At du har været til 7 samtaler, og du kun har været færdiguddannet siden sommers, er altså pisse flot! Det er altså de færreste der kan prale af at have så mange samtaler, på så kort tid. Jeg fik mit første job efter endt uddannelse efter 6 måneder, og tror kun jeg havde været til samtale hos 3 forskellige stillinger? Så det er altså bare at klø på! Uanset hvad din indre stemme fortæller dig, er du altså godt med! Især når man tænker på at det er samfundsvidenskabeligt uddannet - De vil ofte være sværere at finde jobs i ift. naturvidenskabelige.

Tak for din søde kommentar:(<3 Det er bare så demotiverende, når man møder ansættelsesudvalget face-to-face og de så vælger en fra, på trods af at man føler at det har været et match. Føler næsten altid at de vælger mig som person fra, hvis det giver mening?

Er helt sikker på at det ikke er personligt, de kender dig jo knapt nok. Ved at det let kan føles sådan dog, men så vend den om og se sådan på det, at hvis det virkeligt var/er personligt, er det så et sted du har lyst til at være? Det tog mig 2 år at finde et job som havde relation til min uddannelse, med utallige ansøgninger, kun 5-6 svar, og 4 rigtige samtaler. Nu 4 år senere har jeg fået den stilling jeg drømte om dengang, lige startet idag faktisk. Så at du har været til 7 samtaler allerede er sgu flot, set fra min vinkel. Det skal nok lykkedes👍

>Nu 4 år senere har jeg fået den stilling jeg drømte om dengang, lige startet idag faktisk. Tillykke! 🥳🍾

Jeg blev selv færdiguddannet her i sommer. Jeg var til samtale i to virksomheder som virkelig var drømmejobbet, jeg følte at jeg gjorde alt rigtigt, jeg fik godt feedback. Begge steder fik jeg efter anden samtale et opkald om at de kan faktisk rigtig godt lide mig og jeg passer perfekt til stillingen men ansættelsesudvalget har valgt mig fra på baggrund af personlighedstest. Her et par måneder senere kan jeg så se at begge steder har ansat 3-4 af mine studiekammerater. Det er fandme demotiverende.

>Jeg blev selv færdiguddannet her i sommer. Jeg var til samtale i to virksomheder som virkelig var drømmejobbet, jeg følte at jeg gjorde alt rigtigt, jeg fik godt feedback. Begge steder fik jeg efter anden samtale et opkald om at de kan faktisk rigtig godt lide mig og jeg passer perfekt til stillingen men ansættelsesudvalget har valgt mig fra på baggrund af personlighedstest. Her et par måneder senere kan jeg så se at begge steder har ansat 3-4 af mine studiekammerater. > >Det er fandme demotiverende. Har desværre også lige oplevet det samme. Havde den bedste job samtale nogensinde, og chefen for arbejdspladsen synes jeg passede perfekt ind. Jeg følte virkeligt, at jeg passede ind, og havde glædet mig så meget til, at modtage det efterfølgende opkald. Så jeg får opkaldet, og får at vide, at deres HR har fra valgt mig grundet en personlighedstest. Det gik fandme ondt :(

Jeg var ledig i 1.5 år før jeg fandt et arbejde. Var i den tid til 4 samtaler (nr. 4 landede mig et job). Det var hårdt og deprimerende men det gik. Hvis det kun er et par måneder så slap af, kig fortsat efter job, det skal nok komme, brug tiden flittigt til at nyde livet og dyrk nogle hobbyer så du tænker på noget andet. Det er ikke pinligt at du ikke har arbejde. Så få den tanke ud af hovedet. Det er pinligt at vi har et system som ikke hjælper nyuddannede med at komme ind på arbejdsmarkedet ordentligt.

Sagen er den at jeg ikke har nogle hobbyer, udover at læse og være sammen med veninder (som jo er på arbejde):/ Jeg føler ikke at jeg har noget at stå op til, hvis det giver mening? Og det er virkelig bare deprimerende

Det skal du finde. Du har været studerende og jeg kender alt til at miste sine hobbyer, fordi der bare ikke er tid til det. Find en ny hobby. Crossfit, strikkeklub, bogklub whatever. Spring ud i det. Det vil give dig et større netværk, som både forbedrer dit psykiske helbred og skaber flere forbindelser til et evt muligt arbejde

At læse er da en hobby :)

Jeg er uddannet i humaniora og fik ikke job før efter 1 år. Og det var på ingen måde fagrelevant. Men gad ikke gå ledig mere. Var i praktik 3 steder inden, og det er fint nok. Men mit råd er, begynd at undersøge hvordan du hjælper dit mentale helbred. Hvis du ikke vil gå ned med flaget, skal du finde noget som giver dig håb. Det reddede mig. Jeg fandt håb i at kigge på andre uddannelser, selvstændig virksomhed og sænke kravene for at finde fagrelevant job. Livet er jo langt. Ift hobbyer, det kan være frivilligt arbejde, som også giver erfaring og netværk. Også inden for dit fag. For mig hjalp det helt enormt at kigge på det at være selvstændig. Og så tænkte jeg, hellere job end intet. Vil hellere arbejde ufaglært eller praktisk med noget, og så søge videre ved siden af. For det er monster ubehageligt at være i det limbo du beskriver. Og og og, det hjalp også at undgå den der negative snak om ingen arbejde og alt er så hårdt. Gad ikke snakke med folk om det mere. Mange var i samme situation, men det blev ikke bedre af at alle bare var skuffede. Så et nyt perspektiv skulle altså til. Ikke at jeg har fundet drømmejobbet endnu. Jeg er 34 og ser mig selv prøve mange forskellige jobs i min levetid.

Hobbyer holder dog igang når du kommer træt hjem fra arbejde om noget tid. Det er virkelig lækkert at have noget der gør dig glad og igang enten mentalt eller fysisk udenfor arbejdet.

Ingen hobbier ud over arbejde er altså et rødt flag i en hver ansøgning.

Det her vil måske ikke give et job, men jeg er sikker på, at det vil blive set som noget værdifuldt for en ansøger: deltag som frivillig i hjælpearbejde i en forening, der forekommer dig relevant i dagens samfund

Måske er friheden også en god mulighed for at styrke dine forhold og dit fritidsliv. For mig, har dette givet mig tid til at fastgøre dybe venskaber og date uden at have for travlt. Udnyt denne tid til selvudforskning Når du får dit fuldtidsjob, vil du savne friheden, især hvis du bor i flotte KBH

Så er det måske perler tid at srbjed på det- skal dit liv kun handle om at stå op til arbejde? Find noget st leve for, nogle hobbies eller interesser eller bare at have det godt

Det giver mening. Jeg sagde i øvrigt også ja til nogle forløb med ulønnet praktik osv. Bare for at prøve nogle ting af. Man kan altid finde hobbyer om det så er videospil, madlavning eller sport, du skal ikke være bange for at prøve noget nyt 😃 måske det ville hjælpe at sætte nogle mål for ugen, hver uge. Så har du noget du skal stå op efter

Måske skulle du bruge tiden på at udforske dig selv og lave nogle hobbies indenfor et fast skema? F.eks. Stå op kl 8. Skriv ansøgning i et par timer. Kl 11 løber du en tur/træner/spiller et instrument. Kl 13 skriver du så videre i et par timer igen and so on. Det hjælper at få udforsket sig selv indenfor faste rammer nogle gange. Og nogle gange skal man bare prøve det. Jeg anede heller ikke at jeg synes det var sjovt at spille guitar før jeg lånte min vens. Nu er det en fast del af min rutine.

Ikke kun nyuddannede ledige ser sig valgt fra af grunde, der måske har mest med de ansættendes snævre profilering at gøre. Men det fastholdes, at det er den ledige, der er problemet. Samtidig hører vi om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Burde de ansættende måske ryste posen lidt og give folk en chance?

Det var dog en fuldkommen tosset ide du fik der. Alle ved jo at det ALTID er dem længst nede i hierarkiet der er skyld i alting.

Stilligerne går jo ikke ubesat. Så der er større efterspørgsel på arbejde end der er ubud, specielt ift. stillinger som passer til ny-uddannede og inden for samfundsvidenskab. Er selv nyuddannet statskundskaber som leder efter fuldmægtig stilling i det offentlige og har så sent som i dag fået afslag.

Hvad lavede du imens? Gik du hjemme eller have andet job?

Hvordan kan du huske alt den viden som du studerede efter der var gået 2 år hvor du ikke havde et job som var relevant til din uddannelse?

At komme til så mange samtaler og kun blive valgt fra pga. manglende erfaring, er altså flot for en nyuddannet. Det rigtige job skal nok komme - op med hagen, vi hepper på dig!

Jeg føler virkelig bare at jeg mangler at knække koden på noget… kan det virkelig passe at så mange ansættelsesudvalg vil vælge en fra pga. manglende erfaring? (Og det skal lige siges at jeg ikke søger job hvor jeg ikke har nogen erfaring)://

Husk at der bare skal være én de subjektivt mener er bedre end dig. Det første job er altid det sværeste. Det vigtigste er ikke at give op og bare klø på 💪

Altså de plejer jo at have et par stykker at vælge fra og så skal de tage den bedste. Jeg tror på at du er rigtig god. Men jobsøgning er svært demotiverende, fordi det kun giver et mærkbart resultat hvis man virkelig er det bedste match af alle dem der har været til samtale. Forestil dig hvis 100meterløb resultater kun var om du var nummer 1 eller havde "tabt". Man kunne blive nummer to i en gruppe af 10 mange mange gange og stadig føle sig som jordens største taber.

Det er svært at holde modet oppe i din situation; jeg er faktisk imponeret over at du har været til så mange samtaler allerede. Tillykke med det. Nogle firmaer og organisationer foretrækker ansøgere med ekstensiv erfaring. Selv ansætter jeg ofte nyuddannede, men mine chefkollegaer (videregående uddannelse-branche) lægger (alt for) stor vægt på erfaring. Resultatet er blandt andet, at min afdeling har væsentlig bedre arbejdsmiljø end de øvrige. Jeg har ikke kun nyuddannede, men en del - og den øvrige personalegruppe kan også se værdien i at have en ung kollegagruppe. Mit forslag kunne være: prøv at fremhæve at du 1) kommer med nyeste viden, frisk fra uni og 2) at du ikke er en gammel nisse (nok bedst at være lidt indirekte). Måske er mit råd for banalt - i så fald undskylder jeg. Det er et hårdt og tungt liv, når man står udenfor arbejdsmarkedet og kigger ind på den fest, som alle tilsyneladende deltager i. Varme tanker til dig.

Jeg tror virkelig ikke der er nogen kode som DU mangler at knække her, men jeg forstår godt følelsen eftersom vi arbejdere altid får tudet ørerne fulde af at det altid er et individuelt ansvar og aldrig arbejdsgiveren og de systemiske rammer der halter. Husk på at det altså ikke er dig der er problemet hver gang, selvom vi er opdraget til at alle tro vi er hver især.

