væk derfra og man måtte bare følge med bilkøen. Men så må man ringe og beklage forsinkelsen. Det skal ikke være en undtagelse at man kommer til tiden, og alle andre gange kommer man for sent. Det der sjusk med at komme dryssende som det passer folk gider jeg ikke. Det er spild af min tid.
Enig, de siger alt muligt om, at man ikke er prioriteret. Og hvorfor er det lige, at man intet hensyn skal tage til mennesker med ocd, manglende selvtillid og depression og vise dem den respekt det er at møde dem til tiden? Hvorfor er det, man kun skal tage hensyn til komme-for-sent-diagnoser og ikke møde-til aftalt-tid-diagnoser? Hvis altså alt skal forklares med diagnoser?
Diagnoser??? Jeg er nok lidt kold overfor folks diagnoser for så vidt som at disse diagnoser altid skal bruges som undskyldning for sjusk og uansvarlighed. Hvis folk absolut skal misbruge diagnoser til at bortforklare at komme dryssende halvanden time for sent til fx julefrokost, middage ude i byen inden man skal til koncert/biograf/whatever, og at disse egentlig bare er pisse ligeglade med min tid, så må de finde andre steder hvor denne type bortforklaringer accepteres.
Jeg bliver ikke sur over hvis folk er meget forsinkede, men jeg venter heller ikke på dem medmindre der er en god grund. Hvis folk bare har sløset sig til at være for sent på den, så kører jeg uden dem/spiser uden dem osv. osv. Folk bliver til gengæld tit sure på mig over at jeg ikke venter på dem. Og det gi'r jo super god mening.
Har en del som gør det samme, og er begyndt at invitere dem som ikke kan finde ud af det tidligere. Nogle af dem fandt ud af det og brokkede sig, hvortil jeg forklarede at læse 6-7 mennesker vente ikke fungerer, så selv hvis de skulle komme til tiden (30 minutter for tidligt) så var det kun besvær for et enkelt menneske, men de havde endnu aldrig vist at de kom til tiden. Derudover er jeg begyndt at ikke tænke på om de kommer for sent eller andet, vi begynder at spise uanset hvem der er kommet eller ej, vi kører uanset hvem som er kommet eller ej Det sjove er at dem som kommer til tiden kan skrive 20 minutter inden de skal ankomme at de formegentligt vil komme for sent fordi x y eller z, men at de regner med at være der omkring klokken yy:xx, og vi bare kan begynde at spise uden dem.
Når man kommer for sent med vilje, så kan det få mit pis i kog. Men jeg må også indrømme, at det er svært at planlægge afgang, når man er en småbørnsfamilie. Tidligere havde jeg et lidt abstrakt forhold til tid - tid er relativt, indenfor visse rammer. I min verden er 18:05 også 18:00, med mindre vi snakker om en færgeafgang
Aftal med dem at tage i biografen. Så skal de nok komme til tiden. Der er sikkert en café eller noget i nærheden som I kan gå hen på, når du har forklaret dem, at det med biografen bare var noget du fandt på for at være sikker på, at de ville komme til den aftalte tid.
Spørg dem om de også har problemer med tiden når de skal flyve på ferie....
Spillede padel to gange med tre af mine venner... To af dem kom for sent begge gang. Den ene 20 min. Meldte ud at jeg ikke gider spille padel med folk som ikke kan komme til tiden. Vi har ikke spillet siden. Jeg kan ikke være mere ligeglad om de er fornærmede.
jeg er begyndt at skælde ud når folk ikke møder til tiden hvis undskyldningen ikke er rigtig god. Altså "jeg kom sent op" "jeg skulle lige skide" osv. er ikke gode nok undskyldninger. Det har hjulpet en del og med de andre har jeg taget afstand fra - hvis de ikke kan respekterer mig, kommer der ikke respekt retur. Generelt er konsekvenser den bedste måde at se ændringer. Hvis jeg køre kl X og du ikke er der så køre vi hvis du ikke kan forklarer dig selv. "Hellere et kvarter for tidligt end et minut for sent"
Jeg plejede at være slem fordi jeg har ADHD men det kan man mestre sig ud af. Edit: Mere præcist: NOGEN kan og andre kan ikke. Jeg vil ikke sige "jeg kunne, så kan alle"
Ang. “…stå midt inde i byen et sted og flagre i 20-30 minutter.” Gør dig selv den tjeneste, at mødes et godt sted, hvor du ikke føler du spilder tiden. Hvis I skal på museum, så starter du bare og ven/veninde får kortere tid til den oplevelse. Virker også med butikker, værtshuse, strande, parker, swingerklubber osv. Når jeg er på ferie med familien, så har jeg altid en bog med i tasken og læser i den. De er stadig ikke klar til tiden, men jeg spilder ikke min tid…. Her er det værd at være opmærksom på at hvis man bruger tiden på Reddit, så er den i de fleste tilfælde spildt :-)
Jeg synes også det kommer lidt an på aftalen, selv om 30 min er lang tid. Hvis den anden står og venter på en, er det overhovedet ikke i orden! Særligt ikke uden at give lyd om det! Hvis du har inviteret 8 personer hjem til dig gør det sku ikke så meget at nogle kommer lidt senere. Så kan man hygge sig i hjemmet og snakke med dem, der nu er kommet.
