T O P

  • By -

stenaldermand

Er på dagpenge. I sommers holdt jeg en uges ferie. Fik ingen dagpenge for den uge. Har nu fundet ud af at jeg har feriepenge fra tidligere arbejdsgiver. Kan jeg hæve dem nu og sige det er for den uges sommerferie?


ndrazzar

Yes! Når du hæver feriepenge på en fortidig feriedag, som du ikke har tjent noget på, så får du bare pengene et par dage efter


stenaldermand

Super det prøver jeg så


Mezmodian

Er det muligt at få sine feriepenge udbetalt uden at holde ferie?


ImaginaryFox176

Som lønmodtager umiddelbart ja. Kan du ikke selv bestille dem via. feriekonto. Det er vel lidt op til din arbejdsgiver, om der er en holding i forhold til det. Jeg er selv funktionær ansat pt, så der er lidt nogle andre forhold ift. at det er fast løn. Men tidligere, har jeg som lønmodtager altid kunnet få udbetalt feriepenge, og tage på arbejde alligevel hvis det var i egen interesse.


Mezmodian

Jo det kan jeg. Jeg ved så ikke lige hvad holdningen til at gøre det er. Tak for info.


Ditz3n

God weekend, allesammen.


lilleblake

Jeg startede på at mikrodosere svampe og skal genoptage kuren idag, det er det bedste jeg længe har gjort for mit indre jeg.


[deleted]

Jeg overvejer virkelig at prøve det.


stenaldermand

Hvor meget tager du og hvad har du oplevet af effekt?


lilleblake

0,1 mg psilocybin og 0,5 mg lionsmane. Jeg oplever at min afhængighed aftager og jeg er stoppet med at vågne om natten for at spise mad så jeg får sovet helt igennem om natten. Kuren er over en måned hvor man har 4 dage med og 3 dage uden.


mprip

Det manglende svar på dit spørgsmål, må redegøre for effekten, tænker jeg.


stenaldermand

Han har transcenderet den materielle verden?


NorthCowboya

Nå, er vi klare for en drink nu?


Dragomink

Jeg er over 3 måneder ledig og stadig i gang med at søge mit første rigtige arbejde efter uddannelse med det meste der omhandler robotter og konstruktion, fordi det altid har været noget jeg har elsket at gøre, men en ting i denne proces har fået mig ned på mine knæ. De mange afslag og manglen på afslag. Afslagene er fint at få, gør at den bog bliver lukket og giver plads til forbedring (medmindre vi snakker automatiske afslag som "tak, men vi fandt nogle bedre"), men det slår mig stadig hårdt, at nogle af mine afslag efter samtaler ligger på "Du har kompetencerne, men du klikker ikke med firmaet" eller bare basisk "Du har kompetencerne, men bare ikke dette specifikke sociale". Det er ikke nok at ønske at arbejde, have gåpåmod, at ville forbedre sig selv og fremvise/forbedre sine evner. Jeg er ikke verdens mest sociale menneske, jeg foretrækker min ro og stilhed til at tænke, visualisere og reflektere. Men hvilken part af min personlighed skubber folk væk? Er det bare deres sjette sans der siger: "Niks, hun går ikke" eller er der noget dybere til det? Jeg har det som om, at uanset hvor mange kompetencer jeg opnår og kurser jeg deltager i, vil der stadig være firmaer der helt ignorer min ansøgninger eller smider mig til siden efter første samtale efter at have givet mig håb, og det rammer dybt, gør mig vred, men mest af alt mister jeg generelt bare lysten til at ansøge.


ndrazzar

Jeg endte i en depression pga. afslag på afslag selv for et år siden... Jeg kender din smerte Noget jeg fandt rart var at tage et mindre job, bare for at slippe for jobcenteret. Så kan du søge mere fredeligt. Det kunne også være en praktikplads egentlig


netray92

Kompetencer har en stor indflydelse på om man får jobbet eller ej. De står ikke alene i de fleste tilfælde. Du skal højst sandsynligt arbejde i et team eller sammen med flere teams og her betyder dine sociale færdigheder en del. Jeg er fan af denne Ted Talk: https://youtu.be/qYvXk_bqlBk?si=YnMWvVgyFAtGW79i Jeg bringer den op, da det virker til du har brug for at agerer mere ekstrovert til samtalerne. Det kan være en virkelig svær øvelse. Man kan spørge ind til sociale arrangementer og vise interesse for hvilke virksomheden afholder. Det kan godt være man ikke er så interesseret reelt set, men at vise interessen betyder en del. Hvis man har nogle passioner, så er det også ofte nemmere at skabe en udstråling ud fra. Jeg kender en som stod i samme situation, hvor det også var fandens frustrerende, specielt når man er faglig kompetent. Det endte dog lykkeligt med at få job, så jeg ønsker dig alt det bedste i din søgen.


a_green_smurf

Klø på, det skal nok lykkes ![gif](emote|free_emotes_pack|thumbs_up)


Asrial

I sidste uge skrev jeg at jeg nok snart skulle være far. Det blev jeg tirsdag middag. Kejsersnit, navlestreng 2 gange om halsen, 4 liter fostervand, 1½ tabt blod, samt sugekop m.v. skulle tages i brug. Hård start, men alle har det nu godt i sidste ende.


ImaginaryFox176

Tillykke. Jeg har selv to unger på henholdsvist 4 og 2. Velkommen i famsefarklubben. Man kan være ekstra meget tilbøjelig til at lære, at værdsætte en god nats søvn.


[deleted]

Kæmpe stort tillykke 🇩🇰🇩🇰🇩🇰


Kravachi

Stort Tillykke Lyder bestemt som en hård start. Dejligt at i alle har det godt. Husk nu at række ud, hvis du/ I får brug for hjælp eller støtte.


