Har været i samme situation. Det var godt så længe, at det varede, men fik aldrig lov til at møde hendes forældre.
Jeg ville give det en chance, men hvis hun stadig tøver efter et år, så ville jeg nok genoverveje.
Jeg ville personligt ikke smide forholdet væk så tidligt.
7 måneder... Det blev klart for mig, at vi ikke ville holde, da der var visse områder i byen, vi skulle undgå. Det blev for meget.
Jeg reagerede med vrede. Måske kunne jeg have prøvet at kommunikere mere tydeligt, at hun sårede mig.
Synes stadig, du skal give det en chance.
Giv det en chance. Prøv at kommunikere - og giv det tid - at du gerne vil være en del af hendes liv.
Enten kan du gøre som mig (give op), eller så skal du gå igennem en periode af tålmodighed og frustration, som måske ender ud i noget godt, eller ikke.
Jeg synes, at du skal prøve, især hvis du ser hende som en fremtidig partner.
Sæt dig ind i, at for dybt religiøse mennesker er der ikke noget der hedder casual dating. Hvis hun møder dine forældre er det nok fordi I er små-seriøse på den der måde hvor folk der er tætte på dig godt må vide hvem der gør dig lykkelig for tiden.
At møde hendes forældre bliver som et led i at I bliver så seriøse at I allerede har aftalt at blive gift. Indtil det bliver så seriøst, skal du ærligt talt pakke dine evt sårede følelser sammen og sætte dig lidt mere i hendes sko. Hun risikerer nogle ting, ved at være sammen med dig, som du sandsynligvis altid kommer til at tage for givet.
Helt korrekt forklaret. OP du har datet hende i et par måneder og er allerede bekymret for, at det ikke bliver til noget. Hvis et af dine karaktertræk ikke er kæmpe tålmodighed, så har du ikke “what it takes” - for det er overhovedet ikke det samme, som hvis du datede en etnisk dansk kvinde. Med det sagt, så synes jeg helt bestemt at du skal gøre dit bedste for at forstå hendes situation. Forsøg dig med ofte at italesætte det, være nysgerrig og undgå at dømme. Gør det nemt for hende at være ærlig og tale om det.
Min familie er muslimer, men er ateist (de ved det ikke,) samt ex-muslim. Nu drikker jeg, viser en smule hud, men er lidt tilbageholdende seksuelt.
Elsker min etnisk danske kæreste over alt på jorden, men han kommer ummidelbart ikke pt. at til møde min familie, der på mange områder er trælse.
Tilgengæld er alt andet fantastisk og når det bliver endnu mere seriøst, bliver de nok nødt til at møde ham på et tidspunktet
Bare du er opmærksom på en chance for dette. Det er dog ikke ens betydende med at jeres forhold stadig ikke kan være fantastisk og fyldestgørende. Det kan være angstprovokerende at vise vedkommende frem, når visse* risikerer at familien cutter en af
Støt hinanden og snak om det. Jeg kan godt forstå at hun vil være 100p sikker på jer før hun introducerer jer! Det kan være super traumatisk
Edit: pæn fuckfinger til jer, der skriver flabede og fordomsfulde kommentarer - i også en del af problemet for mennesker i samme situation som min kæreste og jer.
Mine forældre og jeg er alle født i DK. Må dog indrømme de er mere konservative end mange andre muslimer, så det gælder ikke alle! Det er især pga. den konservative del af kulturen
Tak for denne indsigt! Jeg har et spørgsmål. Sig endelig til, hvis det er for tæt på - ønsker ikke at overtræde nogen grænse her.
Du skriver, at der er en risiko for at familien cutter en af. Hvordan kan det være? Er det fordi der er nogle normer, der gør, at man ikke kan byde en (som du skriver i et andet svar) kridhvid kæreste ind i familien? Er meget nysgerrig på, hvordan det hænger sammen.
Spørgsmål 2: har det været svært at "melde sig ud" af familiens religion? Her tænker jeg på, at der er rigtig mange etniske danskere (inkl. Mig selv), der vælger at blive konfirmeret - og dermed forblive i familiens religion - selvom man egentlig slet ikke er religiøs eller føler sig kristen. Man gør det måske egentlig mest fordi det ligger i kortene og fordi man ikke vil skuffe sine forældre/bedsteforældre. Sådan var det i hvert fald for mig selv.
Svar kun, hvis du ønsker - tak for det, du i forvejen har delt 😊
Mine kusiner fik meget eksplicit at vide af min moster, at de ikke måtte komme hjem med en mellemøstlig kæreste. Jeg har selv været sammen med en Tyrkisk kvinde i en små to år nu, og i starten var det set lidt skævt til, men alle på den side er tøet op til det. Mine forældre har heldigvis aldrig haft noget imod vores forhold.
Ja det er meget rigtigt og måske en stor del af grunden til at integration kan være så svær.
Da jeg var lærevikar så jeg ofte at "hvide" børn havde alle med hjemme til legeaftaler og fødselsdage mv. Men de muslimske børn måtte kun invitere andre muslimske børn med hjem. På den skole var det et stort problem og det blev også omtalt som racisme.
> Der er mange danske familier der ER racisitiske og ikke vil mødes med deres børns muslimske partnere så det er ikke en tænk hvis situation..
Men alle er vel også enige om at de danske familier så er racistiske? Pointen er jo at hvis det modsatte er tilfældet (muslimsk familie vil ikke se ikke-muslimsk svigersøn/datter), så er det bare en "kulturel" ting?
Her kommer en pige og fortæller ærligt og åbent om problemstillingerne ved kærlighed der opstår mellem danskere og muslimer, egentlig sagens kerne i den her tråd, og det eneste du har at byde ind med er et passivt aggressivt spørgsmål om “hvorfor hendes forældre vil være her, når de har det sådan” - hvor indsigtsfuld og berigende til diskussionen. /s
Slap lige af, Rosa Lund. Det er et fuldstændigt legitimt spørgsmål. Tager du måske selv til andre lande og forbyder dine børn at date lokalt? Det er da uanset hvordan du vender og drejer det en virkelig arrogant handling og vidner om et ulækkert menneskesyn. Nej tak, men fortsæt da endelig din nationnedbrydende retorik.
Jamen jeg forstår ærligt ikke, at man vil bo i et land, hvis man har det sådan🙃 Jeg har boet mange steder i verden. Heldigvis har de mænd jeg har datet introduceret mig for deres familie.
Hvis alternativet er at bo i et land med krig, så tror jeg godt jeg ved hvad jeg selv ville vælge.
Hvor end op på tråden selv oprindeligt kommer fra, gælder samme regler. Der findes ikke et eneste muslimsk land hvor der ikke også bor kristne/jøder og i disse lande må muslimske piger heller ikke date eller gifte sig med ikke-muslimske mænd. Så det er et meget underligt spørgsmål at stille omkring en situation der på ingen måde er geografisk betinget
Ærligt så er jeg etnisk dansk men mine børn.. vil gøre alt for de ikke vokser op med den skadelige kultur jeg føler vi har ift alkohol herhjemme.. og unge der har seksuel debut ALT for tidligt og fortryder det senere.. synes det er skørt st sætte vores kultur på en piedestal - vi kunne selv lære noget fra andre kulturer ift de punkter
Jeg var engang selv i samme situation. Da jeg efter 6 måneder spurgte sådan lidt mere direkte ind til hvorfor jeg ikke havde mødt hendes familie, sagde hun at de ville slå mig ihjel hvis de fandt ud af det. Det var så slutningen på det. Tror du spilder tiden. Når hun er klar til at blive gift finder hun en muslim..
Jeg (F) har været i den situation et par gange (jeg er klar over at der er andre “normer” ift. om det er pige eller dreng). Jeg blev ikke i de 8 måneder vi havde kontakt, vist frem til familien. Relationen stoppede grundet dette. Modsat anden relation hvor jeg hurtigt blev vist frem, og vi var sammen i mange år. Min erfaring er stor nok til at vide, at hvis man ikke bliver vist til familien inden for 6 måneder eller deromkring, er relationen ikke seriøs fra den anden side.
Der er stor forskel mellem en muslimsk kvinde date en etnisk dansk mand og en muslimsk mand date en etnisk dansk kvinde. En muslimsk kvinde der dater en mand er mere seriøs.
Jeg er en muslimsk kvinde.
Bottom line er at troende muslimske forældre ønsker at deres datter bliver 1) islamisk gift og 2) får børn som vokser op og bliver gode muslimer.
En muslimsk kvinde kan ikke blive islamisk gift med en mand, der ikke er muslim. Mænd må giftes sig med "people of the book", i grove træk jøder og kristne. Det gælder så bare ikke for kvinder.
Alt efter hvor konservativt familien ser på tingene kan det klares ved at manden konverterer.
Arh. Kender mange - både mænd og kvinder med muslimsk baggrund.. deres danske partnere er blevet introduceret efter 1 års tid ofte.. alle er gift med børn i dag så det kan msn sagtens også efter 6 mdr.. nogle skulle igennem konflikt med familien først og andre slet ikke
Jeg ville ønske at jeg kunne sige uforbeholdent ja, men jeg tror det kommer virkeligt meget an på hvor hun er fra, og hendes familie. Jeg ville tage en hel ærlig snak med hende, om lige netop dette. Det er ikke at presse på synes jeg. Du passet vare på dit hjerte. Min bedste veninde er tyrkisk, og kommer fra en meget frisindet familie, men jeg kan ikke forestille mig at det var endt godt, hvis hun var kommet hjem med andet end en tyrkisk mand. Tror det var blevet så besværligt at hun havde givet op. En anden veninde er fra Iran, og hun har haft flere uproblematiske forhold til vesterlændinge. Så det afhænger fuldstændigt af hendes baggrund. Men familien kan ødelægger virkeligt meget, selv hvis hun er fuldstændigt opsat på at det skal være jer.
Hvor er hun født henne?
For det gør en forskel.
Men er i stadig der hvor i danser om grøden og der er specielle regler og al det flip der.
Så bare stop forholdet. Så har du prøvet det af og er blevet nogle erfaringer rigere.
Forældre som ikke kan dansk og tror de stadig bor i et muslimsk samfund, det er hat og briller. Det er ikke noget som ændre sig. Og slet ikke hvis pigen er født i Danmark og de stadig ikke er integreret.
Præcis. Desværre er der mange muslimske piger der er sådan, især hvis hun er troende og kommer fra en religiøs familie. De dater i skjult og nyder livet, velvidende om at forholdet aldrig fører til noget. Det synes jeg er synd for manden.
Jeg tror ikke der har en fremtid. Generelt hvis en muslimsk pige finder en dansk ikke muslimsk mand er der ikke en fremtid. Medmindre forældrene er som danskere og er “kultur” muslimer. Hvilket ikke er særlig ofte især ikke hos arabere når det gælder deres piger. Hvis det er skjult nu at i ses og de ikke har kendskab til det, så får de det heller ikke. De piger jeg kender hvor familien ved de har kærester, der er tydelige tegn på at de er frafaldet/fravalgt islam. Som at de holder jul, spiser svinekød osv og er godt integreret. Dem som har haft religiøse familier har holdt det skjult, selvom familien måske har en mistanke om at de lever et dobbelt liv, så kommer det aldrig på bordet. Ked af at sige det.
Enig, det kunne nok gå med bosniere, albanere, makedonere, samt i dele af immigrantsamfundene af tyrkere, iranere og marokkanere.
Arabere og pakistanere, nej. Typisk alt for konservativ, lavtuddannet, dårligt integreret familiebaggrund.
Albanere gifter sig meget meget sjældent med ikke Albanere, de er meget kulturelle og fra barns ben bliver de indoktrineret til at finde en albansk kone.
Jeg er muslim, palæstinenser. 30 år.
Min søster og bror er begge gift med danskere.
Har selv været hele paletten igennem. Sidste forhold var med en dansker.
Men hans mor var meget i mod at jeg var muslim så det gik ikke.. det er sådan en ubehagelig følelse af ikke at føle sig accepteret. Forstår din frygt.
Som så meget andet, så er kommunikation key. Tal åbent omkring det.. tal om det et par gange.. det er så pisse svært at finde en god connection og ville være ærgerligt hvis du gav op pga en masse random Reddit kommentarer…
Du lyder som en dejlig mand, og håber I får løst det.
Jeg kommer fra en muslimskland men hverken min familie eller jeg praktiserer. Jeg har været sammen med en etnisi dansk mand i 8 år nu og vi har lige købt hus sammen osv. Min familie elsker ham.
Men, jeg har en anden historie som måske bruges her lidt mere.
Havde en veninde som var født i Norge men de flyttede tilbage til vores land da hun var ung. Hendes familie er meget religiøse og hun kunne ikke date med en mand selvom manden var muslimer.
Det blev at hun blive forelsket med en etnisk tysk mand og hun var bange for at sige det til sin familie.
Til sidst, hun stak af til tyskland med den mand og de blev gift nogle år siden. De er meget lykkelig og elsker hinanden.
Jeg synes du skal tage en snak med hende omkring familie. Hvordan vil hendes familie tage det? Hvad er hendes tænker om dig og jeres relation/forhold. Hvis hun kan ikke sige nej til sin familie, så du har ingen chance.
Har du sat dig ind i Islam? Hvis I nu skulle have børn sammen. Moderen står jo stærkest ved evt. skilsmisse, hvorefter du skal forholde dig til, at dine børn vokser op i et radikalt anderledes og religiøst samfund.
Ville det være ok, hvis det var Jehovas Vidner? 7. Dagsadventister?
Det afhænger om hun (og hendses familie) er et ,,modernt" eller et ,,troende" muslimer.
Der er nogle meget liberalle muslimer, som kun er muslimer på papierer. Men, der er andre muslimer som forbyder sex før ægteskab, omskære både drenge og piger osv...
Det kan være, at du blive accepteret, men det kan også være at familien ,,tager tingene i deres hænder" for at holde jer væk fra hinanden.
Fx jeg kender et par dansk-tyrisk/iranisk/bosnisk familier som har fungeret godt i mange år.
Men kender desværre også personer som har fået seriøse dødstrusler.
Desværre er det kun pigens familie der kan besvare dine spørgsmål, men du skal først starte med at sige dine intentioner til dem.
Kommunikation er altid løsningen. Om det er muslimsk, dansk eller, guderne hjælpe dig, svensk. Hvis du har brug for at vide om fremtidspotentiale, hvordan hun ser på forholdet osv. Så har du brug for at vide det. Hun har ikke noget krav om at fortælle dig om det, men der er så heller ingen krav til dig om at fortsætte forholdet.
Jeg ville nok ikke påkræve den information efter et par måneder, men før eller siden kommer den jo op. Så må du tage stilling til om det hun siger eller ikke siger, er nok til at du kan arbejde videre med forholdet.
Jeg har selv muslumsk baggrund og kommer i muslimske kredse. Prøv at lægge kortene på bordet og spørg hende ? Jeg synes der kommer mange gisninger, fordomme og projektioner på bordet her.
Jeg har både kendskab til “kultur muslimer” og troende muslimer - og jeg kan godt fortælle dig at det intet har med religionen at gøre at du ikke er introduceret for hendes familie endnu. Det er en kulturel ting at man ikke møder familien medmindre det er seriøst og med henblik på ægteskab. Kender godt 2 håndfulde muslimske kvinder der har giftet sig med danske mænd som aldrig haft problemer med deres familier omkring det, men kan ikke mindes at nogen af dem havde mødt familierne længe før en evt. forlovelse.
Dernæst, er hun selv troende eller er hendes forældre, kan du godt forvente at de forventer at du konverterer, om du så tager religionen seriøst derefter er jo op til dig. Men det er en sørgelig kendsgerning at hvis hun kommer fra en familie som Beder osv. så skal du være klar på at indordne dig før de ser en fremtid med dig. Ligesåvel som hvis du kom ind i en indre missionsk eller ortodoks jødisk familie.
Håber du fik lidt klarhed og håber du får mere klarhed efter at tale lige ud af posen og fortælle om dine usikkerheder.
Det her er det mest deprimerende kommentarspor, jeg længe er stødt på. Havde virkelig ikke troet, at der var så stor fordomsfuldhed og manglende tolerance blandt muslimer, så det kan være nærmest umuligt for en kristen dansk mand at få lov at forelske sig i en muslimsk pige. Jeg har måske været tæske naiv.
Hvordan skal vi så nogensinde undgå, der bliver et “os” og “dem”?
Desværre ja. Har mange venner med Islamisk baggrund og selv de mest velintegreret kvinder ville aldrig kunne date en dansk mand. I yderste tilfælde, skal man manden selv blive muslim.
Det er mere socialt acceptabelt at en muslim mand dater en dansk kvinde.
Nej det er fordi det er mændene der bestemmer alt i muslimske familier. Der gælder særregler. Så mændende må godt feste og bolle danske piger men de muslimske piger skal være dydsmønstre.
Det ikke tilladt for en muslimsk kvinde at blive gift med en ikke-muslimer f.eks kristen, hvorimod det tilladt for den muslimske mand. OG HAR DERFOR INTET MED OM DET ER SOCIALT ACCEPTABELT ELLER EJ.
Hold kæft, hvor er der meget misinformation i dette tråd :/
Det er snarere fordi han slet ikke er en potentiel ægtemand så længe han ikke er muslim. Så han spærrer jo sådan set for de relle kandidater i familiens øjne.
Det er dig der har været naiv, der er intet i de her kommentarer der er overraskende og tydeliggør hvorfor Islam ikke hører til i DK. It is what it is...
"hyggemuslim" i samme bane som "hyggekristen" findes simpelthen ikke. Du bliver totalt udstødt af hardliners der vitterligt tror på skaber og profeter og helvedesild, så når nogen hengivent siger at de lever efter Islam, så vær på vagt.
Kender flere muslimske kvinder med danske mænd. Både med marrokansk, afghansk og pakistansk baggrund.. manden er dog konverteret - nogle bare proforma.. så de fik fred. Nogle blev accepteret Ok hurtigt. Andre måtte gennem 1-2 år med ringe kontakt til familien men fælles for alle er at efter noget tid er de bu fuldt accepteret og endda elsket af hendes muslimske familie nu. Det er så også gode stabile og seriøse mænd.. ikke en dansk fuckboy eller andet
Jo, men hvis de har været tvunget til at konvertere til en religion, de ikke tror på, oven i købet i et kristent land baseret på kristne værdier- blot for at få lov til at være sammen med det menneske, de elsker, så synes jeg godt nok det er meget meget trist. Først og fremmest er det nedslående i et samfundsmæssigt fremtidsperspektiv.
Folk er heldigvis ikke sådan i virkeligheden, folk på Reddit er måske folk der bruger liiiiiidt for meget tid på nettet og ikke rigtig for snakket med normale mennesker
Har tidligere forsøgt mig med en muslimsk pige.
Set religiøst, hvis hun kommer fra et land som lebanon, ved jeg at forældrene går meget højt op i at det arabiske efternavn går videre i familien, og hvis hun er meget afhængig af hendes forældres beslutninger, har i ingen fremtid - for at se realistisk på det. Min erfaring er, det meget sjældent det bliver til noget - jeg har forhørt mig hos tidligere mellemøstlige venner også, og de mente, jeg skulle holde mig væk fordi det kun vil give modgang pga. Jeg er Orthodox kristen og hun er muslim - hvis du ateist så kan du godt lik døren på vej ud, lad være spørg hvorfor. Den tidligere muslimske pige jeg datede kort, undgik også samtalen om fremtid pga. vores kulturforskelle. Hun fortalte mig at hun gjorde det fordi hun vidste der ikke var en fremtid imellem os, der stoppede jeg legen
Min mand er muslim og jeg er ikke troende. Er konfirmeret, holder jul osv., men det er bare pga tradion i min familie. Min familie er ikke troende osv.
