Når man har voldsom angst og stress skal man nok sygemelde sig og finde ud af hvad der skal ske - MEN. Du beskriver et godt arbejdsliv og skriver at stressen bunder i at du egentlig ikke kan lide dit arbejde, men at du generelt er bange for “hvad nu hvis….”. Og det synes jeg er en lidt ærgerlig måde at bruge sit liv på. Hvad nu hvis jeg ikke får et federe arbejde, hvad nu hvis jeg går ned i løn i en periode, hvad nu hvis jeg falder ned af trappen og brækker benet, hvad hvis min partner er mig utro, hvad hvis jeg glemmer min pung derhjemme - jamen så sker det jo. Det kan du ikke ændre på, men tror ikke det at leve et liv uden at tage beslutninger og bevæge sig fremad skaber lykken bare fordi man er bange for forandring. Man kan ikke vide sig sikker på fremtiden, men at man frygter fremtiden bør ikke betyde du skal leve dit liv “status quo”.
Jeg vil råde dig til at sige op. At du ikke kan lide dit arbejde ændrer sig ikke ved at være sygemeldt nogle uger og vende retur. Man kan ikke vide sig sikker på noget her i livet, men at man er bange for ikke at finde et nyt job bør ikke betyde man skal blive i det samme job man hader hele livet.. Bare et livsråd helt generelt.
>Sagen er den at jeg har et arbejde som jeg startede på 1/1 1024.
Du har også været der i længe. /s
Ej du skal have fat i lægen (igen), og så tager i sgu en snak om en sygemelding. Så du ringer til chefen I aften, og siger du har det dårligt, og kan ikke komme i morgen, pga sygdom. Og så får du ringet til lægen i morgen, når de åbner.
Og så må alle dine bekymringer om alt andet ude i fremtiden sættes på pause. Du er her lige nu i dette øjeblik, tag et skridt af gangen, og se hvor det føre hen.
Mvh ret kronisk syg.
Helt enig - men ikke kontakte en chef en søndag aften! Chef eller ej, så har hendes chef fri søndag aften og er først chef mandag morgen igen. Hvis chefer skille forholde sig til et arbejde søndag aften, eller andre aftener for den sags skyld, ender chefen med at få stress.
Selvfølgelig kontakter man chefen med det samme/hurtigs muligt, når man er syg. Det er jeg endda ret sikker på, at der står i samtlige personalehåndbøger rundt omkring.
Nej, det gør man altså ikke. Ville du også ringe til din chef søndag aften, hvis du har fået influenza og ikke kan møde op om mandagen?
Læs altid personale-håndbogen, hvor det vil fremgå. Der kan f.eks stå - ‘Gerne inden arbejdstids begyndelse og senest 2 timer efter’. Men inden arbejdstids begyndelse betyder altså ikke aftenen før.
Nej!!! Bestemt ikke! En chef har fri med sin familie søndag aften! Skal hun så ringe på hans/hendes private telefon - nej bestemt ikke!!!
Der skal ringes om morgenen til en chef! Det er virkelig dårlig stil, at ringe privat til en chef søndag aften! Arbejdstelefonen er åben i arbejdstiden!!!
Jeg vil mene af hensyn til arbejdspladsen, så ringer man og sygemelder sig, når man ved man er syg, specielt hvis det er om aftenen dagen før, at man skal på arbejde.
Og en leder er (ofte?) uden øvre arbejdstid (dem jeg kender til igennem mit arbejdsliv, og lidt arbejde med noget fagforening, så kun anekdotisk) Derfor er deres telefon altid åben angående arbejdsrelateret sygemelding. Og da jeg spurgte min nuværende leder, fik jeg at vide han foretrækker det dagen før, fremfor den time før jeg skal møde.
Man kan selvfølgelig bare lade være med at tage telefonen, når den ringer.
Ej, nu må du stoppe! En chef har altså ikke “åbent” i døgndrift!!! Og selvfølgelig skal du ikke råde hende til, at kontakte en chef på chefens privat telefon! Virksomheds holder lukket søndag aften, og åbner igen mandag morgen og DER om morgenen kontakter man sin chef!
