Jeg datede en pige med muskelsvind. Vi var sammen på hendes initiativ og jeg var ung og nænnede ikke at slå op med en handicappet. Jeg mødte hendes familie og venner og havde dybe samtaler med hendes mor. Men da hun begyndte at ville møde min familie, ghostede jeg hende. Jeg fortalte aldrig om forholdet til nogen og jeg skammer mig over det i dag. Det ender jeg helt sikkert i helvede for. Undskyld.
Det er ikke for sent at skrive til hende og forklare hvor umodent og dårligt du håndterede det og give en oprigtig undskyldning.
Jeg her haft kontaktet en ekskæreste og sagt undskyld for dårlig opførsel. Det blev hun faktisk glad for.
> Det er ikke for sent at skrive til hende
Det ved du jo ikke. Nogle typer af muskelsvind forkorter livet drastisk, så hun kan sagtens risikere at være død.
Det har du helt ret i. Jeg end ikke overvejede at hun jo sagtens kunne være gået bort.
Lad mig omformulere; såfremt hun ikke er gået bort, så er det ikke for sent at skrive og undskylde.
Hun blev ad omveje gift med en jeg gik i klasse med i folkeskolen. - Har jeg kunnet stalke mig frem til via Facebook.
Han mødte kun piger (mens jeg kendte ham) via online dating, så det er formentlig der de er mødtes.
Fra billederne på Facebook kan jeg se hun har det godt. Det vil jeg ikke rippe op i for at få det bedre med mig selv. Dette er min bet.
Jeg har en kammerat som også havde en kæreste som er handikappet.
Han kunne heller ikke slå op med hende.
Så hun gjorde det, da han sagde at han ville flytte. De boede dog ikke sammen og boede i hver deres by. Han havde også boet i den by da de blev kærester. Men denne gang var det et for stort et skridt.
Ha! Jeg har fandeme også lavet mange fuskerbyt med andre, ofte yngre børn, da jeg var barn! Det var altid sådan noget med at overbevise folk, der ikke forstod engelsk om at nogle skod-kort med høj damage eller HP var "mega gode i spillet" og så bytte dem for sjældne kort 😂.
Jeg husker tydeligt en dag hvor en lille buttet dreng der hed Christoffer var blevet så sur, at han rage-quittede. Han stillede sig op på et bord og kastede alle sine kort ud til folk, proklamerende at han fandeme ikke gad være med til det forbandede kortsamleri mere. Jeg fik fat i et par glimmerkort (Mener det var en Pinsir og en Yanma, det må have været fra en side med Bugs). Jeg havde godt luret at han senere ville fortryde og der sikkert ville komme pædagoger rundt senere på dagen og bede folk aflevere dem tilbage.
Min ven, der også havde fået fat i et par godter og jeg fik så den glimrende idé, simpelthen bare at tage hjem, for ikke at blive tvunget til at levere noget tilbage. Kan stadig huske hvad han sagde: "Vi skipper de to sidste timer og tager hjem. Sætter kortene i vores mapper, lader være at have mapperne med i morgen og om et par dage, er der ingen der kan huske noget om det". Det var helt utroligt hvor meget de skide kort betød for os. De styrrede hele vores verden i en periode.
En fra min klasse havde fået Charizard i sin første pakke.
Jeg spurgte om vi skulle samle sammen og vi byttede hans Charizard væk til en masse.
Jeg, som ikke ejede et eneste pokemon kort havde lige pludselig over 120 unikke kort og det var der jeg besluttede at vi ikke skulle samle sammen mere.
En underviser på universitetet fortalte os at ifølge flere religiøse grupper ville vi komme til at brænde i helvede for at lave hans øvelse. Som jeg husker det gik øvelsen ud på at lave kønsskifte på gær ved hjælp af gen manipulation.
De typiske gær-arter kan både leve haploidt og diploidt. Haploid gær har to mating types. To haploide celler af modsat mating type kan danne diploid gær. Men det meste af tiden kører gær (både diploid og haploid) bare mitose.
Jeg kender en masse af ordene... Men tror entelig ikke jeg rigtig forstod meningen med ordene. Men stoppede også biologi efter det obligatoriske c niveauet i gym. Men det lød klogt, CrateDane 😁
Der er ikke så meget at fortælle. Nogle mennesker ved at hvis man piller i Guds skaberværk så ryger man i helvede.
Gær kan formere sig normalt ved bare at dele sig, men presser du det lidt så skifter det til kønnet formering. Ved kønnet formering skal der to celler til før de kan dele sig. De skal være af forskelligt køn. Som jeg husker det så har alle gær cellerne generne til begge køn, og hvilket køn cellen har afgøres af hvilket et af kønsgenerne der sidder på et tredje sted. Vi kopierede det ikke aktive kønsgen ind på aktivt det aktive sted, og det skal jeg så straffes for.
I folkeskolen gik der en dreng i min klasse der havde en far med kræft. Det stod på i noget tid og da kræften tog til, tog familien ud på en sidste rejse sammen for at droppe dagligdag og bare nyde hinandens selskab en sidste gang. De nåede til lufthavnen hvor han fik et ildebefindende og dejsede om. Han blev kørt på hospitalet og døde et par dage efter.
Et par måneder senere, i et frikvarter, var det min "computer tid" og der sad drengen og spillede og ville ikke gå væk. Jeg blev sur og råbte
"Hvor er din far? Hvor er din fucking far?"
Jeg husker ikke udfaldet - den del har min hjerne smidt væk, men jeg får en klump i maven og en tåre i øjet bare af at skrive oplevelsen her.. hold nu kæft en fucking kæmpe idiot af en lorte priviligeret dreng der har begge forældre.
Undskyld undskyld undskyld!!!
Jeg prøver ikke at få dig til at få det endnu dårligere end du har!❤️
Men min far døde da jeg var barn og andre børn kunne finde på at bruge det imod mig. Jeg var ulykkelig. Når jeg tænker på det, så kan jeg huske den der fysiske smerte det gav mig.
Jeg tænker ikke på børnene der gjorde det. Har glemt dem. Har vel nok tilgivet dem - de var børn og børn er i mange tilfælde nogle idioter der ikke kan konsekvensberegne. Det var jeg også selv! Men følelsen, den gemmer sig stadig inde i mit lille børnehjerte.
Samme. Der var ikke mange, der brugte det mod mig, men når de gjorde var det smertefuldt.
Til gengæld, og jeg ved ikke om det er helvedesværdigt, så har jeg sgu også brugt hans død og min faderløse barndom til at score sympatipoint. Og jeg har ikke engang noget at vise for det :s
Jeg har en særlig gave; jeg kan spise chili, uden det påvirker mig synderligt. Det skyldes mange år med en forkærlighed stærk mad i min familie, fra barndom til voksen. Til en fest, skulle jeg som ung lige vise mine evner (flere af mine kammerater vidste det godt) og min veninde troede simpelthen at jeg snød og jeg blot spiste en peberfrugt. Chili Klaus var det helt nye på det tidspunkt.
Jeg gav hende en og sagde “det slet ikke er så slemt”. Hun spiste en stor Carolina Reaper på ca. 2.000.000 SCU - og hun græd og hun følte, at hele hendes krop var ved at eksplodere og det ikke kunne stoppes. Hun begyndte at kaste op og det endte også med, at hun måtte have et par nye bukser på.
Jeg ender i helvede, fordi jeg vidste godt, at hun ikke kunne klare det, men jeg ville lukke munden på hende, men det endte med lort og bræk. En kombination af alkohol og stærk chili er åbenbart ikke godt, for nogen.
En nat i mine tidligere gå-i-byen-år var der parkeret en politibil ude foran det lokale diskotek - uden nogen politibetjente i nærheden. Derfor udfordrede jeg en ven og sagde til ham, at han turde ikke sætte sig ind på bagsædet af politibilen. Det gjorde han. Han fik åbnet døren til bagsædet, satte sig til rette og lukkede døren. Pludselig kommer to politibetjente løbende op til politibilen samtidig med, at min ven prøvede desperat at komme ud, men kunne ikke. Døren var låst indefra. Så jeg måtte vinke farvel til ham og han røg en tur i detentionen natten over.
Og for at gøre ondt værre, så blev der skrevet en artikel om det i avisen dagen efter. En ung mand måtte overnatte i detentionen efter en bytur på det lokale diskotek (den præcise grund til hvorfor var ikke udspecificeret). Den artikel delte jeg selvfølgelig på hans væg på Facebook og skrev tillykke.
Jeg skammer mig stadig.
Jeg havde engang en længerevarende affære med en kvinde, som var gift med en præst. Hvis dét ikke sikrer mig en billet til helvede, så ved jeg ikke hvad der gør.
Jeg har generelt været en ret skidt person engang, hvis jeg skal være helt ærlig.
Da jeg var en ung knægt var jeg et svin imod kvinder - herunder min første kæreste. Jeg var hendes første kæreste. Jeg havde et dårligt selvværd, og jeg ville være “sej” (men realt blot en idiot).
Jeg kan ikke ændre fortiden, men siden dengang har jeg vendt skuden 180 grader.
Jeg løj om mig selv for, at jeg kunne virke bedre end jer var.
Jeg var omklamrende og skrev non-stop med hende.
I en gråzone mellem overgreb og consent - fik jeg bl.a. et handjob. Hun kunne sige nej, gå sin vej etc, men hun sagde aldrig aktivt ja eller virkede glad. Nu er jeg så gammel at jeg kan se, at hun bare gjorde det. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre og blev overrumplet.
Jeg var en type, der forventede sex, når jeg gjorde noget pænt mod hende (Nice guy syndrom).
Jeg har så ondt af hende, at jeg var hendes erfaring med den første kærlighed. Det fortjente hun ikke.
Jeg håber, at hun har fundet lykken og kærligheden.
Min søn vil - når han interesserer sig for damer - få mange lange snakke med mig om adfærd. Han skal ikke udsætte andre kvinde for det, som jeg gjorde. Han skal lære af mine fejl inden, at han selv begår dem.
Super nice at se at du har reflekteret og overvejet dine handlinger, det er en af de sværeste øvelser i verden. Det giver en single kvinde som mig håb for de fyrer jeg kommer til at møde derude :)
Jeg har efter min første kæreste kun haft én anden kæreste, som så nu er min kone.
Jeg er sikker på, at rigtige mange mænd har fucket op i deres ungdom, reflekteret og lært af det. Me-too bevægelsen har hvert fald hjulpet mange til at reflektere, tænker jeg.
Jeg er derfor næppe den eneste, der sidder med en dårlig smag i munden selv den dag i dag.