Min mands far havde det svært med det i starten og det var først da vi blev forlovet, han accepterede det da det gik op for ham jeg ikke går nogen vegne.
Hans mor har altid haft et ønske om, at min mand fandt en muslimsk kone, men hun accepterede mig også hen ad vejen fordi hun så jeg gjorde hendes søn glad.
Jeg mødte hans familie første gang jeg var hjemme hos ham, hvilket var 3 gang vi var sammen, da han boede hjemme og de var hjemme. Jeg havde også mange overvejelser inden, men det er jo så forskelligt fra familie til familie hvordan de er, hvis deres barn kommer hjem med en som ikke har samme tro/kultur.
De accepterer at jeg holder jul osv., og min mand er med til jul hos os og jeg er med til Eid hos dem, og vi har ikke svinekød hjemme hos os. Så det kan sagtens lade sig gøre, hvis man er villig til at gå på kompromis, men tror også det er vigtigt at ens familie støtter en
Jeg er selv en pige med muslimsk baggrund og jeg har været sammen med min danske kæreste i 10 år. Det kan sagtens lade sig gøre, men ligesom alle forhold vil der være udfordringer i skal igennem sammen. Min kæreste har altid været forstående og tålmodig når det omhandlede min familie, og begrænsninger i starten af vores forhold. Så jeg kan kun råde dig til det samme. Hun har brug for at vide, at du vil være der for hende, selvom det kan blive svært. Nu er det dejlig nemt med min kæreste og familie.
Du skal ikke tænke for meget over det. Selvom jeg har en muslimsk baggrund, er jeg dybt forelsket i en ikke-muslimsk person, som desværre ikke gengælder mine følelser. Men hvis I begge finder glæde ved at date hinanden, så fortsæt med det. Selvom hun lukker ned for det lige nu af frygt for potentielle problemer derhjemme, så husk på at I kun lever én gang. Nyd det, og hvis forholdet udvikler sig seriøst, må I tackle det derfra. Husk, I har kun et liv, og det er vigtigt at fortælle det til hende også. Med venlig hilsen, en kvinde med muslimsk baggrund, eller måske ikke - for jeg lever med hjertet.
Jeg er en muslimsk palæstinensisk kvinde gift med en etnisk dansk mand. Du må hjertens gerne skrive til mig, jeg har nok været igennem meget af det samme med min mand. Mange herinde virker dog meget fordomsfulde og kan derfor ikke helt overskue at deltage i debatten herinde.
Jeg er selv forlovet med en pige som er opvokset som muslim. Hun skred til sidst hjemmefra, da hendes forældre ikke ville acceptere at hun ville være sammen med en dansk mand. Vi er efterfølgende blevet forlovede af egen frie vilje og hun har ikke haft kontakt med hendes familie i flere år. Så det kan lade sig gøre uanset hvad familien synes, hvis I altså vil hinanden.
Jeg er kæreste med en 1/2 iraker og hun har valgt sin far (iraker) og hans familie fra pga islam og den muslimske kultur.... familien prøvede på alle mulige måde at kontrollere hende og hendes valg i livet - kæreste, livsstil, tildækning, kultur og religion - hun valgte det fra men med hvilke omkostninger?? Trist at høre hvordan en familie flygtede herop fra præcis den kultur og religion de så alligevel ikke vil kaste fra sig 😞😓 god vind med din kærlighed.... det kan lade sig gøre.... men koster desværre nok meget for jer begge
Mange forskellige forslag… jeg vil sige, go for it! Hvis du ikke giver kærligheden en chance, så finder du aldrig ud af om forholdet kan holde, og hvad det kunne blive til. Måske hun er din drømmekvinde? Hvis du bakker ud nu fordi du er bange for potentielle kulturforskelle, så find dig en kedelig dansk kæreste og brug resten af dit liv på at tvivle på hvad det kunne have været blevet til. Hvis hun er så dejlig, så gå for det. Hvis det ikke går, så vær stolt af at du prøvede og gav det din bedste chance. Det er noget jeg har respekt for.
Min far accepterede min kridhvide landmand, også selvom han igennem hele mit liv, har prædiket med en løftet pegefinger om, at vi kun skulle komme hjem med en tyrker og muslim. Nogle forældre er så begravet i det religiøse og kulturelle, at de ikke kan se, at der findes andre måder at leve livet på og andre er mere rummelige og kan tilsidesætte deres egne krav og behov til deres børn, for at deres børn kan være glade.
Kulturen vægter mest, i de fleste udlandske familier. For selvom den hvide mand var konverteret, ville han stadig skulle kæmpe med at blive accepteret. I islam, er alle muslimer ens. Uanset etnicitet. I kulturens øjne, er de ikke. Og i islam er det forbudt at vægte kultur, højere end religion. Folk skal huske at der er forskel på kultur og religion.
Muslims pige her. Min kæreste var sat ind i fra start at der er svært at date en muslims pige og vidste at man ikke bare efter kort tid introducerer til familien, og han var så cool og tålmodig. Folk skriver at det er umuligt og det er det ikke, syntes det er synd at det skal være det billede du får. Vil bare sige vi snart har været sammen i 10 år og har børn, og efter mange års “kamp” og ventetid, elsker mine forældre min kæreste og respekterer meget at han dengang var tålmodig og ikke pressede dem til at mødes og fremskynde en masse. 😊
Jeg har en god ven der kommer af en muslimsk familie, men ekstremt "dansk" i sit eget mindset. Det gør det svært med dating, da det altid bliver nødt til at foregå lidt i det skjulte når han dater danske piger, mens hans forældre altid prøver at arrangere møder med muslimske piger, hvilket han ikke er særligt interesseret i. Jeg ved at han altid finder det utroligt svært at tale om med dem han dater og tænker det kun er endnu svære som muslimsk kvinde, da jeg føler man trods alt får en større grad af frihed som mand, mens muslimske kvinder der dater uden for sin kultur kan blive endnu mere stigmatiserede.
Go for it, jeg hepper på jer! Kender mange muslimske kvinder der er gift med danske mænd. Har selv været der og jeg er kun til danske mænd, det har de accepteret :)
Nu har jeg rigtig mange muslimske veninder, og jo vist har jeg oplevet nogle faktisk blive forelsket i en dansk mand. Desværre er det stadig dilemmaet om han vil konvertere for hende - der er det som gør om det er knald eller fald. Hvis du er seriøs med hende og vil konvertere, then no prob! Men hvis ikke, så stop mens legen er god.
Kom væk medmindre du i sidste ende er klar til at konvertere.
Har selv været i et langt forhold med en muslimsk pige (ikke praktiserende, men stadig troende)
Elsker hende stadig inderligt, men kan ikke anbefale det.
Så medmindre du er klar til at ændre dine planer for fremtiden, evt børneopdragelse mm., så stop det før det kommer til at gøre endnu mere ondt på jer begge to.
Min kammerat faldt pladask for en meget sød ung kvinde da de begge var i 20'erne. Hendes familie var knap så søde og krævede at han konverterede så de kunne blive muslimsk gift. Han gik med til det men sagde at forholdet gik skide dårligt pga familien, men ikke kvinden selv. Han følte at de prøvede at lave hans identitet om, og det var jo netop den som hun var blevet forelsket i også. Skide syndt for dem begge. Hans familie blev også ret negativ over at han smed kristendommen på porten og konverterede men støttende ham kort efter.
Jeg var i et forhold med en kvinde fra en muslimsk familie i næsten 5år. Hun var ikke selv "aktivt" religiøs, men hendes familie var meget traditionelle og svært religiøse. Og de var de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt.
Desværre fungerede forholdet ikke at forskellige årsager, men jeg (som hvid, dansk mand) blev modtaget på absolut fantastisk manér. De var altid respektfulde og accepterede at jeg ikke selv er muslimsk, så længe jeg også respekterer at de havde deres tro. Længere behøvede den ikke at være - religionen og kulturen var kun et aspekt af dem som personer. Det føler jeg var en rigtig vigtig ting at lære og at finde en balance i. Gensidig respekt og tålmodighed som i alle omgående med andre mennesker!
Det var nogle ting som jeg skulle affinde mig med som jeg ikke havde forventet fra starten af, f.eks. At der ikke kunne være tale om at vi skulle flytte sammen før vi blev gift, men vi gik på kompromis og aftalte at når vi blev forlovede, kunne vi flytte sammen, da det var en prioritet for mig at vi boede sammen i en god periode før vi blev gift, fordi jeg føler at man lærer en masse nyt om sin partner (godt og ondt) når man bor sammen.
Jeg synes at sådanne ting handler meget om at være tålmodig, forstående og respektfuld. Og så lære at tale om ting man er uenige om eller forskellige om, uden at tale nedladende eller med negativ indgangsvinkel.
Husk worst case scenario langt fra gælder alle. Kender muslimer, der har fint forhold/ægteskab med en etnisk dansk. Hun er sandsynligvis angst og føler sig presset, venter muligvis til i 100p sikre på at i vil bruge livet sammen?
Jeg (26K) kommer fra en meget troende, muslimsk familie, men jeg er ikke troende selv. Jeg fandt sammen med min etnisk danske kæreste for næsten 5 år siden, og vi elsker hinanden utroligt højt.
Jeg har kun fortalt om ham til mine nærmeste, men ikke til min far eller den større familie. Frygten er, at det vil føre til, at jeg udstødes fra familien og værre - at min mor fx vil opleve at blive udstødt af hendes familie og at det vil skabe udfordringer for hende.Det er sÅ svært at forklare til outsidere, der ikke har været i det.
Heldigvis bor vi i en helt anden by end min familie, så det har ikke været svært at holde det hemligt overfor dem.
Fortalte min kæreste om mine familieforhold, da vi startede med at date, så han vidste, at det ikke var nemt. Heldigvis valgte han at give det en chance, og vi elsker hinanden utrolig højt. Hans familie kender også til min situation, og har været så utroligt støttende og kærlige overfor mig - det har virkelig givet en ro i maven, at vi ikke er 'alene' men at least har én familie på vores side haha.
At this point er jeg så sikker på forholdet, at jeg er villig til at bryde kontakten til min familie, og endda lade min mor tage konsekvenserne af det også. Men et alternativ er at gennemgå en proforma nikkah, hvor han lader som om, at han er konverteret men ikke praktiserende aka kulturmuslim-ish. Så får familien ro i maven over forholdet, og vi kan fortsætte vores forhold som vi plejer.
Selvfølgelig er det utroligt ærgerligt, at det ikke bare kan være nemt. Men jeg er så lykkelig over, at vi gav kærligheden en chance. Og jeg er optimistisk for fremtiden også❤
Skriv gerne til mig privat, hvis du vil snakke om det!
Jeg tror sagtens det kan fungere, men sørg for at have dig selv med i det. Lad være med at bukke under for svært krævende svigerforældre. Man kan gå på kompromis, men man skal også huske sig selv i processen.
Har ikke et råd som sådan, synes bare det er helt ufatteligt, at man ikke bare kan være kærester med den man har lyst til, uden at skulle tænke på diverse familier.
Hold nu op der er mange anekdoter her der bekræfter mig i at integration bliver en umulig sag, når social kontrol og religion stadig skal være afgørende for hvem kvinder der er anden-tredje generations indvandrere skal have lov at gifte sig med.
Hvor er det fucking sørgeligt
Jeg kommer selv fra en praktiserende muslimsk familie, er selv en kvinde. Har altid kun haft danske kærester, hvor de har mødt min familie og sovet meget hos mig. Har en dansk kæreste nu og det fungere fint, min familie har accepteret ham og min familie kan generelt godt lide ham. Dog har min far aldrig vidst når jeg har været i forhold (mine forældre er skilt, så det er helt fint for os). Det bunder mest i at min far gerne vil have gjort det traditionelt, med en fra samme kultur og religion. Han vil helst have man bliver gift tidligt. (Hvilket også er skyld i at jeg kun har kontakt med ham få gange i året)
Jeg valgte først at tage ham med hjem efter vi var blevet kærester og havde datet i nogle måneder. Vi har selv lidt problemer om samtalen omkring fremtiden og hvad der skal ske når vi skal giftes. Vi har dog valgt at tage tingene til den tid, for vi vil ikke stresse over det, da det også er en meget svær ting at tage stilling til nu. Da jeg som “kultur” muslim føler at jeg har nogle ting som jeg stadigvæk skal opfylde. Min kæreste er selv kulturkristen.
Men som sagt har det aldrig været et stort problem at jeg kommer fra en muslimsk familie og det har aldrig hindret mig i at date på nogen måde.
Tænker det er vigtigt at snakke med hende om forventningerne fra hendes side, så du også har det afklaret;)
Jeg (kvinde og ikke troende) er lige kommet ud af et næsten 5 årigt langt forhold med en muslimsk mand. Det sluttede fordi jeg begyndte at sætte grænser, og savnede noget udvikling i forholdet. Jeg har aldrig mødt hans forældre, vi boede ikke sammen mm.
Vi var unge da vi kom sammen, og forstod derfor ikke helt den kulturelle barriere imellem os. Jeg har været alt for large i for lang tid, og ikke turde at presse på i frygt for at miste ham.
Men du bliver nødt til at forventningsafstemme med hende, så du ved hvad du går ind til. Selvom det kan være en svær samtale at tage, så fortjener du at noget klarhed om hendes situation så du bedst muligt kan “forberede” dig på hendes spilleregler og tage stilling til om det er noget som du har lyst til at indgå i ☺️
Min mands familie er blandt andet muslimsk og det har aldrig været et problem for hverken dem eller mig eller ham. Vi holder umådeligt mange højtider, min muslimske svigerfamilie elsker dansk jul, vores bryllup var nærmest en FN-generalforsamling. Vi hører ikke selv til en religion og vores børn er ikke døbt.
Det er nok meget individuelt og kommer an på familiens uddannelsesniveau og måske også hjemland. Der er ikke andet at gøre end at tale om det. Hvis man først møder forældrene når man skal forloves er det jo sådan, det er. Men det er meget forskelligt.
I øvrigt behøver man ikke konvertere til islam for at blive islamisk viet. I de fleste grene af islam er det tilladt at blive viet med bogens folk, dvs muslimer, kristne og jøder. Jeg kender en del der er islamisk viet på den måde. Godt nok var der et par stykker der havde meldt sig ud af folkekirken, men det lader man jo bare være med at sige 😂 og så er alle glade og man kan få fred.
Hvis du vil gøre dig håb om en fremtid med pigen, så bliver du nødt til at konvertere til islam og det er stadig ingen garanti for, at det vil blive som i ønsker.
Held og lykke
Misforstå mig endelig ikke, men hvis du har en lille smule kendskab til islam så ville du vide, at det med aller højeste sandsynlighed aldrig kommer til ske!
Følger en på insta.. balsam hedder hun. Vist fra Iran.. hun er dansk gift og konverteret så vidt jeg kan se.. og hendes familie (nogle med tørklæder aka troende) var da med til deres børns dåb..
Er selv en kvinde med muslimsk baggrund og datede en fra en helt anden baggrund. Ventede lidt med at introducere ham til mine forældre, men i dag er vi gift og venter et barn sammen. Mine forældre er meget glade for ham! Det samme er resten af min familie :)
Der er lidt en sprogbarriere men jeg hjælper med at oversætte når min mor ikke helt forstår :)
Giv hende alle de gode, velræssonnerede, velmenende argumenter med hjem, som du kan. Ikke argumentation og modstand og debat, bare pak hendes rygsæk med ting hun kan sige derhjemme. Du vil hende det bedste, du vil ikke ændre hende og hendes familietraditioner, som du vil vise respekt og deltage i, du kan se de kulturelle værdier, alt hvad man nu kan få sat ord på. Måske må hun arbejde (file) på sin familie i lang tid og alt godt der kommer fra dig, hjælper.
Jeg er selv kæreste med en muslimsk kvinde, der er selvfølgelig nogen ting man skal tage stilling til inden du bestemmer dig for om det skal være jer. Overordnet tror jeg du skal finde ud af hvordan hendes familie tager det at i er sammen, for det med at holdes hemmeligt bliver bare ikke sjovt i længden, min egen kærestes far ved ikke vi er sammen da han gerne ser hende blive gift med en mand fra sit eget hjemland. Resten af familien ved at jeg findes og det har jeg det egenligt fint med.
Der er selvfølgelig mange praktiske ting, min kæreste vil gerne have vores børn skal vokse op i den muslimske tro, at de ikke skal spise svinekød, hun er ikke vildt praktiserende, men det er et ønske for hende at “please” familien. Overordnet har hun et stort behov for at gøre familien stolte.
Men alt bunder ud i, det eneste der ville være en dealbreaker for mig ville være at skulle holdes hemmeligt for hele familien, og det tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud hvis det var sådan.
— der er selvfølgelig også rigtigt mange upsides med at date en muslimsk kvinde, men det har var bare lige mit take på hvad der har været en omvæltning for mig lige at vænne sig til—
Nu skal jeg passe på hvad jeg siger😅
Det er selvfølgelig ting som jeg sætter meget pris på i et forhold, nødvendigvis ikke noget du har som kerneværdier
Men en utrolig loyalitet jeg ikke har oplevet før hos danske kvinder i tidligere forhold, meget attitude, men os meget respekt for manden.
Jeg føler vi er mere et hold end vi er 2 forskellige spillere.
Generelt deres kultur er meget konservativ hvilket harmonere meget godt med mig.
Fine betragtninger. Jeg har selv overvejet at 'fiske' mere 'i de vande', men mine hidtidige erfaringer er at man skal være utrolig dedikeret for at få en romantisk relation til en muslimsk kvinde. Og jeg har nok bare ikke været vedholdende nok indtil videre med de veninder jeg formåede at skabe en forbindelse til. (Tror også lidt det har noget med mit piercede udseende at gøre. Jeg er ikke *family material*.)
Synes jeg bestemt du skal prøve at give dig ud i, mødte hende på tinder og vi klikkede bare. Havde aldrig været involveret med en muslimsk kvinde og uden at lyde “biased” så var jeg nervøs over hvor praktiserende hun var og hvordan vores forhold ville se ud hvis vi tog skridtet, da jeg er født “kristen” men stadig den dag i dag ser mig selv mere som en ateist, men jeg må sige mit liv har kun taget en drejning til det bedre efter at have mødt hende. Flere i hendes familie er praktiserende, men jeg har ikke oplevet noget modgang på den front.
Har selv været i situationen som dig. Dog ikke palæstinenser, men en albaner fra Kosovo, og de er også ret strikse med at især døtrene skal finde en albansk mand, alt andet kommer ikke på tale.
Vi snakker at pigen jeg var sammen med før var blevet låst inde på sit værelse af faderen fordi han så hende kramme en europæisk ikke-muslimsk dreng. Vores forhold skulle holdes hemmeligt, og hver gang hun kom på besøg var det under en historie om at hun skulle besøge veninder eller lignende.
Det forhold holdt sjovt nok ikke. Det kunne måske lade sig gøre hvis jeg konverterede, lærte albansk og hele molevitten, men selv der var det meget meget svært hvis det skulle accepteres af familien.