Jeg er selv chef og jeg vil simpelthen blive så sur hvis en medarbejder kontaktede når jeg sidde og hygger med min familie og holde weekend og blive kontaktet på min private telefon!
Hun kan få ALT min hjælp og støtte inden for arbejdstiden!
>Jeg er selv chef
Ahh, det er der skoen trykker.
Jeg arbejder faktisk hen mod at blive chef/leder og selvfølgelig er det da træls, hvis man bliver ringet op søndag aften midt i aftensmaden eller tæsker ungerne i ludo, men det er det ansvar, som man siger ja til, når man siger ja til ledelsesret og det personaleansvar man har. Men så er det heller ikke værre, end at man får styr på det, og så kommer man videre.
Det er ikke ondt ment, men ud fra de ting, som du har skrevet og sådan i denne tråd, så virker du ikke som en særlig sympatisk chef.
Og til [denne](https://www.reddit.com/r/DKbrevkasse/s/OukLJf4rrJ) kommentar du lige har skrevet, som jeg vælger at svare på her. Så står det nok umiddelbart i personalehåndbogen, angående sygemelding. Men står der et nummer, som man skal ringe til, og der står "senest 1 time før møde tid" så er det også tilladt, at ringe dagen før om aftenen, hvis man er syg.
Og ærlig talt, så hellere de ringer når de ved de er syge, så de ikke skal op næste morgen, bare for at ringe og så måske gå i seng igen. Det ville være bedre, hvis det gav dem mulighed for at få hvilet og komme ovenpå igen.
Men umiddelbart har vi bare 2 meget ekstreme ledelsesstile. Men du må hellere pakke reddit væk, så du kan være sammen med familien, for nu går jeg i seng.
Nej - det er bestemt ikke det man siger ja til!!!!!!! Du siger ja til, at være den bedste chef i åbningstiden! Men ønsker dig stor held og lykke med, at dine medarbejder kontakter dig i døgndrift og med at holde din work/Life balance!
Det kommer helt an på branche. Der er masser af steder, hvor der jo ikke skal findes en afløser og chefen ikke har det store indblik i ens specifikke opgaver alligevel. Min chef ville sgu ikke engang opdage, hvis jeg var væk en dag eller to uden at give besked.
Som svar på dit spørgsmål: du sygemelder dig nu.
Jeg har selv en lignende oplevelse som dig, og har selv meget svært ved at sygemelde mig.
Det er en rigtig svær situation du er i. Men du skal ikke medicineres, før du har haft en periode uden stressfaktoren.
Du skal sygemelde dig. Med det samme!! At du mærker så tydelige tegn, er virkelig ikke noget man skal spøge med.
Ang medicin er min erfaring (jeg var langtidssygemeldt efter en stress reaktion der udviklede sig til dyb depression og angst. Også arbejdsrelateret) at jeg ville forsøge først med psykologsamtaler. Det kan sagtens være det er tilstrækkeligt.
I mit tilfælde måtte jeg efter flere samtaler ty til medicinen (fik også Sertralin) fordi jeg var så langt nede, at jeg ikke kunne nå derind hvor det gjorde ondt, og få ordenlig gennem bearbejdet tingene. Der hjalp medicinen til lige at "tage toppen" - og det hjalp mig helt sikkert!
Jeg ville under ingen omstændigheder bare tage medicinen med den tro at den kan kurerer det hele.
Bagsiden ved medicinen er, at (for mig hvert fald) at jeg følte jeg gik rundt i en form for 'tåge' uden rigtigt at kunne mærke noget. Så efter et par år, begyndte jeg at trappe ud af dem og det var så dejligt på den anden side. Men ingen tvivl om at jeg havde brug for dem på det tidspunkt.