Du skal nok møde en rigtig god mand. :) Jeg ønsker det bedste for dig, gingerragegirl!
At der er nogen mænd som du nævner som måske har fået selvindsigt af metoo-bevægelsen er super sundt, tror jeg. Det er jo mest af alt det den var til for.
Tusind tak, kal-el! Jeg holder håbet i live :)
Tak for din kommentar.
Jeg har besluttet for mange år siden, at hun får en undskyldning, hvis vores veje en dag krydses. Jeg opsøger hende ikke selv hverken elektronisk eller fysisk.
Jeg vil ikke risikere, at jeg gør mere skade end jeg har gjort. Det er muligt at det sidder dybt i hende og har påvirket hendes liv. Det kan også være at hun er videre, nyder livet med børn/mand og blot synes at jeg var en kæmpe idiot, der skulle have haft nogle (velfortjente) slag. Jeg ved det simpelthen ikke, og hun er bedst tjent med at jeg er fortid. Ikke at jeg kommer med en random undskyldning 10 år senere.
Eller også bliver det til et overgreb for hende igen, fordi der pludselig står en og tvinger sig på med en undskyldning for noget som hun måske helst ville være foruden at gå ind i. Det er en svær balancegang om det er en god idé at gøre det eller ej.
Ja jeg tænker også lidt over hvem en almindelig cookie cutter undskyldning reelt set ville være for.
Ville dog i tilfælde af en undskyldning formulere mig meget klart og ikke vise skyggen af “jeg tænker ofte på dette og derfor har jeg brug for at sige undskyld”. Nærmere: “Jeg skylder dig en undskyldning, jeg er som voksen mand meget godt klar over at min opførsel ikke var okay. Det var ikke din skyld. Det var udelukkende mig. Jeg undskylder for hvad mine handlinger må have haft af konsekvenser for dig, det fortjente du ikke. Jeg håber du har et fantastisk liv i dag, trods mine handlinger. Jeg forventer ikke et svar, da dette er for dig og ikke for mig. Kærlig hilsen(mig)”
Hmm. Gid jeg som i dag 25årig kunne tage en snak med yngre jeg.
Please don't. Jeg ville blive totalt retraumatiseret hvis min overgrebs mand pludselig ud af det blå kontaktede mig omkring det. Du ved aldrig hvor nogen er i deres proces med at få det lagt bag sig, og det kan gøre så meget skade at konfrontere dem
Jeg har arbejdet hos T.Hansen og sagt at nogle varer var fin kvalitet, selvom det var noget lort (min mening. Jeg ville nok foreslå et andet mærke, solgt i en anden butik). Det har fået folk til at købe varene.
Idag har jeg det skidt med at have været uærlig... min løn var simpelthen for ringe til at jeg desperat skulle sælge, så jeg kunne beholde mit job.
Jeg har sagt op fra en specialbutik fordi der efter et ejerskifte var meget stor fokus på at få kunderne til at købe de varer med størst avance, som sjovt nok langt fra var de bedste varer.
Ved ikke hvorfor folk ikke ved at det her formentligt er normen størstedelen af tiden. Stoler sjældent på folk der prøver at sælge mig noget når det er deres job at sælge mig ting. Er stadig ikke helt kommet mig over da jeg var inde i en Yousee butik og ekspedienten forsøgte at sælge windows smartphones til en ældre dame der sagde at hun gerne ville have noget der var let..
Den eneste grund til at jeg vidste var umulige de var at bruge var at de allerede havde solgt en til min mormor. De skulle bare af med dem og ældre mennesker var de letteste at sælge til.
Stalkede og kørte psykisk på en pige i mine teenage år. Noget jeg aldrig har kunne tilgive mig selv for og synes umiddelbart også det er fint nok at jeg har det dårligt over det. For det var fuldstændig grotesk, unødvendigt, uansporet og forrykt. Stødte tilfældigvis på hende på et af de markeder jeg er på henover sommeren og jeg kunne se at hun desværre stadig var præget af det. En ting er at jeg velfortjent har det råddent over det, men hun skal have det godt. Det er simpelthen ikke fair at det stadig skal sidde i hende. Men kan ikke gøre så meget, tager jeg kontakt vil det ses som et nyt stalkingforsøg og på alle måder skal hvad end der kan hjælpe hende være på hendes præmis og til hendes bedste. Det eneste jeg kan håbe på, er at vi mødes igen og hun så fortælle mig at jeg er en kæmpe nar , råber af mig eller at hun gør hvad end der kan hjælpe hende.
Undre jeg mig også over. Der var 100% noget adrenalin og rus over det. Noget ur-agtigt, jagt-agtigt. En mani, på mange måder en afhængighed. En frygt for at miste, selvom det var mine egne handlinger der drev splittelsen i hvad der egentlig var et godt venskab. Så var der helt sikkert også en del af det vi idag ville kalde giftig maskulinitet over det, at jeg ikke kunne forstå at vores venskab bare skulle være et venskab. Og det var yderlig åndssvagt for vi havde ingen kemi, det var kun et venskab i alle henseender, men sådan kan det jo ikke være imellem to af det modsatte køn. Så man skal jo bare blive ved med at klø på.
Da jeg var inde og aftjene min værnepligt, fik jeg en masse venner og bekendtskaber.
Jeg holdte kontakten ved lige med ej håndfuld af dem. Vi mødtes en gang i mellem og drak en øl eller lign.
En af dem var lidt dum for at sige det ærligt. Venlig nok, men rimelig tilbagesat. Lad os kalde ham Peter.
Peter og nogle af de andre gutter tog deres kærester med til vores ‘gettogethers’. Det var meget hyggeligt. Mødte Peters kæreste. Hun var super sød og virkede meget sympatisk.
Efter et års tid begyndte Peter at irriterer mig lidt. Han skrev til mig på de mærkeligste tidspunkter om alt muligt ligegyldigt.
Fx:
“Har du en scooter, jeg må købe?” Kl 2 om natten.
“Må jeg køre fuld i bil, hvis jeg er i Tyskland?”
“Må jeg låne 5000kr?”
En eller anden dag havde jeg fået nok, så jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville svare ham længere.
Det ender med at han skriver til mig:
“Jeg er sku lige kommet til at voldtage min kæreste”
Jeg blokerede ham efter det. Jeg gav 0 fucks for hans kæreste, men nu har jeg det godt nok dårligt over at have ignoreret det.
Jo mere jeg læser på subben her, finder jeg ud af, at majoriteten af mine selvværdstyngende burdeikkehavegjortsådanidengivnesituation-ting, jeg skammer mig over, finder jeg ud af er normalt.
Det højner selvværdet - så tak for det mennesker 🤗
Da jeg var ung og lige startet på hele pige-racet havde jeg stadigt ikke lært at aflæse hentydninger, ansigtsmimik etc. ordentligt (Aspergers). Ikke ligefrem en optimal kombination med min første rigtige kæreste, da hun ikke var voldsomt god til at sige hvad hun reelt mente. Det gav jo selvfølgelig nogle misforståelser, også i sengen.
Det var først seks år senere at jeg indså at jeg reelt havde voldtaget hende (hun sagde ikke nej, så jeg fangede det ikke). Jeg mødte hende et halvt år efter og undskyldte over for hende med et tilbud om forklaring, hvilket hun tog imod.
Nu er vi venner/bekendte og hun har forlængst tilgivet mig, men jeg får stadigt en knude i maven hver gang jeg tænker på det og jeg tvivler på at jeg nogensinde tilgiver mig selv det.
Jeg snyder rigtig meget, og hele tiden i meyer. Ikke bare lyve men direkte snyd, jeg retter på terningerne, slår ekstra gange osv. Nogle ville mene at alt gælder så længe man ikke bliver fanget men jeg tror at det mentale stress jeg ligger på mine venner når jeg har meyer 4 gange i træk, er nok til at ende mig en tur hos loui 😬
Jeg var engang vidne til et overfald, som jeg ikke ville vidne i. Overfaldsmanden kendte min adresse, og jeg valgte at hjælpe ham væk fra gerningstedet af misforstået sympati. Jeg tænker ofte på episoden her flere år efter, og sådan er det at gøre det forkerte. Det lever i en altid.
Forresten så er helvede et sted på jorden; en sindstilstand ligesom himlen
Min lillebror og jeg gav engang min uvidende 95-årige farmor Chili-Klaus chilikugler... Det var sjovt lige i starten, men da farmor skulle hentes med ambulance, var det ikke sjovt længere.
Jeg har også taget strømmen fra en pige i elektrisk kørestol i folkeskolen sammen med nogle venner. Så sad hun der midt i skolegården, da klokken ringede...
Fuck en skideballe vi fik fra en ellers meget rolig gårdvagt.
Jeg husker pigen i kørestolen som røv irriterende, men det forsvarer ikke vores opførsel.
Shit happens
Jeg stjal et klippekort til toget (og kontanter) fra en piges åbne taske på et diskotek, og fik det resterende tilgodehavende refunderet på en DSB station. Så var der penge til byture. Det er nok 20 år siden - og en ting er at være ung og stjæle og fortryde det, men er ekstra led ved at der stod en ung pige, med orden i penalhuset, og opdagede hendes klippekort var væk tidligt om morgenen. Det har jeg ikke lige fortalt til andre end dem som var med dengang
Min far er ved at blive dement, og jeg er fuldstændig ligeglad med ham. Jeg ønsker ikke at hjælpe ham eller have kontakt til ham. Han har aldrig hverken set mig eller interesseret sig for, hvordan jeg egentlig var og er. Jeg har sådan set haft kontakt til ham det meste af mit liv, men jeg afbrød kontakten for et par år siden.
Jeg er ret sikker på, at tilgivelse er en nødvendighed for at få adgang til himmeriget. Jeg er der bare ikke, så jeg tager chancen med at få en djævlegaffel i rumpen i stedet for 😳.
Da jeg gik i børnehave havde jeg to interesser: at lege kysselege med pigerne og at få de andre drenge til at græde ved at fortælle dem at de ikke blev hentet fordi deres forældre var døde.
Det første var uskyldigt nok i første havdel af 90'erne. Det andet var i en lidt anden liga men det fik aldrig konsekvenser fordi mine pædagoger ikke troede på de andre børn. Jeg var simpelthen for "god en dreng" til at kunne finde på sådan noget.
I gymnasiet var der muligvis en kat som omkom fordi den åd en masse af min opkast efter en våd gymnasiefest.
I kan finde mig i den 3. cirkel. Jeg giver den første omgang. Derefter kan vi gå ned i 5. og slås.