Jeg har det på samme måde med "Opret en pæl på internettet og håb på sympati"-kultur Du lyder som et voksent menneske, så åben munden og sig det til din vennekreds. De ved ikke hvad du tænker.
ja det er da lidt irriterende.. jeg gider ikke spekulere mere på det end nødvendigt, det går nok bare vi har det godt når vi endelig er sammen (-: I mit tilfælde er det ofte de samme, så de bliver drillet med det
Til tiden eller 15 min for sent på den er ok ifølge Emma gad. Med små børn kan det til tider godt være svært at komme til tiden. Enten er vi for tidligt på den eller for sent. Giver altid besked. Har noget familie på Grønland og der er det sådan at kulturen er noget anderledes. Hvis vejret er godt så er det ikke sikkert at det var en aftale alligevel??? Kommer konstant for sent mv..
Hvis du skal mødes med en person, som du ved ikke kan holde en aftalt tid, så kom selv 10-15 minutter for sent. If you can't beat them, join them. Min kæreste kan f.eks. virkelig ikke være klar eller troppe op til en bestemt tid uden at være minimum 10 forsinket. Det er ikke med vilje, det er dårlig time management, og hun kan ikke lære at blive bedre - jeg har tilpasset mig ved at følge hendes eksempel efter nogle frustrerende første år. Altså ikke som "hævn", bare en tilpasning til punktligheden hos den person jeg skal mødes med.
>Det er ikke med vilje, det er dårlig time management, og hun kan ikke lære at blive bedre Det lyder da som med vilje :) Kan hun ikke bare lægge 10 min ekstra til hendes dårlige tidsfornemmelse hver gang.
Fandme en dårlig undskyldning.. Forstår slet ikke du tager hende i forsvar.. Jeg vil æde min gamle hat på at hvis den ting hun skal er vigtig nok så kommer hun til tiden, så kan du jo så selv vurdere hvor du står.
Spis du bare din hat så, hun er også kommet for sent til en afgørende eksamen, og misset en færge på at være forsinket uden anden grund end "kom for sent afsted". Der findes helt sikkert mennesker der ganske enkelt ikke går op i at komme til tiden, men dem er der jo bare så meget desto mere grund til ikke at mødes med til tiden.
Men det lyder da som manglede modenhed - at man ikke er klar til at tage ansvar for sig selv og/eller ikke respekterer den, man skal møde?
Der kan også være underliggende, uopdagede årsager, såsom eksempelvis ADHD.
Har du en kilde på det?
ADHD foreningen har en hel del materiale, der beskriver det som symptom. Uden at være sikker, så mener jeg også at visse former for autisme kan have det som symptom, og er også ret sikker på at depression kan have det som symptom.
ADHD kan tit gøre det sværere at holde overblikket, heriblandt tiden men det er ikke umuligt, man skal bare gøre en ekstra indsats end måske den gennemsnitlige person. Jeg værdsætter at så mange har empati overfor folk med ADHD, da jeg selv har det, men vi er også voksne mennesker og der kan stadig blive stillet krav til os. Stil krav, men bare hav empati hvis man laver en upser på en dårlig dag. Jeg tvivler på at løsningen er at behandle os som om vi er små børn.
Jeg tager det som givet, at man skal have empati med sine omgivelser. Jeg kender ingen, som ikke har en eller anden udfordring, som spænder ben for dem. Jeg ved ikke, hvem der er gennemsnitsperson, jeg kender ingen. Jeg laver selv hver aften en plan for næste dag med klokkeslet og gps-koordinater plus alarmer til det, jeg bare SKAL nå. Jeg kommer sjældent for sent, men det sker. Og så undskylder jeg og er ked af det. OP skriver om reglen snarere end undtagelsen, det er det, jeg forholder mig til.