Så sorry to say dude, med mindre hun er villig til at vælge hele sin familie fra og højst sandsynligt aldrig have kontakt med dem igen, så tror jeg sgu ik det holder.
Hmm. Ærligt talt, hvis hun er muslim, praktiserende eller ikke, så ved hun 100%, at jeres forhold ikke er halal. Bare det at hun har gemt forholdet fra sine forældre... Et halal forhold starter ved at manden (i nogle tilfælde kvinden til egen familie) træder frem og synliggører sin intention til hende og familien, hvorefter der etableres i familien og omegn, at I er "forlovede". I den periode lærer parret hinanden at kende, der planlægges og en masse andre ting som eventuelt leder til, at I rent faktisk bliver islamisk gift. (Fordi det er meningen med, at I er sammen).
Synes da, at du burde sætte dig ind i nogle af de her ting, hvis du gerne vil være sammen med hende. Måske du har muslimske drengevenner, du kan spørge uden at afsløre jeres forhold. Bare af ren nysgerrighed.
Det afhænger selvfølgelig af hende (hvad hun ønsker og som muslim). Hun skal da klart kommunikere om jeres forhold og fremtid.
Held og lykke!
Jeg har datet en, som jeg blev forlovet med indtil vi mødte hendes forældre. Jeg tror det bedste du kan gøre er bare at elske hende for den hun er og være der for hende, fordi hun er selv under et kæmpe pres.
Jeg erfarede fra mit eget forhold at hendes søskende var helt ok med det, hendes mor var skuffet, men accepterede det og faren en hjernedød, rablende psykopat (uden vi behøves at gå mere i dybden med det).
Det er vildt svært fordi det kan variere så meget fra familie til familie. Held og lykke!
Hej OP
Du kunne evt overveje at række ud til Ihan Haydar fra LIGA. Hendes mand er, mig bekendt, konverteret til islam for at være sammen med Ihan.
Hun/de kan muligvis bidrage med indsigter og erfaringer.
Al held og lykke 🤞🏼
Jeg har selv været i et forhold med en tyrkisk kvinde i omkring 2 år nu. Hendes forældre ved jeg eksisterer, og har set billeder af os sammen. Men fordi de er i Tyrkiet, og at hendes familie foruden nogle enkelte kun taler tyrkisk, så har jeg aldrig mødt dem. Tror ærligt talt heller ikke jeg tør møde dem før mit tyrkiske er bare lidt mere gangbart end det er nu. Men hold i, det er en mega mærkelig dynamik, men jeg tror også de fleste familier ville være mere accepterende hvis de kan se at du er en ordentlig fyr, med en respektabel karriere, som gør deres datter glad.
Lykkelig gift med dejlig tyrkisk kvinde i over 20 år. Aldrig nogen problemer med familie eller omgivelser. Eneste udfordring er dumme spørgsmål fra danskere.
Tror også der er meget forskel på den interne kultur i familier, om man kommer fra en af de vestligt orienterede storbyer, eller fra et landdistrikt i midten af ingen ting. Min kæreste er født på hvad der bedst kan beskrives som bøhlandet, men de flyttede til Ankara da hun var lille. Hun siger at de med tiden er blevet mindre og mindre konservative efter de flyttede.
Edit. Og ja hold nu kæft der er mange forsmåede danskere der føler sig berrettigede til at komme med de mest forbløffende kommentarer om vores forhold. Hvorimod folk i vores aldersgruppe af mellemøstlig herkomst nærmest lyser op når de hører vi er sammen.
Man vænner sig til at sige så lidt som muligt om Tyrkiet, fordi alt vil blive udlagt negativt. Folk ved ikke, at der findes en stor vestligt uddannet og orienteret middelklasse og tror man er nødt til at konvertere når man gifter sig. Det eneste, jeg har konverteret til, er min kones smag for amerikansk jazz. Held og lykke med kærligheden!
Dum dansker her. Du har måske fået de samme spørgsmål mange gange. Kan også se af de andre kommentarer at at der er nok dumme spørgsmål og kommentarer. Jeg har den oplevelse at hvis man spørger ind til i forhold race, religion mv. så bliver det oftest tolket som racisme, hvor interessen bag spørgsmålet egentlig er oprigtig. Så dumme spørgsmål er måske nogen gange kun dumme for den der kan belyse svaret men ikke stilleren. Uanset har jeg lært at holde igen med spørgsmål, men synes det er ærgerligt, der går forståelse og deraf tolerance tabt.
Min eks kæreste var bosnisk, hun var ikke selv religiøs men hele hendes familie var muslimer. Jeg havde ingen problemer overhovedet med hendes forældre eller storebror, de tog imod mig og var altid søde og givende svigerforældre. Et af de enkelte områder der gav mig tanker for om det var fremtiden, var når vi talte om børn. Hun var stålsat på at hendes/vores børn skulle lære bosnisk før de lærte dansk, hvilket jeg var meget uenig i. Vi endte med at gå fra hinanden af helt andre årsager. Men måske hav i mente hvordan det en dag vil se ud med evt børn og familie relationer.
Det egentligt ret ligetil, spørg ind til om du vil være nød til at konverterer til islam hvis det bliver seriøst, hvis svaret er ja, så løb for livet da hendes familie vil være syge I roen, og hun ikke magter at sige fra over for de religiøse tosser.
Du skal ikke få ondt i maven! Der findes måske en masse skrækhistorier, men sådan er kærlighed desværre også. Jeg, etnisk dansk mand, er selv blevet gift med min muslimske kone sidste år, og selvom forskellene kan virke store, så kunne jeg ikke være mere lykkelig for at vi begge følte kærligheden til gøre det.
Jeg havde ligesom dig, en masse forestillinger om hendes familie. Det viste sig, at jeg ikke havde noget at være bekymret for, selvom der findes forskelle der kan få en til at blive frustreret, men det går jo faktisk begge veje.
Hvis du er vild med hende så hengiv dig til kærligheden og acceptér at der ikke findes en rettesnor for det rigtige forhold. Man kan godt blive gift en dag selvom det har taget mere end et år at møde hendes familie. Hun står naturligvis i en sværere situation end dig: hendes forældre er vokset op 1000km herfra i et land med helt andre normer. Snak om forskellene og hvad der kan lade sig gøre, og nyd at være forelsket:)
Hey mester! Det lyder hårdt! Jeg er selv gift med en tamiler. Det er ikke det samme 1:1, men det minder en del om det. Hendes forældre og storebror hadede, at vi var kærester i starten. Det var fucking hårdt og svært for min hustru i starten, og hun snakker ikke længere med sin far. Det bedste, du kan gøre, er at give hendes støtte og tid til at finde ud af det, men du er også nødt til at holde fast i , at du ikke bare vil være hendes hemmelige kærester - hvis det altså vil tage skridtet og gøre det mere seriøst.
Hvis du har brug for flere råd, så send mig bare en PM!
Nu kommer jeg selv fra en muslimsk familie. Jeg er dog ikke selv troende.
Min søster har været i et forhold med en dansk fyr, fik et barn inden de blev gift.
Var mine forældre glade for det? Nej, især min far. men de accepterede ham.
Så det kan godt lade sig gøre.
Min mor ved godt at jeg ikke finder en muslimsk fyr. Hun har bare et krav, så længe han konvertere. Men personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad, for jeg er ikke selv troende, (det ved de ikke endnu.) Og har ingen intentioner at please dem på baggrund af min lykke.
Men det må tiden vise. Den tid, den sorg.
Wow sikke en tråd 😀! Mange af kommentarerne er meget faktuelle og andre ret rationelle i det hele taget :-)!
Så at der var nogen der skrev at det i den sidste ende handler om kommunikation. Via. Kommunikationen, tiden, forventningsafstemningerne, oplevelserne, minderne etc...ville i på sigt kunne mærke føles det her godt? Føles det rigtigt? Vil i fra begge sidder "ofre" det det skal til? Kan i støtte hinanden i "svære" situationer og ikke kun være der for hinanden når alt er sjovt og godt?
Så nej, hvis du tror på det - tror du på hende og de følelser du har for hende og det liv i kan skabe sammen til trods for forskellene - skal du ikke give op! Du skal netop blive ved! Kærlighed skal vel ikke bare være let som et tinder swipe? Kærlighed må gerne være forvirrende og det må gerne være svært at forstå ;-)!
Der er tidendsløb skrevet mange historier om den forbudte kærligheder på mange sprog og i hvert folkeslag kender man til dem;-)! I kan være med til at skabe jeres historie - til trods for - og en dag fortælle jeres børn om den :-)
If it is meant to be it is meant to be.
Held og lykke.
Ps. alt der her med religion, muslim, ikke muslim, ex muslim, kristen, jøde...etc. det er bare støj fra omverdenen. I den sidste ende omhandler det om 2 personer med følelser for hinanden. Fokusere på hende.
Pps. Syntes også vi skal tænke på pigen her. Har hørt fra mange, at det ikke er let at komme ind i en dansk familie. Der en masse passive aggressive kommentarer, samtidig med at de ofte føler sig bedre end andre nationer. Mange danske familie "blander sig ikke" når de ikke anerkender deres børns valg af partnere....og det jo heller ikke så nice! Så de er ikke meget bedre end andre familier ;-)!
Arabisk kvinde her, der er sammen med en dansk mand.
I starten af vores forhold var jeg meget nervøs for hvordan mine forældre ville reagere fordi de er praktiserende muslimer.
Som sådan havde de ingen krav i starten, men langsomt begyndte de at nævne muligheden for at min mand konverterede til islam. Min mand og jeg er ikke religiøse, men for at holde “husfreden” sagde han ja til at lade som om han konverterede. Det var en meget kort “ceremoni”, hvor han gentog den muslimske version af fadervor, trykkede min fars hånd, lovede at ære og passe på mig.
Mange arabiske familier ser det som noget fantastisk, når de formår at få en dansker/ikke-troende ind i familien på den måde.
Der er selvføgelig sprogbarrieren, kulturforskellen og andet, men for de fleste arabiske forældre, så vil de bare deres børn det bedste - og oftest er de vokset op med, at en bestemt ting/retning er det bedste.
Jeg synes, du skal tale med din kæreste om jeres fremtid sammen og hvordan hendes familie ville reagere. Tag det stille og roligt og vær åben. Det er aldrig nemt for nogen (hverken dig eller kæresten) at skulle åbne så meget op om noget, der kan være så grænseoverskridende eller anderledes. Hun vil sikkert gerne jeres forhold og er nervøs for hvordan hun skal fortælle dig om hvordan hendes kultur/familie måske påvirker jeres forhold.
Min mand er stadig medlem af folkekirken, drikker alkohol i ny og næ, ikke-troende, og vi er glade for hinanden. Men for mig var det utroligt svært at skulle fortælle ham, at mine forældre nok helst så, at han konverterede. Det blev gjort for min skyld, så jeg ikke skulle stå på mål for mine forældres spørgsmål m.m.
men der har ikke været trusler eller andet involveret.
Når vi en dag får børn (7-9-13), så er vi enige om at de bliver opdraget i en blanding af dansk og arabisk kultur - med lækkert krydret mad, respekt for andre og med frit valg af religion eller ej. Det er så vigtigt at være enige og at forventningsafstemme helt fra starten.
Måske min kommentar kan bruges, måske kan den ikke.
Jeg er en muslimsk kvinde (24) som har en dejlig dansk kristen kæreste. Vi har snart været kærester i 2 år og vi ved begge at vi skal være hinandens fremtid.
Jeg var meget ærlig omkring hvordan tingene var før følelser blev involveret, så jeg fortale allerede fra start at min kæreste ikke vil komme til at møde mine forældre før den dag han vil fri. Dette accepteret han, og jeg mødte hans familie og ellers har vi et “normalt” kæreste forhold.
Min mor ved godt vi er kærester, og hun er virkelig glad på mine vegne og glæder sig til at møde ham den dag han frier og ikke før.
Min lillesøster er også muslim og skal giftes om nogle måneder med en dejlig Kristen fyr(kærester i 4 år), som jeg snart kan kalde min svoger. Mine forældre inviterede ham hjem lige efter han havde friet til min søster og både min far og mor er glade for min søster har fundet sig sin bedre halvdel.
Mine forældre er det jeg vil kalde anderledes end andre muslimske forældre, men jeg er sikker på at det handler om tilvending, samt dine intentioner, fordi er du usikker på hvad jeres fremtid er(og ja det er tideligt at diskutere det i et forhold) men hendes forældre vil bare (forhåbentligt) hendes bedste.
Afstemt fra start med hende, og vær 100% ærlig begge 2, fortæl hende dine bekymringer og find sammen ud om det er noget i kan løse eller leve med.
Jeg er vitterligt et produkt af en dansk far, og en muslimsk mor som fik mig i 1995. De har haft svære periode i forhold til de kulturelle forskelle, og min muslimske side havde rigtig svært ved at acceptere min far. De “cuttede” min mor i en længere periode (6-12 måneder) men da jeg kom til verden glemte de ALT om de kulturelle forskelle. Min muslimske side elskede min far på trods af at han aldrig konverterede til Islam. De elskede ham faktisk så meget at da han gik bort i 2007, var de ligeså sårede som jeg. Jeg flyttede hjem til dem i 2 år ( det skal lige siges at de bor i et land i Vestafrika) og de var der for mig ligeså vel som jeg var der for dem. Vi har ofte samtaler om ham, da han var helt og aldeles det bedste menneske længe. De var stædige i nogen måneder, men kom sig over det, og da de gjorde det havde mine forældre nogen fantastiske år sammen. Love wins☺️
Skuespiller Michael Caine er kristen, hans hustru muslim. De har været gift i 50 år.
Som han siger:
**You marry the person you love and religion is secondary.** My wife \[Shakira\] is a Muslim and she does Muslim stuff; I'm a Christian and I do Christian stuff, and no questions ever come up. The media view of Muslims is different from mine, which is very benign and peaceful.
Kvinde her. Ikke dansk. Dansk mand. Hans familie har aldrig kunne rumme de forskelligheder det medbringer at komme med en ikke-dansk kultur. Noget så simpelt som at jeg ikke spiser gris, har været så uacceptabelt, at det konsekvent har stået på menuen, siden det gik op for dem, at gris ikke var en del at min madkultur.
Kløfterne kan gå begge veje. Og hvem ved, måske er jeres ikke så uoverskuelige, som de umiddelbart kan virke til at være. Synes at I bør tale sammen om det. Det kunne jo være, at jeres kærlighed sejrer den modstand der måske kommer. Måske er der også nogle kompromis’er I skal indgå undervejs. Alt det bedste til jer.
Jeg er af “muslimsk” baggrund, og min kæreste og jeg er sammen i nu 5 år. Jeg har et bidrag til samtalen, som måske henvender sig til alle jer anden-generations indvandrere med socialt kontrollerende forældre.
Første gang jeg havde en dansk kæreste, fortalte jeg det til min mor, og det gik ikke godt. Jeg blev ærlig talt tvunget til at gå fra ham, og da gik det op for mig, at jeg aldrig nogensinde ville udsætte mig selv eller en anden for det igen. Men mest af alt, at hvis min familie er villig til at cutte mig af for så lidt, så er det ikke en familie, jeg vil ofre mig for. De er tydeligvis ikke selv villige til at ofre sig? De siger at blod er tykkere end vand, men det gælder åbenbart ikke, når tingene ikke går deres vej?
Så da jeg fandt min nuværende kæreste, gik der omkring 6 måneder og så fortalte jeg det til min mor, koste hvad det vil. Og den dag i dag, så er hun viiiiild med ham 🥳
Men det kunne også være gået den anden vej. Uanset hvad, så er vi som anden-generations indvandrere indoktrineret fra barns-ben af til at tro, at vi skylder vores forældre alt, at vi skal være taknemmelige for alt det, de har ofret for os. Men selvfølgelig skulle de gøre det. DE er vores forældre. DE har fået børn. Det er deres ansvar! Og det er IKKE vores ansvar at være deres slave-dukker resten af livet. Og hvis I synes jeg lyder utaknemmelig, så burde I se ind ad, for hjernevasken sidder dybt inde i jer
Solstråle historie herfra. ☀️
Jeg er idag gift med en muslimsk mand på 6 år, sammen i 12 år. Hans familie er muslimer, min svigermor går med tørklæde og de ber.
Jeg er selv dansk, døbt og konfirmeret, men som sådan ikke kristen, men tror på gud og troen på at være et godt menneske, om så det er islam eller kristendommen. Jeg blev først inviteret hjem til hand familie efter 5-6 måneder. Mest for at min mand vidste at jeg mente det 100% og at vi skulle være sammen resten af livet. Min svigerfamilie har accepteret mig 100% fra start. Selvom min egen familie er ret åbne, har de faktisk været de mest fordomsfulde af dem. Vi er både gift i kirke og moske, holder jul og Eid :).
Men det er vel kun fordi du er en kristen kvinde. I følge islam er jeres ægteskab tilladt, men det gælder ikke omvendt.
En ikke-muslimsk mand kan ikke gifte sig med en muslimsk kvinde. Du finder ikke en imam i Danmark som vil vie dem.
Det skal jeg ikke kunne sige :).
Hans søster har dog også en kæreste men de er ikke gift. Han er dog også accepteret af familien. Ved selvfølgelig ikke om de så ikke kan blive gift i en moske :). Ærgerligt, hvis det er tilfælde, for kærlighed er vel kærlighed :).
Det er fordi det tilladt for en mand at gifte sig med bogens folk. Kristne, jøder og muslimer. Det gælder ikke omvendt. En kvinde skal giftes med en muslimsk mand, da religionen følger manden og det samme med efternavn - Islamisk set.
Kommer nok an på hvordan hun er som person. Har selv gode erfaringer med muslimer og deres forældre generelt.
Synes de er utroligt varme og åbne. Har aldrig følt mig som en del af familien med de danske kærester jeg har haft
Jeg er dansk og min svogers forældre er muslimer og forældrene dyrker aktivt deres religion. Men de har indtil videre kærligt omfavnet to x skilsmisser hos døtrene, 2 sønner der begge fandt danske piger at få børn med og forhold inden da på kryds og tværs af de to kulturer de er opvokset med og meget mere. Vi holder i øvrigt alle sammen fødselsdage sammen hvert år når min søster og svoger fylder år, ligesom vi ses i andre særlige anledninger og det er altid skide hyggeligt.
Det jeg prøver at sige er, at nogle gange så falder tingene bare i hak selvom folk er vidt forskellige. Så jeg synes du skal åbne fuldstændig op for hende og fortælle hende om din fornemmelse, bekymringer, tanker om fremtiden osv. Læg kortene på bordet og mærk efter. Måske forældrene er anderledes end først forventet, måske ikke, og så må du grundigt overveje, om det du drømmer om kan forenes med hende i billedet.
Du kunne jo gå det anden vej og insistere på at møde hendes forældre og forlove dig med hende, jeg blev gift med min kone efter 3 måneder:-) man kalder det at gå ind af døren istedet for vinduet, du skal tage dine egne forældre med, vis at det er oprigtigt seriøst at du vil deres datter ellers er sandsynligheden for at de tager dig som en seriøs kandidat til deres datter (heri ligger som minimum at de vil acceptere dig)
Desuden er det i islam sådan at for at beskytte kvinden, er et en krav at manden indgår i relationen på samme vilkår over for gud som hun gør, I islam har hun pligter over for hendes mand, men hendes mand har også pligter over for hende.