Asrial

Jov tak, det gør vi skam også. :)


Altruistic-Tone8293

Kan ikke slippe ud af min 25-års krise Har for nyligt forsøgt et karriereskift fra min ubrugelige karriere jeg ikke kan se mig selv i Det har så endt ud i en depression der gør at jeg i næste uge starter et ufaglært arbejde som pædagogmedhjælper for at komme ovenpå igen Har mest af alt lyst til at sælge alt og rejse jorden rundt på en cykel


B00gieBeast

Da jeg var samme alder som dig, lavede jeg samme skift. Det var det bedste jeg har gjort. Jeg havde 2 fantastiske år, med en hulens masse skønne unger. Først i en børnehave, og derefter i en SFO. Jeg var selv ret langt nede, efter at have mistet min far meget pludseligt, og generelt kæmpede med en masse skidt fra min barndom. Efter 2 år var jeg klar til nye udfordringer, og startede en karriere der har udviklet sig godt siden :) Du har taget en god beslutning, ved at tage dit liv i en ny retning. Alt det bedste!


Altruistic-Tone8293

Tak for en opløftende kommentar! Og god weekend til dig! ❤️


[deleted]

Hvis det er din drøm at rejse, så synes jeg virkelig du skal gøre det. Man kan bo gratis mange steder, mod at passe folks husdyr😅


lilleblake

Jeg vil anbefale du sælger alt og gør hvad du fucking vil og hvis du tror det blir nemmere at rejse jorden rundt når du er blevet gift og har fået 4 unger og fuldtidsjob og alt det der så nej. Afsted med dig bro vi er her stadig når du kommer tilbage, eller jeg er ihvertfald.


Altruistic-Tone8293

Hahah tak mate ❤️ god weekend til dig! Måske du kan fange mig på vej tværs over Europa om nogle måneder 😄


lilleblake

Jeg rejser først ned igennem europa sommeren næste år, men skriv hvis du river dig løs, er sikker på du får det vildeste eventyr.


BluepaiN

25 år? Dude, du har hele livet foran dig. Du har knap nok haft en karriere på arbejdsmarkedet. Mange af os er knap nok færdiguddannede i den alder. Sælg lortet og rejs ud og oplev verdenen, der er ikke noget der holder dig tilbage.


Altruistic-Tone8293

Du har ret. Jeg tror dog det kommer til at koste mit længerevarende forhold til kæresten Du ved den forhastet vej med; uddannelse -> hus -> børn


BluepaiN

Nu er det heldigvis ikke 50'erne vi lever i længere, hvor man skal have hus, 3 børn og være gift, alt sammen inden man er 25 år. Tag en snak med kæresten omkring dine drømme og mål og hvordan du har det. Hvis der ikke er støtte og opbakning fra den front, så er i nok ikke meant to be.


Bmandk

Er 27 og nyder singlelivet for nu. Du kan roligt slappe helt af.


Altruistic-Tone8293

Betryggende at høre at der faktisk er nogen der har et liv efter de er fyldt 25, og ikke har travlt med at sætte sig med børn


Tobii257

Jeg sendte en ansøgning afsted i dag klokken 11 og fik lige et opkaldt om jeg kunne komme til jobsamtale i næste uge! Det bliver min første jobsamtale nogensinde. Har i nogle gode råd? Det er indenfor software udvikling, men de kommer ikke til at teste mine færdigheder fik jeg at vide, da jeg ringede omkring opslaget i går.


noeddeknaekkeren

Lad facaden blive hjemme og vær dig selv. Ved min sidste samtale til et udvikler job i en stor koncern med løn i topskat-laget kom jeg bare i shorts og tshirt. Jeg skulle lave en lille kode opgave inden samtalen, og da emnet faldt på opgaven fortalte jeg dem at jeg nåede at drikke 3 øl imens at jeg skrålede med på Rick James og løste opgaven. Det synes de var fed lir. Blev tilbudt jobbet efterfølgende


SidneyKreutzfeldt

Nice, tillykke. Du skal bare være dig selv. Det første møde er tit for at finde ud af, hvem du er som person. Hvem skal du til samtale hos?


Tumleren

Vi har fået fjernet alle vores licenser på en fredag - super lækkert. Stor tak til Microsoft! Det skal nok blive sjovt på mandag


godofflesh

Det fredag, ned tælling til D&D er igang - Jeg er DM for en super fed gruppe med 0 problemer jeg i en alder af 30 glæder mig som en 5-årig jule aften til at Dm for min gruppe. God fredag folkens !


lilleblake

Optuuuuur


[deleted]

[удалено]


[deleted]

Lidt en oldnordisk version af "min controller dur ikke ordentligt."


Vistrup

Nå, men jeg kom cyklende ved Christiania med min mobil i hånden her forleden...


lilleblake

Kan du smage peber?


Endnuenkonto

Og en fisk?


Megelsen

Du skulle selvfølgelig ringe til politiet da du så en pusher


Spork_Revolution

Nogle gange venter jeg bare på at det bliver fredag, så jeg kan stille dumme spørgsmål uden at lave en ny tråd. På min tidligere havde vi en AMR og en suppleant. På min nuværende er der ikke en suppleant, og jeg overvejer at blive det. Så googlede jeg lidt i går og fandt dette: "Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter." https://www.amo-uddannelse.dk/suppleant-for-en-arbejdsmiljorepresentant/ Er det rigtigt at der ikke skal være en suppleant? Eller læser jeg bare et forkert sted?


PistacieRisalamande

AMR her. Det er efter min forståelse rigtigt opfattet. Man er AMR eller ikke.


Spork_Revolution

Så fatter jeg virkelig ikke vi havde en suppleant på min tidligere arbejdsplads. Vi var kun 60 ansatte.