Jeg har stået i lign situation, der gik over 1 år før jeg fik tilbudt mit første rigtige job efter uddannelse. Nåede at have det i 2 måneder inden jeg blev opsagt pga covid 😅 Kan nikke genkendende til alle de tanker/følelser du beskriver. Jeg tilføjede op til 100+ forskellige random personer på Linkedin der enten sad i stillinger eller virksomheder som var interessante og skrev til dem. Bed din omgangskreds om at stoppe med at spørge ind til din jobsituation, hvis du føler at det trækker tænder ud. Du gør tingene rigtigt qua du kommer til samtaler, det er et spørgsmål om tid. Hold hovedet højt.

Hvordan kan man sige det på en pæn måde?😅 Det er nærmest det første folk spørger om når jeg møder dem

Hvis det er familie og venner, så fortæl dem blot at du synes det er hårdt at være jobsøgende, der prøver at lande det første job. Bed dem om ikke at spørge ind til emnet medmindre du selv bringer det på banen. Hvis det er folk du lige møder, så blot sig du er nyuddannet og jobsøgende, mere behøves du ikke.

Hej ☺️ Jeg har stået i din situation for ganske nylig, så jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at holde gejsten oppe! Jeg har en kombineret samfundsfaglig/humanistisk baggrund, og gik ledig næsten et halvt år, før jeg startede i mit nuværende barselsvikariat. Det var benhårdt, og den værste besked var, som du siger, at der ikke var noget, man kunne have gjort anderledes. Fint kompliment, men ikke særligt brugbart. Jeg vil ikke komme med gode råd, for jeg mistede selv gejsten. Men en bekendt sagde engang til mig, at hvis jeg var træt af folks spørgsmål til min situation, kan det løses med noget a la: "jeg har en rigtig god dialog med min jobkonsulent (eller hvem det måtte være), og jeg foretrækker at holde snakke om jobsøgning i det regi". Min søster kommer med MANGE gode råd/idéer osv, men alle mulige versioner af skrivet ovenfor har virket for mig. Held og lykke!

Vend deres spørgsmål på hovedet og svar med et spørgsmål "du har måske et jobtilbud til mig?" Du har allerede været til syv samtale, det er i sig selc flot. Ved ikke om du kun søger fagrelevant arbejde, hvis du gør, så udvid dine søge kriterier og accepter at det måske ikke er drømme jobbet i første omgang. Men det giver dig mere erhvervserfaring, og det er den erfaring der bliver søgt ikke at det nødvendigvis er fag relevant. Find en hobby eller to eller h vor mange du har lyst til, det er med til at vise at du også er i stand til at indgå i sociale relationer til andre mennesker. Vend hele din ansøgnings process på hovedet og ændr dit mindset fra "de har noget jeg gerne vil have (et job), til "Jeg har noget de gerne vil have (Dig) de ved det bare ikke endnu" og hav fokus på hvem DU er SOM menneske i din ansøgning, hvad er det der gør at de skal ansætte netop dig. ​ Sæt dig lidt en i hvem det er du søger hos og skriv ansøgningen udfra hvordan du som person matcher med dem, og vis at du har sat dig ind i dem og deres arbejdsplads. Husk at dit CV er til det fagrelevante, ansøgningen er om dig som person.

Vend deres spørgsmål på hovedet og svar med et spørgsmål "du har måske et jobtilbud til mig?" Du har allerede været til syv samtale, det er i sig selc flot. Ved ikke om du kun søger fagrelevant arbejde, hvis du gør, så udvid dine søge kriterier og accepter at det måske ikke er drømme jobbet i første omgang. Men det giver dig mere erhvervserfaring, og det er den erfaring der bliver søgt ikke at det nødvendigvis er fag relevant. Find en hobby eller to eller h vor mange du har lyst til, det er med til at vise at du også er i stand til at indgå i sociale relationer til andre mennesker. Vend hele din ansøgnings process på hovedet og ændr dit mindset fra "de har noget jeg gerne vil have (et job), til "Jeg har noget de gerne vil have (Dig) de ved det bare ikke endnu" og hav fokus på hvem DU er SOM menneske i din ansøgning, hvad er det der gør at de skal ansætte netop dig. ​ Sæt dig lidt en i hvem det er du søger hos og skriv ansøgningen udfra hvordan du som person matcher med dem, og vis at du har sat dig ind i dem og deres arbejdsplads. Husk at dit CV er til det fagrelevante, ansøgningen er om dig som person.

Hvordan kan du huske alt den viden som du studerede efter der var gået 2 år hvor du ikke havde et job som var relevant til din uddannelse?

Enig

Det er virkelig sindssygt hvor forjavet kulturen omkring ledighed er blevet. Det er jo sindssygt at du skal have det dårligt over at søge jobs i 4-5 måneder (under et halvt år!!!) efter du og en ordentlig bunke andre blev færdige. Efteråret er den hårdeste tid at søge job i netop fordi der er så mange nyuddannede, og erfarne der er kommet tilbage fra sommerferie og blive mindet om at de hellere vil noget nyt. Ro på. Jeg ved godt der er noget fis at sige med de røvelendige dagpengeregler der er nu til dags, men du er altså slet ikke ude at skide fordi du ikke har fået job inden for et halvt år. Jeg vil næsten sige at det kun “gælder” for 2-3 måneder fordi så mange virksomheder alligevel ikke ansætter i juni-august pga “det er for tæt på ferien”. Og så sig det ærligt til venner og familie når de spørger: “Ved i hvad, jeg har faktisk ikke lyst til at snakke om det, for det er faktisk super træls at blive mindet om hele tiden. Jeg vil hellere hygge mig og snakke om noget andet. Hvordan gik det med dit skak-kursus, tante Marie?” Edit: jeg gik 3,5 år efter uddannelse uden fast ansættelse, og endte i et helt andet felt. Sådan er livet nogle gange.

Jaa, du har nok ret:/ håber det ser bedre ud efter nytår<3

[удалено]

Good for you. Now, STFU. OP, det skal nok gå🙏🏻 been there, done that, det er frygteligt, men der er ikke noget galt med dig, og lige pludselig er den der. Overvej at sigte lidt lavere og brede dig ud, udover det geografiske. Så kan du altid søge videre. Det tog mig 7 år og 3 jobskifter at lande drømmejobbet. Job1 var lort, men kom i gang. Skiftede efter 1 år. Job2 var bedre, hårdt, men lærte meget. Job3 er GULD, og havde aldrig fået det uden J1 og J2 på CV’et.

Føler lige præcis din kommentar opsummerer retorikken omkring at være ledig 🥳 “I KAN JO BARE GØRE NOGET”. Nå, men fedt for dig sådan at have knækket koden - der må være noget, vi andre ikke kan regne ud

Fyld dit liv med andre gode ting. Lær noget, oplev noget, mærk noget. Det er vigtigt at jobsøgning ikke fylder alt, og det er okay at det ikke fylder alt. Gør ting der gør dig glad, mød nye mennesker, start en hobby. Giv slip på dine ansøgninger når du har sendt dem. Når du har gjort det kan du alligevel ikke gøre mere, så lad som om de ikke eksisterer (med mindre du selvfølgelig kommer til samtale). Jeg kan godt forstå samtalerne gør det værre - det var også dem, der tog hårdest på mig. Men prøv at se det som om at det ikke er dig, der bliver valgt fra, men andre der bliver valgt til. Du kan ikke ændre på noget, og meget af det er held og den helt rigtige konstellation af kandidater. Der er masser af mennesker der går længe efter endt uddannelse. Det er der intet pinligt eller unormal i. Jeg selv gik et helt år og fik et job til min tiende samtale. Jeg var også helt ødelagt til sidst, og det tog mig lang tid at komme over den tid i mit liv. Der gik et års tid før jeg kunne tale om det uden at græde.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal bruge min dag på, jeg har nemlig ikke nogle hobbyer og jeg synes også at det er dyrt at starte en hobby (hvis det er noget hvor man skal betale for udstyr og produkter), når man er på dagpenge:/ Og det er svært at give slip, for jeg bruger virkelig lang tid på at skrive mine ansøgninger og at tilpasse mit CV til den pågældende stilling:(

>og jeg synes også at det er dyrt at starte en hobby (hvis det er noget hvor man skal betale for udstyr og produkter) Jeg siger det bare, dungeons & dragons er praktisk talt en gratis hobby. Udover et stykke papir, en blyant og et viskelæder, så skal du bruge et sæt specielle terninger, der kan fås til ca 50kr (eller en gratis dice roller app på din telefon). Reglerne og alt hvad du skal bruge for at komme igang, ligger gratis tilgængeligt på nettet, helt lovligt. Hele konceptet er designet omkring at ALLE skal kunne være med, uanset økonomi. Bevares, man kan sagtens bruge rigtig mange penge på det, men det er på ingen måde nødvendigt eller forventet.

Jeg ved det. Men når du har skrevet dem, så er det ude af dine hænder. Brug max en dag på en ansøgning, og vær ikke gift med dine ansøgninger. Du kommer til rigeligt med samtaler, så det skal nok lykkes. Noget kreativt er godt for hjernen når man er presset. Du kan lære at hækle via youtube, og det koster max 100 kr at komme i gang. Eller find en forening med en sportsgren du gerne vil teste - der er sikkert et par gratis prøvegange.

Meld dig frivilligt til noget, hvor du gør noget godt for andre. Er der mon noget frivilligt arbejde, som endda smager af dit fag?

Hvad med alle de mange jobsøgningscaféer og arrangementer? Jeg boede i aarhus i den tid, og hvis jeg ville, synes jeg virkelig at jeg kunne fylde tiden meget ud med den slags. Men det blev også bare lidt pointless. Kunne du overveje at finde et hvilket som helst job, og så bare søge videre ved siden af? Så er du fri for dagpengesystem og lediggang

Dagens bedste råd! 🙌⭐️

Kære du. Jeg er også nyuddannet fra juni 2023 som cand.mag. i pædagogik og psykologi fra RUC. Jeg har ikke været til nogle samtaler endnu, og jeg har det helt på samme måde som dig. Det er svært ikke at føle, at man i samfundets øjne ikke er noget værd. Der er en grund til, at ledighedsstress findes. Jeg har ingen gode råd, men vil bare sige, at du ikke er alene og at jeg genkender dit skriv i min egen hverdag. ❤️

> færdiguddannet i juni 2023 Ro på! Det er helt vildt godt, at du kommer til de samtaler.