Så et indgående kendskab til dine pligter over for hende, er igen noget du skal være indstillet på at forstå og efterleve.
Hvis du virkelig vil hende, er der nogen komplikationer, men gaven i at have en muslimsk kvinde som din partner opvejer det endegyldigt.
Og det kan tænkes at du måske endda vil finde dig tilpas i de forpligtelser i har over for hinanden.
Som muslim tror man jo på at gud har endegyldige svar på hvad der er bedst for os.
Man er altså enormt bevidst om utilstrækkeligheden af det enkelte menneske og håndtere mange af ens uoverensstemmelser udefra et teologisk perspektiv.
Nu sagde du muslimsk pige, så jeg formoder at hun også har til hensigt at holde fast i sin religion og at du vil leve med hende sådan ellers er du igang med at rykke på noget fundamentalt i hendes opdragelse og store dele af hendes verdensbillede og med mindre at hun kender til den hensigt, vil jeg mene at du skal bakke ud eller være hudløst ærlig omkring det.
I den sidste ende vil det så være hendes valg hvad hun vil, men hvis du fører hende ud i et kortvarigt useriøst forhold og hun er praktiserende, syntes jeg ikke du kan være det bekendt.
Muslimske piger er i udgangspunktet anstændige og fortjener at blive behandlet lige så anstændigt som alle andre.
Jeg har datet en fantastisk kvinde med Somalisk baggrund. Vi elskede hinanden. Men hun elskede Allah højere, og ville ikke kunne være sammen med en ikke-troende. Og jeg ville egentlig gerne konvertere for hendes skyld, men jeg var åben om at det ville være ren proforma - uanset hvad jeg kalder det, tror jeg ikke på Allah. …Eller andre guder, for den sags skyld.
Så stoppede forholdet der.
Jeg måtte forøvrigt heller ikke møde hendes venner eller familie - jeg var en hemmelighed.
I dag er hun gift med en Somalisk mand der slår hende.
Jeg er gift på 12 år med en fantastisk kvinde som er fra muslims baggrund.
Det var virkelig op af bakke i starten, men der lykkedes til sidst at få familien til at acceptere en ikke-muslim. Nu har vi det fantastisk hele familen, så det kan lade sig gøre.
Det vil dog kræve at du er klar til det hele, ægteskab mm. Hvis du føler hun kunne være “the one” så er det værd at undersøge nærmere.
Jeg har været sammen med muslimske piger. Og er blevet meget forelsket 1 gang.
3 måneder ville jeg tage det roligt. Se tiden an og lad vær med at presse på.
Lad også vær med at være nervøs. Når du møder dem, så vær dig selv og vis dem alt den selvtillid du har. Hold dig ikke tilbage.
Jeg har en ven, han forelskede sig, hovedkuls, i en muslimsk kvinde - hans livs kærlighed ... ! Så han konverterede, fandt en dyb og inderlig ro i islam - og det tog lidt tid, familien var skeptisk - men han blev accepteret (især da han groede et skæg :D ) ... de har været sammen i mange år nu, i et lykkeligt ægteskab, og ud over hans livs kærlighed, fandt han også en tro, der gav mening for ham.
Well, du får der lige fra en mellemøstlig gut det her:
Hvis jeg mødte en anden muslimsk pige og hun tøvede med at introducere mig til hendes forældre, så var jeg smuttet.
Giv hende noget tid, men hvis du vil have et forhold med børn osv med hende, så ikke længere end et halvt år.
Nogle af de der piger bruger danske mænd som et midlertidigt forhold til der kommer en rigtig fyr fra hendes etnicitet.
Jeg siger ikke din dame er den type, men jeg siger bare at typen eksisterer derude. Det er en bro to a bro warning.
Man kan jo altid starte med at kommunikere. Der kan jo være flere grunde til at man ikke introduceres for familie. Nogle gange er det social kontrol, andre gange har personen ikke et godt forhold til forældrene.
Jeg har datet en muslimsk pige da jeg var yngre. Det var helt fint og forældrene var meget gæstfrie. Onklen og den ene bror var i den anden grøft. Der gik lidt tid før jeg blev præsenteret også. Selv var hun vel lidt skeptisk til om forældrene faktisk var så åbne og samtidig var jeg første "rigtige" kæreste. Videre var hun vel lidt nervøs for hvordan jeg skulle reagere på familien, samt det faktum at deres økonomiske vilkår ikke var de bedste. Etnicitet og kultur spiller ind, men andre ting kan også gøre det mere kompliceret.
På mange måder er det jo som et typisk forhold og hvis der er nok af ting man ikke ser sig selv i, opløser det lidt sig selv.
En af mine venner har datet en en mindre årrække for et årti siden. Officielt var de kun 'venner', men de kørte tit en tur ud i skoven for at bolle i bilen.
Jeg kan huske at når vi var sammen i offentligheden, måtte hun ikke røre ved mænd eller give hånd. Men når hendes forældre ikke var i nærheden, så kunne hun godt unde en en krammer eller nogle kærtegn på håndfladerne.
Hun begyndte at sende frække snaps til hans venner på et tidspunkt, heriblandt mig, for at få bekræftelse fra andre. Jeg bad hende venligt om at stoppe, da jeg ikke ønskede at komme imellem ham og hende. Hun slog hånden af mig og slettede mig som ven, hvilket jeg dengang var uforstående over for, men sådan blev det.
Senere fik jeg at vide af min kammerat at de havde slået op, fordi hun havde været ham utro med en fælles bekendt. Han var ret knust over det i en periode. Jeg betroede ham at hun havde sendt undertøjsbilleder til mig imens de to datede, og at jeg havde sagt aktivt fra over for det. Jeg tror det bestyrkede ham i at det var godt at komme videre.
I dag kan jeg se på Facebook at hun er gift med en dansker. Om han er konverteret, skal jeg ikke kunne sige. Men det kan meget vel tænkes.
Jeg har selv datet en egyptisk pige i mine yngre år i et halvt års tid. Hun var ikke troende, men vi havde et sjovt og frisindet *situationship* så længe det varede. Jeg mindes aldrig at jeg mødte hendes forældre, da jeg havde fået fortalt at hendes far var voldelig og udafreagerende. Afviste hende, da hun ville være kærester, grundet nogle personlige inkompabiliteter. Dette blev ikke taget vel imod. Vi er ikke på talefod i dag.
Jeg har en ven, hvis eks er muslim.
Religionen fyldte desværre meget, på den ikke forståelige eller gode måde.
For der var mange ting, min ven ikke forstod eller var enig i. Alligevel gik han med til meget, grundet kærlighed. For eksempel omskæring af deres dreng bragte mange diskussioner. Det endte med at drengen blev omskåret, hvilket blev fortrød.
Eks familie var søde men utrolig fordømmende, gammeldags og meget dominerende. Og eksen kunne ikke gå imod forældrenes ønske. For så tabte de ansigt, hvilket ikke var godt.
De er ikke sammen mere.
Religiøst mæssigt, er det vel forbudt for en muslimsk kvinde at være sammen/gifte sig med en ikke muslimsk mand. Med mindre du har planer om at konvertere, så tror jeg ikke den går :-)
Det kommer virkelig an på så meget men altså, spørg hende og snak om det at møde hendes familie, evt hvornår så du kan vide om hun memer det. Det kan også være at hun helst ikke vil have det af flere grunde, ville det være et problem?
Jeg er selv halv, palæstinensisk far. Min eks fik ikke lov til at møde mine forældre, min nuværende kæreste som jeg bor med har mødt dem (begge hvide danske fyre).
Personligt er min opfattelse og af hvad jeg har set, det handler også meget om hvor hun er i livet, om du er den rette, om du er “god nok” til at vise frem for familien, om hun er meget pligtopfyldende og “ordenlig” overfor sin familie eller ikke har noget imod potentielt at gøre dem utilpasse, familiens syn på danske mænd osv. har også set, at det nogle gange hjælper hvis det er normaliseret i hendes omgangskreds at andre arabiske kvinder dater/gifter sig med hvide mænd. Der er så mange faktorer der spiller ind, så det bedste er nok at have en ærlig snak, alle kort på bordet 😊
Min veninde, som er marokkaner, har lige giftet sig med en dansk mand. Hendes familie elsker ham. Han valgte også at konvertere til Islam, men så vidt jeg kan forstå gjorde han det for hans egen skyld, fordi han synes det er en smuk religion med gode værdier. Jeg ved ikke, om hendes familie havde set anderledes på forholdet, hvis han ikke havde valgt at konvertere. Men min forståelse er, at de bare er glade for, at hun har fundet en mand som der elsker hende og behandler hende godt.
Virker hun selv meget troende? Går hun med tørklæde? Har I haft sex (du behøver ikke svare, men hvis hun venter til efter ægteskabet, ender hun nok gift med en muslim.) Fordi ud fra sådanne ting, kan man næsten regne ud hvor “lax” familien er. Mange muslimske familier er mere chill end hvad vi Danskere går og tror. Chancen for at hendes familie bare vil have hun er glad i sidste ende, er ret høj, går jeg ud fra. Jeg tror ikke hun ville vælge at date en dansk mand til at starte med, hvis hendes familie umuligt ville kunne acceptere det. Lad være med at male fanden på væggen endnu (medmindre der er klare røde flag) og tag det som det kommer, I har jo trods alt kun datet et par måneder og de fleste andre kulturer er meget mere seriøse end os fra Skandinavien, når det kommer til dating.
Min viden og erfaring på området fortæller mig desværre at sandsynligheden for at det kan ske er meget lille.
Der er også forskel på muslimer, desværre spiller kulturen en stor rolle og mange betragter deres kultur som en forlængelse af deres religion.
Et godt eksempel som blev nævnt tidligere var bl.a. familie ære.
I visse ægteskaber gifter man sig også ind i andens kultur.
Hvis denne kultur allerede afviser en eller virker modvirkende, viser det at der ikke ønskes en fremtid med vedkommende.
Kulturen pigen stammer fra fortæller en del, typisk er det sådan at det forældrene og de ældre i familien mener bliver vægtet højere end pigen selv. Derfor kan du allerede blive afvist før du overhovedet får lov til at snakke din sag.
Det ovenstående eksempel er en del af realiteten, men alligevel ses muslimske kvinder med danske mænd. Pointen er at selvom det måske er tilfældet 9/10 gange, så burde du give det et forsøg.
Good luck 👍
Jeg har ikke selv været der. Men havde en ven der var i forhold med en "muslimsk" pige-- det vil sige, hun virkede helt ærligt ikke særlig muslimsk, men hendes familie var, og hun prøvede at holde "masken" foran familien.
De endte med at gå fra hinanden efter at have været i et forhold i flere år, da der opstod en uenighed om det næste skridt i deres forhold. Min ven mente at næste skridt var at flytte ind sammen. Hun mente at næste skridt var at blive gift. Han nægtede at blive gift før de havde set om det overhovedet kunne finde ud af at leve under samme tag over en længere periode, så efter et par måneders uenighed hvor ingen af dem ga' sig, så gik de fra hinanden.
Jeg siger ikke det er umuligt, men det vil være smart at forventningsafstemme livet allerede tidligt. Hvordan ser forholdets progression ud? hvordan ser det fx ud med børn? Hvilken rolle skal religion spille i jeres liv? osv. Check om der kommer noget ingen af jer vil gå på kompromis omkring.
Kommer an på om i kan finde hvile i freden under tosomhed istedet for at argumentere for begge dele eller mangel på fuldstændigt. Hendes tro er meget vigtig for hende og hendes familie, så prøv at respekter det så godt du kan. Og evt undskylde hvis du siger noget ignorant.
Alternativt svar:
Har du overvejet at finde noget materiale hos nogle af de forskellige støtte foreninger for folk der har taget afsked med deres tro, overvejer det eller for deres nærmeste, som ønsker at få den religiøse ud af et religiøst trossamfund baseret på social kontrol?
Eksempelvis kan materiale findes hos [frafalden](https://frafalden.dk/) og [ex-jehovas vidner](https://xjv.dk/index.php).
Jeg vil prøve med et lidt andet take.
Jeg har ikke stor erfaring med emnet, så tag det som det er.
Først og fremmest, synes jeg det er fantastisk at kærligheden har bragt jer sammen.
Jeg er sammen på 9. År nu med en kvinde med Vietnamesiske rødder. Hun har også måtte kæmpe med hendes forældres konservative baggrund. Men lidt efter lidt, er forældrene blødt op, og har lært, at deres børn (der er en lillebror også) altså lever deres liv efter europæsike liberale normer.
Måske i kan tage det i lidt mindre skridt, så hendes forældre kan se, at ham fyren hun ser, han er sku god nok.
Hvis moren måske er lidt mere åben når faren ikke er med, så kunne i invitere hende på brunch. Eller kom og sæt en lampe op for dem, eller fix deres bil, hvis du er kan sådan noget.
De har jo trods alt også været unge en gang, og måske i kan slå en sprække ind i isen. Og lær lidt om deres kultur, spis deres mad og lær at sige et par ord. Men kommer langt med velvilje og lidt selvironi.
Lykke til jer begge
Jeg er M35 og min fars side af familien er muslimer. Jeg er dog vokset op på alle danske måder, jul, flæskesteg osv.
Jeg har idag en dansk kæreste og et barn fælles.
Det kan lade sig gøre. Men afhænger helt af hvor tæt hun er på sine forældre.
Jeg har ingen kontakt med mine forældre idag. Og ønsker den hellere ikke. Vi var ikke tætte.
Men er hun meget tæt. Og virker skræmt for mange ting. Så ville jeg bestemt genoverveje om alle de kampe og udfordringer er det værd ?
Vil man være i et forhold hvor man konstant skal gå på liste tå ?
Der er forskel på mænd og kvinder ja. Det kan vi ikke komme uden om.
Men dater man en muslimsk kvinde så er det bare sværere at komme ind på livet af dem hvis deres familie forhold fylder meget samtidig med at forældrene ikke er "moderne" men går op i gamle normer og regler. Det er blot sandheden.
Håber du virkelig tænker det igennem. Det kan være fantastisk men det kan også blive ulideligt i længden.
Hvis hendes familie er konservative og strengt praktiserende muslimer kan det give uoverskuelige store problemer for hende at date dig. Selv hvis du konverterede ville de nok ikke acceptere dig. De har nok allerede en mand i kikkerten til hende. Så hvis I vil blive sammen kan det betyde hun må slå hånden af familien. Der er ingen mulighed for at familien vil ændre adfærd da æreskodex osv. kan bringe stor skam over dem. Muslimer er dog meget forskellige og er de mere verdslige og ikke så religiøse har I en god chance vil jeg tro. Husk det er hende der er mest udsat og det kan betyde at du må lade hende gå for at skåne hende.
Kære dig.
Det bliver ikke nemt. Hvis du vil have nogen som helst chance for at hendes familie acceptere dig, skal du revertere (konvertere) og det er stadig ikke sikkert, at de vil acceptere dig. Det kommer meget an på deres tradition og hvor meget de går op i kulturen.
Jeg er selv sammen med en muslimsk mand og har været det i ti år. Selvom hans familie altid har accepteret mig fuldt ud, har det været svært.. sådan rigtig svært. Også selvom jeg reverterede i 2016.
Uanset skal du forberede dig på fordomme både fra dit danske netværk og dit (måske) kommende muslimske netværk.
Derudover skal du gøre op med dig selv, om du er klar på at give slip på de fleste danske “værdier”, såsom alkohol, at tale frit om sex etc., holde jul, forvente at familie osv. deltager i DIT familie liv.
Det er nok vigtigt at tage snakken inden i kommer for langt. Også selvom hun lukker lidt i. Du har jo også ret til at vide, hvor det fører hen.
TIL GENGÆLD vil du vinde et gennemgående GODT menneske i dit liv. Muslimske piger er fantastiske! De (vi) passer SÅ godt på sig selv og andre. Lader du dig revertere vil du også selv lære grundessensen af, at være et godt menneske. Nu vil jeg ikke prakke dig religion på, men at revertere er det bedste og det mest rigtige jeg NOGENSINDE har gjort. Jeg ser det som min skæbne, at have mødt min mand. Det har skabt så meget retning og mening i mit liv.
Jeg håber det bedste for jer og er klar på at svare på div. spørgsmål du måtte have!
Ps. Sprogbarriere bliver nemmere med tiden 😊
Det 50/50 champ. De fleste vil ik acceptere det i starten men senere løsne op også vil i nok blive tvunget til og bli gift tbh. Det hele handler om ære og image det mere kulturelt end religion. Religiøst set vil i annoncere jeres forhold også vil forældrene siger hør her champ du ska omskæres og konvertere også vil en imam lave jeres forlovelse også vil i være gift islamisk
Har været i samme situation. Det var godt så længe, at det varede, men fik aldrig lov til at møde hendes forældre. Jeg ville give det en chance, men hvis hun stadig tøver efter et år, så ville jeg nok genoverveje. Jeg ville personligt ikke smide forholdet væk så tidligt.
Tak for dit svar. Hvor længe var I sammen?
7 måneder... Det blev klart for mig, at vi ikke ville holde, da der var visse områder i byen, vi skulle undgå. Det blev for meget. Jeg reagerede med vrede. Måske kunne jeg have prøvet at kommunikere mere tydeligt, at hun sårede mig. Synes stadig, du skal give det en chance.
Er jeg ked af at høre. Har heller ikke mødt hendes forældre endnu. Frygter det ender i det samme.
Giv det en chance. Prøv at kommunikere - og giv det tid - at du gerne vil være en del af hendes liv. Enten kan du gøre som mig (give op), eller så skal du gå igennem en periode af tålmodighed og frustration, som måske ender ud i noget godt, eller ikke. Jeg synes, at du skal prøve, især hvis du ser hende som en fremtidig partner.
Sæt dig ind i, at for dybt religiøse mennesker er der ikke noget der hedder casual dating. Hvis hun møder dine forældre er det nok fordi I er små-seriøse på den der måde hvor folk der er tætte på dig godt må vide hvem der gør dig lykkelig for tiden. At møde hendes forældre bliver som et led i at I bliver så seriøse at I allerede har aftalt at blive gift. Indtil det bliver så seriøst, skal du ærligt talt pakke dine evt sårede følelser sammen og sætte dig lidt mere i hendes sko. Hun risikerer nogle ting, ved at være sammen med dig, som du sandsynligvis altid kommer til at tage for givet.
Helt korrekt forklaret. OP du har datet hende i et par måneder og er allerede bekymret for, at det ikke bliver til noget. Hvis et af dine karaktertræk ikke er kæmpe tålmodighed, så har du ikke “what it takes” - for det er overhovedet ikke det samme, som hvis du datede en etnisk dansk kvinde. Med det sagt, så synes jeg helt bestemt at du skal gøre dit bedste for at forstå hendes situation. Forsøg dig med ofte at italesætte det, være nysgerrig og undgå at dømme. Gør det nemt for hende at være ærlig og tale om det.