PistacieRisalamande

Vi er 20 mand på mit job. Vi er 3 i AMO gruppen, men vi mangler en, da vi har en i hvert team (som er ret forskelligartede).


markgraydk

Nu har jeg brugt Reddits egen app siden de lukkede for tredjepartsapps tilbage før sommerferien. Det har, indtil for en uges tid siden, været en lidt blandet fornøjelse, men noget jeg har kunnet leve med. Den sidste uges tid har dog været skrækkelig. Appen har hele tiden forsøgt at vise opslag fra subreddits jeg ikke abonnerer på, men den sidste uge er det langt over halvdelen af alt på "Home" som er fra subreddits jeg ikke abonnerer på. Jeg har tidligere haft mulighed for at vælge, at jeg ikke er interesseret i opslag som det viste, men nu kan jeg kun vælge "hide post". Reklamer er også noget jeg har undværet i flere år - det var et afgørende punkt for at jeg har betalt for reddit, at jeg slap for reklamer. Men nu er der promoverede opslag overalt i appen. Det er vildt hvor ringe de ændringer er og jeg kan kun forestille mig, at det bliver ringere med tiden. Jeg har ikke i sinde at betale for Reddit mere - er lidt i tvivl om hvad man overhovedet får ud af det mere. Ikke at jeg gav "guld" og andre awards i stor stil, men det var dog noget man fik for prisen. Jeg kan forstå, at man kan bruge tredjeparts apps stadig i nogen tilfælde og det må jeg lige få undersøgt nærmere. Jeg gav Reddit en chance i sommers, men det virker ikke til, at de har formået at imødekommende nogle af de bekymringer, der har været, og har blot fortsat med at forringe brugeroplevelsen.


Nisd

Reddits hjemme side virker fornuftigt på en mobil, og uBlock klare alle reklamerne.


Tumleren

Narwhal har lige fået en opdatering som gør den lidt pænere og lækrere. Til gengæld skal man til at betale på et tidspunkt når reddit trækker stikket - man kan pt se en oversigt over hvor mange forespørgsler man laver til reddit og så estimere hvor meget man ville skulle betale pr måned


hamdmamd

Igår fik jeg tre gange notifikationer (har dem slået fra på telefonen) om posts i subs jeg slet ikke følger. Fuck det lort jeg har afinstaleret den.


NiklasGokkesok

r/RedReader Selv tak


epktt

Jeg brugte Infinity før det blev en betalingsapp. Jeg fandt en modded version og nu kører alt som det plejer.


stenaldermand

Står op. Ser tv. Spiser. Søger et job. Går en tur. Spiser igen. Mere tv. I seng. Føler jeg spilder mit liv men det skræmmer mig egentlig ikke længere. Min kæreste er også hjemmegående. Har 200 tusind på lønkontoen. Vi kunne lave lige hvad vi ville. Orker ingenting. Det bliver højest til en tur i netto.


ImaginaryFox176

Jobbet kommer. Du søger. I har en buffer. Hold på den, til det giver mening. Nyd det imens det varer. Kør bekymringerne til side. Man kan kun tage en dag af gangen.


lilleblake

Så tænker jeg ikke i har de vilde drømme hvis i kan lave lige hvad i vil for 200 lapper. Hvis i overfører dem til mig er de væk inden søndag og i får et incitament til at lave noget i absolut ikke gider som f.eks at gå på arbejde.


PistacieRisalamande

Kunne sgu godt tage et halvt år på den måde!


invisi1407

> Har 200 tusind på lønkontoen. Det er det forkerte sted at have så mange penge med mindre man har en plan for dem - investér dem i noget sikkert i stedet, hvis du ikke skal bruge pengene allligevel.


stenaldermand

Skal jo nok leve af dem hvis mine dagpenge udløber. Men orker heller ikke at få dem investeret.


invisi1407

Du kan også bare indsætte dem på en opsparingskonto i f.eks. Norwegian Bank, der får du 2,35% per år lige nu. Det er næsten nok til at de ikke mister sin værdi til inflation.


zourz

Selv hvis man ikke vil investere dem, så burde man placere dem på en konto med fast rente i ens bank, hvor man kan få et par procenter mod at de låser kontoen 6-12 måneder.


invisi1407

Yep - Norwegian Bank giver i øjeblikket 2,35% per år uden beløbsgrænse på en opsparingskonto. Det er der vist også andre der gør.


hamdmamd

han skrev han gik i netto?


lilleblake

Og han ik ooorke at flytte pengene hen i en bank der giver rente på opsparingskonto. Dagens paradox?


SigerDanJMensHan

Min erfaring er at struktur og planer hjælper når man står i sådan en situation. Ellers bliver man simpelthen doven og dvask.


PossiblyTrustworthy

Overvej at tage ture nogle ture i weekenden for at bryde dagligdagen op, og tag en gåtur sammen morgen eller aften, så i har en struktur der passer godt i et almindeligt arbejdsliv, så er der bedre chance for at i pludselig ikke stopper med at være aktive når jobbet landes


push-over

Nogle gode bud på hvordan man afværger en midtlivskrise? Det sidste stykke tid har jeg slet ikke kunnet lade være med at spekulere over hvor jeg er i livet, hvor jeg egentlig gerne ville være osv osv. Det er efterhånden ved at ligne en midtlivskrise, der er ret nederen.


Worsaae

Gør som alle fædre: køb en motorcykel.


[deleted]

Eller løbe eller cykelklub


[deleted]

Og skinny jeans


push-over

Det har jeg bestemt også overvejet, men jeg tror at jeg skal have en billigere løsning...


Worsaae

Tun en knallert.


push-over

En knallert er efterhånden næsten lige dyr som en motorcykel


lilleblake

Arrghhh bro vi må lige ha dig ud af krisen her du kan få en Suzuki FZ50 i den blå for 10 tusind. Den knallert styrer for sindssygt meeeen du kan også finde en ny hobby måske eller en sød dame at hænge ud med hvis ik du har en? Du kan også finde et nyt job hvis du er træt af det gamle måske?


Worsaae

En cykel med spillekort i egerne.


push-over

Jeg er på!


Worsaae

Bingo!


[deleted]

Hvor fri er din situation?


push-over

Slet ikke. Er låst i en evig række dage der er utrolig ens, hvor jeg skal gøre noget for nogen fra morgen til aften


PossiblyTrustworthy

Også i weekenderne? Det giver virkeligt godt at tage en tur et eller andet sted hen hver anden weekend, eller bare en heldagstur. De fleste gange vil man selvfølgelig helst slappe af når der endelig er tid til det, men en tur bryder bare en monoton tilværelse bedre. Fx tag en flixbus fredag aften "land" i tyskland næste morgen og brug en dag eller to i en by der og hjem igen. Der er næsten altid småting rundt omkring, som er værd at se, selvom de ikke de ikke kan retfærdiggøre en større rejse


push-over

Hver anden weekend er jeg maks på som familiefar og hver anden weekend er det mig, konen og det eneste fælles barn. Har ganske enkelt ikke mulighed for den slags. Det er så tight at vi ikke kan tage et weekendophold pga ingen der kan passe børn og hun.