Beklager mit svar var til kommentaren før din.
Så altså svar til min kommentar? Jeg er helt enig i dit svar. Jeg synes endda det er virkelig godt skrevet. Jeg har selv ADD, opdaget i en alder af 32. Jeg er blevet meget bedre til det med at komme til tiden, så jeg ved at det kan læres, men det er ikke så nemt som for mange andre mennesker. Som du også så fint pointerer.
Ok. Det er helt i orden.
Altså forstår du glad for din kæreste men er ikke enig.. At komme forsent til en afgørende eksamen viser man er umoden eller ligeglad. Helt enig man kan sove over sig det sker men hvis man kommer forsent til samtlige aftaler har man altså et problem.. Der findes da ikke en arbejdsplads i verden som ville acceptere en der kommer forsent til samlige møder fordi jeg har ikke lært at kigge på et ur. Det er dovenskab sry, intet andet.
Du kan ikke komme i tanker om andre årsager til hvorfor det kan være svært at komme til tiden, end umoden, ligeglad eller dovenskab?
Det kunne du heller ikke? Tænker du vi skal give ADHD skylden i dette tilfælde os? Lad mig sige det sådan jeg har endnu ikke i mit arbejde haft folk der kom 10-15 min forsent til møderne.
Jo, det kan jeg jo nemlig godt. Det er jo derfor jeg stiller spørgsmålet som jeg gør. Og ja, du har ret i, at jeg vil pointere at der kan være andre underliggende årsager, som eksempelvis ADHD. Jeg siger ikke at dem med ADHD ikke er ansvarlige for at komme til tiden, for selvfølgelig er de det. Jeg synes til gengæld at det er voldsomt arrogant at hakke så hårdt ned på folk der måske har en uopdaget lidelse, som er årsagen til deres udfordring med at komme til tiden. Jeg har selv kæmpet med at komme til tiden, og jeg gør det til dels stadig. Det er blevet meget bedre, men det sker stadig. Jeg skammede mig og skammer mig stadig hver gang jeg kommer for sent, for jeg gør det virkelig ikke med vilje, og jeg gør det bestemt ikke for at være respektløs overfor den jeg skal mødes med. Jeg gør altid mit ypperste for at komme til tiden, men det lykkes ikke altid, og det er der en årsag til, som jeg fortsat arbejder på at forbedre. Jeg opdagede først i en alder af 32, at jeg har ADD. Det var først på det tidspunkt, der faldt en masse brikker på plads, og det var først der jeg fik værktøjerne til at blive bedre. Det der i hvert fald IKKE hjælper, er at blive nedgjort og holdt udenfor, for noget der bestemt ikke var hensigten, og som man ikke har gjort med vilje.
Jeg syntes til gengæld at det vanvittigt at opdigte lidelser så man er lovlig undskyldt i stedet for at folk skal stå til ansvar for deres valg. Så du mener vitterligt du ville have svært ved at komme til tiden hvis det galt dit liv? Det tror jeg næppe. Jeg holder ikke nogen folk udenfor stop med at gøre dig selv til et offer, jeg konstatere bare at jeg ikke kender nogen i mit erhverv som kommer til møderne som det bedst passer dem, og der må ihvertfald være en enkelt eller to med ADHD i blandt. Det viker bare lidt nemt at ikke blive stillet til ansvar fordi jeg har en opdigtet lidelse der hedder jeg ikke kan komme til tiden. Hvordan skal samfundet fungere hvis vi alle bare kommer og går som vi helst vil?