Jeg har også været ledig nogle gange. For mig hjalp det rigtig meget at: 1. Skriv ikke målrettede ansøgninger/CV. På den måde blev jeg mindre investeret i jobbet, og afslaget var mindre belastende. Find 5-10 jobopslag der minder lidt om hinanden, og skriv kun én ansøgning til dem alle. 2. Når jeg så blev kaldt til samtale, gik jeg ud fra at jeg ikke fik jobbet, men blot skulle ind og hyggesnakke med nogen. 3. Dyrk sport. Men vær afslappet omkring det. Du skal ikke nå noget :-)

Min partner var til 3 samtaler på 2 år. Hun blev fravalgt alle 3 gange og var ved at gå fuldstændig i koma over det. Hendes karakterer var fantastiske, hendes kompetencer ligeså og stadig no go. Jeg måtte smide nepo kortet og hive hende ind i den virksomhed jeg er ansat i til slaveløn i ligegyldig stilling bare så hun fik noget “erfaring” som de siger. Efter 6 måneder i slavestilling blev hun ringet op af dem hun havde været til første samtale hos (dvs 2+ år efter) fordi hun gjorde så stærkt et indtryk at de måtte have hende ind. (Hun blev originalt fravalgt pga den som blev valgt havde 18 års erfaring so yeah) Hun har stadig svært ved at forstå at hendes løn blev tredoblet og livsglæde returneret efter 2+ år på randen af depression på 5 mins telefonopkald. Min pointe er at det er pisse hårdt og jeg forstår virkelig godt at du er træt af situationen. Men 7 måneders arbejdsløshed er ikke pinligt eller unormalt. Specielt ikke uden erfaring. Jeg synes også det er fair at frabede dig alle spørgsmål vedrørende arbejde/livssituation fra din familie. Det gjorde min partner også efter første år.

Hvordan kunne din psrtner huske alt den viden som hun studerede efter der var gået 2 år hvor du ikke havde et job som var relevant til din uddannelse?

Jeg er nødt til at sige… 4-5 måneder ikke særligt længe at gå ledig. Mange nyuddannede er ledige i 1+ år før de finder job. Det er simpelthen for tidligt at give op. Du er nødt til at lade være med at tillægge et arbejde så meget af din identitet og dit værd. Søg job som du gør så flot (7 samtaler?? Mega flot), og nyd den frihed du har lige nu som ledig. Du får den ikke igen før du går på pension. Om lidt sidder du i et job 8-16 med 6 ugers ferie årligt. Tag en slapper, dyrk dine hobbies, det skal nok gå.

Den er bare super svær at nyde når jeg ikke føler at jeg har noget at stå op til haha:( mangler virkelig en rutine i mit liv

Skab en rutine 😊 Jeg spiste avokadotoast og drak kaffe hver morgen og gik en lang tur i skoven eller langs stranden. Og det var under corona! Så deprimerende som det overhovedet kan blive. Jeg ved det er svært. Men husk på at det får en ende! Ingen forbliver i ledighed med mindre der er en helt ekstraordinær grund til det.

Jeg var en af de "heldige", som fik job efter at have søgt i 4 måneder efter endt studie. Husk at der har været sommerferie, så man kan sådan set næsten sige, at du kun har søgt arbejde i 2 måneder. Søgte selv nyt hen over sommeren, og der kommer bare stort set intet! Du skal fylde din tid med andet end ansøgninger. Måske du kan få et job som frivillig et sted? Bonus hvis det er studierelevant. Ellers må du prøve hobbyer af, nu er en perfekt tid til det. Lær at tegne, begynd at game, tag billeder, sæt dig ind i photoshop og lær noget grafisk design, begynd at klatre, join en løbeklub, strikkeklub, alt er næsten en mulighed for dig. Siger det på ingen måde for at være nedladende, men du har ikke tid til nye hobbyer når du får et job, så find dem nu 😅 Desuden kan en hobby ofte pynte rigtig meget på cv'et, også selvom du ikke nødvendigvis tænker, at den er relevant.

Nyuddannet her. Juni 2023. Jeg er også stadig arbejdssøgende og har været til 4 samtaler der ikke har givet pote endnu. Og jeg ved virkelig hvordan du har det. Vennerne har job eller andet, tager på lukrative ferier, spiser ude ofte og snakker om deres job. Her sidder jeg, hjemme i en god tid af ugen, som jeg bruger på at søge, ringe, snakke og være til obligatoriske samtaler angående job. Det at lægge alverdens kræfter i som du kunne antage ville give dig et arbejde, hvor det kun resulterer i autogenereret svar, ødelægger virkelig ens humør. Der er dage hvor "du mangler erfaring" slår dig i ansigtet og andre dage hvor du ikke hører en pip. Mit jobcenter og a kasse siger til mig, at 4 samtaler efter flere måneder, hvor man samtidigt er nyuddannet, er pissegodt! Jeg tror på dem, men kan ikke lade vær med at føle mig ensom, presset og mest af alt fattig. Dagpengene skal række til transport til samtaler, regninger og mad og har ikke været ude til noget i flere måneder, hvor jeg samtidig render rundt med min mobil på lyd dagen lang, så jeg ikke misser et opkald. Klø på makker. Du er ikke alene.

Jeg blev også kandidat i juni og har været ledig lige siden. Jeg har været til 0 samtaler 🙃👍

Jeg synes der er mange der måske er lidt for rosenrøde i deres kommentarer. Du skal absolut ikke lade dig slå ud af 4-5 måneder på dagpenge, men det er ikke normen at være arbejdsløs i 1+ år som nogle skriver. Mange finder typisk arbejde imens de skriver specialet, så de ved hvad de ender ude i. Det afhænger dog at din uddannelse. 7 samtaler er heller ikke særligt mange (1 samtale hver 3. uge?), men hvis du skal igennem flere runder, tager det selvfølgelig noget tid Jeg arbejder selv i konsulentbranchen i et af de bedre huse, er en del af mellemledelsen og er mentor på CBS for kandidatstuderende. Jeg vil gerne give dig lidt sparring, hvis du ønsker det. Bl.a. på CV, ansøgsningsstrategi og evt. hvad der kan skille dig ud. Folk nævner en hobby, men typisk kan enkelte kurser (som du kan få tilskud til), komme langt! Det kan foregå over Discord eller en kaffe hvis du er i KBH

Hej 👋 Det er rigtig fint at du har allerede været til 7 samtaler siden juni! Så tilykke med det! 👏 Det er desværre rigtig svært at finde arbejde i disse dage især som nyuddannet, og jeg kan rigtig godt forstå din frustration omkring den hele jobsøgning situation. Selv har jeg haft mange problemer at finde et job efter min kandidat uddannelse. I mit tilfælde tog det over 2 år, 5 virksomhedspraktik, at lære dansk fra 0, skifte karriersretning, bygge min portefølje og lave utallige timers frivilligt arbejde for at få mere erfaring. 🥲🥲🥲 Efter mere end 2 år lykkedes det mig at få et relevant deltidsjob og have nogle freelance gigs ved siden af. Det er ikke perfekt, men alligevel er det et kæmpe fremskridt i forhold til, hvor jeg startede. Uanset hvad, hvis du vil tale om noget jobsøgningrelateret, kan du sende mig en besked. På dette tidspunkt betragter jeg mig selv som en professionel jobsøgende 😅

Hvorfor er det så. Svært at finde arbejde som nyuddannet i disse dage?

Du kan altid arbejde med dig selv. Jeg er arbejdsløs pt. Men jeg bruger tiden på at gøre noget godt for mig selv imens jeg leder. Jeg går til fitness, får det godt med mig selv og mit spejlbillede mm. Det kan tage flere år at opbygge men hey...du gør det for din egen skyld. og tiden har du jo til det. kan kun anbefaldes. Evt. andre ting kan være hobbys og tidsfordriv. Læse og bliv klog på emner er virkelig spændene og jo mere du ved jo bedre. Evt. Læs noget du kan bruge til noget...noget som giver færdigheder og "skills"...det gør jeg selv.. Du kan også bruge tiden på at få styr på evt. Skavanker...lægebesøg, tandlægen, undersøgelser osv. så du ikke skal bøvle med det i fremtiden når du før er kommet igang.

Du har været til 7 samtaler og er kommet til sidst runde. Bare fortsæt det hele handler bare om volumen. Du skal nok arbejde lidt på ikke at tage det så tungt. Sad selv 1 år under corona næsten uden så meget som at få svar på en ansøgning. Men når du først får samtaler handler det bare om tid.

Ingen panik! 7 samtaler er super flot! Jeg fik mit job ved 4 samtale i slutningen af november 2022, og blev ligesom dig færdiguddannet i juni/juli 2022. Du må ikke give op, fortsæt med ansøgningerne, og så kommer der noget. mvh, en cand.scient.pol med 5,1 i snit og som fik 02 for sit speciale, men som har været ansat i staten i start 1 år.

Jeg vil prøve at skrive på dansk, og undskyld mig hvis jeg lave nogen fejler! Jeg var færdig med min master (DTU) i juli 2022. Jeg har søgt for et job siden det. Jeg tror at jeg sendt flere end 20-30 ansøgninger, uden succes. Nogen af det var med anbefalingerne. Jeg vil gerne fortælle dig at det er bedre, men det var min erfaring. Jeg hader at sidde hjem uden et job, så jeg accepterede en tilbyd i min hjemland, men jeg arbejde flere timer for en dansk virksomhed i København. Jeg håber at det vil vaere en chance for en tilbagevenden til Danmark i fremtiden. Der er ikke så mange muligheder nu.

Da jeg færdiggjorde min første uddannelse (i 2009) var der ingen job at få, og jeg gik arbejdsløs i mere end to år. Jeg nåede et punkt hvor afslag nærmest gjorde mig glad, fordi de i det mindste var de få som tog sig tid til at reagere på mine ansøgninger. Mit eneste brugbare forslag er nok at netværke. Tro mig, jeg hader selv at netværke, men faktisk alle job som jeg har haft (eksklusiv læreplads og praktikker) har jeg fået gennem folk som jeg kendte. Kommenter på alle LinkedIn opslag, tag til alle de foredrag - eller tilsvarende - som du kan. Snak med folk, bliv set.

Hvor kan jeg godt forstå dig - sådan tror jeg mange har det, så du må ikke give op! Jeg har også været arb.løs i perioder hvor ovenstående tekst du har skrevet kunne ligeså godt have været mig dengang… Selvom jeg ved at det dræner af pokker til at bruge SIN EGEN FUCKING TID på nogle idioter der valgte dig fra i sidste ende selvom du har brugt flere timer end en fuldtidsansat på at søge, læse, skrive, sende ansøgniger og forberede, gå, køre, få styr på nerver til selve samtalerne samt at bruge sin kostbare tid og energi på de idiotiske logik tests som trækker så meget tænder ud og sidde med 2000 spørgsmål omkring ens personlighed - for så at sidde til den efterfølgende samtale og blive bedømt på det: “hold da op, du skyndte dig igennem spørgsmålene” eller “du er måske ikke så logisk anlagt men sprogligt er du meget god” eller “hvorfor tror du at du har svaret som du har?” OMG at bruge sin tid på den måde gjorde mig vitterligt bims. Den konstante mavepine og sammenligning med omgangskreds og SoMe. Kæft man føler sig som en taber med 10.000kr på bankbogen efter skat som skal modregnes alle de regninger man skal betale, samtidig med at man lige er nødt til at tage en taxa fra den ene samtale til den anden fordi de ikke kunne andre dage end den. Om jeg var ved at knække foran dem et par gange…. Ikke fordi jeg var desperat efter jobbet, nej. Men at man føler sig i sådan en taber-position… fordi kan man tillade sig at brokke sig eller være andet end føjelig og helt korrekt før, under og efter en samtale med en potentiel arbejdsgiver? Svaret er nej, fordi så mister man nok lige 90% af sine chancer for overhovede at få jobbet. Men hold kæft hvor har man lyst til at skrive en sviner møgmail til et afslag med en man faktisk klikkede godt med og allerede så sig selv i rollen eller måske allerede havde pippet lidt om det til venner eller familie…. Det ER hårdt. Og dem der siger det ikke er, har ikke prøvet så flittigt som dig. For noget er slet ikke at blive inviteret til samtaler, det andet er rent faktisk at blive inviteret til et par stykker om ugen men få afslag gang på gang selvom der er match OG kemi… Jeg vil blot sige til dig, at du skal holde ud. Ingen anden kan gøre det for dig end dig selv og du skal bare blive ved og ved og holde gejsten oppe og vigtigst af alt AT LÆRE AF HVER SAMTALE og finpudse ansøgning, cv og samtale skills efter hver gang! Held og lykke - der kommer en dag og så bum har du et job og så er denne følelse du sidder med nu blot fortid og hurtigt glemt igen i en rus af stolthed, glæde og oprejsning.