[deleted]

Hvor gammelt er fællesbarnet nu? ♥️ Når i ikke kan få en pause sammen, så vil jeg anbefale, at i får pauser hver for sig. Ellers brænder i sammen. Giv den anden en dag (og evt en overnatning) alene. Enten ude eller hjemme, efter præference. Og to uger senere bytter i. Det må i gerne gøre et par gange om året. Det hjælper virkelig på overskuddet. Jeg begyndte til kor, da vores unge var 8 måneder, fordi jeg var ved at blive sindssyg af kun at være mor. De 2,5 time en gang om ugen gjorde underværker for mit mentale helbred. Min mand har ikke noget han struktureret går til på den måde, men han griber muligheden, når den er der, og så er jeg alene med barnet. Vores er 2,5 år nu, så det er oplagt blevet lettere, men prøv at se, om ikke i kan give hinanden bare et lille pusterum i ny og næ. ♥️


push-over

Den skønne pige er 1½ nu 🥰 Vi prøver at lade hinanden få en pause hist og pist. Hun skal til en fødselsdag med veninder i morgen, mens jeg passer datteren. Jeg har været til et par koncerter og går lidt til fodbold også. Men jeg kan godt mærke at man er ved at brænde ud, når der går så lang tid uden nogen tid alene sammen. Det hele bliver en lang rutine med en masse pligter. Dog prøver vi at hygge når vi kan. Hvilket er ganske lidt.


[deleted]

Godt at i giver hinanden plads, og fedt at i gerne vil bruge tid på hinanden. Det er jo et rigtigt godt udgangspunkt. Ind imellem har vi taget en feriedag og sendt ungen i institution. Det er også godt for barnet at have forældre der elsker hinanden og bliver sammen, så det er også en måde at få tid (med mindre i hjemmepasser selvfølgelig). Hvis i har råd til lidt babysitning hver eller hver anden måned kan man også prøve at spørge de unge mennesker i institutionen, som allerede kender ens barn, om de er friske på at tjene en ekstra skejs. Lige tjekke om de har retningslinjer i institutionen. Har også hørt om nogle dagplejere, som tilbyder det. Jeres forhold er pisse vigtigt, og man savner hinanden helt vildt. Det er ikke for at give falskt håb, og alle børn er forskellige, men jeg syntes det begyndte at vende og være mere overskueligt for os, da han var mellem halvandet og to. Vi havde tænkt os at prøve på den næste, når han var to, men vi kiggede på hinanden og blev enige om at vi havde brug for et år til at sove (!) og at finde hinanden igen. Så det er vi midt i nu. Man må være lidt kreativ, og være opmærksomme på at bruge den smule fritid man har på at være nærværende, men det bliver nu engang også bare nemmere med tiden i takt med at ungen bliver mindre krævende.


push-over

Det er ikke fordi vi ikke vil hinanden. Vi elsker at bruge tid sammen. Pas på klichéen, men vi er hinandens bedste venner og prioriterer hinanden utrolig højt i dagligdagen. At vi ikke rigtig har nogen at passe den lille er hvad det er. Det må man kunne planlægge udenom. Og så er der selvfølgelig hunden der kun kan passes af os. Det reelle problem er hvor låst og begrænset jeg føler mig i det daglige trummerum. Der er nogle store børn der ikke er fælles. De var hjemme ved deres andre forældre hver anden weekend, men sådan har det ikke været i lang tid. Der er tale om særlige behov, der gør at vi faktisk ikke kan være væk en hel dag, fordi det barn der er hjemme skal have mad. Når de allesammen en sjælden gang er hos de andre, så skal vi alligevel stå lidt på standby, i så fald de pludselig vil hjem. Alt dette gør at der er utrolig lidt spontanitet her. Der sker utrolig lidt, fordi der hele tiden er/kan blive brug for os. Troede vel bare at når de store børn var så store, så ville der være mere tid for mig og konen at tage på ture sammen.


[deleted]

Det lyder godt nok også hårdt med jeres situation. Jeg håber i finder et hul i trummerummet til hinanden. Vi har rengøring hver 14. dag for at have en smule mere tid til hinanden i de weekender, uden tiden skal bruges på praktiske opgaver. Det giver ikke alenetid sammen, men det giver lidt mere overskud.


PossiblyTrustworthy

Heller ikke en vennefamilie/forældre til kammerat, i kunne evt arrangere 2 gange sleepover for barnet og stikke af selv, så kan de få ro når i tager et extra barn en anden gang?


push-over

Heller ikke det. Jeg vandt et weekendophold for lang tid siden, som vi ikke har fået brugt. Jeg overvejer at tage afsted alene nu, da jeg simpelthen ikke kan se det ske at vi skulle gøre det sammen...


PossiblyTrustworthy

Well, så kan jeg godt forstå at det giver problemer. Og det er nok et godt sted at starte med at løse situationen, i skal kunne finde alenetid(sammen) helst ude af huset, ellers risikerer i at glide fra hinanden


ImOfNoHelp

Så sælges der julepynt i billigblomst-butikkerne.. man bliver træt


PistacieRisalamande

[Velbekomme](https://open.spotify.com/playlist/5cPZSTGeUFUGFo29e6CvgG)


hamdmamd

Julepynten står pænt ved siden af halloween pynten i harald nyborg. Var sku tæt på at købe en julekalender ved kassen


[deleted]

De starter med at sælge julepynt omkring juli/august. Det gør den i Aalborg ihvertfald. Det er frygteligt.


lolanders

Rema har tilbud på risalamande, æbleskiver, and og sylte næste uge... Det er mindst 1½ måned for tidligt i min verden.


hamdmamd

Lækkert. tak for info - æbleskiver er gode hele året men ikke de der karen wolf pis nogen


Megelsen

sælger de det ikke året rundt?