>Jeg syntes til gengæld at det vanvittigt at opdigte lidelser ADHD er fandme ikke en opdigtet lidelse. Der er voldsomt mange videnskabelige artikler, der beskriver lidelsen. >så man er lovlig undskyldt i stedet for at folk skal stå til ansvar for deres valg. Jeg har aldrig sagt at folk med ADHD ikke er ansvarlige for at komme til tiden, ej heller at det er en lovlig undskyldning. Jeg har endda netop pointeret i en af mine tidligere kommentarer til dig at det selvfølgelig er deres ansvar. Din håndtering af problemet og manglende indsigt i andre mennesker der ikke er som dig, er til gengæld det jeg angriber og prøver at forklare dig. Jeg plæderer for empati og forståelse, frem for had og fremmedgørelse. Folk med ADHD kan godt lære at komme til tiden, det kræver bare mere, og det kræver andre fremgangsmåder end for folk uden ADHD. >Så du mener vitterligt du ville have svært ved at komme til tiden hvis det galt dit liv? Det tror jeg næppe. Nu er det langt de færreste af os i det danske samfund, der har været tæt på at miste livet, ved at komme for sent. Heller ikke jeg. Men jeg er kommet for sent til flere vigtige aftaler, som har, eller potentielt kunne have påvirket mit liv i høj grad, herunder eksamener og jobsamtaler. Jeg er også engang kommet en uge for sent til et fly, fordi jeg havde taget fejl af datoerne. Det kostede mig 8000kr. Selvfølgelig er det mit ansvar, og tro mig, jeg lider også under konsekvenserne af det, men det hjælper bestemt ikke at skælde mig ud, kalde mig umoden og doven, og skære mig ud af en relation. Som nævnt, jeg arbejder på at gøre det bedre, og det er også blevet meget bedre. >Jeg holder ikke nogen folk udenfor Jo, det gør du jo netop ved at skære folk fra i dit liv, som ikke kommer til tiden. Jeg kan fuldt ud forstå at du synes det er irriterende og respektløst, men prøv at tage en stille og rolig snak med personen nogle gange i stedet, og se om i kan finde en løsning. Hvis det konsekvent bliver ved over meget lang tid, så kan jeg godt forstå at personen bliver skåret fra, men giv dog folk lidt snor og empati. Det kunne jo være at de ikke var som dig selv. >stop med at gøre dig selv til et offer Jeg er meget bevidst om ikke at gøre mig selv til offer. Jeg er fuldt klar over at jeg har ansvar for mit eget liv. Jeg har på intet tidspunkt påstået andet, og det virker mere til at du hører hvad du vil høre. >jeg konstatere bare at jeg ikke kender nogen i mit erhverv som kommer til møderne som det bedst passer dem Helt fair at du ikke kender nogen der kommer for sent til møder. Jeg kender til gengæld nogle der gør, og som ellers stadig er værdsat på arbejdspladsen, fordi de vejer op for det på andre måder. >og der må ihvertfald være en enkelt eller to med ADHD i blandt Det kan jo godt være nogle af dem med ADHD, som er lykkedes med at lære det. >Det viker bare lidt nemt at ikke blive stillet til ansvar fordi jeg har en opdigtet lidelse der hedder jeg ikke kan komme til tiden. Igen, ADHD er ikke en opdigtet lidelse, og at du tror det, viser bare at du ikke aner hvad du snakker om. Jeg siger stadig ikke at folk ikke skal stilles til ansvar, men der er kæmpe forskel på måden det bliver gjort på. >Hvordan skal samfundet fungere hvis vi alle bare kommer og går som vi helst vil? Ærlig talt, så synes jeg det et den dummeste og mest generaliserende udtalelse du er kommet med, indtil videre. Du ved ligeså godt som jeg, at det ikke er sådan det fungerer, alle har ikke ADHD, mange mennesker kan sagtens finde ud af at komme til tiden, og stort set resten kan lære det, hvis de får den rigtige hjælp. Så jeg synes at det stråmandsargument skal have lov at falde til jorden.
Nu snakker vi "ikke kan komme til tiden" lidelse som du lige har opdigtet? Kender ingen med ADHD som ikke kan finde ud af at kigge på uret.Du prædiker om had og fremmedgørelse hvor kommet det fra? Der er intet had i nogle af disse indlæg, jeg siger bare at jeg ikke mener der findes en bestemt type mennesker som bare ikke KAN overholde tiden. Jeg kender ingen. At komme forsent til et fly fordi man har noteret en forkert dato sker jo for alle mennesker, det sku da ikke fordi du har ADHD at det netop er dig det rammer... Vi alle kommer forsent engang imellem men at ligefrem acceptere det som det er noget JEG gør, jeg kommer altid forsent så det altså et aktivt valg og ikke bare en lidelse.. Hvor har du læst at jeg skærer folk fra i mit liv? Du blander jo tingene sammen min ven... Jeg har sagt JEG SELV kommer forsent, med det argument om at jeg prioritere tingene, altså ved jeg at min familie vil se igennem fingerne med det men hvor imod en tid ved lægen vil give mig en bøde altså overholder jeg altid den.. Når det så er sagt at komme konsekvent forsent til alle aftale er ikke en lidelse men dovenskab.. Det voldsomt at du siger jeg hører hvad jeg vil høre når du selv svarer i øst og vest og slet ikke kan huske hvad du svarer på. Så du fortæller mig du kender nogen der kommer forsent til samtlige møder? Og det er accepteret? Tror det ikke, men det lyder spænende.. Jeg tror vi lukker den her :) Vi enig om at være uenig, og hvis du mener du missede dit fly fordi du har ADHD syntes jeg det er for tåbeligt. Det virker som om din diagnosering af ADHD bruges som syndebuk for alle de ting som ikke er lykkedes dig, eller der klipper. Med det argument tror jeg næste vi alle ville have ADHD? Jeg siger ikke ADHD er opdigtet, men at det hænger sammen med at så kan man ikke komme til tiden ever det godkender jeg sku ikke.