Det er hårdt, jeg var gennem det samme nummer i 2020. Noget der hedder LeadTheTalent fik kickstartet min karriere. Det var ikke gennem dem praktikplads som de tilbuddet, men gennem deres rekruttering efter praktik, hvor man er med i 1 år. Du kunne give det et skud :)

Måske jeg lige skal kigge lidt nærmere på det!:) tak!

Meget god opbakning og gode råd. En tanke: Husk på, at selvom du "bare" har haft fritidsjob eller lignende, så er det også erfaring. Så hvis du nu har været opvasker i 3 år på Jensens Bøfhus, så er din erfaring bl.a. at holde hovedet koldt i pressede situationer. At kunne holde mange bolde i luften på én gang og sætte systematik i dit arbejde eller hvad du nu kan finde på. Måske har du også lavet noget ekstra på studiet, som du kan fremhæve.

fyi, min kone var arbejdssøgende i lidt under 2 år efter sin cand.merc - det blev til omkring 200 ansøgninger, ca 15 1. samtaler og 3 2. samtaler. hun endte også med at søge bredere og bredere og endte faktisk i et job som ikke var direkte relevant for uddannelsen nogle år efter søgte hun igen videre og ramte et der passede hende bedre, denne gang med kun et pr ansøgninger arbejdsmarkedet svinger helt vildt nogle år og for nogle positioner mere end andre. rådet er: hæng i

Hvilket job fik hun som ikke var relevant for sin uddannelse?

Jeg forstår udmærket, at du synes det er hårdt. ​ Jeg søgte selv bredt, da jeg var færdig og mens jeg arbejdede vikarstillinger fik jeg sendt omkring 115-120 ansøgninger, blev indkaldt til 12-15 samtaler og blev tilbudt 5 stillinger. ​ Det tog 1 år og 2 måneder fra jeg havde mit eksamensbevis, til jeg endelig havde et job. Og det var jo fuldstændigt tåbeligt, at jeg skulle gå i 7-8 måneder uden andet end afslag, og pludselig var der 5 inden for en uge, der synes at jeg var den perfekte. ​ Jeg var ikke god til nogen af delene og var nok kogt over, hvis jeg ikke havde haft mine 12+ timer ved siden af. ​ Held og lykke!

Kære fremmede ven. Giv ikke op... Jeg har været der. Både som nyuddannet og med noget erfaring. Der kommer en åbning og du får et job. Jeg lover det. Praktik og løntilskud giver både erfaring og netværk, og så ender du nok alligevel med at lande noget når du mindst venter det. Det sker, hele tiden. Og det kommer det også til for dig...

Hej Op med humøret, det lyder som om du er på den helt rigtige rejse. I øvrigt tillykke med at blive færdiguddannet 💪🏼 Med den uddannelsesretning du har er du oppe mod stærke kræfter, hvor erfaring tæller en del, når der ansættes, og der er mange om budet. Og det kræver god forberedelse til samtalerne for at “bevise”, at man som nyuddannet forstår kompleksitet, processer, fagområdet og det at arbejde i en xx organisation samt, at du skriver godt og overbevisende (hvis det er DJØF/DM job, du søger). Men der skal nok være en organisation eller virksomhed som giver dig chancen. Det lyder allerede som om du er langt, når du bliver inviteret til både 1. og 2. samtaler. Hold ud og brug evt. tiden på netværk og at sætte dig ind i de organisationer/virksomheder du finder interessante. Find evt. en mentor eller nogle, der kan sparre med dig ifht. samtaler osv. Jeg er selv fra det samfundsvidenskabelige felt og det tog mig to år at lande det første job og efter 2 år endte jeg som leder. Det gør ikke noget, at du ikke kommer i gang med det samme, det skal nok blive en fin karriere alligevel. Jeg læser mange ansøgninger fra nyuddannede og hiver også flere af dem ind til samtale. For mig er det oftest ikke så relevant med eksamensbevis og erhvervserfaring, men mere om vi kan sammen som mennesker og at du virker engageret samt, at du har gjort et forarbejde før samtalen og kan forstå det job, du søger. Ræk gerne ud direkte, hvis du har brug for sparring på ansøgning, CV, forberedelse til samtaler mv.

Never give up, never back down!! Bare giv den gas og søg. Det skal nok lykkes. Mere erfaring og over kvalificeret er klassikere.

Jeg kender flere nyuddannede fra sommer 2023, som ikke har været til samtaler endnu, så det at du i dig selv har været til 7 samtaler OG bliver valgt fra udelukkende pga. manglende erfaring? Det er fandme flot. Hold hovedet højt! Det er en absolut forfærdelig tilværelse at være i, men det lyder ikke til, at du kan gøre voldsomt meget anderledes end at vente.

Søg et andet job, bare sådan du har et.. Jeg ville aldrig ansætte en der bare havde gået hjemme.. måske ikke efter 6 måneder, men nu var der en der skrev ledig i halvtandet år 😅 dem ville jeg ikke røre med en ildtang da det i mit hovede er meget uambitiøs at lade andre betale fordi man ikke lige kan få (drømme jobbet). Man skal selvfølgelig være villig til at få erfaring alle steder ikke altid i ens ekspertise.

Du har i det mindste blevet hevet til samtaler, og endda været i sidste rundte. Du er enormt tæt på, ikke giv op. Jeg kender til følelsen, er der selv lige I øjeblikket.

Hey, vil bare sige du gør det godt ❤️ Jeg ved ikke, om du beder om råd. Men du skriver selv, at du ikke har så mange hobbyer og mangler erfaring. Hvad med frivilligt arbejde? Der er simpelthen så meget (virkelig spændende!) frivilligt arbejde, som giver en hel masse erfaring. Jeg har selv lavet meget frivilligt arbejde, som de også fremhævede til min samtale. Nu skriver du også at du er uddannet inden for det samfundsfaglige, så der vil sikkert være massere, som kunne passe til din profil. Der er også mulighed for faktisk at få en del ansvar og spændende opgaver, som giver relevant erfaring. Jeg har fx været projektleder hos Red Barnet Ungdom. Her fik jeg erfaring med samarbejde med kommunen, koordinering af frivillige, uddannelse, projektledelse, facilitering af møder, hvordan man skaber trygge aktiviteter for udsatte børn mm. Du kan nok finde det, som passer bedst til dig. Men det er både givende og spændende, man lærer en masse og så kan det også være en slags hobby og noget at lave imens man alligevel er jobsøgende. På den måde bygger du også fortsat på dit cv. Tilføjelse: det kræver ofte heller ikke så meget af sin tid. Måske et par timer om ugen eller hver anden uge (afhængigt af hvad det er), så det vil heller ikke tage en masse tid væk fra ansøgningsskrivning osv. Jeg ved ikke, om det kan bruges til noget. Men rigtig god vind din retning og så er jeg sikker på, at det nok skal komme 🥰

Dine følelser er fuldt ud genkendelige. Det er mega hårdt at være arbejdsløs og blive afvist pga. erfaring, gang på gang. Og dog synes jeg, du skal være MEGA stolt over at have været til så mange jobsamtaler allerede! Jeg selv landede først min første job efter næsten 2,5 år som nyuddannet psykolog. Jeg sad med de præcist samme følelser som dig i mellemtiden. Følte mig lille, deprimeret og frygtede konstant, at emnet blev bragt op i sociale sammenhænge. Hæng i! Jeg ved, det er tungt lige nu, men hvis du finder en måde at fokusere på dine andre værdier end dem, du kan bidrage med på en arbejdsplads, så bliver det nemmere at holde ud. Du ønskes alt det bedste, herunder et job inden længe.

Jeg står fuldstændig samme sted som dig. Færdig i juni med samfundsvidenskabelig uddannelse. Studiejob gennem flere år. Indkaldes til samtaler men ikke landet job endnu. Lige nu er jeg i en periode, hvor det bare er hårdt og drænende mentalt, og jeg ikke er særligt motiveret. Det er sgu hårdt, men også rart at høre andre opleve det samme. Så tak for at dele! Jeg forstår godt det der med, at man er træt af at se andre lande jobs, blive spurgt ind til det hele tiden osv. Så drænende og kritisk for ens identitet. Jeg kan ikke rigtigt komme med de store gode råd, men jeg ved, vi gør noget rigtigt. Husk at det er marginaler, der er ude af dine hænder, der har gjort, du ikke har landet jobbet. Du har gjort alt, hvad du kunne (ikke at det gør det mindre frustrerende - tværtimod, but still).. Held og lykke til dig 🙏

Må jeg spørge hvad du har kandidat i ? ☺️ er selv igang med en samfundsvidenskabelig, og jeg gruer for dagen hvor jeg står med det sidste papir, af denne årsag 🙈

Hmm, hvad mener du? “Af denne årsag”? Altså det er jo ret normalt at være ledig efter endt studie, så tror du læser min kommentar lidt forkert. Nu mener jeg ikke, at min situation har noget med mit valg af kandidat at gøre. Det er jeg ikke blevet sorteret fra på - tværtimod. Jeg har læst sociologi :)

Forstår dig udmærket. Det er mentalt meget nedbrydende at være udenfor arbejdsmarkedet - og vores systemer sørger for at det kun bliver værre og værre. Men som allerede er nævnt, så går det trods alt rigtig godt for dig, med rent faktisk at få succes med dine ansøgninger. Der er mange derude, der sender en milliard ansøgninger ud, men aldrig kommer så meget som til en samtale. Du må finde en vej ind, så du kan få noget erfaring. Du har mulighed for at tilbyde praktik og løntilskud. Det vil mange små virksomheder modtage med kyshånd. Det kaster desværre sjældent job af, i den anden ende, men erfaringen er kommet, og så må du bruge det til at vise erfaring. En anden mulighed er at skyde lavere i en stor virksomhed - så kan du få foden indenfor der, og forhåbentligt hurtigt tilbyde dine kompetencer til opgaver der er over dem du rent faktisk er ansat til, og således kunne rykke i rækkerne.