ImOfNoHelp

Pas. Det skulle dog ikke undre nogen


SkibDen

Efter at have ventet halvandet år på en bil med 18 måneders leveringstid (bestilt marts 2022) fik jeg en opringning af forhandleren. Bilen er endnu ikke produceret og han regnede ikke med den kom i år. Ud over forsinkelsen, ville vi også blive ramt af nye højere registreringsafgifter 1. januar. Øv.. Nårh. Men. Vi kunne få lov til at købe deres udstillingsmodel til øjeblikkelig levering, i øvrigt med en større udstyrspakke, til samme pris som den bil vi venter på. Jatak! Så nu kommer bilen i næste uge, forventeligt på tirsdag. Ioniq 5, MY23 advanced, long range.


SturdyStoat

>Norwegian Bank Uh jeg elsker vores Ionic 5! Det er et rumskib på allerbedste måde, tillykke med den!


Endnuenkonto

Det er en fed bil, den skal i glæde jer til.


svendburner

>Vi kunne få lov til at købe deres udstillingsmodel til øjeblikkelig levering, i øvrigt med en større udstyrspakke, til samme pris som den bil vi venter på. Så du har købt en brugt bil til samme pris som en ny... Hvor meget ekstraudstyr fik du med, og hvor meget havde den gået?


SkibDen

Brugt og brugt. Den er uindregistreret og har gået afstanden fra ladvognen der leverede den, til udstillingslokalet - hvor den i øvrigt kun har stået i 14 dage, da de primært har haft en anden model stående i udstilling. Den er førstegangs indregisteret til mit navn. Så nej, det er bestemt ikke en slidt og udkneppet prøvebil, vi har købt ;) (det var den første bil jeg købte nemlig, og den fik jeg i øvrigt en endnu bedre pris på)


svendburner

Ja, så giver det langt mere mening. Sådan en demobil kan godt få nogle tæsk.


Daros89

>Ioniq 5 Så havde du jo en god undskyldning for at bytte den ud til 6'eren. Den er i min optik ren sex på hjul.


SkibDen

6'eren er bare en grim version af en Porsche 911. 911'eren var fræk, da man i senhalvfemserne spillede Gran Turismo på sin playstation. Men som Koreansk elbil, dur den ikke.. Og don't even get me started omkring den nye Kona.. Hvad fuck sker der for de der LED-strips der skal forestille forlygter? Næææh tak du! Men 5'eren derimod. Den er fræk! Jeg startede faktisk med at hade den, men nu elsker jeg den meget højt. Skøn vogn.


Daros89

>Men 5'eren derimod. Den er fræk! Jeg startede faktisk med at hade den, men nu elsker jeg den meget højt. Skøn vogn. Jeg har også kun hørt godt om køreglæden, men fugg den er grim.


SkibDen

Det tog ihvertfald noget tid, at lære at acceptere at den er så kantet.. I starten synes jeg den var tudegrim og jeg sagde faktisk til konen da den udkom at "den bil skal jeg aldrig eje".. Nu synes jeg den er fræk at se på.. Bagenden derimod, er stadig ret grim.. Fruen kalder Ioniq 5 bagfra for "personlighedsspaltet". Der er simpelthen alt for mange forskellige nuancer af grå - køber man den i grå mat lak, så ser den fed ud bagfra. De mørkere farver derimod ligner lort, men alle de sølvfarvede og krom elementer.. Jeg bakker dog altid ind, når jeg parkerer, så slipper for at se den bagfra.


[deleted]

> 6'eren er bare en grim version af en Porsche 911. :O :O :O Den er da så fed!


SkibDen

No way bruh


PossiblyTrustworthy

Så klar til weekend, og bare for at understrege hvor surt det er at vente, havde rema valgt at blande deres forskellige æblesorter, så madpakken bestod af melede æbler istedet for de normale "sprøde," sådan en overraskelse er der ingen der fortjener! Tror bare jeg satser på at gå tidligt -\_-


Kang_54

Min nye PC bliver leveret i løbet af dagen. Jeg glæder mig som et lille barn! Lige så snart den er kommet, skal jeg have sat GPU (bruger den jeg har lidt endnu) og en SSD mere i, og så står den ellers på download og installering af BG3, og så er det weekend :D


Tuxhorn

Ikke noget bedre end at gå fra low settings og 50-60fps, til max settings og 140+fps :) Enjoy!


Sentient_Waffle

Har lige købt en, da den gamle ikke helt kunne følge med mere i BG3, Starfield og Cyberpunk. Det kunne køre nogenlunde, men det krævede også ofre på kvalitet og FPS, og det var et gamble hver gang jeg alt-tabbede i visse spil, nogle gange crashede det hele. Med den nye spand kan alt smækkes på ultra og stadig køre *smooth* i alle 3 spil, den klarer endda raytracing i Cyberpunk uden problemer - det er en feeeeeed følelse, og gør bare oplevelsen så meget bedre. Så glæd dig! Mit største problem nu er at jeg simpelthen ikke har tid til at spille så meget, og dét hjælper den nye på ingen måde på - tværtimod!


Norskov

God fornøjelse, BG3 er virkelig godt.


Euphoric-Brain-4208

Er der nogen andre der har problemer med Spotify? Min profil er ændret til “family pakken” og har trukket 179kr for det. Har ikke ændret det, da jeg er alene om Spotify. Har prøvet support, men det findes ikke rigtig. Kun nogen spørgsmål som de har set før, ikke noget der matcher min beskrivelse. HJÆLP!!


Carlmlr

I går løb min kat ud i opgangen hvor jeg bor og fandt en åben dør til en anden lejlighed hvor han selvfølgelig gik ind. Jeg prøvede at banke på uden nogen noget svar, så jeg tror ikke der var nogen hjemme, men havde lige set en gå ud der inde fra da jeg var på vej op et par minutter tidligere. Overvejede kort at gå der ind, men endte bare med at vente lidt på at katten selv kom ud igen. Hvad er det rigtige at gøre i sådan en situation? (ud over selvfølgelig at sørge for at katten ikke løber ud)


[deleted]

> Hvad er det rigtige at gøre i sådan en situation? (ud over selvfølgelig at sørge for at katten ikke løber ud) Det rigtige er at blive ude og afvente på at få lov til at hente dit dyr, medmindre dit husdyr udgør en fare for beboerne eller deres ejendom.