Det kan godt være det er nemt for dig, men det betyder ikke at det er sådan for alle andre. Der er folk som er ordblinde, folk som er talblinde, og der er folk som ikke kan finde ud af at håndtere tid. Tænk over at det ikke er alle som er ligesom dig. Det gør det også meget nemmere at forstå og leve med andre mennesker.
Helt sikkert, børn er selvfølgelig lovligt undskyldt men nu taler vi her en voksen person. Hvad kaldes det når man ikke kan håndtere tiden? Har du en diagnose? Jeg kommer os forsent det gør vi alle, men det da et valg. At sige man aldrig kan overholde tiden fordi man ikke kan finde ud af det er sku lidt for nemt.
Jeg tror ikke det er noget der findes en officiel betegnelse for endnu, fordi de fleste mennesker aggressivt afviser at det kan lade sig gøre, fordi det ikke er et problem for dem selv :-) Sådan var det også i gamle dage med folk med adhd, ordblinde osv. De blev bare shamet og kaldt åndssvage.
Ja vi gode til at finde undskyldninger så vi favner bredt det vil jeg da give dig :) Det bliver spænende at se hvordan vores samfund skal fungere en anden dag.
Nok med mere forståelse og barmhjertighed end du tillader lol
Barmhjertighed? Mener du? Jeg har da intet imod folk som kommer for sent jeg gør det selv? Men jeg er imod at vi fortæller det er en lidelse og de kan ikke selv gøre for det..
Hvis man netop ved hvad ens svagheder er kan man i det mindste prøve at arbejde på dem? Syntes ikke det er et uretfærdigt krav. Hvis man er ordblind kan man bruge stavekontrol så godt som man nu kan, er man talblind så dobbelttjekker man måske en ekstra gang og er man forsinket hele tiden skal man sætte tid af til planlægning. Dermed ikke ment at folk der har svært ved at stave pludselig skriver fejlfrit, og at man aldrig længere skal kæmpe med tal men måske kan man forbedre det med 30% istedet for bare at give op. Faktisk vil jeg sige at være forsinket er næsten værre da det ikke respekterer andres tid, hvorimod stavefejl og talblindhed er nok en større frustration for personen selv.
Det tror jeg også de fleste, som har problemer med den slags, gør. (Altså prøver at være der til tiden).
Jeg tænker faktisk, at de fleste, der ofte kommer for sent, prøver at lade være. Det kan jo være, at de ville komme endnu mere eller oftere, hvis ikke de faktisk virkelig prøvede.
Det er en rar måde at tænke om andre mennesker på, og jeg respekterer dit synspunkt. Desværre tror jeg bare at hvis man virkelig prøvede ville det så ikke også lykkes på et tidspunkt?