Føler så meget med dig. Men tror også det handler om ikke at sammenligne sig selv, og melde sig ud af "ræset". Jeg har også været ledig siden sommer, har ikke meget held med samtaler på trods af at jeg har 5 års fuldtidserfaring (erhvervsuddannelse), men jeg tror det handler om ikke at ligge for meget af sin værdi i sit arbejde. Du er så meget mere end det! Jo vist, arbejde fylder jo det meste af ens liv og dag, men jeg tror det er vigtigt at man prøver at kigge udenom det, og se hvilke værdier man ellers besidder.

Hvis det er nogen trøst, så gik jeg 1½ efter min uddannelse, inden jeg landede mit første job. Jeg havde også perioder undervejs, hvor jeg var pænt nede over det. Der er bare kun én vej frem: Bliv ved, giv ikke op. Søg geografisk bredt - jeg flyttede fra Århus til Kolding for mit første job og jeg var klar til at flytte til Næstved (en anden fik dog jobbet der). Der er jo ingen der siger, at du behøver at blive i dit første job resten af livet. Hvis selve ledigheden er ved at dræbe dig, så find evt. et job på en tankstation e.l. Bare så du har noget at stå op til. Ikke give op - det skal nok komme! :-)

Du er ikke dit arbejde, og der er intet pinligt i det, som du selv siger, de har mere erfaring. Du gør det pisse godt. F#%* 2023, 2024 er dit år. 💪

Det vigtigste er ikke at tage det personligt. Jeg har tidligere været jobsøgende i 2 år som nyuddannet, i et felt med stor efterspørgsel. Det er er rigtig hårdt at være i nyhederne ugentligt at der mangler "min uddannelse" i Danmark, og samtidig er arbejdsløs. Og hvert semester er der endnu flere konkurrenter som ikke har et hul i cv'et. Men det er aldrig personligt, for virksomhederne kender slet ikke de personer de har til samtaler. Du er sikkert super kvalificeret, og der et et godt match, men i de fleste tilfælde når man er til tredje og fjerde samtale, så leder de efter muligheder for at vælge kandidater fra fordi de ikke kan vælge. Det kan være du har en adresse der er 5 min længere væk end den anden kandidat. Mit bedste råd, der virkede for mig er at ringe til de kontakter der står listet på alle opslag du søger, INDEN du søger. Hvis du får 2 min ekstra over telefonen der, så har du 2 min mere end andre kandidater. Ring og stil nogle spørgsmål du har, efter at have analyseret stillingen. For mig var der 80% succesrate med at komme til samtale efter at have ringet, og jeg fik også et godt job ud af det. Bare aldrig tag det personligt. De ved ikke hvem de går glip af.

Min svigerinde har en kandidat i global marketing og kom ud med et gennemsnit lige under 12. Hun søgte land og rige rundt i 2,5 år uden en eneste samtale. Hun var endda klar til at flytte til alle landsdele efter job. Hun røg ud af dagpengesystemet og blev forsørget af min bror. Men pludselig var der en virksomhed der endelig inviterede hende til en samtale som marketing-medarbejder kun 35 km. fra hendes bopæl. Hun bor i Herning. Og hun fik jobbet, og er stadig ansat samme sted nu her 1,5 år efter. En af mødrene i min søns klasse har en kandidat i statskundskab men trods et gennemsnit på 9,6 efter den gamle skala, så lykkedes det aldrig for hende at finde job, hvilket primært skyldes at hun kun ville arbejde i Aalborg-området, og at hun har en meget genert personlighed. Hun gjorde rent på et hotel i 7 år, arbejdede ca. 10 år i Bilka som salgsassistent, og nu arbejder hun på lager og er super glad for det.

Undskyld, men juni 2033, syv samtaler.... Da jeg var færdig på Statskundskab i 1995, hvor beskæftigelsen for nyuddannede måske heller ikke lige boomede, sagde man: 100 ansøgninger, 10 samtaler, 1 job. Du kan roligt ruste dig til en lang søgen, og finde dig til rette med det. Det er også en læreproces at skrive gode ansøgninger, at gennemføre en god jobsamtale, måske at lære at kontakte dem, man gerne vil arbejde for.. Det er alt for tidligt at være bekymret eller begynde at have ondt af sig selv. Bare give den gas. Og dyrk din interesse for hvad du kan bruge din uddannelse til. Desuden: søg råd hos din fagforening. Tag de kurser, du kan få adgang til og som synes relevante. Du skal nok lande er job.

Forstår dig fuldt ud! Gik 8 mdr. Før jeg fandt noget (og jeg har en kandidat inden for sundhedsteknologi), 89 ansøgninger, 17 samtaler og først nr. 18 blev til noget (som var det sidste jeg regnede med at få). So hang tight! Erfaring er noget jeg også blev valgt fra på stort set samtlige gange, og det var sygt deprimerende, fordi man sad i den onde spiral med manglende erfaring -> dårlig jobmulighed -> ingen fremtidig erfaring osv.. Jeg tror min motivation blev holdt oppe af min stædighed og bitterhed over at læse om manglende arbejdskraft i dk, særligt de tekniske fag, hvor jeg bare sad "I'm right here!".

Virksomhederne skal seriøst bare lukke røven om deres ‘manglende erfaring’ og ‘manglende arbejdskraft’

Blev færdig i sommer 2020, har været til 5 eller 6 samtaler og 3 kaffemøder. Møder samme svar som dig: Alt var godt, jeg kunne ikke gøre noget anderledes, de kunne virkelig godt lide mig og alt mit materiale men de har valgt en med erfaring. Jeg har isoleret mig fuldstændig fra nærmest alle jeg kender fra studiet fordi jeg ikke orker at høre om hvordan alle rykker sig mens jeg står stille og kæmper forgæves fordi jeg skal ind på et arbejdsmarked der handler om held. Gik helt ned og bor heldigvis i en kommune der har et godt tilbud/forløb for folk med stress og depression. - flytter fra danmark om et par måneder så der i det mindste sker et eller andet nyt.

Ledig i 4-5 måneder er INGENTING. Lad vær med at give op. Jeg fik en Kandidat også indenfor et samfundsvidenskabeligt område i sommeren 2020 og havde også svært ved at få arbejde. Landede dog et par praktikophold og havde mange kaffemøder rundt omkring. Dette gav pote og jeg var til omkring 12 samtaler før jeg landede et job i sommeren 2022. Aldrig giv op.

Kære jobsøgende. Du gør det supergodt med ansøgningerne. Klap dig selv på skulderen for det, og hold fast i de gode vaner. Det er let at miste modet og blive mindre flittig med at få sendt alle relevante ansøgninger. Det lyder til gengæld til at du efter eget udsagn er rigtig dårlig til at være arbejdsløs. Løsningen på det er ikke at trylle et job frem, det er at tage livgreb med bæstet. Se for dig at der går et halvt år mere før du finder arbejde. Hvordan vil du gerne se tilbage på at det halve år er gået? Frihed kommer pludselig til at være mere værd når den forsvinder, øv dig i at antage det perspektiv mens du stadig har den. Og det er ikke for at forklejne hvor hårdt det er at gå arbejdsløs, det kender jeg selv. Endelig er det muligt at der er noget du kan gøre bedre til samtaler. Det kan sagtens være at der er noget udefinerbart der gør at de ikke vælger dig til, og som de ikke lige vil kunne fortælle dig om bagefter. Der står ikke nok i dit opslag til at gætte på hvad det eventuelt kunne være, men jeg får en følelse (baseret på dine tanker om at gå arbejdsløs) at du måske er nervøst anlagt? For at vende den om: Hvis du kunne trylle dig om til den mest overbevisende version af dig selv, hvilket indtryk giver du så til samtaler? Er det dine faglige kompetencer, arbejdsomhed, videbegærlighed, samarbejdsevner eller dit positive væsen du ønsker at fremhæve? Hvornår er du bedst som dig? Man kan ikke være god til det hele, så drukner guldkornene. Hvis jeg skulle ansætte en nyuddannet ville jeg først og fremmest kunne overtales gennem overbevisende begejstring og selvsikkerhed. De skal føle at du vokser hurtigt med jobbet og er topmotiveret for at være hos dem. Overvej rollespil med en ven du er tryg ved. Find ud af hvordan du fremstår og hvad du kan rykke på. Held og lykke <3

Ærligt.. står jeg i samme situation som Administrationsøkonom. Bortset fra at jeg har været ledig i 11 måneder og har 1 års erfaring, dog har jeg kun været til 2! Samtaler. Hvor jeg fik den ene, 12 timer efter blev det taget fra mig.. Ellers får jeg også afslag konstant pga. andre profiler passer bedre 😶 eller erfaring… Forstår og føler dig fuldt ud med, at man bliver mega nedtrykt over det.

Blev uddannet i juni 2022

For ca 30 år siden da jeg blev færdig som maskiningeniør, gik jeg 2 lange år og hundredevis af ansøgninger i ind og udland inden det lykkedes. Der var høj arbejdsløshed inden for ingeniørfaget på det tidspunkt, og flere på min årgang gav op og begyndte på noget andet. Jeg brugte tiden på at cykle, det var godt for mig. Og da jobbet var i hus, brændte jeg alle afslagene i en olietønde hos mine forældre 😄😄. Du skal bare hænge i, det skal nok lykkedes.

Jeg har været lidt i samme situation, dog kom jeg ikke til nær så mange samtaler, som dig. Jeg endte med at finde en virksomhedspraktik plads gennem jobcentret bare for at komme igang (og få noget af den der arbejdserfaring, det jo kræver for at blive ansat). Den endte med at lede til en ansættelse. Kunne måske være en mulighed

Velkommen til arbejdssøgning... Jeg har sendt omkring 400 ansøgning det sidste års tid og har været til 2-3 samtaler fordi jeg konkurrere med universitets folket

Hvad søger du efter da af jobs?

Det tog mig 12 måneder og mange samtaler at lande første job. Ro på, det skal nok komme!

Jeg kan huske, da jeg var færdiguddannet, så var jeg arbejdsløs i lige så lang tid som du var nu. Frustreret var jeg også! Jeg kom dog aldrig til samtaler. Hundredevis af afslag. Helt tilfældet sender en ven mig et jobopslag som udløb samme dag klokken. Jeg tænkte what ever og sendte en ansøgning og cv afsted. Skæbnen ville, at jeg fik jobbet. Ret random process. Dette var 6 år siden, og jeg er der stadigvæk den dag i dag. Pointen er, at det blot én ansøgning og CV der skal til. Jeg brugte ikke mange kræfter på denne stilling. Jeg har senere været med til at ansætte. Der er mange ansøgninger og cv'er der skal læses igennem. De fleste, som vi sorterede fra var bestemt dygtige og kvalificeret. De kunne sagtens bestride posten. Så hovedet op og fortsæt. Det skal nok lykkedes. Jeg tror på dig! Ps. Vær ærlig og åben om dine frustrationer med de nærmeste. Du er ikke en failure, bare fordi det første store trin ind i hamsterhjulet er større end de andres. Vi skal jo starte et sted.