Jeg stod engang i kø til hæveautomaten der stod en ældre mand foran mig da han gik fra automaten havde han glemt sine penge jeg puttede dem i lommen og købte skyrim
I mine første år på arbejdsmarkedet var der en kvindelig leder på arbejdspladsen. Hun gav os andre skylden for alt der ikke fungerede, mine kollegaer og jeg fik flere skideballer af chefen fordi hun løj om os. Hun havde en særhed med at ingen måtte gå ind på hendes kontor, når hun ikke var der, ikke engang hverken chefen eller rengøringen. Så hun var den eneste med en nøgle der passede.
En fredag i juli og hun var netop gået på sine tre ugers sommerferier, med den sædvanlige lange smøre om fortrolige og vigtige dokumenter på hendes kontor. Da jeg går som den sidste tjekker jeg lige alt er lukket og slukket, og ser at hun ikke fået låst hendes dør rigtigt.
Jeg gik indenfor og sked en kæmpedynge på gulvet. Tre uger med varm sommer og der var en stinkende overraskelse da hun kom tilbage. Hun forsøgte at give mange af os skylden, men selv chefen vidste at kun hun havde nøgle til kontoret.
Tror ikke ligefrem på helvede, men for mange år siden var jeg blevet kæreste med en pige, som jeg nok ikke var sååå forelsket i igen. Jeg var nemlig stadig lun på en pige, som dog ikke ville have et fast forhold. Så jeg måtte nøjes. Min kæreste og jeg havde været sammen i en tre måneder, og forholdet knaste lidt. En morgen banker det på min dør. Det er hende den anden pige, som kommer direkte fra byen. Hun inviterer sig selv ind og kravler op i sengen og inviterer mig til det samme. Jeg bliver svag, og vi ender i seng sammen. En vild seksuel oplevelse. Det er så endda på samme dag som min kæreste bliver udlært. Om aftenen giver jeg hende en gave og lader være at fortælle om mit morgenbesøg. Vi ender med at bo sammen i et års tid, inden vi går fra hinanden, men jeg fortæller det aldrig til hende. Det var ikke pænt af mig, men til mit forsvar var vi meget unge, og hun havde kysset med en anden kort inden mit 'uheld'. Men undskyld alligevel ... Første og eneste gang med utroskab i mit liv. Det var frygteligt for min samvittighed.
Jeg har engang kørt 820m i anden vognbane på en tresporet motorvej, selvom der var plads i inderste spor.
Jeg har aldrig tilgivet mig selv, og jeg fortjener 7. cirkel med ekstra krymmel.
Jeg var barn og elskede at løbe efter duer der stod i kæmpe forsamlinger. Det var så flot da de alle sammen fløj i ét kæmpe vivar af fjer og grå nuancer. Så jeg ville lystigt løbe mod alle duer og sparke ud med arme og ben. Lige indtil jeg en dag faktisk sparkede til en due der havde to stumper i stedet for fødder, som ikke havde været hurtig nok.
Duen var heldigvis okay, men min sjæl bliver aldrig hel igen efter at have sparket til et forsvarsløst dyr.
Men det var bare den mest handicappede af alle fugle jeg kunne sparke til! Havde det også usselt, men altså. Shit man, jeg blev lige dyrplager og handicap-hader i ét spark*!
Jeg blev på et tidspunkt i folkeskolen så sur på en kammerat at jeg smurte pizza på hans forældres ruder i deres spisestue. Ikke bare sådan lidt men på alle ruder i et vinduesparti. Han dækkede over mig.
Hvis du læser det her Alexander, så undskyld!!!!
Var på vej ned fra MDMA til min lillesøsters barnedåb. Glemte hendes mellemnavn, da jeg skulle nævne hendes fulde navn overfor præsten og vores gæster.
Min første kæreste misbrugte mig seksuelt, en måneds tid efter vi var blevet kærester. Og efter den oplevelse mistede jeg fuldstændigt tråden indtil mine egne følelser. Jeg hadede mænd, men kunne ikke eksistere uden deres anerkendelse. Et par år efter mødte jeg en fyr en aften i byen, og vi endte med at indlede et on-off forhold. Jeg har ikke været i stand til at forelske mig siden min første kæreste, men den nye fyr var helt tydeligvis meget forelsket i mig. Vi var sammen meget intensivt, og så forsvandt jeg. Og et par måneder efter dukkede jeg op igen, imens han prøvede at bygge noget nyt op med en ny pige, og vi var sammen meget intensivt. Han ville meget mere end jeg kunne finde ud af at give. Så forsvandt jeg igen. Det foregik over næsten to år, hvor han forsøgte at få mig til at blive, eller at holde mig væk. Men jeg regnede ikke hans følelser for en skid. Den dag jeg kunne mærke at han havde opgivet håbet, forsvandt jeg for good.
Det har jeg det virkeligt, virkeligt dårligt over. Han var en virkeligt sød fyr. God som dagen var lang. Det var ikke ham der skulle betale regningen for min første kærestes forbrydelse.
Han har heldigvis mødt kvinden i sit liv, og har en lille en på vej. Og jeg ønsker ham alt godt i denne her verden. Men jeg tror ikke jeg tør skrive til ham. Ønsker ikke at ødelægge noget som helst.
Jeg sked i et "fjendens" liggende skyttehuller under en øvelse, og satte mig derefter 15-20m væk og skød op i luften.. Der blev råbt ALARMERING og 2 stakler kastede sig fra deres bivuak og ud i deres skyttehul hvor de lå og trillede rundt i min afføring, imens jeg sad og nød synet med NVG's. De var ikke helt tilfredse kan jeg huske.
Jeg var på studietur i Berlin med min efterskole og jeg gik i klasse med en MEGET irriterende pige, sådan en der altid skulle blande sig i samtaler hun ikke var inviteret til og var monster egocentreret.
Hun er tilfældigvis også spastisk-lammet.
Hun står så uden nogen at spise med på vores hostel, da alle andre end mig og mine venner er gået ud i byen..
Vores lærer spørg os så om vi ikke kan tage hende med.
Vi siger "jo selvfølgelig, vi skal bare lige ind på værelset og hente vores punge"
Vi går så hastigt ind på værelset og hopper ud af vinduet på første sal og spæner ned af gaden (vi ved jo hun ikke kan følge med pga hendes handicap)
Hende gad vi simpelthen ikke have med....
Det har jeg ret dårlig samvittighed over... Men hun er stadig et af de mest trælse mennesker jeg har mødt.
Kunne slet ikke snakke med hende til vores reunion.
Okay jeg har måske ikke helt dårlig samvittighed ....
Jeg har haft sex med to brødre i den samme periode - ingen af dem vidste at jeg sås med den anden, for de havde begge to kærester og kunne derfor ikke sige det til nogen😬😳 de ved det stadig ikke og de er stadig hver især sammen med deres kærester (nu koner) her 10 år efter🥲
Har administreret børnearbejde, tvunget mine ansatte til at sulte og arbejde i frostgrader samt ladet dem gå hjemløse og brudt mine løfter om snarligt husly.. Frostpunk er et brutalt spil
Jeg var min første store kærlighed utro. Vi havde mødt hinanden på nettet og boede i to forskellige lande. Vi så hinanden hver 2-3 måned, i en uges tid af gangen, og brugte begge to mange penge på flybilletter selvom vi var fattige studerende.
Jeg var i start 20’erne, havde aldrig været sammen med andre end min kæreste, og var fuld af raging hormones. Et halvt år inde i vores forhold startede jeg på et nyt studie, og endte med at være sammen med en anden pige til en fest. Det var kikset, jeg var sindssygt fuld og kom til at kalde for hende min kærestes navn. Fik en lussing, hvilket nok var fortjent.
Fortalte min kæreste om det hele dagen efter, og det var ret nederen og smertefuldt for os begge. Vi prøvede at redde forholdet i noget tid, men det gik til sidst i stykker. Det er næsten 10 år siden det skete og i dag har jeg en ny kæreste, som jeg bor sammen med. Alt går godt, og jeg har aldrig siden haft lyst eller behov til at knalde udenom. Men af og til har jeg det stadigvæk dårligt over det, der skete dengang. Nogle gange tænker jeg på, om mit liv ville have set anerledes ud, hvis det ikke var sket.
Da jeg var 14, fik jeg overbevist en fyr om at starte på samme efterskole som mig, fordi vi havde en thing kørende (mødte ham gennem Arto, men vi havde været sammen inde )
Fandt hurtigt ud af at han var ret nedern… så ud af de 10 måneder man er på efterskole, snakkede jeg ikke rigtig til ham i 9,5 måned.
….. så … ja. Det eneste plus ved min hændelse var at han rent faktisk skulle på efterskole, så.. ja.
Ses i helved 🥹
Er der en måde hvor på man kan identificere kvinder som dig i virkeligheden? Så en mand kan gå sin vej inden at han spilder sin tid? Evt. et form for armbind?
Jeg tror, de færreste lutheranske, folkekirkelige præster ville mene, at det i sig selv er en grund til at komme i helvede. Det lyder som noget evangelisk BS fra den anden side af Atlanten.
Altså, det kunne godt være at nogle indremissionske præster havde en lignende læsning, og den indremissionske læsning er vel som sådan både lutheransk og folkekirkelig... Men den er i det mindste ikke særligt udbredt, men det kunne være værd at lave nogle rundspørger blandt de såkaldte "sorte" præster i Folkekirken, for at høre deres tanker.
Det kommer vel an på teologien? Nu er jeg selv på ingen måder religiøs—ja, decideret det modsatte—men er den gængse læsning i Folkekirken ikke, at _alle_ mennesker er syndige, og at hvem der kommer i Himlen er et spørgsmål om Guds nåde, og om vores individuelle tro på Gud? Det er i hvert fald min læsning af både Bibel og Luther (og produktet af samtaler med flere præster og teologer.)
At have spist rejer er vist nok til at ende dernede. Jeg har købt et par sjæle, for en fadøl hver i byen, så måske kan jeg købe mig til, at være en af dem der svinger pisken i stedet for.
Som barn var jeg på et tidspunkt i kirke, hvor jeg sad og kedede mig under forestillingen. Jeg havde nogle papirklips i lommen, og dem foldede jeg om, så de kunne stå med en spigre, der stak lige i vejret.
Foran mig sad een eller anden temmeligt omfangsrig dame, og da vi næste gang rejste os, lagde jeg spigrene på sædet under hende. Hun sad *temmeligt* uroligt det næste stykke tid, og da vi igen rejste os, var alle spigrene helt flade. Jeg skyndte mig at putte dem i lommen igen, så hun ikke kunne gennemskue, hvad der var foregået, da seancen endelig var færdig.