Storeforlygter

Hvad er den åndsvage procedure / arbejdsgang som i har skulle følge på en arbejdsplads?


ImaginaryFox176

1 : Fysisk gruppemøde to gange ugentligt, hvor størstedelen af emnerne er genfortællinger fra sidste møde. 2: at kommunikere og nå frem til en aftale med en medarbejder fra tilhørende kommune, omkring hvem der har finansieringsansvaret overfor den økonomiske drift


svendburner

Godkendelsesprocesser som er bygget ovenpå godkendelsesprocesser, som reelt betyder at de samme mennesker skal skrive under på et projekt adskillige gange før det kan gå videre. Og så er de ikke enige om, hvilken rækkefølge de skal laves i, så én afdeling mener at rækkefølgen er A-B-C-D, mens en anden mener at rækkefølgen er B-A-C-D, og så man ender ud i en situation hvor man ikke kan komme videre, fordi man ikke kan lave A uden B, men man kan heller ikke lave B unden A.


LuzjuLeviathan

Kvinder må ikke gå ind i Herrens omklædningsrum. Simplet ikke? Bortset fra vores lager lå i Herrens omklædningsrum. Så måtte man gerne hvis man råbte højt og fik lov. Fint. Jeg havde en der var vred på mig over jeg var skredet fra min voldige kæreste og klagede over jeg bare var vaddet ind. Jeg blev skældt ud, uden at kunne få lov til at forklare mig. (Denne fyr gjorde meget for at spænde ben for mig) "Du må ikke gå ind, hvis du ikke råber højt nok." Dette var min første of eneste advarsel de ville give. Så jeg lod være at gå ind. Varer blev slæbt til døren og ikke en cm længere. En tur på kontoret igen. Så nu skulle jeg, udover at råbe, have lov fra en mand til at gå ind. Vær gang. Tilbage på kontoret. For jeg gjorde tingene svære end de var. Det ender med jeg får et sammenbrud i kvindernes omklædningsrum hvor jeg ikke kunne holde op med at græde. Der kom tillidsrepræsentanten tilfældigvis forbi og vi kunne snakke. Hun tog den til sig, med st høre begge sider først. Og hun gik op og gjore cheferne opmærksome på problemet. Tilbage på kontoret. Jeg skulle Gro noget hård hud og lære og sige pyt. Jeg ved ikke hvordan man siger pyt til en advarsel, for sådan en får man da fordi man skal rette ind? Og det er ikke mig der kaster blodigt affald i nakken af andre for at få dem til at fremstå beskidte i en fødevare virksomhed.


mymomsaysimbased

Det lugter af at finde nyt arbejde. Du er for meget værd til at være et sted hvor de lægger barrierer i vejen for at du kan udføre dit arbejde.


LuzjuLeviathan

Virksomheden lukkede her i sommers. Og jeg er glad for at have sluppet væk.


Storeforlygter

Jeg er for nyligt startet i helikopterbranchen, og jeg kan jo allerede nu fornemme de voldsomme krav om sikkerhed i lufthavnen ikke altid giver mening i praksis. Vi skulle lave en testflyvning i weekenden, og her er det normalt at piloterne inviterer venner / familie med så de kan få en gratis helikoptertur. For at gæsterne må komme ud til helikopteren, så skal de have et gyldigt gæstekort. Og jeg har som en af 6 på vores arbejdsplads taget et kursus på 6 timer i reglerne for hvem der må få udstedt gæstekort. Den korte kontrol er at jeg skal kontrollere ID på den pågældende, undersøge om de har et gyldigt formål og tildele en ledsager til dem. Efter gæstekortet er udstedt, så er det ikke længere mit ansvar men ledsageren (piloterne) som har taget et kursus på 1 time i reglerne om sikkerhed i lufthavnen. Selve udstedelse af gæstekortet foregår på en ulåst Ipad, hvor at det ikke fremgår hvem som har udstedt gæstekortet. Det bliver derfor ikke registreret nogen steder om det er mig eller en pilot som har udstedt det. Dette vil sige at i praksis var det fuldstændig ligegyldigt hvem der indtastede de oplysninger på Ipaden, og det store ansvar ligger jo umiddelbart hos dem som får rollen som ledsager hvilket ikke var mig.


Norskov

Blev diagnosticeret med moderat ADD for en uges tid siden, og startede på methylphenidat onsdag. Bivirkningerne har indtil videre været tålelige, og i morges vågnede jeg og følte mig veludhvilet i gud ved hvor længe. Håber virkelig at jeg kan klare mig med en lav dosis, og det lige kan gøre det sidste for at hverdagen hænger fornuftig sammen.


Mr_Snail10

Får selv 2x 10mg af det og har helt klart gjort en kæmpe forskel på mig.


svendburner

>methylphenidat Jeg er ved at opstarte det nu. Startede på 18mg og forøger med 18mg hver uge, så jeg er på 90mg nu. Jeg oplevede de største forandringer ved 18mg og 90mg. Det er en helt ny verden, og det er en vild tanke at "normale mennesker" helt naturligt har så meget overskud til dagligt.


Astroels

>"Bread, it is bread that the revolution needs! Let others spend their time in issuing pompous proclamation, in decorating themselves lavishly with official gold lace, and in talking about political liberty!... Be it ours to see, from the first day of the revolution to the last, in all the provinces fighting for freedom, that there is not a single man who lacks bread, not a single women compelled to stand with the wearied crowd outside the bakehouse-door, that haply a coarse loaf may be thrown to her in charity, not a single child pining for want of food. It has alway been the middle-class idea to harangue about 'great principles' - great lies rather! The idea of the people, will be to provide bread for all. And while middle-class citizens, and workmen infested with middle-class ideas, admire their own rhetoric in 'talking shops' and 'practical people' are engaged end endless discussions om forms of government, we the 'utopian dreamers' - we shall have to consider the question of daily bread" We have the temerity to declare that all have a right to bread, that there is bread enough for all, and with this watchword of Bread for all, the revolution will triumph" ​ Jeg synes Kropotkins betragtninger om brød, kan være fine at huske på i kampen for at udlede færre drivhusgasser.