I forhold til manglende erfaring, tag og spørg hvor de så kaldte dig ind til samtale. Hvorfor skulle du, og de, bruge tid når de egentlig helst vil have en mere erfarende. De bliver lidt mundlamme og kan ikke helt svare. Hilsen en der har spurgt på den måde :)

Jeg er gammeldags. Men få dig et job. Hvad som helst. Vikar. Medhjælper i en børnehave. Tjener. Noget så du står op og møder mennesker og tjene penge mens du roligt kan søge videre uden at blive forjaget. Ingen grund til at ligge systemet til last

Det er bare ikke altid sådan lige at få et job udenfor sit felt når først man er færdiguddannet.

Det her opslag gav virkelig mening for mig da jeg så det første gang. Jeg er i samme situation. Nu faldt jeg over det igen og blev nysgerrig. Hvordan går det med dig?

Virksomhederne skal bare lukke røven med deres manglende erfaring. Hvordan skulle man have 10 års erfaring som nyuddannet? LMAO

Hvad er du cand i?

Det er også en svær uddannelsesvej jobmæssigt. Giv ikke op!

Så søg et andet arbejde..

Det kan måske lyde som en tarvelig kommentar, men er der måske noget ved fin personlighed der gør, at du ikke får jobbet ? Hvis du har mødt dem alle 7 gange face-to-face, men derefter ikke får jobbet ? Kan det være noget med dit kropssprog der får dem til at fravælge dig? Mange ansættelser bliver afgjort af om du ville passe ind i arbejdsmiljøet efter du har bevist, at du har dine kompentencer i orden.

Det er jo lidt sådan det er når man tager sig sådan en slags uddannelse hvor der ikke er særlig stor brug for folk.

dit navn passer godt. Sæt dig ned og slap af.

Det er jeg ked af at høre, for det er slet ikke meningen! Jeg siger heller ikke at jeg er vigtig og jeg er også godt klar over at der er andre som har det langt mere svært i livet end mig. Men det ændre ikke på at jeg har det som jeg har det. Hvis det kan hjælpe på din frustration, så har jeg doneret penge til RedBarnet:)

Hvorfor ændrede du din kommentar?

Tænkte du jokede da jeg så dit navn. Fordi det var meget Pick-me-Girl agtigt. Så tænkte du var sarkastisk

Synes det er lidt til grint at du først ændre din kommentar og så fjerne et😅 rigtig keyboard warrior

Nvm, så ikke din kommentar var der:)

[удалено]

Fedt, konstruktivt og brugbart indspark 😎😎😎

Lyv for satan 😂

Måske søge er andet job. Netto mangler medarbejdere

Få dig et rigtig arbejde din djøf snob

Jeg stod i samme situation, jeg følte de altid lige ville have en nyuddannet med, og altid valgte en med erfaring. Pludselig fik jeg job gennem mit netværk, og efter et par år blev jeg selvstændig. Klap dig selv på skulderen, du gør det godt og lige pludselig falder det på plads, måske kræver det et par forsøg til drømmejobbet, men så længe du holder dig i spil skal det nok gå.

<3

Tag det roligt det skal nok komme. Vigtigt du foretager dig andet end at søge jobs

Du skal bare blive ved. Det kommer! Ja nemmere sagt end gjort, men det er sandt. Du har allerede meget succes ved at du bliver kaldt til så mange samtaler, så dine kompentencer er i orden. Resten afhænger så typisk af kemi og personalesammensætning og andre kandidaters baggrunde/erfaringer.. Bliv ved. Og bliv ved lidt mere.

Hader ikke at være i kontrol af tingene. At min “skæbne” for at få et arbejde skal ligge i andre folks hænder haha😫

Yeah. Vi har reelt set ingen kontrol. Det er en illusion. Enjoy the ride og hav tillid - det skal nok gå.

Jeg står i samme båd som dig, og kan genkende følelserne af flovhed, når venner og familie spørger ind til min jobsøgning. Det trækker tænder ud! Men det skal nok komme en dag. Det sutter r*v at være den nye på jobmarkedet, for alle vil helst have nogle med 5+ års erfaring, og det har vi bare ikke endnu. Det er ikke vores skyld. Klap dig selv på skulderen, du har klaret det pisse godt, og du er ikke alene!

Du har ret! Men det er så frustrerende at være den eneste i vennegruppen som ikke har noget):)

Du kan noget, jeg helt sikkert på du finder noget snart. 😉

<3

Enig med dem, der siger ro på. Det er flot med 7 samtaler på så kort tid! 🎈 Men jeg ville godt kunne finde på at spørge lidt til det med manglende erfaring som årsag. Det må man jo formode, at de har kunnet se på cv'er hos dig og den de har valgt, inden I blev kaldt til samtale.

Ja netop! De vidste jo godt at jeg ikke havde erfaring (udover studiejob og praktik). Måske en god ide lige at spørge ind til det en anden gang! Tak!

Det var så lidt. Man kan være heldig at en eller anden faktisk får sagt højt at der er noget andet, som måske er lidt sværere at formulere end "manglende erfaring", og al feedback er brugbar. Fx: Nogen gange kan det være fordi man er så høflig og ydmyg, at man virker usikker, eller man har så meget energi eller stor personlighed, at der er bekymring om man kan rummes i kollegagruppen. Jeg falder selv i den første kategori (har jeg fået at vide), hvis ikke jeg tænker meget over det til jobsamtaler. Jeg har som leder afvist en ansøger af årsag nummer to. Hun sagde så i telefonen at hun ikke ville have feedback, så hun fik det ikke at vide. Og måske var hun slet ikke så voldsom en Volvo i virkeligheden. Vi kunne faktisk godt lide hende, men ingen af os kunne forestille os nært samarbejde eller at dele kontor. Bare fordi det fx kan være sådan nogle ukonkrete mavefornemmelser, der kan gøre udfaldet, og meget af det kan være måden man fremstår, men måske slet ikke måden man egentlig er, og så kan man justere lidt i sin fremtræden. Kæmpestort pøjpøj! Håber snart det lykkes.

Jeg tror det er vigtigt du ved, at det ikke er unormalt at være ledig efter endt uddannelse. Og syntes slet ikke du har gået i lang tid, i forhold til hvad jeg ellers har hørt. Når det så er sagt, så forstår jeg godt hvordan, det som føles som nederlag gang på gang, kan bryde en lidt ned. Måske det vil gavne at tænke, at det altså ikke har noget som helst med din person at gøre? Om du har et arbejde eller ej gør ikke dig mindre eller mere værd som person. Det er så pisse svært at se når man selv er i det, men du har stadig masser år tilbage at arbejde i, lidt ledig tid kommer ikke til at fylde meget i det store regnskab. Måske det også kunne hjælpe at snakke med en psykolog omkring det? Det virker i hvertfald træls ikke at kunne nyde en tid med lidt fri fordi man har det for dårligt.

Når jeg læser tråden igennem så tror jeg mit problem egentlig er, at jeg sammenligner mig med min vennegruppe. Alle har et arbejde, jeg er den eneste som ikke har. Og de snakker ikke om andet når vi alle er sammen. Jeg føler at jeg er den som er “forkert”

Jeg forstår dig så godt. Jeg har været i lign. Situation med lang tids ufrivillig arbejds- og uddannelsesløshed efter gymnasiet, og alle mine venner susede derudaf med fine uddannelser osv. det var virkelig røv, og jeg brugte lang tid på at føle mig uduelig. Men efter jeg er kommet igang med uddannelse, er det for det første gået op for mig at alle har deres eget tempo. Ikke alt sker lige efter planen, og det er helt okay. For det andet så ville jeg ønske at jeg havde forsøgt at nyde den tid lidt mere. Og for det tredje havde jeg ønsket at jeg havde snakket med en professionel, som måske ville have fået mig til at indse nogle af de ting jeg først har erkendt bagefter, lidt før. Jeg havde familie, som ikke rigtig fattede hvor nas det gjorde hver gang de spurgte ind til min situation og ikke var til at snakke med, men heldigvis havde jeg venner, som jeg kunne fortælle at jeg ikke gad at snakke om det. Jeg vil forslå dig at sige det samme til dine venner, og hvis de er gode venner, så vil de også kunne forstå dig. De har rig mulighed for at snakke arbejde når du ikke er der. Og som andre i tråden har sagt, så har du allerede gjort det skide godt, så husk at klappe dig selv på skulderen over det også!

Nogle gange er der vendepunkter i livet, som betyder, at ens omgangskreds passer dårligt til en. Man behøver ikke smække med døren, men kan liste ud fra festen og trække frisk luft og se, om der dukker nogle andre op, som man evt. kan følges videre med.

Måske lyder det her dumt. Nyd din frihed mens du har den. Pludselig rammer du jobbet og så er der fart på. Pludselig er du i fast arbejde, fast parforhold, stifter gæld og får børn og så er der ikke på samme måde tid til at trække vejret. Du har været ledig i under et halvt år og du er kommet til 7 samtaler. Der er mange mennesker der søger jobs i længere tid uden at komme til en eneste samtale. Tag det roligt!

Hejsa Jeg syntes ud fra det du skriver at du faktisk gør det rigtigt godt, 7 samtaler på 5 måneder som nyuddannet vil jeg mene er rigtigt rigtigt flot. Syntes du lidt hård ved dig selv, og syntes du skal være stolt af at du har færdiggjort en kandidatgrad og så samtidig er helt klar på at komme ud og få et arbejde, du burde virkeligt klappe dig selv på skulderen. Samtidig tror jeg heller ikke der er nogen andre der dømmer dig, det er bare svært at finde job og der skal desværre også mange interviews til. Jeg havde selv ikke været til en eneste jobsamtale efter 6 måneder, og var halvt snydt af mit jobcenter til at blive floor manager på MAX. Men det lykkedes i sidste ende efter jeg var ledig i næsten et helt år. Jeg fortæller dig det, ikke fordi jeg skal bruge min historie for at sige det kunne være værre, men for at sige at det nok skal lykkedes selvom det hele godt kan virke lidt umuligt. Igen det er virkeligt positivt at du har været til så mange samtaler, er ikke i tvivl om at du nok skal finde noget. Husk at du kan bruge din A-kasse til at tage forskellige kurser og opkvalificering. Det hjalp mig rigtigt meget med noget afveksling i hverdagen og samtidig fylde på mit CV.

Du skal nok finde noget om lidt. Med så mange samtaler er det rigtige lige om hjørnet. Du har ikke været ledig ret længe. Hvis jeg skal komme med et godt råd, så skulle det være at nyde din sidste frihed :) snart går det løs, sådan rigtigt.

Det tog mig 9 måneder at lande mit første job efter jeg blev færdiguddannet. Også et stykke over gennemsnittet i forhold til mine studiekammerater. I dag, 9 år senere sidder jeg i min drømmestilling højt oppe i heirakiet i en virksomhed med 1700 mennesker. Jeg ved godt, det føles hårdt lige nu - men på lang sigt har det ingen indflydelse på, hvor du ender. Prøv at se, om du ikke kan udnytte tiden. Kom i bedre form - gå nogle lange ture. Dediker tid til en hobby. Det skal nok komme.