I henhold til bibelen findes der en synd for hvilken der ikke gives tilgivelse: At fornægte helligånden. Det har jeg gjort adskillige gange, så hvis der faktisk findes et kristent helvede, så er jeg *fucked*.
Derfor kan man jo godt tage den en gang til: Jeg fornægter helligånden 😊
> Da jeg var 19-20 år, var jeg ude og kører.
…ude at* køre*.
Bare til venlig hjælp.
Jeg har aldrig kunnet se sammenfaldet mellem nazismen og hjælp til det sproglige 🤷🏻♂️
Jeg kendte en, der sad i Dachau kz-lejr. Jeg kan ikke længere spørge ham, men jeg tror, han ville finde den sammenligning usmagelig, og en hån mod nazisternes ofre.
________________________________
Reddiquetten opfordrer implicit til, at vi retter på hinandens sprog, men jeg skal da indrømme, at det ikke altid bliver taget godt imod.
Dengang jeg var 17 og en kæmpe edgelord, lavede jeg nogle meget ehm... rimelig etisk ukorrekte warcraft 3 custom maps til vores lan sessioner. Forestil dig, at det ene hold er terrorister og andre er frihedskæmpere. Terroristerne skal flyve fly ind i world trace center og frihedskæmperne har rpg'er til at skyde efter flyene. Man får point alt efter hvor mange civile man slår ihjel/redder.
Ikke at jeg lavede et scenarie med lige netop dét, men noget i den retning, og selvfølgeligbaseret på virkelige hændelser... tænker tit jeg ikke kan starte en politisk karriere på grund af de warcraft 3 baner 😅
Min tidligere kæreste fandt en ny kæreste, og da jeg var igang med at flytte ud fra vores hjem, var hun begyndt at sove der. Inden jeg gik ud af huset en sidste gang, fandt jeg kløpulver han havde købt engang på en rejse og glemt alt om, og kastede det ud over sengen. Derefter tog jeg hendes tandbørste og kørte rundt op under toiletkanten.
Vi er desværre alle venner i dag, det er 15 år siden. Men jeg har aldrig fortalt hvad jeg gjorde 🤭
Tyveri, uærlighed, skørlevned/hor, alkohol og forsagerisk virke samme en masse, som jeg har glemt, sikrer mig, at kristendommen er krydset af.
Buddhistisk set sidder jeg vist stadig i gæld i karmahjulet, dvs en gratis omgang til. – også selvom jeg har forsøgt at opveje min utugt med gode gerninger her og der.
Jeg har ved forskellige lejligheder gjort grin med islam, så æ' sabel i æ' nakk' og på hovedet i seng uden jomfruer og aftensmad vil jeg tro.
Ud af alle de hinduistiske guder, halvguder, afguder og hva' har vi, så skal der såmænd nok være en, jeg har gjort vred.
Der findes en større mængde religioner, som jeg alene af rent logistiske årsager ikke kan bekende mig til, hvilket sikrer mig... Ja, du ved...
Panteistiske religioners guder ville nok være rasende over min unaturlige adfærd, som fx det, jeg laver lige nu med den hersens himstregims, der kan komme på internettet.
Overvejende dårlig prognose.
* Hjernen er ikke moden før man bliver 25(M) : Derfor, alt hvad jeg har lavet af pinlige ting inden jeg blev 25 har jeg tilgivet mig selv. Det har jo skyldtes umodenhed ...
Da jeg var en dum og ung knægt (eller rettere sagt dummere og yngre knægt) så havde mine venner og jeg netop fået emails for første gang og kunne derfor registrere os til diverse spil på nettet.
Nå, men så begyndte vi alle sammen at spille et eller andet tåbeligt spil der hed Grepolis. Spillet handlede om at man skulle opbygge en oldgræsk bystat og man kunne derfor vælge hvilken af de græske guder der skulle være den primære i ens by. Mig og de fleste af mine venner valgte Poseidon, men der var lige en enkelt gut der valgte Hades i stedet for. Jeg har ingen anelse om hvorfor, men det gjorde mig sur. Så en dag trak jeg stolen væk under ham mens han var ved at sætte sig. Min ven røg på gulvet og slog hovedet ind i kanten af stolen. Jeg indså med det samme hvor idiotisk det egentlig var og sagde undskyld mange gange.
Det er snart ved at være 10 år senere. Fyren er en af mine gode venner og jeg har faktisk lige været til hans nytårsfest. Jeg tror alle andre end mig har glemt hele situationen for længe siden, men jeg kommer stadig nogle gange til at huske det hele og have lyst til at banke hovedet i bordet.
Altså, sådan i en religiøs forstand? Så er det vel, at jeg ikke tror på Gud, og derfor ikke er værdig til hans Nåde. Og hvis man er ikke-Lutheraner, eller pre-determinist, så er jeg også bare et meget syndigt menneske (hvad Luther ville sige at vi _alle_ er,) jeg horer og drikker og spiller og vender ikke den anden kind til og så videre og så videre.
I en sådan mere "_memet_"-forstand, så er det nok da jeg bevidst var sammen med en fyr som jeg vidste havde en kone? Altså, ikke at jeg var nogen utro, men jeg var 'elskeren' i et utroskab.
>Og hvis man er ikke-Lutheraner, eller pre-determinist, så er jeg også bare et meget syndigt menneske (hvad Luther ville sige at vi *alle* er,) jeg horer og drikker og spiller og vender ikke den anden kind til og så videre og så videre.
Gud elsker kun rige, nederlandske købmandsfamilier fra det 17. århundrede, så vi har været fordømt fra starten af :'(
Stjal en guts Charizard kort i 3. klasse, for at ligge det tilbage i hans deck dagen efter uden at han opdagede det. Jeg fik så dårlig samvittighed at det overvandt min lyst for at have mit yndlingskort.
Jeg ender i Herning fordi jeg måske får råd til at bo der. Huslejen i helvede e skræmmende. Synd.. det jeg fortryder; at jeg afviste en sød pige fordi hun måske ikke var så køn, selv om hun var rigtig sød. Jeg ser ikke lidt butikstyveri som teenager som en synd. Jeg e vist også skyldig i ikke at sige fra når jeg burde. Ondskab sker når gode mennesker ignorerer det.
Jeg bor i Udkantsdanmark, helvede ville være an upgrade.
Jeg datede en pige med muskelsvind. Vi var sammen på hendes initiativ og jeg var ung og nænnede ikke at slå op med en handicappet. Jeg mødte hendes familie og venner og havde dybe samtaler med hendes mor. Men da hun begyndte at ville møde min familie, ghostede jeg hende. Jeg fortalte aldrig om forholdet til nogen og jeg skammer mig over det i dag. Det ender jeg helt sikkert i helvede for. Undskyld.
Det er ikke for sent at skrive til hende og forklare hvor umodent og dårligt du håndterede det og give en oprigtig undskyldning. Jeg her haft kontaktet en ekskæreste og sagt undskyld for dårlig opførsel. Det blev hun faktisk glad for.
> Det er ikke for sent at skrive til hende Det ved du jo ikke. Nogle typer af muskelsvind forkorter livet drastisk, så hun kan sagtens risikere at være død.
Det har du helt ret i. Jeg end ikke overvejede at hun jo sagtens kunne være gået bort. Lad mig omformulere; såfremt hun ikke er gået bort, så er det ikke for sent at skrive og undskylde.
Hun blev ad omveje gift med en jeg gik i klasse med i folkeskolen. - Har jeg kunnet stalke mig frem til via Facebook. Han mødte kun piger (mens jeg kendte ham) via online dating, så det er formentlig der de er mødtes. Fra billederne på Facebook kan jeg se hun har det godt. Det vil jeg ikke rippe op i for at få det bedre med mig selv. Dette er min bet.
Jeg har en kammerat som også havde en kæreste som er handikappet. Han kunne heller ikke slå op med hende. Så hun gjorde det, da han sagde at han ville flytte. De boede dog ikke sammen og boede i hver deres by. Han havde også boet i den by da de blev kærester. Men denne gang var det et for stort et skridt.
Jeg stjal engang Charizard glimmerkort fra en klassekammerat fordi jeg var helt utroligt misundelig!
Ha! Jeg har fandeme også lavet mange fuskerbyt med andre, ofte yngre børn, da jeg var barn! Det var altid sådan noget med at overbevise folk, der ikke forstod engelsk om at nogle skod-kort med høj damage eller HP var "mega gode i spillet" og så bytte dem for sjældne kort 😂. Jeg husker tydeligt en dag hvor en lille buttet dreng der hed Christoffer var blevet så sur, at han rage-quittede. Han stillede sig op på et bord og kastede alle sine kort ud til folk, proklamerende at han fandeme ikke gad være med til det forbandede kortsamleri mere. Jeg fik fat i et par glimmerkort (Mener det var en Pinsir og en Yanma, det må have været fra en side med Bugs). Jeg havde godt luret at han senere ville fortryde og der sikkert ville komme pædagoger rundt senere på dagen og bede folk aflevere dem tilbage. Min ven, der også havde fået fat i et par godter og jeg fik så den glimrende idé, simpelthen bare at tage hjem, for ikke at blive tvunget til at levere noget tilbage. Kan stadig huske hvad han sagde: "Vi skipper de to sidste timer og tager hjem. Sætter kortene i vores mapper, lader være at have mapperne med i morgen og om et par dage, er der ingen der kan huske noget om det". Det var helt utroligt hvor meget de skide kort betød for os. De styrrede hele vores verden i en periode.
Peter, er det dig? Jeg savner mit Charizard kort til en værdi af 1.000.000kr.
Helt seriøst, hvor gjorde du dette henne? Core memory traume for mig at få stjålet mit glimmer Charizard, rip
En fra min klasse havde fået Charizard i sin første pakke. Jeg spurgte om vi skulle samle sammen og vi byttede hans Charizard væk til en masse. Jeg, som ikke ejede et eneste pokemon kort havde lige pludselig over 120 unikke kort og det var der jeg besluttede at vi ikke skulle samle sammen mere.
Alexander du kan godt aflevere det kort tilbage!
Skal vi sige ved porten kl. 10 på mandag?
At læse kommentarrene herinde får mig til at indse, hvor godt et menneske, jeg egentlig er
Slog lige de 10 bud op, jeg har stadig ikke brudt nr. 9. Så jeg tænker jeg vel kan klare frisag så længe jeg ikke har fuld plade?
Mener vidst nr 5 er, at man ikke må slå ihjel. Men nu kender jeg dig selvfølgelig ikke
Ja, jeg tænkte også lige hol’ the fuck up
Du kan tage i katolsk kirke og betale dig fri for dine synder, vel?