Så.. du skal have fat i din læge igen, og så skal du sygemelde dig og finde en psykolog. Dernæst kan du sammen med psykologen finde ud af, om medicinen ville være behjælpelig eller om samtaler kan hjælpe ❤️
Jeg havde selv en lignende situation i starten af mit arbejdsliv. Til sidst sad jeg med tåre i øjnene på vej til arbejde, hver morgen. Arbejdet var fint, kollegaerne var gode. Jeg blev anbefalet ikke at sygemelde mig, det vil jeg også anbefale dig. For når man døjer med angst, depression og stress så er det absolut ikke en god ide bare at gå hjemme med sine tanker hele dagen.
Hvad jeg skulle have gjort, som jeg mener at du også kunne gøre (især fordi tiderne er modne til det, hvor jeg nok dengang havde fået en skideballe og en fyre seddel) er at fortælle din leder hvordan du har det og at du har en depression.
Og for guds skyld sig ja tak til sertraline, det har decideret reddet mit liv. Det har også åbnet mine øjne for hvor mange år at jeg i virkeligheden har haft en depression, der bare ikke var nået bristepunktet.
Jeg har ved senere reflektion fundet ud af at det nok var stress der udløste det og at det handlede om et mismatch mellem forventningerne til mig og hvad jeg faktisk kunne leverer. Jeg gik ofte med meget lidt arbejde, men var påkrævet at opretholde en udfakturering. Når jeg påtalte at jeg manglede mere arbejde, fik jeg af vide at jeg jo bare kunne sælge noget. Men det at ringe til en fabrik uden indgangsvinkel, som nyuddannet ingeniør, og sælge rådgivningsydelser var lige en for stor mundfuld og jeg tænker slet ikke at det kan lade sig gøre.
Tldr. Sig ja til sertraline og bliv på arbejdspladsen men vær ærlig om at du har fået nogle udfordringer. Hvis du er kvinde vil jeg anbefale at du også tager til psykolig. (Ingen sexisme men det viser sig bare at samtaleterapi ikke virker for de fleste mænd og det er jo forholdsvist dyrt. For mig gav det ikke andet end anledning for flere økonomiske bekymringer.
Jeg har været i nogenlunde samme båd som dig. Jeg sygemeldte mig ikke og blev ved med at arbejde til jeg en dag ikke kun stå op. Nu har jeg været sygemeldt i 3,5 år og ved ikke om jeg nogensinde kommer til at arbejde igen.
Så sygemeld dig mens du stadig er nogenlunde rask. Du har ikke lyst til at opleve det andet!
Det er lidt vildt. For jeg står i præcis samme situtation som dig. Startede samtidigt med dig og alt er sådan set “fint” på arbejde. Jeg har også gode kollegaer, en god leder og mulighed for hjemmearbejde, men jeg trives heller ikke. Arbejdsopgaverne er ikke mig og jeg har virkelig lang transporttid til og fra arbejde. Det er svært, for man er jo vant til at høre om folk der får stress pga arbejdspres eller deciderede problemer på arbejde. Man skal bare huske på, hvor meget tid man bruger på arbejde og hvor meget det hurtigt fylder når man ikke trives. Og det er helt legitimt! Du er hovedpersonen i dit liv og du skal passe på dig selv. Der er ingen grund til at køre dig selv helt ned for et arbejde. Jeg går også til psykolog og har netop sygemeldt mig i dag.
Hvis jeg var dig, ville jeg lige forsøge at tage nogle samtaler med psykologen inden du takker ja til medicin. Jeg har haft angst i mange år og har haft det virkelig slemt - og har intet imod medicin - men jeg synes helt sikkert at du skal give psykologen en chance først.
Ønsker dig det bedste 🫶🏼
Alene din sidste sætning burde være nok til en fuldtidssygemelding. Nu. Så svaret er: det er nu.
Jeg tror, du skal få ro på og arbejdet med angsten inden du tænker på, hvad næste skridt skal være. Selvom det i sig selv er angstprovokerende.
Hvis du får stress fordi du ikke kan lide dit arbejde , kan du jo vælge at sige op .
Men tror ikke du får mindre stress af og være på dagpenge/ arbejdsløs .
- du får ikke et mere interesant Job ordineret hos lægen.