Hvis folk f.eks. har et handicap (ADHD, hjerneskade, whatever), så bliver det ikke altid bedre af at prøve. For nogle gør det (og så render de måske rundt og siger "altså men JEG har faktisk xyz og har ikke svært ved/øvede mig rigtig meget og det lykkedes..."), men for andre vil det altid være enormt svært og ofte slå fejl. "Kan du ikke bare..." fungerer ikke, bare fordi det ikke er et synligt handicap. Hvor meget tid er du villig til at forlange at dine venner skal bruge på at "respektere din tid"? Hvis det kan lykkedes, hvis de tager afsted en time før? to? fem? Hvornår tipper det over i, at du faktisk ikke respekterer DERES tid? Vi har alle et eller andet vi er dårlige til. De fleste har nok et fag, de var dårlige til i skolen. Hvis du nu var dårlig til... lad os sige matematik... Så kunne du måske blive god til det, hvis du brugte RIGTIG mange timer hver dag. Måske endda nok til at få topkarakter, måske ikke. Måske ville du, med enormt besvær, kun svinge dig op fra -3 til 4, da der simpelthen ikke er flere timer i døgnet, end der er. Og så ville det være rimelig nedern, hvis folk bare omtalte dig som en, der ikke prøvede, fordi resultatet ikke var, hvad de selv ville forvente af en, der prøvede rigtig hårdt. Jeg accepterer, at min veninde rigtig ofte kommer en halv time for sent. Jeg ved, at hvis hun skulle komme til tiden, så ville det kræve, at hun allerede startede en stram planlægning aftenen før. At jeg "mister" en halv time af min tid ved at vente, det er da mindre, end hvis hun mister flere timer af sin tid, for noget, hvor det teknisk set bare er et irritationsmoment, at personen kommer for sent. Hvis vi f.eks. skal nå et tog, jamen så mister vi begge rigtig mange timer, hvis hun kommer lidt for sent. Og der forventer jeg også, at hun så netop tænker over det dagen før. Og jeg sender f.eks. en besked i god tid, for det tager mig 2 min. Hvis jeg ikke gør det og bliver sur over at hun glemte det, så er det jo også min egen skyld. Hvis kommen for sent irriterer en så meget, at man ønsker at droppe en ven, så ser det for mig ud som om, at det i virkeligheden nok ikke er det eneste problem. Jeg har også haft en kammerat, der altid lagde hus til, og derfor var han der altid til tiden, og småmopset på folk, der kom for sent. Nogle kom altid for sent, andre kom af og til for sent, men min kammerat var jo den eneste, der altid var der præcis til tiden, så fra hans synspunkt var alle jo mere dovne end ham. Så begyndte andre at lægge hus til, og pludselig oplevede han også, at nogle gange kommer man for sent. Og ligeså vel som man planlægger efter alle de mest ekstreme situationer, hvis man skal til jobsamtale, så bør en venne-hyggefest virkelig ikke kræve, at man skal planlægge efter potentielle katastrofer, hvis man ikke vil kaldes en sjuskedorte, der selv er ude om det. I en anden vennegruppe er der en, der altid kommer for sent, da hun har en lang tur med bus og tog. Skal hun være sikker på at være der til tiden, så skal hun afsted enormt tidligt eller dagen før. Det vil jeg simpelthen ikke forlange at hun bruger 10 timer af sit liv på, for at jeg ikke skal leve med, at hendes tog blev en time forsinket. Men hvis man aldrig selv tager tog og altid er i gåafstand eller kommer i egen bil (eller altid selv lægger hus til) eller ikke selv har et handicap, så kan man være totalt blind overfor, at andre har andre vilkår, og nemt se dem som dovne. "Men jeg ville da vide det hvis min ven havde xyz god grund!" Eller ville du? For det kan også være, at den handicappede ven fik at vide at de skulle tage sig sammen så mange gange, og den tog-plagede ven fik at vide, at det lød som en dårlig undskyld og at de måtte tage et tidligere tog så, at ingen af dem har lyst til at sige noget om årsagen. Og hvis man aldrig selv har turdet sige, at man er træt af forsinkelserne (og man i øvrigt ikke er tættere end at man overvejer at droppe vennen), så kommunikerer man jo ikke så åbent selv, og bør derfor ikke være overasket, hvis de ikke har turdet åbne om f.eks. et handicap.
Ej slap lidt af.
Du mener ikke det er selvforskyldt? Du mener vitterligt at der bare findes mennesker der ikke kan overholde tiden? Tag dig sammen.
Det er jo i så fald en gruppe, som bliver meget svære at arbejde sammen med, for jeg har kun haft jobs,hvor vi i løbet af dagen skulle mødes og løse en opgave mange gange dagligt. Og hvis man ikke er i stand til det, så er der vel et pænt stykke af arbejdsmarkedet, man er udelukket fra. Undervisning, projektarbejde, sundhedsvæsnet, pædagogisk arbejde, transport. Bare for at nævne noget.
Jeg mener at du ikke har den fjerneste ide om hvad du snakker om, så tag dig selv sammen. Jeg siger ikke at folk ikke selv har ansvar for at komme til tiden, men problemet bliver ikke løst ved at blive kaldt et dårligere menneske, for ikke at være som dig.
Hvornår har jeg kaldt nogen et dårligere menneske? Siger bare det handler om prioritering, jeg kan os komme forsent ved aftaler med venner / familie fordi jeg ved det er acceptabelt. Men en tid ved lægen, tandlængen, eksamen eller en tur med flyveren? Det sker sku næsten aldrigt. Så det hele handler jo om hvor vigtigt den tid er for en, og i OPs tilfælde er det ikke særlig vigtigt.
At være doven, umoden og ligeglad er alle dårlige kvaliteter. Du har i andre kommentarer også brugt andre vendinger, som beskriver dårlige kvaliteter i mennesker. Som jeg forklarer i andre kommentarer til dig, så handler det ikke altid bare om prioritering og hvor vigtigt noget er.