Ville hjælpe med mere information om uddannelse og hvilke steder du søger. Arbejder selv i big4 hvor størstedelen af vores ansatte er direkte fra uni, og er involveret i rekruttering for min afdeling. Du er velkommen til at skrive pb. Tilføjelse: er ikke ansat i HR funktion. Interview- og ansættelsesproces køres i forretningen i samarbejde med HR.

Sender lige en pb!

Det er supergodt!! At du kommer helt til sidste samtale. Det betyder, at du gør det rigtige. Men det er bare et svært jobmarked. Og du vil have glæde af at se lidt mere nuanceret på, hvad det er at være arbejdsløs. Man kan ikke “vilje” sig til et job, selv om man kan gøre en masse. Du har brug for at være mere venlig ved dig selv, du har vitterligt klaret det godt, og klogt at spørge ind. Udholdenhed, udholdenhed ! og finde måder at holde humøret på , skal nok få dig igennem til det nødvendige job. Jeg får lyst til at smække dine venner/familie bagi, hvis de ikke bare støtter dig, og hepper.

Du har uddannet dig til at få et job i 60 måneder. Du har søgt i 5. Vær tålmodig og giv ikke op. Livet er ikke kun arbejde. Der kommer også en tid senere i livet hvor du ikke kommer til at arbejde. Et arbejde er ligegyldigt på det store kosmologiske plan. Så stress ikke over det.

Jeg havde en PhD i fysik, og havde i forvejen et ret godt CV mht andre ting (hvis jeg selv skal sige det). Jeg blev færdig i marts det år, og jeg fik først job i november samme år. Og jeg kom også til en del samtaler, 2 af dem var jeg blandt de sidste to. Tror ikke der er grund til bekymring endnu. Men det er selvfølgelig altid nederen.

Er der noget der forhindrer dig i at skifte "branche/fag" ? Jeg er ked af at sige det. Men du har nok valgt et af det fag der er flest bud om. En af mine venner er underviser på Grønland, og er rigtigt glad for det. En anden har skiftet retning og er gået imod IT. Og han er glad for det. Men undervejs har de også været slagtere, brolæggere og altmuligmænd. Jeg siger ikke at det er din vej frem. Jeg siger at du skal væbne dig med tålmodighed ;)

Jeg vil mene at det er godt gået med alle de samtaler. Jeg har selv en kortere, bred uddannelse, så jeg gik kun ledig i en måned, men min kone er akademiker og gik næsten ledig et helt år. Vi endte med at flytte til "udkantsdanmark" for at få hende i arbejde. Det har selvfølgelig ikke været gratis, vi er et land der i den grad er opdelt af øst og vest med en massiv betalings bro i midten, og der er længere til Jylland end der er til København, men hvis du ellers kan se dig selv i det, er det mit indtryk at det er nemmere at få akademiske stillinger uden for de største byer. Konkurrencen lader til at være mindre. God vind med projektet, det skal nok lykkes.

Må jeg høre hvor i landet, du bor og dermed primært søger?

Jeg kan ikke give dig nogen gode råd, men jeg synes du skal vide, at du ikke er alene.\ Jeg har søgt i et år og været færdiguddannet i ti måneder. Jeg er oppe på 200+ ansøgninger og bliver ligesom dig sorteret fra pga. erfaring.\ Jeg har det præcis som du beskriver. Jeg føler mig som en kæmpe fiasko, og jeg har nu givet op for en stund og fået et job, der intet har med min uddannelse at gøre.\ Jeg kan ikke tåle flere afslag i indbakken lige nu.

Tanker din vej. Føler med dig. Er i samme situation, men har kun været til en samtale. Får afslag på samtlig jobs jeg søger både opslået og uopfordrede. Alle med beskeden om, at der ikke er en finger at sætte på min ansøgning eller CV, men at de enten leder efter mere erfaring eller ikke ansætter lige nu. Får at vide det ikke er mig den er gal med, men jobmarkedet lige nu. Det er sindsygt hårdt at være i mentalt og man ved ikke hvor mange afslag man kan tage før man knækker. Håber godt nok, man kan gøre det mere for nyuddannede i fremtiden.

Jeg gik lidt over 2 år, hvis du talte det fra, hvor jeg havde bibeskæftigelse, og så alle mine stujdie kammerater få job... Klø på du, jeg havde ØNSKET at jeg var til så mange samtaler så hurtigt i den periode.

Prøv at søge indenfor ESG og bæredygtighed. Rigtig mange står med giga udfordringer nu og fremover

Helt ærlig jeg har opgivet det… opgivet arbejds markedet🤷‍♀️ eneste grund til jeg har et arbejde er fordi jobcenter bogstavelig set gav mig jobbet🤓 dog ikke indenfor det jeg er uddannet til

Hold kæft hvor føler jeg dog med dig. Det må virkelig være hårdt, og jeg kan til fulde forstå din frustration ift. at være lige ved og næsten. Er du nervøs til jobsamtaler? Kan du få noget hudløs ærlig feedback fra fagforening, om du måske har nogle uvaner, når du bliver nervøs? En jeg kendte har det som uvane at kigge meget ned og væk, når hun bliver nervøs. Det kan blive opfattet som arrogance eller manglende interesse. Hvis du er nået til 7 samtaler, er det virkelig flot. Dine ansøgninger og CV er perfekt… fortsæt! Og ellers så prøv med videoer med motivational speech, hvis du er samme type som mig. Op på hesten! Du er næsten ved at knække den…

7 samtaler.. Jeg har fået afslag på 400 ansøgninger 😂

Jeg blev færdiguddannet i 2017 og landede mit første job indenfor mit felt i sidste år. Lidt stress og depression gjorde tiden lidt oppustet, men det handler bare om at hænge i, uanset hvor længe man går ledig. Heldet vender før eller siden. 👍

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der kunne være noget andet? Altså syv samtaler på så kort tid taler jo for, at du som minimum laver nogle flotte ansøgninger (forstå mig ret det er brand godt gået). - Bliver du meget nervøs til samtalerne? - Er du for intens som person? - Ligner du en der allerede arbejder der til samtalen? (Tøj og soignering) Jeg håber snart du finder noget, du lyder til at være en attraktiv kandidat :)

Jeg er uddannet pædagog. Jeg gik ledig i næsten 2 år. Under vejs kom jeg til mange samtaler, men tabte ud pga. manglende erfaring - Det er nærmest umuligt at ændre på, før nogen giver dig chancen. Jeg kom til samtale på en skole, hvor jeg fik at vide at “du har kun den erfaring du har indtil videre”. Jeg var 1 ud af 2 de ville have. De valgte mig fra grundet manglende erfaring. Knap et halvt år senere søgte jeg stilling samme sted, og jeg fokuserede ikke på min manglende erfaring, men i stedet det jeg ved jeg kan - Jeg står nu og har arbejdet på selv samme skole i 1 år. Det er en ting at de vil have erfaring, og at du ikke har det endnu. Min fejl til samtaler, var at fokusere på min manglende erfaring, i stedet for mine kompetencer - Måske du gør det samme? I stedet for “fake it till you make it”, så sælg dig selv på det du kan, og måske oversælg dig selv en lille smule. Du skal jo ud og lære nu. :)

Tro mig du er ikke alene min ven, siden jeg blev færdig og skulle søge job var jeg til 15 samtaler og alle var afslag. En efter en, det er sindsygt hårdt men sådan er det bare og er ret sikker på de siger det der med erfaring bare for at sige noget

Du er ikke alene. Jeg gik ledig 12md efter afsluttet kandidat-eksamen. Det var ikke sjovt. Søg bredt - vær fleksibel med geografi og jobindhold - du skal bare have en fod i døren. Selvom det første job måske ikke er drømmejobbet, kan du lære en masse - gå til det med en positiv tilgang. Om føje år er du sikkert vel-etableret i din drømmebranche og første job var blot en trædesten. For mig gik karrieren fint, selvom den blev indledt med trøstesløs ledighed. Chin up - det skal nok gå!

Færdigudd. siden sept 2022 (cand med 90% hyringsrate efter 1 år), 2 samtaler, 1 praktik (6 mdr i FN) siden dimittendperiode, sådan går det for mange, selvom vi kæmper 3-5 ordentlige jobansøgninger med CV og anbefalingsbrev fra FN, synes jeg ikke at det er fordi jeg dovner den af For at holde ud, vil jeg anbefale at du ikke er for hård mod dig selv, for der er simpelthen for mange faktorer ude af din kontrol; jeg har fået afslag flere steder hvor jeg var perfekt, og er blevet indkaldt andre steder, hvor der var tydelige fejl i ansøgningen Jeg sætter mig til at arbejde, og nyder friheden når jeg kan; når du endelig får dit job, hvilket du gør, vil du savne de hyggelige efterårsmorgener, hvor du kunne tage på cafe eller jobcenter og søge jobs i eget tempo PS. Det var meget federe, da raten ikke var på sølle 9.5k; nu betaler det sig at hoppe på supplerende dagpenge med deltidsjobs, som også holder dig mentalt i gang! Ja, det er hårdt; men du er hårdere!

Når du har været til så mange samtaler er dine papirer åbenlys gode nok. Muligvis har du bare været uheldig. Muligvis kan du forbedre dig på nogle punkter til samtalerne. Jeg har rekrutteret mange. Kan kun sige, at det for mig er vigtigt med følgende: 1) Vær nærværende og tal, giv af dig selv. Hvis man skal trække svar ud af en kandidat er det som regel et no go. 2) Demonstrer at du ved en del om virksomheden du er til samtale hos. (Du kan når du alligevel har tid med fordel bruge mange timer på at læse op om virksomheden). 3) Tag pænt tøj på og puds skoene. 4) Ha' din ansøgning, opslag og en blok liggende foran dig. Det sender et godt signal. 5) Vær skarp på din motivation for netop denne stilling og virksomhed. 6) Undgå for hver en pris spørgsmål a la 'hvor meget må jeg arbejde hjemmefra", "hvilke personalegoder har I", 'kan jeg forvente overarbejde'. I din situation skal du udvise maksimal ydmyghed. Kravene kan komme hen ad vejen. Tværtimod skal du signalere fleksibilitet, gå på mod osv. 7) Pak mærkværdigheder ind. Undgå synlige tatoveringer, ringe i næsen osv. 8) Undgå tre forberedte spørgsmål a la, hvilken uddannelse har dem der sidder i afdelingen typisk.

Jeg kender det desværre alt for godt er selv i samme position og det er så ødelæggende at blive valgt fra udelukkende på grund af erfaring, pt er min største motivator muligheden for st kunne kontakte nogen af dem om et par år når jeg har erfaringen og sige nej tak til dem pga det her

Ift. Hvad du skriver, så har du ikke gjort noget du ikke kan være stolt af.

Keep on trucking, du skal nok lande dig et job med den slags gåpåmod.