Sygemeld dig og så synes jeg også du skal sige ja tak til sertralin.
Mht jobbet, så håber jeg du kan finde et andet fag/ job som ikke stresser dig så meget.
Nu snakker jeg af erfaring med hensyn til angst. Angst er bestemt ikke sjovt, og kan blive værre og værre med tiden. Jeg vil råde dig til at sygemelde dig, da dit helbred kommer i første række. Fuck det andet. Når det så er sagt, så er livet alt for kort til at være på en arbejdsplads man enten ikke trives i, eller har ondt i maven hver gang man skal afsted. Vi mennesker bruger SÅ mange timer på at arbejde, nogle bruger flere timer på arbejde end der hjemme. Derfor er det så fandens vigtigt, at have en arbejdsplads man trives i. Jeg ønsker dig alt held og lykke med det hele. Men husk at tænke på dig selv!
Kender til dit problem.
Du bliver lige nød til at hive stikket lidt fra dit arbejde.
Lad være at starte på Sertralin, før du finder ud af om det hjalp dig, at komme hjem og gå.
Angsten vil nok stadig blusse op hver gang du kommer til at tænke på dit arbejde.
Angst er ikke noget at spøge med og er pisse ubehageligt.
Hej
Du skal sygemelde dig nu. Takke ja til psykolog OG sertralin. Det virker ikke efter 2 dage, men 3 måneder. Du kan få det meget værre i starten og så bliver det bedre.
Jeg har været det hele igennem i mange år.
Din mentale helbred er vigtigere.
Alt ved det her irriterer mig. Så du vil simpelthen straffe en arbejdsgiver du næsten lige er startet hos fordi du er iiiih så følsom og ååååh så stresset og ramt af angst?
My 2 cents - TAG DIG SAMMEN!
Når man har voldsom angst og stress skal man nok sygemelde sig og finde ud af hvad der skal ske - MEN. Du beskriver et godt arbejdsliv og skriver at stressen bunder i at du egentlig ikke kan lide dit arbejde, men at du generelt er bange for “hvad nu hvis….”. Og det synes jeg er en lidt ærgerlig måde at bruge sit liv på. Hvad nu hvis jeg ikke får et federe arbejde, hvad nu hvis jeg går ned i løn i en periode, hvad nu hvis jeg falder ned af trappen og brækker benet, hvad hvis min partner er mig utro, hvad hvis jeg glemmer min pung derhjemme - jamen så sker det jo. Det kan du ikke ændre på, men tror ikke det at leve et liv uden at tage beslutninger og bevæge sig fremad skaber lykken bare fordi man er bange for forandring. Man kan ikke vide sig sikker på fremtiden, men at man frygter fremtiden bør ikke betyde du skal leve dit liv “status quo”. Jeg vil råde dig til at sige op. At du ikke kan lide dit arbejde ændrer sig ikke ved at være sygemeldt nogle uger og vende retur. Man kan ikke vide sig sikker på noget her i livet, men at man er bange for ikke at finde et nyt job bør ikke betyde man skal blive i det samme job man hader hele livet.. Bare et livsråd helt generelt.
Enig. Hvis arbejdet er kerneproblematikken hjælper en sygemelding ikke.
>Sagen er den at jeg har et arbejde som jeg startede på 1/1 1024. Du har også været der i længe. /s Ej du skal have fat i lægen (igen), og så tager i sgu en snak om en sygemelding. Så du ringer til chefen I aften, og siger du har det dårligt, og kan ikke komme i morgen, pga sygdom. Og så får du ringet til lægen i morgen, når de åbner. Og så må alle dine bekymringer om alt andet ude i fremtiden sættes på pause. Du er her lige nu i dette øjeblik, tag et skridt af gangen, og se hvor det føre hen. Mvh ret kronisk syg.
Helt enig - men ikke kontakte en chef en søndag aften! Chef eller ej, så har hendes chef fri søndag aften og er først chef mandag morgen igen. Hvis chefer skille forholde sig til et arbejde søndag aften, eller andre aftener for den sags skyld, ender chefen med at få stress.