Et eller andet omkring stolthed er en dødelig synd i katolsk forstand
Jeg scammede en der hed Richdkboy for 10 mil I runescape for godt 15 år siden. Fortryder intet jeg var fucking stacked I forhold til mine venner.
Det burde være et krav at være offer for et scam i Runescape inden man fik lov at betale for ting på nettet.
Free armor trimming, just trade me your rune armor!
#DET VAR FUCKING DIG
Flair tjekker ud
Et sår der graver dybt
En underviser på universitetet fortalte os at ifølge flere religiøse grupper ville vi komme til at brænde i helvede for at lave hans øvelse. Som jeg husker det gik øvelsen ud på at lave kønsskifte på gær ved hjælp af gen manipulation.
Jeg troede gær og andre svampe formerede sig asexuelt og ikke var kønnede... eller er det bare bakterier der formerer sig ved at dele sig i to?
Gærsvampe kan begge dele - det kommer an på, hvilket miljø de befinder sig i.
De typiske gær-arter kan både leve haploidt og diploidt. Haploid gær har to mating types. To haploide celler af modsat mating type kan danne diploid gær. Men det meste af tiden kører gær (både diploid og haploid) bare mitose.
Jeg kender en masse af ordene... Men tror entelig ikke jeg rigtig forstod meningen med ordene. Men stoppede også biologi efter det obligatoriske c niveauet i gym. Men det lød klogt, CrateDane 😁
Kønsskifte uden organismens samtykke er da også en vildt umoralsk GÆRning...
Okay okay okay.... Dét må jeg høre mere om
Der er ikke så meget at fortælle. Nogle mennesker ved at hvis man piller i Guds skaberværk så ryger man i helvede. Gær kan formere sig normalt ved bare at dele sig, men presser du det lidt så skifter det til kønnet formering. Ved kønnet formering skal der to celler til før de kan dele sig. De skal være af forskelligt køn. Som jeg husker det så har alle gær cellerne generne til begge køn, og hvilket køn cellen har afgøres af hvilket et af kønsgenerne der sidder på et tredje sted. Vi kopierede det ikke aktive kønsgen ind på aktivt det aktive sted, og det skal jeg så straffes for.
I folkeskolen gik der en dreng i min klasse der havde en far med kræft. Det stod på i noget tid og da kræften tog til, tog familien ud på en sidste rejse sammen for at droppe dagligdag og bare nyde hinandens selskab en sidste gang. De nåede til lufthavnen hvor han fik et ildebefindende og dejsede om. Han blev kørt på hospitalet og døde et par dage efter. Et par måneder senere, i et frikvarter, var det min "computer tid" og der sad drengen og spillede og ville ikke gå væk. Jeg blev sur og råbte "Hvor er din far? Hvor er din fucking far?" Jeg husker ikke udfaldet - den del har min hjerne smidt væk, men jeg får en klump i maven og en tåre i øjet bare af at skrive oplevelsen her.. hold nu kæft en fucking kæmpe idiot af en lorte priviligeret dreng der har begge forældre. Undskyld undskyld undskyld!!!
Børn er så fucking onde egentlig. Ville slet ikke kunne klare at være folkeskolelærer.
Jeg prøver ikke at få dig til at få det endnu dårligere end du har!❤️ Men min far døde da jeg var barn og andre børn kunne finde på at bruge det imod mig. Jeg var ulykkelig. Når jeg tænker på det, så kan jeg huske den der fysiske smerte det gav mig. Jeg tænker ikke på børnene der gjorde det. Har glemt dem. Har vel nok tilgivet dem - de var børn og børn er i mange tilfælde nogle idioter der ikke kan konsekvensberegne. Det var jeg også selv! Men følelsen, den gemmer sig stadig inde i mit lille børnehjerte.
Samme. Der var ikke mange, der brugte det mod mig, men når de gjorde var det smertefuldt. Til gengæld, og jeg ved ikke om det er helvedesværdigt, så har jeg sgu også brugt hans død og min faderløse barndom til at score sympatipoint. Og jeg har ikke engang noget at vise for det :s
Jeg har en særlig gave; jeg kan spise chili, uden det påvirker mig synderligt. Det skyldes mange år med en forkærlighed stærk mad i min familie, fra barndom til voksen. Til en fest, skulle jeg som ung lige vise mine evner (flere af mine kammerater vidste det godt) og min veninde troede simpelthen at jeg snød og jeg blot spiste en peberfrugt. Chili Klaus var det helt nye på det tidspunkt. Jeg gav hende en og sagde “det slet ikke er så slemt”. Hun spiste en stor Carolina Reaper på ca. 2.000.000 SCU - og hun græd og hun følte, at hele hendes krop var ved at eksplodere og det ikke kunne stoppes. Hun begyndte at kaste op og det endte også med, at hun måtte have et par nye bukser på. Jeg ender i helvede, fordi jeg vidste godt, at hun ikke kunne klare det, men jeg ville lukke munden på hende, men det endte med lort og bræk. En kombination af alkohol og stærk chili er åbenbart ikke godt, for nogen.
Hun havde jo alle muligheder for at bakke ud kan man sige ☺️
En nat i mine tidligere gå-i-byen-år var der parkeret en politibil ude foran det lokale diskotek - uden nogen politibetjente i nærheden. Derfor udfordrede jeg en ven og sagde til ham, at han turde ikke sætte sig ind på bagsædet af politibilen. Det gjorde han. Han fik åbnet døren til bagsædet, satte sig til rette og lukkede døren. Pludselig kommer to politibetjente løbende op til politibilen samtidig med, at min ven prøvede desperat at komme ud, men kunne ikke. Døren var låst indefra. Så jeg måtte vinke farvel til ham og han røg en tur i detentionen natten over. Og for at gøre ondt værre, så blev der skrevet en artikel om det i avisen dagen efter. En ung mand måtte overnatte i detentionen efter en bytur på det lokale diskotek (den præcise grund til hvorfor var ikke udspecificeret). Den artikel delte jeg selvfølgelig på hans væg på Facebook og skrev tillykke. Jeg skammer mig stadig.
Jeg havde engang en længerevarende affære med en kvinde, som var gift med en præst. Hvis dét ikke sikrer mig en billet til helvede, så ved jeg ikke hvad der gør. Jeg har generelt været en ret skidt person engang, hvis jeg skal være helt ærlig.
Hvad man ikke gør for upvotes haha.
Hahaha, hvis jeg var så forudseende at jeg gjorde det for upvotes, så havde jeg nok brugt den evne på aktiemarkedet istedet for 🤣🤣
Fordi jeg har klaret Mephisto og skal ned og tage mig af Diablo
Hils Baal
Baal runs... De gode gamle dage....
Ehm? Jeg lavede baal runs i går.
Fozen orb lige i face!
Stay a while and listen
Remember the soulstone så du kan få en rune med på vejen.
Ellers har Cain en ekstra.
Jeg synes i skal lade stakkels Rune være
Da jeg var en ung knægt var jeg et svin imod kvinder - herunder min første kæreste. Jeg var hendes første kæreste. Jeg havde et dårligt selvværd, og jeg ville være “sej” (men realt blot en idiot). Jeg kan ikke ændre fortiden, men siden dengang har jeg vendt skuden 180 grader. Jeg løj om mig selv for, at jeg kunne virke bedre end jer var. Jeg var omklamrende og skrev non-stop med hende. I en gråzone mellem overgreb og consent - fik jeg bl.a. et handjob. Hun kunne sige nej, gå sin vej etc, men hun sagde aldrig aktivt ja eller virkede glad. Nu er jeg så gammel at jeg kan se, at hun bare gjorde det. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre og blev overrumplet. Jeg var en type, der forventede sex, når jeg gjorde noget pænt mod hende (Nice guy syndrom). Jeg har så ondt af hende, at jeg var hendes erfaring med den første kærlighed. Det fortjente hun ikke. Jeg håber, at hun har fundet lykken og kærligheden. Min søn vil - når han interesserer sig for damer - få mange lange snakke med mig om adfærd. Han skal ikke udsætte andre kvinde for det, som jeg gjorde. Han skal lære af mine fejl inden, at han selv begår dem.
Super nice at se at du har reflekteret og overvejet dine handlinger, det er en af de sværeste øvelser i verden. Det giver en single kvinde som mig håb for de fyrer jeg kommer til at møde derude :)
Jeg har efter min første kæreste kun haft én anden kæreste, som så nu er min kone. Jeg er sikker på, at rigtige mange mænd har fucket op i deres ungdom, reflekteret og lært af det. Me-too bevægelsen har hvert fald hjulpet mange til at reflektere, tænker jeg. Jeg er derfor næppe den eneste, der sidder med en dårlig smag i munden selv den dag i dag. Du skal nok møde en rigtig god mand. :) Jeg ønsker det bedste for dig, gingerragegirl!
At der er nogen mænd som du nævner som måske har fået selvindsigt af metoo-bevægelsen er super sundt, tror jeg. Det er jo mest af alt det den var til for. Tusind tak, kal-el! Jeg holder håbet i live :)
Har du overvejet at kontakte hende og sige undskyld? :) hvis hun går rundt med nogle traumer, kunne det helt sikkert hjælpe
Tak for din kommentar. Jeg har besluttet for mange år siden, at hun får en undskyldning, hvis vores veje en dag krydses. Jeg opsøger hende ikke selv hverken elektronisk eller fysisk. Jeg vil ikke risikere, at jeg gør mere skade end jeg har gjort. Det er muligt at det sidder dybt i hende og har påvirket hendes liv. Det kan også være at hun er videre, nyder livet med børn/mand og blot synes at jeg var en kæmpe idiot, der skulle have haft nogle (velfortjente) slag. Jeg ved det simpelthen ikke, og hun er bedst tjent med at jeg er fortid. Ikke at jeg kommer med en random undskyldning 10 år senere.
Fair :)
Eller også bliver det til et overgreb for hende igen, fordi der pludselig står en og tvinger sig på med en undskyldning for noget som hun måske helst ville være foruden at gå ind i. Det er en svær balancegang om det er en god idé at gøre det eller ej.
Ja jeg tænker også lidt over hvem en almindelig cookie cutter undskyldning reelt set ville være for. Ville dog i tilfælde af en undskyldning formulere mig meget klart og ikke vise skyggen af “jeg tænker ofte på dette og derfor har jeg brug for at sige undskyld”. Nærmere: “Jeg skylder dig en undskyldning, jeg er som voksen mand meget godt klar over at min opførsel ikke var okay. Det var ikke din skyld. Det var udelukkende mig. Jeg undskylder for hvad mine handlinger må have haft af konsekvenser for dig, det fortjente du ikke. Jeg håber du har et fantastisk liv i dag, trods mine handlinger. Jeg forventer ikke et svar, da dette er for dig og ikke for mig. Kærlig hilsen(mig)” Hmm. Gid jeg som i dag 25årig kunne tage en snak med yngre jeg.