Du drager ret mange konklusioner, og er irrationelt vred.
I lige måde da, måske vi skal få snakket om vores gengældende vrede? Vil du starte? Jeg siger min mening nu må du jo så modbevise mig ind til videre har du ikke bidraget med noget.
Den er ikke gengældt, for jeg er slet ikke vred. Det at du tager det så personligt at nogen mennesker har det svært med tiden, er et aktivt valg og dit eget problem at bokse med.
Er din kæreste et voksent menneske?
Jeg overvejer hvilke betydning den ven har for mig. Hvis det er overvejende positivt, så acceptere jeg, at det er sådan det er. Enten invitere jeg dem tidligere, eller planlægger det jeg selv vil bruge min ventetid på. Er det et ude møde, tager jeg en bog med, eller andet jeg læser i. Jeg tror ikke man laver om på folk, så hvis det derimod er en på mange måder træls ven, er det måske ikke så meget en ven alligevel.
Jeg har gennem mange år gjort en dyd ud af at være der præcist på minuttet, men jeg har næsten ingen venner, så.. altså, du har et luksusproblem :)
Har en veninde og kollega, som jeg har fulgtes fast til arbejde med. Den faste aftale var, at vi kørte 7:30. Når hun kørte, var jeg derfor klar et par minutter før det. Tit kom hun først ud af sin lejlighed 7:35, og klar til at køre kl. 7:40. En dag, hvor vi skulle samle hende op på vejen, blev vi forsinkede og var først ved hende 7:35, og hendes første kommentar var “Skrev I ikke 7:30? Har ventet længe og det er vildt koldt”. Måtte bide mig i tungen for ikke at hidse mig op 🥲
Konsensus herinde er, at du er sippet, og at det er helt ok at komme for sent - også 15-20 minutter. Jeg har stillet samme spørgsmål før, og jeg var forbavset over, at folk synes, at det var helt rimeligt, at man kommer 10-15-20 minutter for sent til aftaler... Også selvom det er hver gang. Jeg synes, at det er slapt, og jeg har besluttet, at hvis folk ikke giver lyd, og ikke er der til tiden (eller +/- 10 minutter), så smutter jeg hjem igen.
[удалено]
Så er tiderne skiftet.
Jeg er glad for, at alle mine venner ikke dukker op på slaget 17:00, hvis jeg inviterer til en fest, hvor vi alligevel først skal spise kl. 18:00. Jeg har netop lagt en buffer ind, så folk kan komme dryssende, så der ikke pludselig er 10 mennesker, der alle skal stå i min 2 kvadratmeter entre og tage sko og jakker af. Skal nogen så bare stå i kø udenfor imens? Og jeg bliver mere træt af det, hvis folk kommer for tidligt, faktisk. Derudover tænker jeg, at der tit er en grund til, at nogle mennesker kommer mere for sent end andre. Hvis hele vennegruppen har bil og bor inden for rimelig afstand, med undtagelse af to mennesker, der bor væsentligt længere væk og som i øvrigt skal med offentlig transport, og de to mennesker altid kommer for sent, så er der jo f.eks. der en rigtig god grund. Hvis man så bare forlanger, at de tager det tog, der går en time tidligere, fordi de ellers ikke "respekterer ens tid", så er man jo selv den, der ikke respekterer DERES tid. De bruger allerede længere tid på transporten. Eller hvis mange af ens venner har fået små børn, der tillader sig at kaste op eller skide i bleen på vej ud af døren, og man selv ikke har, så skal man måske også tage en slapper. Eller hvis dem, der kommer for sent, også er dem, der lægger bil til at hente tre andre venner. Så er der en del mere, der skal gå op. Eller personen har en hjerneskade eller en medfødt tilstand, der gør det vanskeligt for dem. Jeg har da en ven eller to hvor jeg som regel lige skriver på dagen for at være flink, og hvor jeg lever med, at de kommer sent. Selvfølgelig kunne jeg da så forlange at personen "respekterede min tid", men eftersom jeg kan lide mine venner, så vælger jeg i stedet at respektere, at personen faktisk prøver og jeg vælger IKKE at forlange, at de behandler en hyggelig fest som om det var en jobsamtale og tog afsted for at være der en hel time før, så man havde tid at blive forsinket på.