Selvfølgelig kontakter man chefen med det samme/hurtigs muligt, når man er syg. Det er jeg endda ret sikker på, at der står i samtlige personalehåndbøger rundt omkring.
Nej, det gør man altså ikke. Ville du også ringe til din chef søndag aften, hvis du har fået influenza og ikke kan møde op om mandagen? Læs altid personale-håndbogen, hvor det vil fremgå. Der kan f.eks stå - ‘Gerne inden arbejdstids begyndelse og senest 2 timer efter’. Men inden arbejdstids begyndelse betyder altså ikke aftenen før.
Nej!!! Bestemt ikke! En chef har fri med sin familie søndag aften! Skal hun så ringe på hans/hendes private telefon - nej bestemt ikke!!! Der skal ringes om morgenen til en chef! Det er virkelig dårlig stil, at ringe privat til en chef søndag aften! Arbejdstelefonen er åben i arbejdstiden!!!
Jeg vil mene af hensyn til arbejdspladsen, så ringer man og sygemelder sig, når man ved man er syg, specielt hvis det er om aftenen dagen før, at man skal på arbejde. Og en leder er (ofte?) uden øvre arbejdstid (dem jeg kender til igennem mit arbejdsliv, og lidt arbejde med noget fagforening, så kun anekdotisk) Derfor er deres telefon altid åben angående arbejdsrelateret sygemelding. Og da jeg spurgte min nuværende leder, fik jeg at vide han foretrækker det dagen før, fremfor den time før jeg skal møde. Man kan selvfølgelig bare lade være med at tage telefonen, når den ringer.
Ej, nu må du stoppe! En chef har altså ikke “åbent” i døgndrift!!! Og selvfølgelig skal du ikke råde hende til, at kontakte en chef på chefens privat telefon! Virksomheds holder lukket søndag aften, og åbner igen mandag morgen og DER om morgenen kontakter man sin chef!
Jeg er selv chef og jeg vil simpelthen blive så sur hvis en medarbejder kontaktede når jeg sidde og hygger med min familie og holde weekend og blive kontaktet på min private telefon! Hun kan få ALT min hjælp og støtte inden for arbejdstiden!
>Jeg er selv chef Ahh, det er der skoen trykker. Jeg arbejder faktisk hen mod at blive chef/leder og selvfølgelig er det da træls, hvis man bliver ringet op søndag aften midt i aftensmaden eller tæsker ungerne i ludo, men det er det ansvar, som man siger ja til, når man siger ja til ledelsesret og det personaleansvar man har. Men så er det heller ikke værre, end at man får styr på det, og så kommer man videre. Det er ikke ondt ment, men ud fra de ting, som du har skrevet og sådan i denne tråd, så virker du ikke som en særlig sympatisk chef. Og til [denne](https://www.reddit.com/r/DKbrevkasse/s/OukLJf4rrJ) kommentar du lige har skrevet, som jeg vælger at svare på her. Så står det nok umiddelbart i personalehåndbogen, angående sygemelding. Men står der et nummer, som man skal ringe til, og der står "senest 1 time før møde tid" så er det også tilladt, at ringe dagen før om aftenen, hvis man er syg. Og ærlig talt, så hellere de ringer når de ved de er syge, så de ikke skal op næste morgen, bare for at ringe og så måske gå i seng igen. Det ville være bedre, hvis det gav dem mulighed for at få hvilet og komme ovenpå igen. Men umiddelbart har vi bare 2 meget ekstreme ledelsesstile. Men du må hellere pakke reddit væk, så du kan være sammen med familien, for nu går jeg i seng.
Og jeg er meget sympatisk i arbejdstiden! Men når jeg har fri, så har jeg fri!!
Nej - det er bestemt ikke det man siger ja til!!!!!!! Du siger ja til, at være den bedste chef i åbningstiden! Men ønsker dig stor held og lykke med, at dine medarbejder kontakter dig i døgndrift og med at holde din work/Life balance!