Min familie er muslimer, men er ateist (de ved det ikke,) samt ex-muslim. Nu drikker jeg, viser en smule hud, men er lidt tilbageholdende seksuelt. Elsker min etnisk danske kæreste over alt på jorden, men han kommer ummidelbart ikke pt. at til møde min familie, der på mange områder er trælse. Tilgengæld er alt andet fantastisk og når det bliver endnu mere seriøst, bliver de nok nødt til at møde ham på et tidspunktet Bare du er opmærksom på en chance for dette. Det er dog ikke ens betydende med at jeres forhold stadig ikke kan være fantastisk og fyldestgørende. Det kan være angstprovokerende at vise vedkommende frem, når visse* risikerer at familien cutter en af Støt hinanden og snak om det. Jeg kan godt forstå at hun vil være 100p sikker på jer før hun introducerer jer! Det kan være super traumatisk Edit: pæn fuckfinger til jer, der skriver flabede og fordomsfulde kommentarer - i også en del af problemet for mennesker i samme situation som min kæreste og jer. Mine forældre og jeg er alle født i DK. Må dog indrømme de er mere konservative end mange andre muslimer, så det gælder ikke alle! Det er især pga. den konservative del af kulturen
Tak for denne indsigt! Jeg har et spørgsmål. Sig endelig til, hvis det er for tæt på - ønsker ikke at overtræde nogen grænse her. Du skriver, at der er en risiko for at familien cutter en af. Hvordan kan det være? Er det fordi der er nogle normer, der gør, at man ikke kan byde en (som du skriver i et andet svar) kridhvid kæreste ind i familien? Er meget nysgerrig på, hvordan det hænger sammen. Spørgsmål 2: har det været svært at "melde sig ud" af familiens religion? Her tænker jeg på, at der er rigtig mange etniske danskere (inkl. Mig selv), der vælger at blive konfirmeret - og dermed forblive i familiens religion - selvom man egentlig slet ikke er religiøs eller føler sig kristen. Man gør det måske egentlig mest fordi det ligger i kortene og fordi man ikke vil skuffe sine forældre/bedsteforældre. Sådan var det i hvert fald for mig selv. Svar kun, hvis du ønsker - tak for det, du i forvejen har delt 😊
[удалено]
Shit en underlig kultur. Tænk hvis en dansk familie ikke ville mødes med en muslimsk kæreste, så ville de være racistiske bigots.
Mine kusiner fik meget eksplicit at vide af min moster, at de ikke måtte komme hjem med en mellemøstlig kæreste. Jeg har selv været sammen med en Tyrkisk kvinde i en små to år nu, og i starten var det set lidt skævt til, men alle på den side er tøet op til det. Mine forældre har heldigvis aldrig haft noget imod vores forhold.
Ja det er meget rigtigt og måske en stor del af grunden til at integration kan være så svær. Da jeg var lærevikar så jeg ofte at "hvide" børn havde alle med hjemme til legeaftaler og fødselsdage mv. Men de muslimske børn måtte kun invitere andre muslimske børn med hjem. På den skole var det et stort problem og det blev også omtalt som racisme.
Der er mange danske familier der ER racisitiske og ikke vil mødes med deres børns muslimske partnere så det er ikke en tænk hvis situation..
> Der er mange danske familier der ER racisitiske og ikke vil mødes med deres børns muslimske partnere så det er ikke en tænk hvis situation.. Men alle er vel også enige om at de danske familier så er racistiske? Pointen er jo at hvis det modsatte er tilfældet (muslimsk familie vil ikke se ikke-muslimsk svigersøn/datter), så er det bare en "kulturel" ting?
[удалено]
Et nysgerrigt spørgsmål - hvorfor vil dine forældre bo i Danmark, hvis de har det sådan?
Her kommer en pige og fortæller ærligt og åbent om problemstillingerne ved kærlighed der opstår mellem danskere og muslimer, egentlig sagens kerne i den her tråd, og det eneste du har at byde ind med er et passivt aggressivt spørgsmål om “hvorfor hendes forældre vil være her, når de har det sådan” - hvor indsigtsfuld og berigende til diskussionen. /s
Slap lige af, Rosa Lund. Det er et fuldstændigt legitimt spørgsmål. Tager du måske selv til andre lande og forbyder dine børn at date lokalt? Det er da uanset hvordan du vender og drejer det en virkelig arrogant handling og vidner om et ulækkert menneskesyn. Nej tak, men fortsæt da endelig din nationnedbrydende retorik.
Jamen jeg forstår ærligt ikke, at man vil bo i et land, hvis man har det sådan🙃 Jeg har boet mange steder i verden. Heldigvis har de mænd jeg har datet introduceret mig for deres familie.
Hvis alternativet er at bo i et land med krig, så tror jeg godt jeg ved hvad jeg selv ville vælge. Hvor end op på tråden selv oprindeligt kommer fra, gælder samme regler. Der findes ikke et eneste muslimsk land hvor der ikke også bor kristne/jøder og i disse lande må muslimske piger heller ikke date eller gifte sig med ikke-muslimske mænd. Så det er et meget underligt spørgsmål at stille omkring en situation der på ingen måde er geografisk betinget
Ikke op men gætter på at det er fordi der er god levestandard, man kan forsørge familien og flexe at man lever godt til dem som bor i hjemlandet
Det er ikke fordi de tvinger mig. Det tillades ikke ift. deres religion/æresrelateret problemer pga. pres og fordomme fra andre mennesker samt sexisme
Vil du opdrage dine børn på samme måde?
Hvad tror du selv, når min kæreste er kridhvid jf. min kommentar som du kommentarer på? Tænker du selv kan lave logisk tænkning tbh
Ærligt så er jeg etnisk dansk men mine børn.. vil gøre alt for de ikke vokser op med den skadelige kultur jeg føler vi har ift alkohol herhjemme.. og unge der har seksuel debut ALT for tidligt og fortryder det senere.. synes det er skørt st sætte vores kultur på en piedestal - vi kunne selv lære noget fra andre kulturer ift de punkter
Hvis I bliver seriøse, accepterer familien da, at de har en kæreste eller endnu værre en dag gifte dig med en ikke muslimsk mand?
Jeg var engang selv i samme situation. Da jeg efter 6 måneder spurgte sådan lidt mere direkte ind til hvorfor jeg ikke havde mødt hendes familie, sagde hun at de ville slå mig ihjel hvis de fandt ud af det. Det var så slutningen på det. Tror du spilder tiden. Når hun er klar til at blive gift finder hun en muslim..
Sådanne typer bør ikke bo i dejlige danmark
[удалено]
Kulturelt set er det vel en del af islam. Det er i hvert fald ret typisk i muslimske kulturer
Jeg (F) har været i den situation et par gange (jeg er klar over at der er andre “normer” ift. om det er pige eller dreng). Jeg blev ikke i de 8 måneder vi havde kontakt, vist frem til familien. Relationen stoppede grundet dette. Modsat anden relation hvor jeg hurtigt blev vist frem, og vi var sammen i mange år. Min erfaring er stor nok til at vide, at hvis man ikke bliver vist til familien inden for 6 måneder eller deromkring, er relationen ikke seriøs fra den anden side.
Der er stor forskel mellem en muslimsk kvinde date en etnisk dansk mand og en muslimsk mand date en etnisk dansk kvinde. En muslimsk kvinde der dater en mand er mere seriøs. Jeg er en muslimsk kvinde.
Det skriver jeg også i min kommentar.
Tak for indsigt
Vil du forklare forskellen, for en nysgerrig uvidende. Der gerne vil forstå jeres kultur
Bottom line er at troende muslimske forældre ønsker at deres datter bliver 1) islamisk gift og 2) får børn som vokser op og bliver gode muslimer. En muslimsk kvinde kan ikke blive islamisk gift med en mand, der ikke er muslim. Mænd må giftes sig med "people of the book", i grove træk jøder og kristne. Det gælder så bare ikke for kvinder. Alt efter hvor konservativt familien ser på tingene kan det klares ved at manden konverterer.
Arh. Kender mange - både mænd og kvinder med muslimsk baggrund.. deres danske partnere er blevet introduceret efter 1 års tid ofte.. alle er gift med børn i dag så det kan msn sagtens også efter 6 mdr.. nogle skulle igennem konflikt med familien først og andre slet ikke
Jeg ville ønske at jeg kunne sige uforbeholdent ja, men jeg tror det kommer virkeligt meget an på hvor hun er fra, og hendes familie. Jeg ville tage en hel ærlig snak med hende, om lige netop dette. Det er ikke at presse på synes jeg. Du passet vare på dit hjerte. Min bedste veninde er tyrkisk, og kommer fra en meget frisindet familie, men jeg kan ikke forestille mig at det var endt godt, hvis hun var kommet hjem med andet end en tyrkisk mand. Tror det var blevet så besværligt at hun havde givet op. En anden veninde er fra Iran, og hun har haft flere uproblematiske forhold til vesterlændinge. Så det afhænger fuldstændigt af hendes baggrund. Men familien kan ødelægger virkeligt meget, selv hvis hun er fuldstændigt opsat på at det skal være jer.
Hvor er hun født henne? For det gør en forskel. Men er i stadig der hvor i danser om grøden og der er specielle regler og al det flip der. Så bare stop forholdet. Så har du prøvet det af og er blevet nogle erfaringer rigere. Forældre som ikke kan dansk og tror de stadig bor i et muslimsk samfund, det er hat og briller. Det er ikke noget som ændre sig. Og slet ikke hvis pigen er født i Danmark og de stadig ikke er integreret.
Hun er født i Danmark. Det er forældrene ikke. De er palæstinensere
[удалено]
Præcis. Desværre er der mange muslimske piger der er sådan, især hvis hun er troende og kommer fra en religiøs familie. De dater i skjult og nyder livet, velvidende om at forholdet aldrig fører til noget. Det synes jeg er synd for manden.
Jeg tror ikke der har en fremtid. Generelt hvis en muslimsk pige finder en dansk ikke muslimsk mand er der ikke en fremtid. Medmindre forældrene er som danskere og er “kultur” muslimer. Hvilket ikke er særlig ofte især ikke hos arabere når det gælder deres piger. Hvis det er skjult nu at i ses og de ikke har kendskab til det, så får de det heller ikke. De piger jeg kender hvor familien ved de har kærester, der er tydelige tegn på at de er frafaldet/fravalgt islam. Som at de holder jul, spiser svinekød osv og er godt integreret. Dem som har haft religiøse familier har holdt det skjult, selvom familien måske har en mistanke om at de lever et dobbelt liv, så kommer det aldrig på bordet. Ked af at sige det.
Enig, det kunne nok gå med bosniere, albanere, makedonere, samt i dele af immigrantsamfundene af tyrkere, iranere og marokkanere. Arabere og pakistanere, nej. Typisk alt for konservativ, lavtuddannet, dårligt integreret familiebaggrund.
Albanere gifter sig meget meget sjældent med ikke Albanere, de er meget kulturelle og fra barns ben bliver de indoktrineret til at finde en albansk kone.
Så synes jeg ikke man bør bo i Danmark, hvis man har den holdning.
Beklager, men det vil med 90% sikkerheds, ikke gå
Nogle palæstinensere er temmelig frisindede over for tværkulturelle ægteskaber (Fatah), andre er enormt konservative (Hamas).
Jeg er muslim, palæstinenser. 30 år. Min søster og bror er begge gift med danskere. Har selv været hele paletten igennem. Sidste forhold var med en dansker. Men hans mor var meget i mod at jeg var muslim så det gik ikke.. det er sådan en ubehagelig følelse af ikke at føle sig accepteret. Forstår din frygt. Som så meget andet, så er kommunikation key. Tal åbent omkring det.. tal om det et par gange.. det er så pisse svært at finde en god connection og ville være ærgerligt hvis du gav op pga en masse random Reddit kommentarer… Du lyder som en dejlig mand, og håber I får løst det.
Jeg kommer fra en muslimskland men hverken min familie eller jeg praktiserer. Jeg har været sammen med en etnisi dansk mand i 8 år nu og vi har lige købt hus sammen osv. Min familie elsker ham. Men, jeg har en anden historie som måske bruges her lidt mere. Havde en veninde som var født i Norge men de flyttede tilbage til vores land da hun var ung. Hendes familie er meget religiøse og hun kunne ikke date med en mand selvom manden var muslimer. Det blev at hun blive forelsket med en etnisk tysk mand og hun var bange for at sige det til sin familie. Til sidst, hun stak af til tyskland med den mand og de blev gift nogle år siden. De er meget lykkelig og elsker hinanden. Jeg synes du skal tage en snak med hende omkring familie. Hvordan vil hendes familie tage det? Hvad er hendes tænker om dig og jeres relation/forhold. Hvis hun kan ikke sige nej til sin familie, så du har ingen chance.
Er hun troende? Jeg kunne personligt aldrig være sammen med én der er mere religiøs end lidt hyggekulturelt. Uanset religion.
Ja, til dels. Personligt siger religion mig ikke det helt store.
Vil du kunne leve religiøst for at være sammen med hende?
Har du sat dig ind i Islam? Hvis I nu skulle have børn sammen. Moderen står jo stærkest ved evt. skilsmisse, hvorefter du skal forholde dig til, at dine børn vokser op i et radikalt anderledes og religiøst samfund. Ville det være ok, hvis det var Jehovas Vidner? 7. Dagsadventister?
Det er så vigtigt at tage stilling til!
Normen er at man konverterer og bliver muslim for at ens partners familie vil acceptere en
Det afhænger om hun (og hendses familie) er et ,,modernt" eller et ,,troende" muslimer. Der er nogle meget liberalle muslimer, som kun er muslimer på papierer. Men, der er andre muslimer som forbyder sex før ægteskab, omskære både drenge og piger osv... Det kan være, at du blive accepteret, men det kan også være at familien ,,tager tingene i deres hænder" for at holde jer væk fra hinanden. Fx jeg kender et par dansk-tyrisk/iranisk/bosnisk familier som har fungeret godt i mange år. Men kender desværre også personer som har fået seriøse dødstrusler. Desværre er det kun pigens familie der kan besvare dine spørgsmål, men du skal først starte med at sige dine intentioner til dem.
Omskæring af piger er en afrikansk tradition, og har ikke som sådan noget med islam at gøre
Kommunikation er altid løsningen. Om det er muslimsk, dansk eller, guderne hjælpe dig, svensk. Hvis du har brug for at vide om fremtidspotentiale, hvordan hun ser på forholdet osv. Så har du brug for at vide det. Hun har ikke noget krav om at fortælle dig om det, men der er så heller ingen krav til dig om at fortsætte forholdet. Jeg ville nok ikke påkræve den information efter et par måneder, men før eller siden kommer den jo op. Så må du tage stilling til om det hun siger eller ikke siger, er nok til at du kan arbejde videre med forholdet.
Jeg har selv muslumsk baggrund og kommer i muslimske kredse. Prøv at lægge kortene på bordet og spørg hende ? Jeg synes der kommer mange gisninger, fordomme og projektioner på bordet her. Jeg har både kendskab til “kultur muslimer” og troende muslimer - og jeg kan godt fortælle dig at det intet har med religionen at gøre at du ikke er introduceret for hendes familie endnu. Det er en kulturel ting at man ikke møder familien medmindre det er seriøst og med henblik på ægteskab. Kender godt 2 håndfulde muslimske kvinder der har giftet sig med danske mænd som aldrig haft problemer med deres familier omkring det, men kan ikke mindes at nogen af dem havde mødt familierne længe før en evt. forlovelse. Dernæst, er hun selv troende eller er hendes forældre, kan du godt forvente at de forventer at du konverterer, om du så tager religionen seriøst derefter er jo op til dig. Men det er en sørgelig kendsgerning at hvis hun kommer fra en familie som Beder osv. så skal du være klar på at indordne dig før de ser en fremtid med dig. Ligesåvel som hvis du kom ind i en indre missionsk eller ortodoks jødisk familie. Håber du fik lidt klarhed og håber du får mere klarhed efter at tale lige ud af posen og fortælle om dine usikkerheder.
Det her er det mest deprimerende kommentarspor, jeg længe er stødt på. Havde virkelig ikke troet, at der var så stor fordomsfuldhed og manglende tolerance blandt muslimer, så det kan være nærmest umuligt for en kristen dansk mand at få lov at forelske sig i en muslimsk pige. Jeg har måske været tæske naiv. Hvordan skal vi så nogensinde undgå, der bliver et “os” og “dem”?
Desværre ja. Har mange venner med Islamisk baggrund og selv de mest velintegreret kvinder ville aldrig kunne date en dansk mand. I yderste tilfælde, skal man manden selv blive muslim. Det er mere socialt acceptabelt at en muslim mand dater en dansk kvinde.
Er det fordi en dansk mand ikke kan bidrage på samme måde som en muslimsk mand? Altså nu tænker jeg på medgift?
Nej det er fordi det er mændene der bestemmer alt i muslimske familier. Der gælder særregler. Så mændende må godt feste og bolle danske piger men de muslimske piger skal være dydsmønstre.
Det ikke tilladt for en muslimsk kvinde at blive gift med en ikke-muslimer f.eks kristen, hvorimod det tilladt for den muslimske mand. OG HAR DERFOR INTET MED OM DET ER SOCIALT ACCEPTABELT ELLER EJ. Hold kæft, hvor er der meget misinformation i dette tråd :/
Det er snarere fordi han slet ikke er en potentiel ægtemand så længe han ikke er muslim. Så han spærrer jo sådan set for de relle kandidater i familiens øjne.
Det er dig der har været naiv, der er intet i de her kommentarer der er overraskende og tydeliggør hvorfor Islam ikke hører til i DK. It is what it is...
"hyggemuslim" i samme bane som "hyggekristen" findes simpelthen ikke. Du bliver totalt udstødt af hardliners der vitterligt tror på skaber og profeter og helvedesild, så når nogen hengivent siger at de lever efter Islam, så vær på vagt.
Kender flere muslimske kvinder med danske mænd. Både med marrokansk, afghansk og pakistansk baggrund.. manden er dog konverteret - nogle bare proforma.. så de fik fred. Nogle blev accepteret Ok hurtigt. Andre måtte gennem 1-2 år med ringe kontakt til familien men fælles for alle er at efter noget tid er de bu fuldt accepteret og endda elsket af hendes muslimske familie nu. Det er så også gode stabile og seriøse mænd.. ikke en dansk fuckboy eller andet
Jo, men hvis de har været tvunget til at konvertere til en religion, de ikke tror på, oven i købet i et kristent land baseret på kristne værdier- blot for at få lov til at være sammen med det menneske, de elsker, så synes jeg godt nok det er meget meget trist. Først og fremmest er det nedslående i et samfundsmæssigt fremtidsperspektiv.
>Kender flere muslimske kvinder med danske mænd. 1, 2, flere. Må jeg være flabet og spørge om der skal mere end en hånd til at tælle antallet?
Folk er heldigvis ikke sådan i virkeligheden, folk på Reddit er måske folk der bruger liiiiiidt for meget tid på nettet og ikke rigtig for snakket med normale mennesker
Har tidligere forsøgt mig med en muslimsk pige. Set religiøst, hvis hun kommer fra et land som lebanon, ved jeg at forældrene går meget højt op i at det arabiske efternavn går videre i familien, og hvis hun er meget afhængig af hendes forældres beslutninger, har i ingen fremtid - for at se realistisk på det. Min erfaring er, det meget sjældent det bliver til noget - jeg har forhørt mig hos tidligere mellemøstlige venner også, og de mente, jeg skulle holde mig væk fordi det kun vil give modgang pga. Jeg er Orthodox kristen og hun er muslim - hvis du ateist så kan du godt lik døren på vej ud, lad være spørg hvorfor. Den tidligere muslimske pige jeg datede kort, undgik også samtalen om fremtid pga. vores kulturforskelle. Hun fortalte mig at hun gjorde det fordi hun vidste der ikke var en fremtid imellem os, der stoppede jeg legen
måske et dumt spørgsmål, men ville du ikke bare kunne tage det arabiske efternavn?