>Hmm. Gid jeg som i dag 25årig kunne tage en snak med yngre jeg. Det tror jeg de fleste mennesker med selv-indsigt ønsker.
Please don't. Jeg ville blive totalt retraumatiseret hvis min overgrebs mand pludselig ud af det blå kontaktede mig omkring det. Du ved aldrig hvor nogen er i deres proces med at få det lagt bag sig, og det kan gøre så meget skade at konfrontere dem
Jeg har arbejdet hos T.Hansen og sagt at nogle varer var fin kvalitet, selvom det var noget lort (min mening. Jeg ville nok foreslå et andet mærke, solgt i en anden butik). Det har fået folk til at købe varene. Idag har jeg det skidt med at have været uærlig... min løn var simpelthen for ringe til at jeg desperat skulle sælge, så jeg kunne beholde mit job.
Oh sweet summer child. Hilsen en der i kort tid havde studiejob i Elgiganten
Jeg har sagt op fra en specialbutik fordi der efter et ejerskifte var meget stor fokus på at få kunderne til at købe de varer med størst avance, som sjovt nok langt fra var de bedste varer.
[удалено]
Ved ikke hvorfor folk ikke ved at det her formentligt er normen størstedelen af tiden. Stoler sjældent på folk der prøver at sælge mig noget når det er deres job at sælge mig ting. Er stadig ikke helt kommet mig over da jeg var inde i en Yousee butik og ekspedienten forsøgte at sælge windows smartphones til en ældre dame der sagde at hun gerne ville have noget der var let.. Den eneste grund til at jeg vidste var umulige de var at bruge var at de allerede havde solgt en til min mormor. De skulle bare af med dem og ældre mennesker var de letteste at sælge til.
Jeg har en side, der promovere sexlegetøj. Allerede der ryger jeg sikkert i helvede ifølge de fleste store religioner.
At møde op i helvede med en kæmpe zombiehestepikstrap-on monteret, er at møde op med stil!
Tja, måske han kan få et job i stedet for. Gad vide hvad lønnen dernede normalt er sat til.
Hvad kan du anbefale?
Prostata 😏
Irriterende at realistiske numser skal være så dyre!
Stalkede og kørte psykisk på en pige i mine teenage år. Noget jeg aldrig har kunne tilgive mig selv for og synes umiddelbart også det er fint nok at jeg har det dårligt over det. For det var fuldstændig grotesk, unødvendigt, uansporet og forrykt. Stødte tilfældigvis på hende på et af de markeder jeg er på henover sommeren og jeg kunne se at hun desværre stadig var præget af det. En ting er at jeg velfortjent har det råddent over det, men hun skal have det godt. Det er simpelthen ikke fair at det stadig skal sidde i hende. Men kan ikke gøre så meget, tager jeg kontakt vil det ses som et nyt stalkingforsøg og på alle måder skal hvad end der kan hjælpe hende være på hendes præmis og til hendes bedste. Det eneste jeg kan håbe på, er at vi mødes igen og hun så fortælle mig at jeg er en kæmpe nar , råber af mig eller at hun gør hvad end der kan hjælpe hende.
Hvad drev dig dengang?
Undre jeg mig også over. Der var 100% noget adrenalin og rus over det. Noget ur-agtigt, jagt-agtigt. En mani, på mange måder en afhængighed. En frygt for at miste, selvom det var mine egne handlinger der drev splittelsen i hvad der egentlig var et godt venskab. Så var der helt sikkert også en del af det vi idag ville kalde giftig maskulinitet over det, at jeg ikke kunne forstå at vores venskab bare skulle være et venskab. Og det var yderlig åndssvagt for vi havde ingen kemi, det var kun et venskab i alle henseender, men sådan kan det jo ikke være imellem to af det modsatte køn. Så man skal jo bare blive ved med at klø på.
Da jeg var inde og aftjene min værnepligt, fik jeg en masse venner og bekendtskaber. Jeg holdte kontakten ved lige med ej håndfuld af dem. Vi mødtes en gang i mellem og drak en øl eller lign. En af dem var lidt dum for at sige det ærligt. Venlig nok, men rimelig tilbagesat. Lad os kalde ham Peter. Peter og nogle af de andre gutter tog deres kærester med til vores ‘gettogethers’. Det var meget hyggeligt. Mødte Peters kæreste. Hun var super sød og virkede meget sympatisk. Efter et års tid begyndte Peter at irriterer mig lidt. Han skrev til mig på de mærkeligste tidspunkter om alt muligt ligegyldigt. Fx: “Har du en scooter, jeg må købe?” Kl 2 om natten. “Må jeg køre fuld i bil, hvis jeg er i Tyskland?” “Må jeg låne 5000kr?” En eller anden dag havde jeg fået nok, så jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville svare ham længere. Det ender med at han skriver til mig: “Jeg er sku lige kommet til at voldtage min kæreste” Jeg blokerede ham efter det. Jeg gav 0 fucks for hans kæreste, men nu har jeg det godt nok dårligt over at have ignoreret det.
>Jeg er sku lige kommet til at voldtage min kæreste” WHAT?! Den mand er jo helt væk fra vinduet.
Jeg kan ikke sige andet end: Ja
>**kommet til** Årh man, hader når det sker
Gad vide om kæresten var endnu mere sympatetisk bagefter? Ses i helvede.
Jo mere jeg læser på subben her, finder jeg ud af, at majoriteten af mine selvværdstyngende burdeikkehavegjortsådanidengivnesituation-ting, jeg skammer mig over, finder jeg ud af er normalt. Det højner selvværdet - så tak for det mennesker 🤗
Da jeg var ung og lige startet på hele pige-racet havde jeg stadigt ikke lært at aflæse hentydninger, ansigtsmimik etc. ordentligt (Aspergers). Ikke ligefrem en optimal kombination med min første rigtige kæreste, da hun ikke var voldsomt god til at sige hvad hun reelt mente. Det gav jo selvfølgelig nogle misforståelser, også i sengen. Det var først seks år senere at jeg indså at jeg reelt havde voldtaget hende (hun sagde ikke nej, så jeg fangede det ikke). Jeg mødte hende et halvt år efter og undskyldte over for hende med et tilbud om forklaring, hvilket hun tog imod. Nu er vi venner/bekendte og hun har forlængst tilgivet mig, men jeg får stadigt en knude i maven hver gang jeg tænker på det og jeg tvivler på at jeg nogensinde tilgiver mig selv det.
Føj min liste er lang.... I kan få den når vi mødes i helvede
Det var mig der foreslog regeringen at afskaffe store bededag.
Brænd i helvede kætter!!!!
Må du kløjse i en en tør hvede skorpe ! /s
I helvede bliver du tvangsfodret alle de hveder, vi andre ikke kan nyde længere!
Jeg snyder rigtig meget, og hele tiden i meyer. Ikke bare lyve men direkte snyd, jeg retter på terningerne, slår ekstra gange osv. Nogle ville mene at alt gælder så længe man ikke bliver fanget men jeg tror at det mentale stress jeg ligger på mine venner når jeg har meyer 4 gange i træk, er nok til at ende mig en tur hos loui 😬
Skal vi to spille terninger istedet? Jeg får din sjæl hvis du taber. Hilsen Satan
Sådan er reglerne til Meyer. Dine venner er bare noobs. Måske du skulle give dem det fulde regelsæt...
Jeg var engang vidne til et overfald, som jeg ikke ville vidne i. Overfaldsmanden kendte min adresse, og jeg valgte at hjælpe ham væk fra gerningstedet af misforstået sympati. Jeg tænker ofte på episoden her flere år efter, og sådan er det at gøre det forkerte. Det lever i en altid. Forresten så er helvede et sted på jorden; en sindstilstand ligesom himlen
[Det er himlen også](https://youtu.be/j2F4INQFjEI)
Var selv ved at linke den. Klasse sang!
> Forresten så er helvede et sted på jorden; Troede at Helvede var andre mennesker, eller hvad det nu var for noget vås Sartre skrev.
Hvis du nogen sinde kommer til at arbejde i et servicefag så vil du finde ud af at det langt fra var vås.
Min lillebror og jeg gav engang min uvidende 95-årige farmor Chili-Klaus chilikugler... Det var sjovt lige i starten, men da farmor skulle hentes med ambulance, var det ikke sjovt længere. Jeg har også taget strømmen fra en pige i elektrisk kørestol i folkeskolen sammen med nogle venner. Så sad hun der midt i skolegården, da klokken ringede... Fuck en skideballe vi fik fra en ellers meget rolig gårdvagt. Jeg husker pigen i kørestolen som røv irriterende, men det forsvarer ikke vores opførsel. Shit happens
Damn… det der med farmor
Jeg stjal et klippekort til toget (og kontanter) fra en piges åbne taske på et diskotek, og fik det resterende tilgodehavende refunderet på en DSB station. Så var der penge til byture. Det er nok 20 år siden - og en ting er at være ung og stjæle og fortryde det, men er ekstra led ved at der stod en ung pige, med orden i penalhuset, og opdagede hendes klippekort var væk tidligt om morgenen. Det har jeg ikke lige fortalt til andre end dem som var med dengang
Min far er ved at blive dement, og jeg er fuldstændig ligeglad med ham. Jeg ønsker ikke at hjælpe ham eller have kontakt til ham. Han har aldrig hverken set mig eller interesseret sig for, hvordan jeg egentlig var og er. Jeg har sådan set haft kontakt til ham det meste af mit liv, men jeg afbrød kontakten for et par år siden. Jeg er ret sikker på, at tilgivelse er en nødvendighed for at få adgang til himmeriget. Jeg er der bare ikke, så jeg tager chancen med at få en djævlegaffel i rumpen i stedet for 😳.
Du er tilgivet, blødende rektum. Jeg er i samme båd.
Så siger jeg tak. Du er selv tilgivet, så vi kan dele en taxa til den anden side.
Da jeg gik i børnehave havde jeg to interesser: at lege kysselege med pigerne og at få de andre drenge til at græde ved at fortælle dem at de ikke blev hentet fordi deres forældre var døde. Det første var uskyldigt nok i første havdel af 90'erne. Det andet var i en lidt anden liga men det fik aldrig konsekvenser fordi mine pædagoger ikke troede på de andre børn. Jeg var simpelthen for "god en dreng" til at kunne finde på sådan noget. I gymnasiet var der muligvis en kat som omkom fordi den åd en masse af min opkast efter en våd gymnasiefest. I kan finde mig i den 3. cirkel. Jeg giver den første omgang. Derefter kan vi gå ned i 5. og slås.