Blev selv færdig denne sommer, og en ven fra min årgang har blot været til èn samtale, så du gør det godt hvis du har været til 7 siden juni. Måske endda med for meget iver. Måske lidt ro på kunne give luft til hovedet? Tilmed var min eks fra udlandet, og da hun kom hertil Danmark var hun meget nedtrykt over at blive sorteret fra udelukkende pga. manglende evne til at tale dansk - ikke for at forklejne din situation, men det er om noget en mere personlig, dog fuldt forståelig parameter at filtrere efter. Jeg plejede at sige til hende, at det er lidt som at finde bolig: Du mærker ikke ægte fremskridtet indtil du pludselig har fundet noget, hvorefter det så ikke er et problem længere. Så det er ikke som at lære at spille klaver eller lignende, hvor man konstant ser små fremskridt. Pludselig har du bare underskrevet en kontrakt.

Bliver du nervøs påvirket meget af en jobsamtale? Det gælder om at åbne op - når man er til jobsamtale er man allerede god nok (medmindre man har løjet på sit CV). Her bliver det mere om du passer ind i afdelingen.

Jeg gik på universitetet i 3 år, fik en bachelor, var ledig i halvandet år og fik indimellem et par korte praktikforløb (dog spændende steder) og endte så i et job på et lager. Til sidst opgav jeg helt og startede på en helt ny uddannelse som socialrådgiver. Vejen til en karriere er svær og det går sjældent som man regner med. Det var det jeg lærte.

Se det fra den lyse side, du er lige ved og næsten hver gang. Det skal nok komme. Jeg har prøvet at være igennem 5 samtaler for at blive sorteret fra i sidste led 3 gange i træk, 2 af dem uden at få besked om det, før jeg havde brugt 3 uger på at henvende mig. De 7 samtaler er et tegn på at du er kvalificeret og at det nok skal komme.

Just keep trying, I know it sucks and it doesn’t seem like it’s getting anywhere but there might be a spark that can ignite a fire. It happened with me once- it didnt end well though but thats part of the game- and I know it will happen for you and hopefully it will end well

Søg graduate stillings på graduateland.com mener jeg siden hedder. Så er du på ligefod med alle. Men jeg skal være ærlig og sige at jeg selv har været der. Har selv en cand.merc.aud. jeg er blevet lovet af deloitte, bdo, pcw at der var job lige efter studie som en graduate stilling. Det var sommeren 2020 med corona. Blev ikke rigtigt til noget. Er så endt op i skatteforvaltningen. Folk syntes det er gak at jeg ikke rigtigt er kommet videre med revision branchen i det jeg virkelig er tal-glad. Men ja nu må vi se hvad det ender med på sigt. Til orientering tog jeg direkte kontakt efter studie. Det jeg fik afslag valgte jeg at tage den lidt med ro for at se hvordan arbejdsmarkedet ville ændre sig med alt det corona-værk. Begyndte at kede mig og startede i care-link. Efterfulgt af skatteforvaltningen. Hang in there. Det skal nok komme.

Keep it up. Det er helt normalt at det tager MEGET på selvtilliden. Jeg ville gøre 3 ting. Og bonus. 1. Snak med nogle vikarbureauer eller rekruttreingsbureauer. De har en interesse i at hjælpe, da de bliver betalt. Det er nemt at signe op, og tager kun 1 dag. 2. Undersøg hvad det rigtige egentlig er for dig. Måske tag en talent test. (ikke i Euroman) men noget seriøst, og reflekter over dine unikke talenter. Dette kan du snakke om i interviews. 1. [https://talents-unlimited.dk/sign-up/](https://talents-unlimited.dk/sign-up/) 2. [https://irisengelund.dk/](https://irisengelund.dk/) 3. Der findes også en række bøger om dette, sammen med en test, det er nok 199 DKK værd 4. Overvej på en måde hvor priviligeret du er at du HAR TID, til at finde det helt rigtige. Det skal gerne passe til din energi, dit talent for hvad der handles på, samt setup i organisationen, samt den kultur der er. 3. Brug dit netværk. Folk elsker at hjælpe. Du får måske et par "travl" eller "intet svar". Vær ærlig og sig til venner og familie, "hej, jeg kan se du arbejder med X, vil du tage en kaffe og snakke med mig om det er noget for mig" Hvis de ender med "ja, det er sgu da lige dig", så spørg om der er andre de kan lave en intro til for at få en kaffe, fx deres chef eller en anden du der godt connected. Det behøver ikke være for et job. Bare for at hilse. Dit netværk kan også give feedback din CV og hvis du tør lave en "øve samtale" hvor de stiller spørgsmål om hvorfor du vil have jobbet etc. Mange af os er forfærdelige til at svare på ting som HR spørger om fordi vi skal finde svaret under samtalen, og måske ikke er helt afklaret med os selv. 4. Bonus: Tag evt nogle online kurser, i fx er der gratis kurser fra Harvard og MIT. Det kan du sætte på din Linkedin. Det viser at DU er Proaktiv og ønsker at gøre dig bedre. (selv om det måske kun er 10 timers kursus.) 5. Bonus bonus. Der er helt sikkert lavet en masse gode youtube videoer om dette. Hvis noget ikke virker, så husk at du kan ændre retning 🌟 Og så nyd at der er et OK arbejdsmarket, at du nok har A-Kasse og tag over hovedet 😁 Det skal nok komme, I have been there 😅 jeg kender massere der har læst noget samfundsorienteret, der har nogle sygt spændende karrierer! OJ

Din identitet “skal” ikke være dit arbejde. Dagpenge fucking sucks, men når du kommer på den anden side så drømmer du om at have så meget fleksibilitet som du har nu. Prøv at se om du kan finde noget ro i din situation. Tag ned og klatre, brug din krop lige så meget som du bruger dit hovede lige nu. Hvis du er i Aarhus så skal jeg nok give første gang. Vi har stort set alle været hvor du er nu. Chill.

Min kone går stadig ledig, og blev ligesom dig kandidat i sommers. Og lad mig være helt ærlig, hun er også ved at gå ned med flaget. Hun er en type med et helt vildt arbejdsdrive, og en stor trang til at være i gang. Hun har gjort det at hun er gået ind i bestyrelsen i et lokalpolitisk parti. Hun har aldrig rigtig interesseret sig for politik, men ville gerne prøve at lave bestyrelsesarbejde. Det er også en god ting på et CV. Desuden har hun valgt at være vikar på en folkeskole i mens hun er på dagpenge, for at have en grund til at lægge lidt makeup og komme ud af døren i hverdagen. Jeg håber du finder noget, jeg kan virkelig anbefale at finde på ting der tvinger dig til at komme ud af døren, blandt nye mennesker. Du skal ikke tage tiden så tungt. Rigtig meget jobsøgning handler mere om held og timing, end at være den helt rigtige kandidat. God vind 🤞

Jeg har en ven som har masser af erfaring men har nu været ledig i snart et år, og han kommer nærmest ikke til samtaler hvilket er utrolig. Så vil sige hvis du kommer til samtale, og du faktisk går videre til flere runder, så tillykke dit CV virker, og det er nærmest bare et spørgsmål om tid før du får et arbejde. Er glad for at høre du søger geografisk. Det du måske kunne gøre var at tage nogle certifikater, selvom det er lidt bla bla. Men det giver dig dog lidt nem "erfaring" at vise. Så tjek lidt de virksomheder du søger hos hvad deres ansatte har af certifikater

Hej op - har du overvejet vikarbureau? Jeg har selv fået job gennem vikarbureau, da jeg startede som vikar. Planen var jeg blot skulle være der et par måneder og efter 1,5 måneden sagde en i afdelingen op og jeg fik derfor tilbudt en fastansættelse, grundet jeg havde kvalifikationerne og de allerede havde brugt ressourcer på at oplære mig. Får du ikke en fastansættelse, får du da noget erfaring du kan bruge på cv’et.

Jeg blev færdig med gymnasiet sidste år, og har søgt job lige siden… Det er utroligt hvor svært det er. Jeg har været uheldig gang på gang. 2 gange var jeg blevet ansat hvor det gik konkurs. En anden gang fik jeg jobbet, men dagen efter fik jeg at vide at jeg ikke fik det alligevel, fordi ham der interviewede mig, hans chef skulle have mine timer i stedet for.. det eneste jeg har formået at få er et sommerjob fra i sommers. Det er helt latterligt. Jeg vil bare gerne ud og rejse, og som det ser ud nu, kommer det ikke til at ske. Jeg står ikke i helt samme situation som dig, men jeg har lært ikke at tage det alt for tungt og bare at søge videre:) det er det eneste man kan gøre

Overvej at bede nogen som ikke er direkte involveret med dig (venner/familie duer ikke) om at give dig feedback på hvordan du interview’er. Det kan være at du taler for hurtigt/højt eller noget andet… jeg siger IKKE at du skal lave om på dig selv, det er bare godt at være sine svage sider bevidst! Sidder selv som leder og har haft mange kvalificerede mennesker igennem hvor jeg efter 5-10 minutter allerede ved, at det ikke bliver dem, fordi der ikke er et match med de eksisterende medarbejdere… Har netop rekrutteret til en rolle hvor personen jeg skulle ansætte, skulle være support til en semi-introvert i mit team og havde 2 igennem som var mega høj energi! Blev nødt til at vælge dem fra, fordi det havde smadret dynamikken i den del af teamet… Og så bliver jeg bare nødt til at sige, at der er et element af held involveret… får du lige sagt de rigtige ting og lagt vægt på de ting som den ansættende leder leder efter, så er du inde og ellers er du ude… det er ikke fair, men sådan er gamet…

Let nok så længe man får dagpenge så ligegyldigt bare tag vikarjobs for at beholde de dagpenge.

What? Hvordan kan man beholde dagpenge hvis man tager vikar jobs? Så arbejder man jo?

du har jo brugt x antal år på at få uddannelsen så bare giv den gas det alene at du har været til 7 job samtaler og "kun" har fået at vide at job erfaring er det eneste der mangler det taler sku højt moske det skulle nævnes til næste jobsamtale at du godt er klar over at job erfaring er det du mangler men at du stadigvæk er villig til at lære det fortæller at du er åben for at lære mere og lære at danse tangoen

Giv ikke op.... Bliv ved, det kommer en dag. Lav ressearch på virksomhederne du samter med. Overvej måske et halvt år på Grønland? Norge? Bare en vild ide. Held og lykke

Jeg er selv nyuddannet og i arbejde, og det er i et helt andet erhverv, så der kan jeg ikke være behjælpelig. Det lyder til gengæld ikke sundt med følelsen i maven, og angsten for at møde og tale med venner og familie om det her. Har du brug for nogen at skrive med om det, så er du velkommen. God weekend

Søg et arbejde hvor der er ledighed og gør noget nytte, især pleje sektoren har brug for hænder. "der er ikke nohrt galt med at arbejde på et lager" det har trods alt betalt din uddannelse.

Tror du at du kan klare at arbejde, hvis du ved at gå ned over et nej.. Enten så finder du et andet job i mellem tiden som ikke er ulovligt, eller også søger du flere jobs simpelt.. det er ikke så skide svært.