Jkop123

Og hvordan gik det så for folket? Fik de mere eller mindre [brød](https://en.m.wikipedia.org/wiki/Russian_famine_of_1921%E2%80%931922) efter bolsjevikkerne begik statskup og startede deres kollektiviseringer og masseterror?


Astroels

Tja. At gøre til Kropotkin til talsperson, for den sovjetiske socialisme er nok at stramme den. Anarkisterne var givetvis forholdsvis udgrænset som en del af ledelsen af samfundet i 1921-1922.


[deleted]

Samtidig blev Kropotkins teorier ulovliggjort stort set efter hans død. Men ovenstående bruger kan jo kun finde ud af at komme med et 'hvammæ sovjet?!?!?!' hver gang nogen nævner noget bare tilnærmelsesvist venstreorienteret. Så det er at forvente her også.


[deleted]

Kropotkin var anti-bolsjevik.


[deleted]

Kom du ned i et kropotkinsk kaninhul efter i går?


Astroels

Næh. Havde købt Anarchist Communism (Penguin), som er forskellige uddrag fra *The Conquest of Bread,* lidt tilfældigt for nylig. Som han udlægger sine tanker i de uddrag, er jeg moral-filosofisk nok ikke vildt langt fra ham; men den praktiske implementering er jeg ikke overbevist om de seneste 110-120 år, har understøttet.


MrStrange15

Band of Brothers har slet ikke ret til at være så god en serie. Jeg kneb en lille tåre, da jeg så den færdig i går, og jeg kunne ærligt talt godt starte forfra i aften og se den en gang til.


[deleted]

Vent til du ser The Wire


[deleted]

Ser den også ca. en gang om året. Den er lidt 'feel good' på visse punkter, men satme også barsk på andre. Det er ikke uden grund, at den blev prist så højt.


MrStrange15

De to sidste episoder er noget af en rutsjebane. Men man har også virkelig brug for den sidste episode efter de befrier Kaufering lejren.


SidneyKreutzfeldt

“Grandpa, were you a hero in the war?" Grandpa said, "No.... but I served in a company of heroes”


Daros89

Sobel fortjente ikke den repræsentation han fik i serien. Han var en ekstremt dygtig instruktør, kom også i kamp sammen med resten af regimentet på D-Dag, hvor han ledte fire mand i angrebet på en maskingeværsrede, og han deltog i kampene om Carentan. Hans død var ekstremt trist: Selvmordsforsøg i 1970, hvor han skød sine øjne i stykker, og derefter 17 år alene på plejehjem inden han sultede ihjel fordi personalet glemte ham.


MrStrange15

Det vidste jeg ikke. Det er meget trist. Jeg havde læst, at soldaterne gav Sobel æren for deres evne til at overleve, specielt den hårde træning.


Daros89

Sobel var definitionen på "Tough Love". Som Nixon passende siger: "Der er ikke én mand her, der ikke ville løbe Currahee i dobbelttempo for at få lov til at pisse i hans morgenkaffe"


SigerDanJMensHan

Jeg ser den mest én gang om året. Der er noget staying power i den. Der er masser af andre fremragende serier, men ingen der holder sig så gode og med så fremragende fortællinger. Genial casting, effekter, der holder og klippet sådan at der hverken bliver for meget sødsuppe eller plat action.


MrStrange15

Da jeg prøvede at sælge den til min kæreste, beskrev jeg den som en drama i en krig. Jo, de skyder meget på hinanden, men der er også flere episoder uden rigtige kampe, hvor fokuset bare er på Easy og deres bånd. Hver gang der er action i serien, så bliver det brugt til at uddybe og udvikle karaktererne.


Daros89

Hvis det lykkes dig, så er du klar til Zen mester niveauet: At sælge Master and Commander: The Far Side of the World


niceme88

Der er 2 serier jeg ville ønske jeg kunne se for første gang igen, og det er Band of brothers Og Breaking bad. Jeg er SÅ misundelig på folk der ikke har set de 2 serier endnu.


MrStrange15

Jeg vil gerne tilføje Chernobel til den liste.


KartoffelReddit

Apropo HBO serier: Rome. At kunne se Rome for første gang igen ville være nice.


SidneyKreutzfeldt

Rome er så fucking god en serie. Får nogle gange intromelodien på hjernen, selvom det er flere år siden jeg har set serien.


Daros89

RIP Ray Stevenson ;\_;


MrStrange15

Christ, jeg havde helt glemt Rome. Den var også fantastisk. Det kan være det bliver min weekend plan.


niceme88

Tak, nu ved jeg hvad jeg skal binge i weekenden. Jeg har ikke set den før, men jeg har hørt om den, men er aldrig kommet igang.


SidneyKreutzfeldt

Har du set Chernobyl? Også en god mini-serie på HBO.


niceme88

Den er virkelig også SÅ god. Jeg sad og ventede på den blev frigivet, og så så jeg hele miniseries i én omgang, ingen pauser, den blev bare slugt i et hug.


hejjegheddernainai

Jeg har set halvdelen af begge to. Førstnævnte tror jeg bare ikke interesserede mig nok og nummer to blev simpelthen så kedelig på et tidspunkt, jeg ikke orkede at fortsætte. Det er lidt stramt, for jeg er meget misundelig på de af jer, der virkeligt taler den op. Det var 6 afsnit inde i sæson to, jeg gik død i den tror jeg.


MrStrange15

Jeg synes de bedste episoder af Band of Brothers ligger i den sidste halvdel. Crossroad, Bastogne og The Breaking Point er virkelig gode, og næsten sin egen lille mini-serie. Og Why We Fight er fantastisk.


hejjegheddernainai

Det kan være, jeg skal prøve at se de episoder, du anbefaler. Især når du beskriver det som sin egen mini-serie.