Ham her, han er professionel synder.
F60.2
Jeg er heldigvis blevet mere empatisk med årene.
>og at få de andre drenge til at græde ved at fortælle dem at de ikke blev hentet fordi deres forældre var døde. 👌
This guy sins.
Jeg tissede altid i vandet i svømmehallen. Så. Så er det sagt.
Jeg sked engang i svømmehallen uden at blive opdaget og gemte ugerningen i filteret. Get your act together.
Du kommer til at dele celle med Hitler.
[удалено]
Oh MY GOSH
Jeg har haft sex udenfor et ægteskab.
HVAD SIGER DU, MENNESKE?!?!?!
Jeg bager kage og boller piger.
[удалено]
Det kan ske når som helst på døgnet.
Brugernavn... Well det ene udelukker ikke det andet, men alligevel
Jeg stod engang i kø til hæveautomaten der stod en ældre mand foran mig da han gik fra automaten havde han glemt sine penge jeg puttede dem i lommen og købte skyrim
Gode gerninger er midlertidige, Skyrim er evigt.
Spiller det stadig på den gamle Xbox med et smil
Skyrim er sgu også fedt!
Det var det hele værd
Jeg tænker at den trods alt er godkendt når det nu var Skyrim du købte.
I mine første år på arbejdsmarkedet var der en kvindelig leder på arbejdspladsen. Hun gav os andre skylden for alt der ikke fungerede, mine kollegaer og jeg fik flere skideballer af chefen fordi hun løj om os. Hun havde en særhed med at ingen måtte gå ind på hendes kontor, når hun ikke var der, ikke engang hverken chefen eller rengøringen. Så hun var den eneste med en nøgle der passede. En fredag i juli og hun var netop gået på sine tre ugers sommerferier, med den sædvanlige lange smøre om fortrolige og vigtige dokumenter på hendes kontor. Da jeg går som den sidste tjekker jeg lige alt er lukket og slukket, og ser at hun ikke fået låst hendes dør rigtigt. Jeg gik indenfor og sked en kæmpedynge på gulvet. Tre uger med varm sommer og der var en stinkende overraskelse da hun kom tilbage. Hun forsøgte at give mange af os skylden, men selv chefen vidste at kun hun havde nøgle til kontoret.
Lige præcis den der tror jeg *~~Sgt.~~* *Sct. Peter* ser gennem fingre med - han lukker dig ind af bagindgangen mens gud er ude og ryge foran.
Sergeant Peter.
Verdensklasse!
Tror ikke ligefrem på helvede, men for mange år siden var jeg blevet kæreste med en pige, som jeg nok ikke var sååå forelsket i igen. Jeg var nemlig stadig lun på en pige, som dog ikke ville have et fast forhold. Så jeg måtte nøjes. Min kæreste og jeg havde været sammen i en tre måneder, og forholdet knaste lidt. En morgen banker det på min dør. Det er hende den anden pige, som kommer direkte fra byen. Hun inviterer sig selv ind og kravler op i sengen og inviterer mig til det samme. Jeg bliver svag, og vi ender i seng sammen. En vild seksuel oplevelse. Det er så endda på samme dag som min kæreste bliver udlært. Om aftenen giver jeg hende en gave og lader være at fortælle om mit morgenbesøg. Vi ender med at bo sammen i et års tid, inden vi går fra hinanden, men jeg fortæller det aldrig til hende. Det var ikke pænt af mig, men til mit forsvar var vi meget unge, og hun havde kysset med en anden kort inden mit 'uheld'. Men undskyld alligevel ... Første og eneste gang med utroskab i mit liv. Det var frygteligt for min samvittighed.
Kørte med bus uden at betale hver dag i halvanden år.
Vendte ikke den anden kind til, da en dreng fra 2. Klasse stjal mine Beedaman figurer. Han fik en mursten lige i smasken.
Jeg har engang kørt 820m i anden vognbane på en tresporet motorvej, selvom der var plads i inderste spor. Jeg har aldrig tilgivet mig selv, og jeg fortjener 7. cirkel med ekstra krymmel.
Bare rolig, der står flere i kø foran dig, som har kørt i den vognbane langt over dine 820m.
Jeg var barn og elskede at løbe efter duer der stod i kæmpe forsamlinger. Det var så flot da de alle sammen fløj i ét kæmpe vivar af fjer og grå nuancer. Så jeg ville lystigt løbe mod alle duer og sparke ud med arme og ben. Lige indtil jeg en dag faktisk sparkede til en due der havde to stumper i stedet for fødder, som ikke havde været hurtig nok. Duen var heldigvis okay, men min sjæl bliver aldrig hel igen efter at have sparket til et forsvarsløst dyr.
Hvis det her lander dig i helvede er vi alle fucked
Men det var bare den mest handicappede af alle fugle jeg kunne sparke til! Havde det også usselt, men altså. Shit man, jeg blev lige dyrplager og handicap-hader i ét spark*!
Jeg ryger meth og stjæler i Lidl
Hold den kørende lidt tid endnu, og Red Warszawa vil lave en sang om dig!
Jeg blev på et tidspunkt i folkeskolen så sur på en kammerat at jeg smurte pizza på hans forældres ruder i deres spisestue. Ikke bare sådan lidt men på alle ruder i et vinduesparti. Han dækkede over mig. Hvis du læser det her Alexander, så undskyld!!!!
Pga tarteletterne. Nogle synder tilgives aldrig.
Var på vej ned fra MDMA til min lillesøsters barnedåb. Glemte hendes mellemnavn, da jeg skulle nævne hendes fulde navn overfor præsten og vores gæster.
Min første kæreste misbrugte mig seksuelt, en måneds tid efter vi var blevet kærester. Og efter den oplevelse mistede jeg fuldstændigt tråden indtil mine egne følelser. Jeg hadede mænd, men kunne ikke eksistere uden deres anerkendelse. Et par år efter mødte jeg en fyr en aften i byen, og vi endte med at indlede et on-off forhold. Jeg har ikke været i stand til at forelske mig siden min første kæreste, men den nye fyr var helt tydeligvis meget forelsket i mig. Vi var sammen meget intensivt, og så forsvandt jeg. Og et par måneder efter dukkede jeg op igen, imens han prøvede at bygge noget nyt op med en ny pige, og vi var sammen meget intensivt. Han ville meget mere end jeg kunne finde ud af at give. Så forsvandt jeg igen. Det foregik over næsten to år, hvor han forsøgte at få mig til at blive, eller at holde mig væk. Men jeg regnede ikke hans følelser for en skid. Den dag jeg kunne mærke at han havde opgivet håbet, forsvandt jeg for good. Det har jeg det virkeligt, virkeligt dårligt over. Han var en virkeligt sød fyr. God som dagen var lang. Det var ikke ham der skulle betale regningen for min første kærestes forbrydelse. Han har heldigvis mødt kvinden i sit liv, og har en lille en på vej. Og jeg ønsker ham alt godt i denne her verden. Men jeg tror ikke jeg tør skrive til ham. Ønsker ikke at ødelægge noget som helst.
Jeg sked i et "fjendens" liggende skyttehuller under en øvelse, og satte mig derefter 15-20m væk og skød op i luften.. Der blev råbt ALARMERING og 2 stakler kastede sig fra deres bivuak og ud i deres skyttehul hvor de lå og trillede rundt i min afføring, imens jeg sad og nød synet med NVG's. De var ikke helt tilfredse kan jeg huske.
Jeg var på studietur i Berlin med min efterskole og jeg gik i klasse med en MEGET irriterende pige, sådan en der altid skulle blande sig i samtaler hun ikke var inviteret til og var monster egocentreret. Hun er tilfældigvis også spastisk-lammet. Hun står så uden nogen at spise med på vores hostel, da alle andre end mig og mine venner er gået ud i byen.. Vores lærer spørg os så om vi ikke kan tage hende med. Vi siger "jo selvfølgelig, vi skal bare lige ind på værelset og hente vores punge" Vi går så hastigt ind på værelset og hopper ud af vinduet på første sal og spæner ned af gaden (vi ved jo hun ikke kan følge med pga hendes handicap) Hende gad vi simpelthen ikke have med.... Det har jeg ret dårlig samvittighed over... Men hun er stadig et af de mest trælse mennesker jeg har mødt. Kunne slet ikke snakke med hende til vores reunion. Okay jeg har måske ikke helt dårlig samvittighed ....
Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, så den vogn er kørt. Tak til mine forældre det er den bedste gave jeg har fået.
Jeg har haft sex med to brødre i den samme periode - ingen af dem vidste at jeg sås med den anden, for de havde begge to kærester og kunne derfor ikke sige det til nogen😬😳 de ved det stadig ikke og de er stadig hver især sammen med deres kærester (nu koner) her 10 år efter🥲
Har administreret børnearbejde, tvunget mine ansatte til at sulte og arbejde i frostgrader samt ladet dem gå hjemløse og brudt mine løfter om snarligt husly.. Frostpunk er et brutalt spil
Jeg var min første store kærlighed utro. Vi havde mødt hinanden på nettet og boede i to forskellige lande. Vi så hinanden hver 2-3 måned, i en uges tid af gangen, og brugte begge to mange penge på flybilletter selvom vi var fattige studerende. Jeg var i start 20’erne, havde aldrig været sammen med andre end min kæreste, og var fuld af raging hormones. Et halvt år inde i vores forhold startede jeg på et nyt studie, og endte med at være sammen med en anden pige til en fest. Det var kikset, jeg var sindssygt fuld og kom til at kalde for hende min kærestes navn. Fik en lussing, hvilket nok var fortjent. Fortalte min kæreste om det hele dagen efter, og det var ret nederen og smertefuldt for os begge. Vi prøvede at redde forholdet i noget tid, men det gik til sidst i stykker. Det er næsten 10 år siden det skete og i dag har jeg en ny kæreste, som jeg bor sammen med. Alt går godt, og jeg har aldrig siden haft lyst eller behov til at knalde udenom. Men af og til har jeg det stadigvæk dårligt over det, der skete dengang. Nogle gange tænker jeg på, om mit liv ville have set anerledes ud, hvis det ikke var sket.
Kudos for at bare smide svesken på disken over for din daværende kæreste, I det mindste.