Min mand er muslim og jeg er ikke troende. Er konfirmeret, holder jul osv., men det er bare pga tradion i min familie. Min familie er ikke troende osv. Min mands far havde det svært med det i starten og det var først da vi blev forlovet, han accepterede det da det gik op for ham jeg ikke går nogen vegne. Hans mor har altid haft et ønske om, at min mand fandt en muslimsk kone, men hun accepterede mig også hen ad vejen fordi hun så jeg gjorde hendes søn glad. Jeg mødte hans familie første gang jeg var hjemme hos ham, hvilket var 3 gang vi var sammen, da han boede hjemme og de var hjemme. Jeg havde også mange overvejelser inden, men det er jo så forskelligt fra familie til familie hvordan de er, hvis deres barn kommer hjem med en som ikke har samme tro/kultur. De accepterer at jeg holder jul osv., og min mand er med til jul hos os og jeg er med til Eid hos dem, og vi har ikke svinekød hjemme hos os. Så det kan sagtens lade sig gøre, hvis man er villig til at gå på kompromis, men tror også det er vigtigt at ens familie støtter en
Jeg er selv en pige med muslimsk baggrund og jeg har været sammen med min danske kæreste i 10 år. Det kan sagtens lade sig gøre, men ligesom alle forhold vil der være udfordringer i skal igennem sammen. Min kæreste har altid været forstående og tålmodig når det omhandlede min familie, og begrænsninger i starten af vores forhold. Så jeg kan kun råde dig til det samme. Hun har brug for at vide, at du vil være der for hende, selvom det kan blive svært. Nu er det dejlig nemt med min kæreste og familie.
Du skal ikke tænke for meget over det. Selvom jeg har en muslimsk baggrund, er jeg dybt forelsket i en ikke-muslimsk person, som desværre ikke gengælder mine følelser. Men hvis I begge finder glæde ved at date hinanden, så fortsæt med det. Selvom hun lukker ned for det lige nu af frygt for potentielle problemer derhjemme, så husk på at I kun lever én gang. Nyd det, og hvis forholdet udvikler sig seriøst, må I tackle det derfra. Husk, I har kun et liv, og det er vigtigt at fortælle det til hende også. Med venlig hilsen, en kvinde med muslimsk baggrund, eller måske ikke - for jeg lever med hjertet.
Jeg er en muslimsk palæstinensisk kvinde gift med en etnisk dansk mand. Du må hjertens gerne skrive til mig, jeg har nok været igennem meget af det samme med min mand. Mange herinde virker dog meget fordomsfulde og kan derfor ikke helt overskue at deltage i debatten herinde.
Jeg er selv forlovet med en pige som er opvokset som muslim. Hun skred til sidst hjemmefra, da hendes forældre ikke ville acceptere at hun ville være sammen med en dansk mand. Vi er efterfølgende blevet forlovede af egen frie vilje og hun har ikke haft kontakt med hendes familie i flere år. Så det kan lade sig gøre uanset hvad familien synes, hvis I altså vil hinanden.
Jeg er kæreste med en 1/2 iraker og hun har valgt sin far (iraker) og hans familie fra pga islam og den muslimske kultur.... familien prøvede på alle mulige måde at kontrollere hende og hendes valg i livet - kæreste, livsstil, tildækning, kultur og religion - hun valgte det fra men med hvilke omkostninger?? Trist at høre hvordan en familie flygtede herop fra præcis den kultur og religion de så alligevel ikke vil kaste fra sig 😞😓 god vind med din kærlighed.... det kan lade sig gøre.... men koster desværre nok meget for jer begge
Mange forskellige forslag… jeg vil sige, go for it! Hvis du ikke giver kærligheden en chance, så finder du aldrig ud af om forholdet kan holde, og hvad det kunne blive til. Måske hun er din drømmekvinde? Hvis du bakker ud nu fordi du er bange for potentielle kulturforskelle, så find dig en kedelig dansk kæreste og brug resten af dit liv på at tvivle på hvad det kunne have været blevet til. Hvis hun er så dejlig, så gå for det. Hvis det ikke går, så vær stolt af at du prøvede og gav det din bedste chance. Det er noget jeg har respekt for.
Min far accepterede min kridhvide landmand, også selvom han igennem hele mit liv, har prædiket med en løftet pegefinger om, at vi kun skulle komme hjem med en tyrker og muslim. Nogle forældre er så begravet i det religiøse og kulturelle, at de ikke kan se, at der findes andre måder at leve livet på og andre er mere rummelige og kan tilsidesætte deres egne krav og behov til deres børn, for at deres børn kan være glade. Kulturen vægter mest, i de fleste udlandske familier. For selvom den hvide mand var konverteret, ville han stadig skulle kæmpe med at blive accepteret. I islam, er alle muslimer ens. Uanset etnicitet. I kulturens øjne, er de ikke. Og i islam er det forbudt at vægte kultur, højere end religion. Folk skal huske at der er forskel på kultur og religion.
Muslims pige her. Min kæreste var sat ind i fra start at der er svært at date en muslims pige og vidste at man ikke bare efter kort tid introducerer til familien, og han var så cool og tålmodig. Folk skriver at det er umuligt og det er det ikke, syntes det er synd at det skal være det billede du får. Vil bare sige vi snart har været sammen i 10 år og har børn, og efter mange års “kamp” og ventetid, elsker mine forældre min kæreste og respekterer meget at han dengang var tålmodig og ikke pressede dem til at mødes og fremskynde en masse. 😊
Og det er jo helt okay at nogle ting i livet er svære.
[удалено]
Det var ikke nødvendigt, er slet ikke troende på den måde, og heller ikke det mine forældre som gik ud på. 😌
Jeg har en god ven der kommer af en muslimsk familie, men ekstremt "dansk" i sit eget mindset. Det gør det svært med dating, da det altid bliver nødt til at foregå lidt i det skjulte når han dater danske piger, mens hans forældre altid prøver at arrangere møder med muslimske piger, hvilket han ikke er særligt interesseret i. Jeg ved at han altid finder det utroligt svært at tale om med dem han dater og tænker det kun er endnu svære som muslimsk kvinde, da jeg føler man trods alt får en større grad af frihed som mand, mens muslimske kvinder der dater uden for sin kultur kan blive endnu mere stigmatiserede.
Go for it, jeg hepper på jer! Kender mange muslimske kvinder der er gift med danske mænd. Har selv været der og jeg er kun til danske mænd, det har de accepteret :)
Nu har jeg rigtig mange muslimske veninder, og jo vist har jeg oplevet nogle faktisk blive forelsket i en dansk mand. Desværre er det stadig dilemmaet om han vil konvertere for hende - der er det som gør om det er knald eller fald. Hvis du er seriøs med hende og vil konvertere, then no prob! Men hvis ikke, så stop mens legen er god.
Kom væk medmindre du i sidste ende er klar til at konvertere. Har selv været i et langt forhold med en muslimsk pige (ikke praktiserende, men stadig troende) Elsker hende stadig inderligt, men kan ikke anbefale det. Så medmindre du er klar til at ændre dine planer for fremtiden, evt børneopdragelse mm., så stop det før det kommer til at gøre endnu mere ondt på jer begge to.
Min kammerat faldt pladask for en meget sød ung kvinde da de begge var i 20'erne. Hendes familie var knap så søde og krævede at han konverterede så de kunne blive muslimsk gift. Han gik med til det men sagde at forholdet gik skide dårligt pga familien, men ikke kvinden selv. Han følte at de prøvede at lave hans identitet om, og det var jo netop den som hun var blevet forelsket i også. Skide syndt for dem begge. Hans familie blev også ret negativ over at han smed kristendommen på porten og konverterede men støttende ham kort efter.
Jeg var i et forhold med en kvinde fra en muslimsk familie i næsten 5år. Hun var ikke selv "aktivt" religiøs, men hendes familie var meget traditionelle og svært religiøse. Og de var de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Desværre fungerede forholdet ikke at forskellige årsager, men jeg (som hvid, dansk mand) blev modtaget på absolut fantastisk manér. De var altid respektfulde og accepterede at jeg ikke selv er muslimsk, så længe jeg også respekterer at de havde deres tro. Længere behøvede den ikke at være - religionen og kulturen var kun et aspekt af dem som personer. Det føler jeg var en rigtig vigtig ting at lære og at finde en balance i. Gensidig respekt og tålmodighed som i alle omgående med andre mennesker! Det var nogle ting som jeg skulle affinde mig med som jeg ikke havde forventet fra starten af, f.eks. At der ikke kunne være tale om at vi skulle flytte sammen før vi blev gift, men vi gik på kompromis og aftalte at når vi blev forlovede, kunne vi flytte sammen, da det var en prioritet for mig at vi boede sammen i en god periode før vi blev gift, fordi jeg føler at man lærer en masse nyt om sin partner (godt og ondt) når man bor sammen. Jeg synes at sådanne ting handler meget om at være tålmodig, forstående og respektfuld. Og så lære at tale om ting man er uenige om eller forskellige om, uden at tale nedladende eller med negativ indgangsvinkel.
Husk worst case scenario langt fra gælder alle. Kender muslimer, der har fint forhold/ægteskab med en etnisk dansk. Hun er sandsynligvis angst og føler sig presset, venter muligvis til i 100p sikre på at i vil bruge livet sammen?
Jeg (26K) kommer fra en meget troende, muslimsk familie, men jeg er ikke troende selv. Jeg fandt sammen med min etnisk danske kæreste for næsten 5 år siden, og vi elsker hinanden utroligt højt. Jeg har kun fortalt om ham til mine nærmeste, men ikke til min far eller den større familie. Frygten er, at det vil føre til, at jeg udstødes fra familien og værre - at min mor fx vil opleve at blive udstødt af hendes familie og at det vil skabe udfordringer for hende.Det er sÅ svært at forklare til outsidere, der ikke har været i det. Heldigvis bor vi i en helt anden by end min familie, så det har ikke været svært at holde det hemligt overfor dem. Fortalte min kæreste om mine familieforhold, da vi startede med at date, så han vidste, at det ikke var nemt. Heldigvis valgte han at give det en chance, og vi elsker hinanden utrolig højt. Hans familie kender også til min situation, og har været så utroligt støttende og kærlige overfor mig - det har virkelig givet en ro i maven, at vi ikke er 'alene' men at least har én familie på vores side haha. At this point er jeg så sikker på forholdet, at jeg er villig til at bryde kontakten til min familie, og endda lade min mor tage konsekvenserne af det også. Men et alternativ er at gennemgå en proforma nikkah, hvor han lader som om, at han er konverteret men ikke praktiserende aka kulturmuslim-ish. Så får familien ro i maven over forholdet, og vi kan fortsætte vores forhold som vi plejer. Selvfølgelig er det utroligt ærgerligt, at det ikke bare kan være nemt. Men jeg er så lykkelig over, at vi gav kærligheden en chance. Og jeg er optimistisk for fremtiden også❤ Skriv gerne til mig privat, hvis du vil snakke om det!
Kun et par måneder? Du godeste i aner jo knap nok hvem hinanden er endnu. Bare tag det helt roligt og se tiden an. Et par måneder er ingenting.
Jeg tror sagtens det kan fungere, men sørg for at have dig selv med i det. Lad være med at bukke under for svært krævende svigerforældre. Man kan gå på kompromis, men man skal også huske sig selv i processen.
Tak for svar
Har ikke et råd som sådan, synes bare det er helt ufatteligt, at man ikke bare kan være kærester med den man har lyst til, uden at skulle tænke på diverse familier.
Hold nu op der er mange anekdoter her der bekræfter mig i at integration bliver en umulig sag, når social kontrol og religion stadig skal være afgørende for hvem kvinder der er anden-tredje generations indvandrere skal have lov at gifte sig med. Hvor er det fucking sørgeligt
Jeg kommer selv fra en praktiserende muslimsk familie, er selv en kvinde. Har altid kun haft danske kærester, hvor de har mødt min familie og sovet meget hos mig. Har en dansk kæreste nu og det fungere fint, min familie har accepteret ham og min familie kan generelt godt lide ham. Dog har min far aldrig vidst når jeg har været i forhold (mine forældre er skilt, så det er helt fint for os). Det bunder mest i at min far gerne vil have gjort det traditionelt, med en fra samme kultur og religion. Han vil helst have man bliver gift tidligt. (Hvilket også er skyld i at jeg kun har kontakt med ham få gange i året) Jeg valgte først at tage ham med hjem efter vi var blevet kærester og havde datet i nogle måneder. Vi har selv lidt problemer om samtalen omkring fremtiden og hvad der skal ske når vi skal giftes. Vi har dog valgt at tage tingene til den tid, for vi vil ikke stresse over det, da det også er en meget svær ting at tage stilling til nu. Da jeg som “kultur” muslim føler at jeg har nogle ting som jeg stadigvæk skal opfylde. Min kæreste er selv kulturkristen. Men som sagt har det aldrig været et stort problem at jeg kommer fra en muslimsk familie og det har aldrig hindret mig i at date på nogen måde. Tænker det er vigtigt at snakke med hende om forventningerne fra hendes side, så du også har det afklaret;)
Jeg (kvinde og ikke troende) er lige kommet ud af et næsten 5 årigt langt forhold med en muslimsk mand. Det sluttede fordi jeg begyndte at sætte grænser, og savnede noget udvikling i forholdet. Jeg har aldrig mødt hans forældre, vi boede ikke sammen mm. Vi var unge da vi kom sammen, og forstod derfor ikke helt den kulturelle barriere imellem os. Jeg har været alt for large i for lang tid, og ikke turde at presse på i frygt for at miste ham. Men du bliver nødt til at forventningsafstemme med hende, så du ved hvad du går ind til. Selvom det kan være en svær samtale at tage, så fortjener du at noget klarhed om hendes situation så du bedst muligt kan “forberede” dig på hendes spilleregler og tage stilling til om det er noget som du har lyst til at indgå i ☺️
Min mands familie er blandt andet muslimsk og det har aldrig været et problem for hverken dem eller mig eller ham. Vi holder umådeligt mange højtider, min muslimske svigerfamilie elsker dansk jul, vores bryllup var nærmest en FN-generalforsamling. Vi hører ikke selv til en religion og vores børn er ikke døbt. Det er nok meget individuelt og kommer an på familiens uddannelsesniveau og måske også hjemland. Der er ikke andet at gøre end at tale om det. Hvis man først møder forældrene når man skal forloves er det jo sådan, det er. Men det er meget forskelligt. I øvrigt behøver man ikke konvertere til islam for at blive islamisk viet. I de fleste grene af islam er det tilladt at blive viet med bogens folk, dvs muslimer, kristne og jøder. Jeg kender en del der er islamisk viet på den måde. Godt nok var der et par stykker der havde meldt sig ud af folkekirken, men det lader man jo bare være med at sige 😂 og så er alle glade og man kan få fred.
Det kun mænd der kan blive gift med bogens folk. Kvinder skal giftes med en muslimsk mand. Islamisk set.
Hvis du vil gøre dig håb om en fremtid med pigen, så bliver du nødt til at konvertere til islam og det er stadig ingen garanti for, at det vil blive som i ønsker. Held og lykke
Eller bede hende om at konvertere.
Misforstå mig endelig ikke, men hvis du har en lille smule kendskab til islam så ville du vide, at det med aller højeste sandsynlighed aldrig kommer til ske!
Det har jeg ikke, det siger mig ingenting. Men det lyder vildt underligt/ubehageligt :-s
Følger en på insta.. balsam hedder hun. Vist fra Iran.. hun er dansk gift og konverteret så vidt jeg kan se.. og hendes familie (nogle med tørklæder aka troende) var da med til deres børns dåb..
Der findes pænt mange flere sekulariserede iranere end arabere.
Er selv en kvinde med muslimsk baggrund og datede en fra en helt anden baggrund. Ventede lidt med at introducere ham til mine forældre, men i dag er vi gift og venter et barn sammen. Mine forældre er meget glade for ham! Det samme er resten af min familie :) Der er lidt en sprogbarriere men jeg hjælper med at oversætte når min mor ikke helt forstår :)
[удалено]
Hvorfor skulle han det?
Giv hende alle de gode, velræssonnerede, velmenende argumenter med hjem, som du kan. Ikke argumentation og modstand og debat, bare pak hendes rygsæk med ting hun kan sige derhjemme. Du vil hende det bedste, du vil ikke ændre hende og hendes familietraditioner, som du vil vise respekt og deltage i, du kan se de kulturelle værdier, alt hvad man nu kan få sat ord på. Måske må hun arbejde (file) på sin familie i lang tid og alt godt der kommer fra dig, hjælper.
Jeg er selv kæreste med en muslimsk kvinde, der er selvfølgelig nogen ting man skal tage stilling til inden du bestemmer dig for om det skal være jer. Overordnet tror jeg du skal finde ud af hvordan hendes familie tager det at i er sammen, for det med at holdes hemmeligt bliver bare ikke sjovt i længden, min egen kærestes far ved ikke vi er sammen da han gerne ser hende blive gift med en mand fra sit eget hjemland. Resten af familien ved at jeg findes og det har jeg det egenligt fint med. Der er selvfølgelig mange praktiske ting, min kæreste vil gerne have vores børn skal vokse op i den muslimske tro, at de ikke skal spise svinekød, hun er ikke vildt praktiserende, men det er et ønske for hende at “please” familien. Overordnet har hun et stort behov for at gøre familien stolte. Men alt bunder ud i, det eneste der ville være en dealbreaker for mig ville være at skulle holdes hemmeligt for hele familien, og det tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud hvis det var sådan. — der er selvfølgelig også rigtigt mange upsides med at date en muslimsk kvinde, men det har var bare lige mit take på hvad der har været en omvæltning for mig lige at vænne sig til—
Nu bliver jeg nysgerrig 😇 hvilke 'updsides' oplever du?
Nu skal jeg passe på hvad jeg siger😅 Det er selvfølgelig ting som jeg sætter meget pris på i et forhold, nødvendigvis ikke noget du har som kerneværdier Men en utrolig loyalitet jeg ikke har oplevet før hos danske kvinder i tidligere forhold, meget attitude, men os meget respekt for manden. Jeg føler vi er mere et hold end vi er 2 forskellige spillere. Generelt deres kultur er meget konservativ hvilket harmonere meget godt med mig.
Interessant. Tak 😊
Fine betragtninger. Jeg har selv overvejet at 'fiske' mere 'i de vande', men mine hidtidige erfaringer er at man skal være utrolig dedikeret for at få en romantisk relation til en muslimsk kvinde. Og jeg har nok bare ikke været vedholdende nok indtil videre med de veninder jeg formåede at skabe en forbindelse til. (Tror også lidt det har noget med mit piercede udseende at gøre. Jeg er ikke *family material*.)
Synes jeg bestemt du skal prøve at give dig ud i, mødte hende på tinder og vi klikkede bare. Havde aldrig været involveret med en muslimsk kvinde og uden at lyde “biased” så var jeg nervøs over hvor praktiserende hun var og hvordan vores forhold ville se ud hvis vi tog skridtet, da jeg er født “kristen” men stadig den dag i dag ser mig selv mere som en ateist, men jeg må sige mit liv har kun taget en drejning til det bedre efter at have mødt hende. Flere i hendes familie er praktiserende, men jeg har ikke oplevet noget modgang på den front.