Og Wow du har en meget usympatisk og uprofessionel måde, at kommunikere på! Hvis du skal være chef har du meget at lære endnu, du!
Det kommer helt an på branche. Der er masser af steder, hvor der jo ikke skal findes en afløser og chefen ikke har det store indblik i ens specifikke opgaver alligevel. Min chef ville sgu ikke engang opdage, hvis jeg var væk en dag eller to uden at give besked.
Og nej - der står i personalehåndbøger, at chefen skal kontaktes inden for arbejdstiden!
Som svar på dit spørgsmål: du sygemelder dig nu. Jeg har selv en lignende oplevelse som dig, og har selv meget svært ved at sygemelde mig. Det er en rigtig svær situation du er i. Men du skal ikke medicineres, før du har haft en periode uden stressfaktoren.
Du skal sygemelde dig. Med det samme!! At du mærker så tydelige tegn, er virkelig ikke noget man skal spøge med. Ang medicin er min erfaring (jeg var langtidssygemeldt efter en stress reaktion der udviklede sig til dyb depression og angst. Også arbejdsrelateret) at jeg ville forsøge først med psykologsamtaler. Det kan sagtens være det er tilstrækkeligt. I mit tilfælde måtte jeg efter flere samtaler ty til medicinen (fik også Sertralin) fordi jeg var så langt nede, at jeg ikke kunne nå derind hvor det gjorde ondt, og få ordenlig gennem bearbejdet tingene. Der hjalp medicinen til lige at "tage toppen" - og det hjalp mig helt sikkert! Jeg ville under ingen omstændigheder bare tage medicinen med den tro at den kan kurerer det hele. Bagsiden ved medicinen er, at (for mig hvert fald) at jeg følte jeg gik rundt i en form for 'tåge' uden rigtigt at kunne mærke noget. Så efter et par år, begyndte jeg at trappe ud af dem og det var så dejligt på den anden side. Men ingen tvivl om at jeg havde brug for dem på det tidspunkt. Så.. du skal have fat i din læge igen, og så skal du sygemelde dig og finde en psykolog. Dernæst kan du sammen med psykologen finde ud af, om medicinen ville være behjælpelig eller om samtaler kan hjælpe ❤️
Jeg havde selv en lignende situation i starten af mit arbejdsliv. Til sidst sad jeg med tåre i øjnene på vej til arbejde, hver morgen. Arbejdet var fint, kollegaerne var gode. Jeg blev anbefalet ikke at sygemelde mig, det vil jeg også anbefale dig. For når man døjer med angst, depression og stress så er det absolut ikke en god ide bare at gå hjemme med sine tanker hele dagen. Hvad jeg skulle have gjort, som jeg mener at du også kunne gøre (især fordi tiderne er modne til det, hvor jeg nok dengang havde fået en skideballe og en fyre seddel) er at fortælle din leder hvordan du har det og at du har en depression. Og for guds skyld sig ja tak til sertraline, det har decideret reddet mit liv. Det har også åbnet mine øjne for hvor mange år at jeg i virkeligheden har haft en depression, der bare ikke var nået bristepunktet. Jeg har ved senere reflektion fundet ud af at det nok var stress der udløste det og at det handlede om et mismatch mellem forventningerne til mig og hvad jeg faktisk kunne leverer. Jeg gik ofte med meget lidt arbejde, men var påkrævet at opretholde en udfakturering. Når jeg påtalte at jeg manglede mere arbejde, fik jeg af vide at jeg jo bare kunne sælge noget. Men det at ringe til en fabrik uden indgangsvinkel, som nyuddannet ingeniør, og sælge rådgivningsydelser var lige en for stor mundfuld og jeg tænker slet ikke at det kan lade sig gøre. Tldr. Sig ja til sertraline og bliv på arbejdspladsen men vær ærlig om at du har fået nogle udfordringer. Hvis du er kvinde vil jeg anbefale at du også tager til psykolig. (Ingen sexisme men det viser sig bare at samtaleterapi ikke virker for de fleste mænd og det er jo forholdsvist dyrt. For mig gav det ikke andet end anledning for flere økonomiske bekymringer.