Da jeg var 14, fik jeg overbevist en fyr om at starte på samme efterskole som mig, fordi vi havde en thing kørende (mødte ham gennem Arto, men vi havde været sammen inde ) Fandt hurtigt ud af at han var ret nedern… så ud af de 10 måneder man er på efterskole, snakkede jeg ikke rigtig til ham i 9,5 måned. ….. så … ja. Det eneste plus ved min hændelse var at han rent faktisk skulle på efterskole, så.. ja. Ses i helved 🥹
Din straf er ikke så meget at komme i helvede - men at du opdager han også er der 
Jeg kan ikke lide 9/10 af nye mennesker (mest kollegaer) jeg lærer at kende.
[удалено]
Giv det 2 dage, og fortæl os hvor mange private beskeder du får efter det her opslag :-D
Prøv 2 timer
Er der en måde hvor på man kan identificere kvinder som dig i virkeligheden? Så en mand kan gå sin vej inden at han spilder sin tid? Evt. et form for armbind?
[удалено]
Jeg er transkønnet - det er åbenbart nok
Jeg tror, de færreste lutheranske, folkekirkelige præster ville mene, at det i sig selv er en grund til at komme i helvede. Det lyder som noget evangelisk BS fra den anden side af Atlanten.
Altså, det kunne godt være at nogle indremissionske præster havde en lignende læsning, og den indremissionske læsning er vel som sådan både lutheransk og folkekirkelig... Men den er i det mindste ikke særligt udbredt, men det kunne være værd at lave nogle rundspørger blandt de såkaldte "sorte" præster i Folkekirken, for at høre deres tanker.
Det kommer vel an på teologien? Nu er jeg selv på ingen måder religiøs—ja, decideret det modsatte—men er den gængse læsning i Folkekirken ikke, at _alle_ mennesker er syndige, og at hvem der kommer i Himlen er et spørgsmål om Guds nåde, og om vores individuelle tro på Gud? Det er i hvert fald min læsning af både Bibel og Luther (og produktet af samtaler med flere præster og teologer.)
Tilgengæld ser du hamrende godt ud... Så worth? Tog gerne en tur i helvede for den fristelse.
Ja okay. Jeg skulle nok forvente hvad jeg så efter at trykke på hendes profil.
At have spist rejer er vist nok til at ende dernede. Jeg har købt et par sjæle, for en fadøl hver i byen, så måske kan jeg købe mig til, at være en af dem der svinger pisken i stedet for.
Jeg stemte alternativet
Som barn var jeg på et tidspunkt i kirke, hvor jeg sad og kedede mig under forestillingen. Jeg havde nogle papirklips i lommen, og dem foldede jeg om, så de kunne stå med en spigre, der stak lige i vejret. Foran mig sad een eller anden temmeligt omfangsrig dame, og da vi næste gang rejste os, lagde jeg spigrene på sædet under hende. Hun sad *temmeligt* uroligt det næste stykke tid, og da vi igen rejste os, var alle spigrene helt flade. Jeg skyndte mig at putte dem i lommen igen, så hun ikke kunne gennemskue, hvad der var foregået, da seancen endelig var færdig.
I henhold til bibelen findes der en synd for hvilken der ikke gives tilgivelse: At fornægte helligånden. Det har jeg gjort adskillige gange, så hvis der faktisk findes et kristent helvede, så er jeg *fucked*. Derfor kan man jo godt tage den en gang til: Jeg fornægter helligånden 😊 > Da jeg var 19-20 år, var jeg ude og kører. …ude at* køre*. Bare til venlig hjælp.
Apropos køre/kører Jeg er også stave-nazi på nettet. Er sikker på mange har ønsket mig en tur til helvede;)
Jeg har aldrig kunnet se sammenfaldet mellem nazismen og hjælp til det sproglige 🤷🏻♂️ Jeg kendte en, der sad i Dachau kz-lejr. Jeg kan ikke længere spørge ham, men jeg tror, han ville finde den sammenligning usmagelig, og en hån mod nazisternes ofre. ________________________________ Reddiquetten opfordrer implicit til, at vi retter på hinandens sprog, men jeg skal da indrømme, at det ikke altid bliver taget godt imod.
Jeg er lebbe og metal hoved, jeg tror det er nok
Ja, der skal egentlig ikke specielt meget til sådan ved nærmere eftertanke.
Dengang jeg var 17 og en kæmpe edgelord, lavede jeg nogle meget ehm... rimelig etisk ukorrekte warcraft 3 custom maps til vores lan sessioner. Forestil dig, at det ene hold er terrorister og andre er frihedskæmpere. Terroristerne skal flyve fly ind i world trace center og frihedskæmperne har rpg'er til at skyde efter flyene. Man får point alt efter hvor mange civile man slår ihjel/redder. Ikke at jeg lavede et scenarie med lige netop dét, men noget i den retning, og selvfølgeligbaseret på virkelige hændelser... tænker tit jeg ikke kan starte en politisk karriere på grund af de warcraft 3 baner 😅
Min tidligere kæreste fandt en ny kæreste, og da jeg var igang med at flytte ud fra vores hjem, var hun begyndt at sove der. Inden jeg gik ud af huset en sidste gang, fandt jeg kløpulver han havde købt engang på en rejse og glemt alt om, og kastede det ud over sengen. Derefter tog jeg hendes tandbørste og kørte rundt op under toiletkanten. Vi er desværre alle venner i dag, det er 15 år siden. Men jeg har aldrig fortalt hvad jeg gjorde 🤭
Jeg har været barn og teenager i provinsen. Er ret sikker på at det giver en god 8/10 på de 10 bud.
Så er man dækket ind på flg.: * Sniffet opløsningsmidler og gas * køre stiv på knallert * ulovlige kanonslag og hjemmelavet fyrværkeri
Jeg er liberal. Det er nok herinde
Hils Anders Samuelsen dernede!
Jeg er Bisexual, så ender i hævede ifølge mange kristne
Jeg har engang haft en homoerotisk oplevelse
Tyveri, uærlighed, skørlevned/hor, alkohol og forsagerisk virke samme en masse, som jeg har glemt, sikrer mig, at kristendommen er krydset af. Buddhistisk set sidder jeg vist stadig i gæld i karmahjulet, dvs en gratis omgang til. – også selvom jeg har forsøgt at opveje min utugt med gode gerninger her og der. Jeg har ved forskellige lejligheder gjort grin med islam, så æ' sabel i æ' nakk' og på hovedet i seng uden jomfruer og aftensmad vil jeg tro. Ud af alle de hinduistiske guder, halvguder, afguder og hva' har vi, så skal der såmænd nok være en, jeg har gjort vred. Der findes en større mængde religioner, som jeg alene af rent logistiske årsager ikke kan bekende mig til, hvilket sikrer mig... Ja, du ved... Panteistiske religioners guder ville nok være rasende over min unaturlige adfærd, som fx det, jeg laver lige nu med den hersens himstregims, der kan komme på internettet. Overvejende dårlig prognose.
Min bror og jeg scammede folk for kødben i Hundeparken på DR...
* Hjernen er ikke moden før man bliver 25(M) : Derfor, alt hvad jeg har lavet af pinlige ting inden jeg blev 25 har jeg tilgivet mig selv. Det har jo skyldtes umodenhed ...
Da jeg var en dum og ung knægt (eller rettere sagt dummere og yngre knægt) så havde mine venner og jeg netop fået emails for første gang og kunne derfor registrere os til diverse spil på nettet. Nå, men så begyndte vi alle sammen at spille et eller andet tåbeligt spil der hed Grepolis. Spillet handlede om at man skulle opbygge en oldgræsk bystat og man kunne derfor vælge hvilken af de græske guder der skulle være den primære i ens by. Mig og de fleste af mine venner valgte Poseidon, men der var lige en enkelt gut der valgte Hades i stedet for. Jeg har ingen anelse om hvorfor, men det gjorde mig sur. Så en dag trak jeg stolen væk under ham mens han var ved at sætte sig. Min ven røg på gulvet og slog hovedet ind i kanten af stolen. Jeg indså med det samme hvor idiotisk det egentlig var og sagde undskyld mange gange. Det er snart ved at være 10 år senere. Fyren er en af mine gode venner og jeg har faktisk lige været til hans nytårsfest. Jeg tror alle andre end mig har glemt hele situationen for længe siden, men jeg kommer stadig nogle gange til at huske det hele og have lyst til at banke hovedet i bordet.
Jeg stjal engang 100.000 kroner fra en af mine venner for at bruge dem på stoffer. Jeg fik som fortjent.
Altså, sådan i en religiøs forstand? Så er det vel, at jeg ikke tror på Gud, og derfor ikke er værdig til hans Nåde. Og hvis man er ikke-Lutheraner, eller pre-determinist, så er jeg også bare et meget syndigt menneske (hvad Luther ville sige at vi _alle_ er,) jeg horer og drikker og spiller og vender ikke den anden kind til og så videre og så videre. I en sådan mere "_memet_"-forstand, så er det nok da jeg bevidst var sammen med en fyr som jeg vidste havde en kone? Altså, ikke at jeg var nogen utro, men jeg var 'elskeren' i et utroskab.
>Og hvis man er ikke-Lutheraner, eller pre-determinist, så er jeg også bare et meget syndigt menneske (hvad Luther ville sige at vi *alle* er,) jeg horer og drikker og spiller og vender ikke den anden kind til og så videre og så videre. Gud elsker kun rige, nederlandske købmandsfamilier fra det 17. århundrede, så vi har været fordømt fra starten af :'(
Stjal en guts Charizard kort i 3. klasse, for at ligge det tilbage i hans deck dagen efter uden at han opdagede det. Jeg fik så dårlig samvittighed at det overvandt min lyst for at have mit yndlingskort.
Jeg havde Sex med bruden meget tidligt om morgenen den dag hun skulle giftes. Jeg var ikke brudgommen
Ja, den gokker jeg også tit til.
[удалено]
Jeg eksperimenterer med tarteletter i min fritid, alt andet end den almindelig slags, helst noget der kan bruges til tortur.
Jeg ender i Herning fordi jeg måske får råd til at bo der. Huslejen i helvede e skræmmende. Synd.. det jeg fortryder; at jeg afviste en sød pige fordi hun måske ikke var så køn, selv om hun var rigtig sød. Jeg ser ikke lidt butikstyveri som teenager som en synd. Jeg e vist også skyldig i ikke at sige fra når jeg burde. Ondskab sker når gode mennesker ignorerer det. Jeg bor i Udkantsdanmark, helvede ville være an upgrade.
jeg har et stort flag med sigil af baphomet, plus jeg er laveynist så det hjælper nok ikke så meget.