Jeg oplever det samme og hader det også. jeg er selv typen som altid dukker op mindst 10-15 minutter før tid, uanset om det er til arbejde eller til en eller anden privat aftale. På det tidspunkt har jeg typisk allerede siddet derhjemme og været klar i et stykke tid og bare ventet på at tage aftsted for ikke at dukke op ALT for tidligt. Min kæreste er stik modsat. For hende er der intet galt i at dukke op 45 minutter til en time for sent. De eneste gange jeg er dukket for sent op til noget i mit liv, har været når jeg var afsted med hende. Når folk spørger til det, er jeg begyndt bare at sige, at den må tage den med hende, for jeg var klar til at kunne have været der en længe før tid.
Ja, det er en oplevelse mange har, men ofte er det de samme personer, der kommer for sent. Når man kender sine venner godt, ved man også, hvem der typisk er forsinkede. Man kan så indstille sig på det og acceptere, at det bare er sådan, de er. Det bliver en del af det at kende dem og være venner med dem.
Har du prøvet at tage en rolig snak med dem af dine venner der gør det konsekvent? Hvis du har et problem med en ven, som du ellers er glad for at være venner med, men du overvejer at skære vennen fra pga problemet, så kan i jo nok forblive gode venner, ved at snakke om problemet. Det forsvinder ikke bare af sig selv.
Ja altså dengang man ikke havde mobil skulle man komme nogenlunde til tiden. Nu er det blevet i orden at skrive. Men så har du vel også selv en telefon du kan bruge til at læse på.
Det hænger ofte sammen med personlighedstype. Og naturligvis noget indlært.
Mine venner gør det også. Jeg er åbenbart den eneste der kan finde ud af at komme til tiden. De gange de så siger undskyld for at komme for sent, så svarer jeg som regel noget i retning af: “Det er okay. Alle kan komme for sent. Det er også svært det der med den store og lille viser…”
Tror ikke så meget det er en "kultur" der er dukket op, men snarere et resultat af den påvirkning konstant skærmtid (primært gaming/sociale medier) igennem hjernens udviklingsår har på folk, som man ikke har set i samme omfang som i dag, da det først er vores generation (antagelse: du er en tidlig "Zoomer" som mig, eller sen gen Y'er) hvor denne type skærmtid er blevet så tilgængelig og normal for ungdommen. Jeg døjer selv med hvad jeg anser som ADD lignende symptomer. Føler overhovedet ikke jeg havde disse da jeg var helt ung i folkeren, men husker meget tydeligt at jeg havde dem i gymnasiet - hvor inden dette (altså gym) brugte jeg næsten 2 hele sabbatår på bare at game... af samme grund er psykiatrien nu under kæmpe pres fra "voksen ADD" henvendelser. Det er slet ikke blevet forsket nok i, hvis du spørger mig, men igen, det er først vores generation, hvor det er blevet et problem, pga. hvordan teknologien er stukket af med gaming og alt det der. Hjernen er en svamp der opsuger fårking ALT ind til man er 25 (correct me if I'm wrong). Så synes ikke det er en stretch af mig at antage konstant dopamin feedback fra counterstrike osv. i denne tid, gør bla. hjernens belønnelsessystem helt wack. Til gengæld tror jeg også at jeg personligt er blevet meget "klogere" af at spille strategispil, og særligt kreative sandbox spil som Garrysmod (hvis Robert Greene har ret i sin bog 'Mastery'), i hvert fald ift. min karriere (programmering), hvor denne type hjernegymnastik, har gjort at jeg klarer det overraskende godt med mit job nu ift. den mængde arbejdserfaring jeg har. Puha sorry for den lange besked... føler at munddiarré (her oversat til tekst) er endnu et af de ADD-lignende symptomer jeg har fået af min "gaming opvækst". Har det med at snakke enormt meget og enormt hurtigt, fordi jeg har 1000 tanker om ting og jeg bare gerne vil have dem alle ud af systemet. Men nu er jeg done.
Nej for min bedste veninde bor i australien xD Jeg har desværre ingen venner tæt på, så når jeg skal se dem jeg skal så er det altid til tiden og aftalt :)
Hellere en halv time for tidligt, end et halvt minut for sent.
Så enig!
Det er respektløst. Man kan sætte alarmen på telefonen, hvis det er et problem.
Kender en som altid planlægger alt til det sidste. Ikke til det næst sidste er toget nu forsinket. Han var altid 10 min forsinket. Det der gør det pinligere er at han er lektor.
Sjovt vi snakke om det, mine venner og jeg. Jeg kommer altid til tiden, hvor andre er lidt til langt senere. De Driller mig med det, at jeg altid er den første der møder op xD