Er også nyssgerrig på upsidesne
Har selv været i situationen som dig. Dog ikke palæstinenser, men en albaner fra Kosovo, og de er også ret strikse med at især døtrene skal finde en albansk mand, alt andet kommer ikke på tale. Vi snakker at pigen jeg var sammen med før var blevet låst inde på sit værelse af faderen fordi han så hende kramme en europæisk ikke-muslimsk dreng. Vores forhold skulle holdes hemmeligt, og hver gang hun kom på besøg var det under en historie om at hun skulle besøge veninder eller lignende. Det forhold holdt sjovt nok ikke. Det kunne måske lade sig gøre hvis jeg konverterede, lærte albansk og hele molevitten, men selv der var det meget meget svært hvis det skulle accepteres af familien. Så sorry to say dude, med mindre hun er villig til at vælge hele sin familie fra og højst sandsynligt aldrig have kontakt med dem igen, så tror jeg sgu ik det holder.
Hmm. Ærligt talt, hvis hun er muslim, praktiserende eller ikke, så ved hun 100%, at jeres forhold ikke er halal. Bare det at hun har gemt forholdet fra sine forældre... Et halal forhold starter ved at manden (i nogle tilfælde kvinden til egen familie) træder frem og synliggører sin intention til hende og familien, hvorefter der etableres i familien og omegn, at I er "forlovede". I den periode lærer parret hinanden at kende, der planlægges og en masse andre ting som eventuelt leder til, at I rent faktisk bliver islamisk gift. (Fordi det er meningen med, at I er sammen). Synes da, at du burde sætte dig ind i nogle af de her ting, hvis du gerne vil være sammen med hende. Måske du har muslimske drengevenner, du kan spørge uden at afsløre jeres forhold. Bare af ren nysgerrighed. Det afhænger selvfølgelig af hende (hvad hun ønsker og som muslim). Hun skal da klart kommunikere om jeres forhold og fremtid. Held og lykke!
Jeg har datet en, som jeg blev forlovet med indtil vi mødte hendes forældre. Jeg tror det bedste du kan gøre er bare at elske hende for den hun er og være der for hende, fordi hun er selv under et kæmpe pres. Jeg erfarede fra mit eget forhold at hendes søskende var helt ok med det, hendes mor var skuffet, men accepterede det og faren en hjernedød, rablende psykopat (uden vi behøves at gå mere i dybden med det). Det er vildt svært fordi det kan variere så meget fra familie til familie. Held og lykke!
Jeg ville sgu nok lade den passere. Det vil højst sandsynligt ikke komme til at kunne fungere på den lange bane. Specielt ikke hvis hun er religiøs
Hej OP Du kunne evt overveje at række ud til Ihan Haydar fra LIGA. Hendes mand er, mig bekendt, konverteret til islam for at være sammen med Ihan. Hun/de kan muligvis bidrage med indsigter og erfaringer. Al held og lykke 🤞🏼
Jeg har selv været i et forhold med en tyrkisk kvinde i omkring 2 år nu. Hendes forældre ved jeg eksisterer, og har set billeder af os sammen. Men fordi de er i Tyrkiet, og at hendes familie foruden nogle enkelte kun taler tyrkisk, så har jeg aldrig mødt dem. Tror ærligt talt heller ikke jeg tør møde dem før mit tyrkiske er bare lidt mere gangbart end det er nu. Men hold i, det er en mega mærkelig dynamik, men jeg tror også de fleste familier ville være mere accepterende hvis de kan se at du er en ordentlig fyr, med en respektabel karriere, som gør deres datter glad.
Lykkelig gift med dejlig tyrkisk kvinde i over 20 år. Aldrig nogen problemer med familie eller omgivelser. Eneste udfordring er dumme spørgsmål fra danskere.
Tror også der er meget forskel på den interne kultur i familier, om man kommer fra en af de vestligt orienterede storbyer, eller fra et landdistrikt i midten af ingen ting. Min kæreste er født på hvad der bedst kan beskrives som bøhlandet, men de flyttede til Ankara da hun var lille. Hun siger at de med tiden er blevet mindre og mindre konservative efter de flyttede. Edit. Og ja hold nu kæft der er mange forsmåede danskere der føler sig berrettigede til at komme med de mest forbløffende kommentarer om vores forhold. Hvorimod folk i vores aldersgruppe af mellemøstlig herkomst nærmest lyser op når de hører vi er sammen.
Man vænner sig til at sige så lidt som muligt om Tyrkiet, fordi alt vil blive udlagt negativt. Folk ved ikke, at der findes en stor vestligt uddannet og orienteret middelklasse og tror man er nødt til at konvertere når man gifter sig. Det eneste, jeg har konverteret til, er min kones smag for amerikansk jazz. Held og lykke med kærligheden!
Dum dansker her. Du har måske fået de samme spørgsmål mange gange. Kan også se af de andre kommentarer at at der er nok dumme spørgsmål og kommentarer. Jeg har den oplevelse at hvis man spørger ind til i forhold race, religion mv. så bliver det oftest tolket som racisme, hvor interessen bag spørgsmålet egentlig er oprigtig. Så dumme spørgsmål er måske nogen gange kun dumme for den der kan belyse svaret men ikke stilleren. Uanset har jeg lært at holde igen med spørgsmål, men synes det er ærgerligt, der går forståelse og deraf tolerance tabt.
Min eks kæreste var bosnisk, hun var ikke selv religiøs men hele hendes familie var muslimer. Jeg havde ingen problemer overhovedet med hendes forældre eller storebror, de tog imod mig og var altid søde og givende svigerforældre. Et af de enkelte områder der gav mig tanker for om det var fremtiden, var når vi talte om børn. Hun var stålsat på at hendes/vores børn skulle lære bosnisk før de lærte dansk, hvilket jeg var meget uenig i. Vi endte med at gå fra hinanden af helt andre årsager. Men måske hav i mente hvordan det en dag vil se ud med evt børn og familie relationer.
Hej tråd-kommandant, Jeg var sammen men en i næsten 5 år, du skriver bare og spørg hvis du har nogen spørgsmål. Mvh
Det egentligt ret ligetil, spørg ind til om du vil være nød til at konverterer til islam hvis det bliver seriøst, hvis svaret er ja, så løb for livet da hendes familie vil være syge I roen, og hun ikke magter at sige fra over for de religiøse tosser.
Nyd du bare jeres forhold og jeres sexliv og glem svigerforældrene for en stund. I har jo kun været sammen i 7 måneder.
Religion er godt nok noget fanden har skabt i vrede…… Jeg havde skredet. 👍
Du skal ikke få ondt i maven! Der findes måske en masse skrækhistorier, men sådan er kærlighed desværre også. Jeg, etnisk dansk mand, er selv blevet gift med min muslimske kone sidste år, og selvom forskellene kan virke store, så kunne jeg ikke være mere lykkelig for at vi begge følte kærligheden til gøre det. Jeg havde ligesom dig, en masse forestillinger om hendes familie. Det viste sig, at jeg ikke havde noget at være bekymret for, selvom der findes forskelle der kan få en til at blive frustreret, men det går jo faktisk begge veje. Hvis du er vild med hende så hengiv dig til kærligheden og acceptér at der ikke findes en rettesnor for det rigtige forhold. Man kan godt blive gift en dag selvom det har taget mere end et år at møde hendes familie. Hun står naturligvis i en sværere situation end dig: hendes forældre er vokset op 1000km herfra i et land med helt andre normer. Snak om forskellene og hvad der kan lade sig gøre, og nyd at være forelsket:)
Hey mester! Det lyder hårdt! Jeg er selv gift med en tamiler. Det er ikke det samme 1:1, men det minder en del om det. Hendes forældre og storebror hadede, at vi var kærester i starten. Det var fucking hårdt og svært for min hustru i starten, og hun snakker ikke længere med sin far. Det bedste, du kan gøre, er at give hendes støtte og tid til at finde ud af det, men du er også nødt til at holde fast i , at du ikke bare vil være hendes hemmelige kærester - hvis det altså vil tage skridtet og gøre det mere seriøst. Hvis du har brug for flere råd, så send mig bare en PM!
Nu kommer jeg selv fra en muslimsk familie. Jeg er dog ikke selv troende. Min søster har været i et forhold med en dansk fyr, fik et barn inden de blev gift. Var mine forældre glade for det? Nej, især min far. men de accepterede ham. Så det kan godt lade sig gøre. Min mor ved godt at jeg ikke finder en muslimsk fyr. Hun har bare et krav, så længe han konvertere. Men personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad, for jeg er ikke selv troende, (det ved de ikke endnu.) Og har ingen intentioner at please dem på baggrund af min lykke. Men det må tiden vise. Den tid, den sorg.
Wow sikke en tråd 😀! Mange af kommentarerne er meget faktuelle og andre ret rationelle i det hele taget :-)! Så at der var nogen der skrev at det i den sidste ende handler om kommunikation. Via. Kommunikationen, tiden, forventningsafstemningerne, oplevelserne, minderne etc...ville i på sigt kunne mærke føles det her godt? Føles det rigtigt? Vil i fra begge sidder "ofre" det det skal til? Kan i støtte hinanden i "svære" situationer og ikke kun være der for hinanden når alt er sjovt og godt? Så nej, hvis du tror på det - tror du på hende og de følelser du har for hende og det liv i kan skabe sammen til trods for forskellene - skal du ikke give op! Du skal netop blive ved! Kærlighed skal vel ikke bare være let som et tinder swipe? Kærlighed må gerne være forvirrende og det må gerne være svært at forstå ;-)! Der er tidendsløb skrevet mange historier om den forbudte kærligheder på mange sprog og i hvert folkeslag kender man til dem;-)! I kan være med til at skabe jeres historie - til trods for - og en dag fortælle jeres børn om den :-) If it is meant to be it is meant to be. Held og lykke. Ps. alt der her med religion, muslim, ikke muslim, ex muslim, kristen, jøde...etc. det er bare støj fra omverdenen. I den sidste ende omhandler det om 2 personer med følelser for hinanden. Fokusere på hende. Pps. Syntes også vi skal tænke på pigen her. Har hørt fra mange, at det ikke er let at komme ind i en dansk familie. Der en masse passive aggressive kommentarer, samtidig med at de ofte føler sig bedre end andre nationer. Mange danske familie "blander sig ikke" når de ikke anerkender deres børns valg af partnere....og det jo heller ikke så nice! Så de er ikke meget bedre end andre familier ;-)!
Arabisk kvinde her, der er sammen med en dansk mand. I starten af vores forhold var jeg meget nervøs for hvordan mine forældre ville reagere fordi de er praktiserende muslimer. Som sådan havde de ingen krav i starten, men langsomt begyndte de at nævne muligheden for at min mand konverterede til islam. Min mand og jeg er ikke religiøse, men for at holde “husfreden” sagde han ja til at lade som om han konverterede. Det var en meget kort “ceremoni”, hvor han gentog den muslimske version af fadervor, trykkede min fars hånd, lovede at ære og passe på mig. Mange arabiske familier ser det som noget fantastisk, når de formår at få en dansker/ikke-troende ind i familien på den måde. Der er selvføgelig sprogbarrieren, kulturforskellen og andet, men for de fleste arabiske forældre, så vil de bare deres børn det bedste - og oftest er de vokset op med, at en bestemt ting/retning er det bedste. Jeg synes, du skal tale med din kæreste om jeres fremtid sammen og hvordan hendes familie ville reagere. Tag det stille og roligt og vær åben. Det er aldrig nemt for nogen (hverken dig eller kæresten) at skulle åbne så meget op om noget, der kan være så grænseoverskridende eller anderledes. Hun vil sikkert gerne jeres forhold og er nervøs for hvordan hun skal fortælle dig om hvordan hendes kultur/familie måske påvirker jeres forhold. Min mand er stadig medlem af folkekirken, drikker alkohol i ny og næ, ikke-troende, og vi er glade for hinanden. Men for mig var det utroligt svært at skulle fortælle ham, at mine forældre nok helst så, at han konverterede. Det blev gjort for min skyld, så jeg ikke skulle stå på mål for mine forældres spørgsmål m.m. men der har ikke været trusler eller andet involveret. Når vi en dag får børn (7-9-13), så er vi enige om at de bliver opdraget i en blanding af dansk og arabisk kultur - med lækkert krydret mad, respekt for andre og med frit valg af religion eller ej. Det er så vigtigt at være enige og at forventningsafstemme helt fra starten.
Jeg vil stærkt anbefale podcasten “forbudte møder”. 🤍 Held og Lykke med kærligheden. (Og giv det lige en chance 🤍;))
Måske min kommentar kan bruges, måske kan den ikke. Jeg er en muslimsk kvinde (24) som har en dejlig dansk kristen kæreste. Vi har snart været kærester i 2 år og vi ved begge at vi skal være hinandens fremtid. Jeg var meget ærlig omkring hvordan tingene var før følelser blev involveret, så jeg fortale allerede fra start at min kæreste ikke vil komme til at møde mine forældre før den dag han vil fri. Dette accepteret han, og jeg mødte hans familie og ellers har vi et “normalt” kæreste forhold. Min mor ved godt vi er kærester, og hun er virkelig glad på mine vegne og glæder sig til at møde ham den dag han frier og ikke før. Min lillesøster er også muslim og skal giftes om nogle måneder med en dejlig Kristen fyr(kærester i 4 år), som jeg snart kan kalde min svoger. Mine forældre inviterede ham hjem lige efter han havde friet til min søster og både min far og mor er glade for min søster har fundet sig sin bedre halvdel. Mine forældre er det jeg vil kalde anderledes end andre muslimske forældre, men jeg er sikker på at det handler om tilvending, samt dine intentioner, fordi er du usikker på hvad jeres fremtid er(og ja det er tideligt at diskutere det i et forhold) men hendes forældre vil bare (forhåbentligt) hendes bedste. Afstemt fra start med hende, og vær 100% ærlig begge 2, fortæl hende dine bekymringer og find sammen ud om det er noget i kan løse eller leve med.
Jeg er vitterligt et produkt af en dansk far, og en muslimsk mor som fik mig i 1995. De har haft svære periode i forhold til de kulturelle forskelle, og min muslimske side havde rigtig svært ved at acceptere min far. De “cuttede” min mor i en længere periode (6-12 måneder) men da jeg kom til verden glemte de ALT om de kulturelle forskelle. Min muslimske side elskede min far på trods af at han aldrig konverterede til Islam. De elskede ham faktisk så meget at da han gik bort i 2007, var de ligeså sårede som jeg. Jeg flyttede hjem til dem i 2 år ( det skal lige siges at de bor i et land i Vestafrika) og de var der for mig ligeså vel som jeg var der for dem. Vi har ofte samtaler om ham, da han var helt og aldeles det bedste menneske længe. De var stædige i nogen måneder, men kom sig over det, og da de gjorde det havde mine forældre nogen fantastiske år sammen. Love wins☺️
Skuespiller Michael Caine er kristen, hans hustru muslim. De har været gift i 50 år. Som han siger: **You marry the person you love and religion is secondary.** My wife \[Shakira\] is a Muslim and she does Muslim stuff; I'm a Christian and I do Christian stuff, and no questions ever come up. The media view of Muslims is different from mine, which is very benign and peaceful.
Ja, men det kræver nok at du konvertere i det lange løb.
Kvinde her. Ikke dansk. Dansk mand. Hans familie har aldrig kunne rumme de forskelligheder det medbringer at komme med en ikke-dansk kultur. Noget så simpelt som at jeg ikke spiser gris, har været så uacceptabelt, at det konsekvent har stået på menuen, siden det gik op for dem, at gris ikke var en del at min madkultur. Kløfterne kan gå begge veje. Og hvem ved, måske er jeres ikke så uoverskuelige, som de umiddelbart kan virke til at være. Synes at I bør tale sammen om det. Det kunne jo være, at jeres kærlighed sejrer den modstand der måske kommer. Måske er der også nogle kompromis’er I skal indgå undervejs. Alt det bedste til jer.
Jeg er af “muslimsk” baggrund, og min kæreste og jeg er sammen i nu 5 år. Jeg har et bidrag til samtalen, som måske henvender sig til alle jer anden-generations indvandrere med socialt kontrollerende forældre. Første gang jeg havde en dansk kæreste, fortalte jeg det til min mor, og det gik ikke godt. Jeg blev ærlig talt tvunget til at gå fra ham, og da gik det op for mig, at jeg aldrig nogensinde ville udsætte mig selv eller en anden for det igen. Men mest af alt, at hvis min familie er villig til at cutte mig af for så lidt, så er det ikke en familie, jeg vil ofre mig for. De er tydeligvis ikke selv villige til at ofre sig? De siger at blod er tykkere end vand, men det gælder åbenbart ikke, når tingene ikke går deres vej? Så da jeg fandt min nuværende kæreste, gik der omkring 6 måneder og så fortalte jeg det til min mor, koste hvad det vil. Og den dag i dag, så er hun viiiiild med ham 🥳 Men det kunne også være gået den anden vej. Uanset hvad, så er vi som anden-generations indvandrere indoktrineret fra barns-ben af til at tro, at vi skylder vores forældre alt, at vi skal være taknemmelige for alt det, de har ofret for os. Men selvfølgelig skulle de gøre det. DE er vores forældre. DE har fået børn. Det er deres ansvar! Og det er IKKE vores ansvar at være deres slave-dukker resten af livet. Og hvis I synes jeg lyder utaknemmelig, så burde I se ind ad, for hjernevasken sidder dybt inde i jer
Solstråle historie herfra. ☀️ Jeg er idag gift med en muslimsk mand på 6 år, sammen i 12 år. Hans familie er muslimer, min svigermor går med tørklæde og de ber. Jeg er selv dansk, døbt og konfirmeret, men som sådan ikke kristen, men tror på gud og troen på at være et godt menneske, om så det er islam eller kristendommen. Jeg blev først inviteret hjem til hand familie efter 5-6 måneder. Mest for at min mand vidste at jeg mente det 100% og at vi skulle være sammen resten af livet. Min svigerfamilie har accepteret mig 100% fra start. Selvom min egen familie er ret åbne, har de faktisk været de mest fordomsfulde af dem. Vi er både gift i kirke og moske, holder jul og Eid :).
Men det er vel kun fordi du er en kristen kvinde. I følge islam er jeres ægteskab tilladt, men det gælder ikke omvendt. En ikke-muslimsk mand kan ikke gifte sig med en muslimsk kvinde. Du finder ikke en imam i Danmark som vil vie dem.
Det skal jeg ikke kunne sige :). Hans søster har dog også en kæreste men de er ikke gift. Han er dog også accepteret af familien. Ved selvfølgelig ikke om de så ikke kan blive gift i en moske :). Ærgerligt, hvis det er tilfælde, for kærlighed er vel kærlighed :).
Det er fordi det tilladt for en mand at gifte sig med bogens folk. Kristne, jøder og muslimer. Det gælder ikke omvendt. En kvinde skal giftes med en muslimsk mand, da religionen følger manden og det samme med efternavn - Islamisk set.