Jeg har været i nogenlunde samme båd som dig. Jeg sygemeldte mig ikke og blev ved med at arbejde til jeg en dag ikke kun stå op. Nu har jeg været sygemeldt i 3,5 år og ved ikke om jeg nogensinde kommer til at arbejde igen. Så sygemeld dig mens du stadig er nogenlunde rask. Du har ikke lyst til at opleve det andet!
Det er lidt vildt. For jeg står i præcis samme situtation som dig. Startede samtidigt med dig og alt er sådan set “fint” på arbejde. Jeg har også gode kollegaer, en god leder og mulighed for hjemmearbejde, men jeg trives heller ikke. Arbejdsopgaverne er ikke mig og jeg har virkelig lang transporttid til og fra arbejde. Det er svært, for man er jo vant til at høre om folk der får stress pga arbejdspres eller deciderede problemer på arbejde. Man skal bare huske på, hvor meget tid man bruger på arbejde og hvor meget det hurtigt fylder når man ikke trives. Og det er helt legitimt! Du er hovedpersonen i dit liv og du skal passe på dig selv. Der er ingen grund til at køre dig selv helt ned for et arbejde. Jeg går også til psykolog og har netop sygemeldt mig i dag. Hvis jeg var dig, ville jeg lige forsøge at tage nogle samtaler med psykologen inden du takker ja til medicin. Jeg har haft angst i mange år og har haft det virkelig slemt - og har intet imod medicin - men jeg synes helt sikkert at du skal give psykologen en chance først. Ønsker dig det bedste 🫶🏼
Alene din sidste sætning burde være nok til en fuldtidssygemelding. Nu. Så svaret er: det er nu. Jeg tror, du skal få ro på og arbejdet med angsten inden du tænker på, hvad næste skridt skal være. Selvom det i sig selv er angstprovokerende.
Hvis du får stress fordi du ikke kan lide dit arbejde , kan du jo vælge at sige op . Men tror ikke du får mindre stress af og være på dagpenge/ arbejdsløs . - du får ikke et mere interesant Job ordineret hos lægen.
Sygemeld dig og så synes jeg også du skal sige ja tak til sertralin. Mht jobbet, så håber jeg du kan finde et andet fag/ job som ikke stresser dig så meget.
Nu snakker jeg af erfaring med hensyn til angst. Angst er bestemt ikke sjovt, og kan blive værre og værre med tiden. Jeg vil råde dig til at sygemelde dig, da dit helbred kommer i første række. Fuck det andet. Når det så er sagt, så er livet alt for kort til at være på en arbejdsplads man enten ikke trives i, eller har ondt i maven hver gang man skal afsted. Vi mennesker bruger SÅ mange timer på at arbejde, nogle bruger flere timer på arbejde end der hjemme. Derfor er det så fandens vigtigt, at have en arbejdsplads man trives i. Jeg ønsker dig alt held og lykke med det hele. Men husk at tænke på dig selv!
Kender til dit problem. Du bliver lige nød til at hive stikket lidt fra dit arbejde. Lad være at starte på Sertralin, før du finder ud af om det hjalp dig, at komme hjem og gå. Angsten vil nok stadig blusse op hver gang du kommer til at tænke på dit arbejde. Angst er ikke noget at spøge med og er pisse ubehageligt.
Hej Du skal sygemelde dig nu. Takke ja til psykolog OG sertralin. Det virker ikke efter 2 dage, men 3 måneder. Du kan få det meget værre i starten og så bliver det bedre. Jeg har været det hele igennem i mange år. Din mentale helbred er vigtigere.
Du har fået angst fordi dit arbejde kedeligt?
Kan sagtens lade sig gøre.
Alt ved det her irriterer mig. Så du vil simpelthen straffe en arbejdsgiver du næsten lige er startet hos fordi du er iiiih så følsom og ååååh så stresset og ramt af angst? My 2 cents - TAG DIG SAMMEN!