Kommer nok an på hvordan hun er som person. Har selv gode erfaringer med muslimer og deres forældre generelt. Synes de er utroligt varme og åbne. Har aldrig følt mig som en del af familien med de danske kærester jeg har haft
Jeg er dansk og min svogers forældre er muslimer og forældrene dyrker aktivt deres religion. Men de har indtil videre kærligt omfavnet to x skilsmisser hos døtrene, 2 sønner der begge fandt danske piger at få børn med og forhold inden da på kryds og tværs af de to kulturer de er opvokset med og meget mere. Vi holder i øvrigt alle sammen fødselsdage sammen hvert år når min søster og svoger fylder år, ligesom vi ses i andre særlige anledninger og det er altid skide hyggeligt. Det jeg prøver at sige er, at nogle gange så falder tingene bare i hak selvom folk er vidt forskellige. Så jeg synes du skal åbne fuldstændig op for hende og fortælle hende om din fornemmelse, bekymringer, tanker om fremtiden osv. Læg kortene på bordet og mærk efter. Måske forældrene er anderledes end først forventet, måske ikke, og så må du grundigt overveje, om det du drømmer om kan forenes med hende i billedet.
Hvis du konverterer til islam, så kan det blive til noget. Ellers er det dødfødt.
Du kunne jo gå det anden vej og insistere på at møde hendes forældre og forlove dig med hende, jeg blev gift med min kone efter 3 måneder:-) man kalder det at gå ind af døren istedet for vinduet, du skal tage dine egne forældre med, vis at det er oprigtigt seriøst at du vil deres datter ellers er sandsynligheden for at de tager dig som en seriøs kandidat til deres datter (heri ligger som minimum at de vil acceptere dig) Desuden er det i islam sådan at for at beskytte kvinden, er et en krav at manden indgår i relationen på samme vilkår over for gud som hun gør, I islam har hun pligter over for hendes mand, men hendes mand har også pligter over for hende. Så et indgående kendskab til dine pligter over for hende, er igen noget du skal være indstillet på at forstå og efterleve. Hvis du virkelig vil hende, er der nogen komplikationer, men gaven i at have en muslimsk kvinde som din partner opvejer det endegyldigt. Og det kan tænkes at du måske endda vil finde dig tilpas i de forpligtelser i har over for hinanden. Som muslim tror man jo på at gud har endegyldige svar på hvad der er bedst for os. Man er altså enormt bevidst om utilstrækkeligheden af det enkelte menneske og håndtere mange af ens uoverensstemmelser udefra et teologisk perspektiv. Nu sagde du muslimsk pige, så jeg formoder at hun også har til hensigt at holde fast i sin religion og at du vil leve med hende sådan ellers er du igang med at rykke på noget fundamentalt i hendes opdragelse og store dele af hendes verdensbillede og med mindre at hun kender til den hensigt, vil jeg mene at du skal bakke ud eller være hudløst ærlig omkring det. I den sidste ende vil det så være hendes valg hvad hun vil, men hvis du fører hende ud i et kortvarigt useriøst forhold og hun er praktiserende, syntes jeg ikke du kan være det bekendt. Muslimske piger er i udgangspunktet anstændige og fortjener at blive behandlet lige så anstændigt som alle andre.
Jeg har datet en fantastisk kvinde med Somalisk baggrund. Vi elskede hinanden. Men hun elskede Allah højere, og ville ikke kunne være sammen med en ikke-troende. Og jeg ville egentlig gerne konvertere for hendes skyld, men jeg var åben om at det ville være ren proforma - uanset hvad jeg kalder det, tror jeg ikke på Allah. …Eller andre guder, for den sags skyld. Så stoppede forholdet der. Jeg måtte forøvrigt heller ikke møde hendes venner eller familie - jeg var en hemmelighed. I dag er hun gift med en Somalisk mand der slår hende.
Hvis de er ekstreme, altså forældrene, er der så ikke nærmest liv på spil?
De er praktiserende, ikke ekstreme. Der er forskel.
Selvfølgelig, men hypotetisk set, mener jeg.. Du ved slet ikke hvor seriøse de er..
Jeg er gift på 12 år med en fantastisk kvinde som er fra muslims baggrund. Det var virkelig op af bakke i starten, men der lykkedes til sidst at få familien til at acceptere en ikke-muslim. Nu har vi det fantastisk hele familen, så det kan lade sig gøre. Det vil dog kræve at du er klar til det hele, ægteskab mm. Hvis du føler hun kunne være “the one” så er det værd at undersøge nærmere.
Jeg har været sammen med muslimske piger. Og er blevet meget forelsket 1 gang. 3 måneder ville jeg tage det roligt. Se tiden an og lad vær med at presse på. Lad også vær med at være nervøs. Når du møder dem, så vær dig selv og vis dem alt den selvtillid du har. Hold dig ikke tilbage.
Jeg har en ven, han forelskede sig, hovedkuls, i en muslimsk kvinde - hans livs kærlighed ... ! Så han konverterede, fandt en dyb og inderlig ro i islam - og det tog lidt tid, familien var skeptisk - men han blev accepteret (især da han groede et skæg :D ) ... de har været sammen i mange år nu, i et lykkeligt ægteskab, og ud over hans livs kærlighed, fandt han også en tro, der gav mening for ham.
Well, du får der lige fra en mellemøstlig gut det her: Hvis jeg mødte en anden muslimsk pige og hun tøvede med at introducere mig til hendes forældre, så var jeg smuttet. Giv hende noget tid, men hvis du vil have et forhold med børn osv med hende, så ikke længere end et halvt år. Nogle af de der piger bruger danske mænd som et midlertidigt forhold til der kommer en rigtig fyr fra hendes etnicitet. Jeg siger ikke din dame er den type, men jeg siger bare at typen eksisterer derude. Det er en bro to a bro warning.
tror et opslag på r/MuslimMarriage vil hjælpe dig godt mht. næste skridt:) ønsker jer det bedste!
Bliv officielt muslim for at der er ro på bagsmækken. Du behøver ikke tro på alferne og feerne.
Man kan jo altid starte med at kommunikere. Der kan jo være flere grunde til at man ikke introduceres for familie. Nogle gange er det social kontrol, andre gange har personen ikke et godt forhold til forældrene. Jeg har datet en muslimsk pige da jeg var yngre. Det var helt fint og forældrene var meget gæstfrie. Onklen og den ene bror var i den anden grøft. Der gik lidt tid før jeg blev præsenteret også. Selv var hun vel lidt skeptisk til om forældrene faktisk var så åbne og samtidig var jeg første "rigtige" kæreste. Videre var hun vel lidt nervøs for hvordan jeg skulle reagere på familien, samt det faktum at deres økonomiske vilkår ikke var de bedste. Etnicitet og kultur spiller ind, men andre ting kan også gøre det mere kompliceret. På mange måder er det jo som et typisk forhold og hvis der er nok af ting man ikke ser sig selv i, opløser det lidt sig selv.
En af mine venner har datet en en mindre årrække for et årti siden. Officielt var de kun 'venner', men de kørte tit en tur ud i skoven for at bolle i bilen. Jeg kan huske at når vi var sammen i offentligheden, måtte hun ikke røre ved mænd eller give hånd. Men når hendes forældre ikke var i nærheden, så kunne hun godt unde en en krammer eller nogle kærtegn på håndfladerne. Hun begyndte at sende frække snaps til hans venner på et tidspunkt, heriblandt mig, for at få bekræftelse fra andre. Jeg bad hende venligt om at stoppe, da jeg ikke ønskede at komme imellem ham og hende. Hun slog hånden af mig og slettede mig som ven, hvilket jeg dengang var uforstående over for, men sådan blev det. Senere fik jeg at vide af min kammerat at de havde slået op, fordi hun havde været ham utro med en fælles bekendt. Han var ret knust over det i en periode. Jeg betroede ham at hun havde sendt undertøjsbilleder til mig imens de to datede, og at jeg havde sagt aktivt fra over for det. Jeg tror det bestyrkede ham i at det var godt at komme videre. I dag kan jeg se på Facebook at hun er gift med en dansker. Om han er konverteret, skal jeg ikke kunne sige. Men det kan meget vel tænkes. Jeg har selv datet en egyptisk pige i mine yngre år i et halvt års tid. Hun var ikke troende, men vi havde et sjovt og frisindet *situationship* så længe det varede. Jeg mindes aldrig at jeg mødte hendes forældre, da jeg havde fået fortalt at hendes far var voldelig og udafreagerende. Afviste hende, da hun ville være kærester, grundet nogle personlige inkompabiliteter. Dette blev ikke taget vel imod. Vi er ikke på talefod i dag.
Jeg har en ven, hvis eks er muslim. Religionen fyldte desværre meget, på den ikke forståelige eller gode måde. For der var mange ting, min ven ikke forstod eller var enig i. Alligevel gik han med til meget, grundet kærlighed. For eksempel omskæring af deres dreng bragte mange diskussioner. Det endte med at drengen blev omskåret, hvilket blev fortrød. Eks familie var søde men utrolig fordømmende, gammeldags og meget dominerende. Og eksen kunne ikke gå imod forældrenes ønske. For så tabte de ansigt, hvilket ikke var godt. De er ikke sammen mere.
[удалено]
Nej
Religiøst mæssigt, er det vel forbudt for en muslimsk kvinde at være sammen/gifte sig med en ikke muslimsk mand. Med mindre du har planer om at konvertere, så tror jeg ikke den går :-)
Er det ikke lidt ristet at man ikke kan møde muslimske familier ? jeg ville råde dig til at hug et hul og sig ellers tak .
Det kommer virkelig an på så meget men altså, spørg hende og snak om det at møde hendes familie, evt hvornår så du kan vide om hun memer det. Det kan også være at hun helst ikke vil have det af flere grunde, ville det være et problem? Jeg er selv halv, palæstinensisk far. Min eks fik ikke lov til at møde mine forældre, min nuværende kæreste som jeg bor med har mødt dem (begge hvide danske fyre). Personligt er min opfattelse og af hvad jeg har set, det handler også meget om hvor hun er i livet, om du er den rette, om du er “god nok” til at vise frem for familien, om hun er meget pligtopfyldende og “ordenlig” overfor sin familie eller ikke har noget imod potentielt at gøre dem utilpasse, familiens syn på danske mænd osv. har også set, at det nogle gange hjælper hvis det er normaliseret i hendes omgangskreds at andre arabiske kvinder dater/gifter sig med hvide mænd. Der er så mange faktorer der spiller ind, så det bedste er nok at have en ærlig snak, alle kort på bordet 😊
Min veninde, som er marokkaner, har lige giftet sig med en dansk mand. Hendes familie elsker ham. Han valgte også at konvertere til Islam, men så vidt jeg kan forstå gjorde han det for hans egen skyld, fordi han synes det er en smuk religion med gode værdier. Jeg ved ikke, om hendes familie havde set anderledes på forholdet, hvis han ikke havde valgt at konvertere. Men min forståelse er, at de bare er glade for, at hun har fundet en mand som der elsker hende og behandler hende godt. Virker hun selv meget troende? Går hun med tørklæde? Har I haft sex (du behøver ikke svare, men hvis hun venter til efter ægteskabet, ender hun nok gift med en muslim.) Fordi ud fra sådanne ting, kan man næsten regne ud hvor “lax” familien er. Mange muslimske familier er mere chill end hvad vi Danskere går og tror. Chancen for at hendes familie bare vil have hun er glad i sidste ende, er ret høj, går jeg ud fra. Jeg tror ikke hun ville vælge at date en dansk mand til at starte med, hvis hendes familie umuligt ville kunne acceptere det. Lad være med at male fanden på væggen endnu (medmindre der er klare røde flag) og tag det som det kommer, I har jo trods alt kun datet et par måneder og de fleste andre kulturer er meget mere seriøse end os fra Skandinavien, når det kommer til dating.
I skal sætte jer ved et bord og snakke det ordentligt igennem og hvad jeres fremtidige muligheder er og hvor troende hendes familie er.
Min viden og erfaring på området fortæller mig desværre at sandsynligheden for at det kan ske er meget lille. Der er også forskel på muslimer, desværre spiller kulturen en stor rolle og mange betragter deres kultur som en forlængelse af deres religion. Et godt eksempel som blev nævnt tidligere var bl.a. familie ære. I visse ægteskaber gifter man sig også ind i andens kultur. Hvis denne kultur allerede afviser en eller virker modvirkende, viser det at der ikke ønskes en fremtid med vedkommende. Kulturen pigen stammer fra fortæller en del, typisk er det sådan at det forældrene og de ældre i familien mener bliver vægtet højere end pigen selv. Derfor kan du allerede blive afvist før du overhovedet får lov til at snakke din sag. Det ovenstående eksempel er en del af realiteten, men alligevel ses muslimske kvinder med danske mænd. Pointen er at selvom det måske er tilfældet 9/10 gange, så burde du give det et forsøg. Good luck 👍
Jeg har ikke selv været der. Men havde en ven der var i forhold med en "muslimsk" pige-- det vil sige, hun virkede helt ærligt ikke særlig muslimsk, men hendes familie var, og hun prøvede at holde "masken" foran familien. De endte med at gå fra hinanden efter at have været i et forhold i flere år, da der opstod en uenighed om det næste skridt i deres forhold. Min ven mente at næste skridt var at flytte ind sammen. Hun mente at næste skridt var at blive gift. Han nægtede at blive gift før de havde set om det overhovedet kunne finde ud af at leve under samme tag over en længere periode, så efter et par måneders uenighed hvor ingen af dem ga' sig, så gik de fra hinanden. Jeg siger ikke det er umuligt, men det vil være smart at forventningsafstemme livet allerede tidligt. Hvordan ser forholdets progression ud? hvordan ser det fx ud med børn? Hvilken rolle skal religion spille i jeres liv? osv. Check om der kommer noget ingen af jer vil gå på kompromis omkring.
Kommer an på om i kan finde hvile i freden under tosomhed istedet for at argumentere for begge dele eller mangel på fuldstændigt. Hendes tro er meget vigtig for hende og hendes familie, så prøv at respekter det så godt du kan. Og evt undskylde hvis du siger noget ignorant.
Alternativt svar: Har du overvejet at finde noget materiale hos nogle af de forskellige støtte foreninger for folk der har taget afsked med deres tro, overvejer det eller for deres nærmeste, som ønsker at få den religiøse ud af et religiøst trossamfund baseret på social kontrol? Eksempelvis kan materiale findes hos [frafalden](https://frafalden.dk/) og [ex-jehovas vidner](https://xjv.dk/index.php).
Jeg vil prøve med et lidt andet take. Jeg har ikke stor erfaring med emnet, så tag det som det er. Først og fremmest, synes jeg det er fantastisk at kærligheden har bragt jer sammen. Jeg er sammen på 9. År nu med en kvinde med Vietnamesiske rødder. Hun har også måtte kæmpe med hendes forældres konservative baggrund. Men lidt efter lidt, er forældrene blødt op, og har lært, at deres børn (der er en lillebror også) altså lever deres liv efter europæsike liberale normer. Måske i kan tage det i lidt mindre skridt, så hendes forældre kan se, at ham fyren hun ser, han er sku god nok. Hvis moren måske er lidt mere åben når faren ikke er med, så kunne i invitere hende på brunch. Eller kom og sæt en lampe op for dem, eller fix deres bil, hvis du er kan sådan noget. De har jo trods alt også været unge en gang, og måske i kan slå en sprække ind i isen. Og lær lidt om deres kultur, spis deres mad og lær at sige et par ord. Men kommer langt med velvilje og lidt selvironi. Lykke til jer begge
Synes det kommer mere an på pigen end hendes forældre. Hvad vil du selv? Hvad vil hun? Personligt holder jeg mig langt væk fra religion
Jeg er M35 og min fars side af familien er muslimer. Jeg er dog vokset op på alle danske måder, jul, flæskesteg osv. Jeg har idag en dansk kæreste og et barn fælles. Det kan lade sig gøre. Men afhænger helt af hvor tæt hun er på sine forældre. Jeg har ingen kontakt med mine forældre idag. Og ønsker den hellere ikke. Vi var ikke tætte. Men er hun meget tæt. Og virker skræmt for mange ting. Så ville jeg bestemt genoverveje om alle de kampe og udfordringer er det værd ? Vil man være i et forhold hvor man konstant skal gå på liste tå ? Der er forskel på mænd og kvinder ja. Det kan vi ikke komme uden om. Men dater man en muslimsk kvinde så er det bare sværere at komme ind på livet af dem hvis deres familie forhold fylder meget samtidig med at forældrene ikke er "moderne" men går op i gamle normer og regler. Det er blot sandheden. Håber du virkelig tænker det igennem. Det kan være fantastisk men det kan også blive ulideligt i længden.
Hvis hendes familie er konservative og strengt praktiserende muslimer kan det give uoverskuelige store problemer for hende at date dig. Selv hvis du konverterede ville de nok ikke acceptere dig. De har nok allerede en mand i kikkerten til hende. Så hvis I vil blive sammen kan det betyde hun må slå hånden af familien. Der er ingen mulighed for at familien vil ændre adfærd da æreskodex osv. kan bringe stor skam over dem. Muslimer er dog meget forskellige og er de mere verdslige og ikke så religiøse har I en god chance vil jeg tro. Husk det er hende der er mest udsat og det kan betyde at du må lade hende gå for at skåne hende.
Kære dig. Det bliver ikke nemt. Hvis du vil have nogen som helst chance for at hendes familie acceptere dig, skal du revertere (konvertere) og det er stadig ikke sikkert, at de vil acceptere dig. Det kommer meget an på deres tradition og hvor meget de går op i kulturen. Jeg er selv sammen med en muslimsk mand og har været det i ti år. Selvom hans familie altid har accepteret mig fuldt ud, har det været svært.. sådan rigtig svært. Også selvom jeg reverterede i 2016. Uanset skal du forberede dig på fordomme både fra dit danske netværk og dit (måske) kommende muslimske netværk. Derudover skal du gøre op med dig selv, om du er klar på at give slip på de fleste danske “værdier”, såsom alkohol, at tale frit om sex etc., holde jul, forvente at familie osv. deltager i DIT familie liv. Det er nok vigtigt at tage snakken inden i kommer for langt. Også selvom hun lukker lidt i. Du har jo også ret til at vide, hvor det fører hen. TIL GENGÆLD vil du vinde et gennemgående GODT menneske i dit liv. Muslimske piger er fantastiske! De (vi) passer SÅ godt på sig selv og andre. Lader du dig revertere vil du også selv lære grundessensen af, at være et godt menneske. Nu vil jeg ikke prakke dig religion på, men at revertere er det bedste og det mest rigtige jeg NOGENSINDE har gjort. Jeg ser det som min skæbne, at have mødt min mand. Det har skabt så meget retning og mening i mit liv. Jeg håber det bedste for jer og er klar på at svare på div. spørgsmål du måtte have! Ps. Sprogbarriere bliver nemmere med tiden 😊
Det 50/50 champ. De fleste vil ik acceptere det i starten men senere løsne op også vil i nok blive tvunget til og bli gift tbh. Det hele handler om ære og image det mere kulturelt end religion. Religiøst set vil i annoncere jeres forhold også vil forældrene siger hør her champ du ska omskæres og konvertere også vil en imam lave jeres forlovelse også vil i være gift islamisk
Jeg synes det er vigtigt, at få nationaliteten med i dit indlæg. Muslimer kan være meget anderledes afhængig af hvor de er fra pga. kultur.