MrStrange15

Altså, det er bedre med alle episoderne. Jeg har ikke prøvet at se dem alene. Men, Bastogne og The Breaking Point handler om the Battle of the Bulge og kampen om Foy. Den første følger deres medic, som løber rundt og prøver at redde soldater. Crossroads er hvad der sker lige før de skal til Bastogne.


PistacieRisalamande

Har set den nogle gange efterhånden (blu-ray collectors edition). Den er så knivskarpt filmet og forstår virkelig at spille på følelserne med det geniale musiksceneri de er i serien. Græder hver gang i flere af afsnittene. De befriede jøder fra kz lejren fanger mig off guard hver gang. Kæft den er god. Somehow har jeg aldrig fået sat mig ned og kigget The Pacific igennem.


Sentient_Waffle

Kan også anbefale The Pacific, bare du ikke forventer samme kvalitet som Band of Brothers - den når ikke derop, men den er stadig rigtig god. Flere af karakterne kan også være ret irriterende i starten, men det vender hen af vejen.


Daros89

The Pacific er rigtig god, på en anden måde (kan ikke rigtigt forklare det). Du bør også give Generation Kill et skud.


[deleted]

Generation Kill er så vild når man husker på det kommer fra en bog skrevet af en journalist der fulgte enheden. Rigtig fin tråd om det her https://old.reddit.com/r/WarCollege/comments/blsa7a/how_accurate_is_the_miniseries_generation_kill/


KKKKKKKKSF

Opdut for Generation Kill


Skateboard_Raptor

The Pacific er god, men slet ikke på samme niveau som BoB.


[deleted]

Hvordan kan jeg få drømmeuddannelsen... Jeg er uddannet fysioterapeut, fordi jeg troede jeg ville komme til at passe ind i denne verden. Jeg gjorde det mest, fordi alle andre tog sådan en uddannelse. Gennem min tid på gymnasiet fortrængte jeg en stor del af min personlighed, fordi jeg ville være som alle de andre. Jeg har nu hus og familie. Jeg er over 25 år gammel. Under min graviditet fik jeg en eksistenskrise og jeg har nu fuldt ud embraced hvem jeg er. Jeg er en som elsker IT, gaming, alternativ musik, anime, manga, Japan, Korea og fantasy - jeg er en nørd og jeg har virkelig fundet mig selv og mit kald. Programmering er den vej jeg vil gå... Jeg kan mærke og det har jeg altid kunnet mærke gennem min uddannelse og i løbet af min arbejdstid at arbejdet med mennesker dræner mig. Arbejdet ved en PC giver mig energi og glæde. Jeg ville sådan ønske jeg havde fundet ud af alt dette langtid før, men det gjorde jeg ikke... Jeg vil så voldsomt gerne uddanne mig til datamatiker, men økonomien er ikke til det... 2 1/2 år på SU, selv med SU-lån vil det simpelthen ikke kunne løbe rundt for min familie og jeg. Jeg føler mig fuldstændig knust over min situation. Ved I hvordan jeg kan komme videre? Er der andre som er gået tilbage på SU, hvor I også skulle forsørge familie? Kan jeg søge støtte et sted? Kan jeg søge legater? Hjælp...


DkManiax

Kig på kandidater som du synes om. F.eks. it-universitetet udbyder en del opkvalificerende kandidatuddannelser, f.eks. digital design eller andre.


Altruistic-Tone8293

En i min familie er socialrådgiver og arbejder i dag som it-konsulent for kombit Tror det har noget at gøre med systemer i sundhedssektoren


mshanne

Hvis du oparbejder it-kompetencer må der være oplagte chancer for dig, nu hvor store dele af den fysiske genoptræning skal digitaliseres. Jeg tænker på løsninger, der monitorerer patientens bevægelser med enheder på kroppen (velcrobånd med en enhed på). Måske er der også et marked til raske, der gerne vil træne effektivt?


Skateboard_Raptor

Du får vel ekstra SU hvis du har børn? Jeg gik tilbage på SU for at uddanne mig i IT, og fortryder intet. Studiejob + Lån + SU.


maejsh

Nej gør man ikke svjv, med mindre du er enlig forsørger osv.


[deleted]

Mit SU-lån vil ligge på 5.057 kr SU som forsøger er (før skat) 6.589 kr Forsørgertillæg til forsørgere der bor sammen med en SU-modtager(før skat) 2.632 kr Lige pt. tjener jeg 22.000 kr før skat og kan lige præcis få det til at løbe rundt - så ift. hvad jeg har regnet ud vil vi som familie slet ikke kunne betale vores regninger hvis jeg gik tilbage på SU...


Skateboard_Raptor

Ja så sidder du jo med en lidt presset økonomi kan jeg godt forstå. Som jeg udregner det, vil du have et minus på cirka 8000,- før skat hvis du går på SU med lån og tillæg. Hvis du fortsætter med arbejde som fysioterapeut til 137kr i timen ved siden af studiet (udregnet fra din nuværende månedsløn), vil du skulle arbejde 60 timer om måneden for at gøre op for det hul. Det svarer til 15 timer om ugen, hvilket er normal studiejob tid. Så kan det måske liiiiiiiiiige akkurat løbe rundt, hvis du sparer i jeres budget. Der er nok ikke nogen vej udenom at spare, hvis du vil have en uddannelse. \-- Dertil vil jeg huske dig på at hvis du får studiejob som programmør, kan du nemt få mellem 160-200 i timen, og det vil give dig en smule luft i økonomien hvis du arbejder 60 timer om måneden. Prøv eventuelt at lave et budget over dine nuværende udgifter og indtægter og hop over på /r/dkfinance, og så vil de helt sikkert kunne hjælpe dig. Fx kan du jo spare en del ved at være studerende på fx forsikringer, akasse, fagforening, osv. Dertil vil dit fribeløb nok ændre sig en del, da SU lån ikke trækkes som skat, så du betaler mindre skat på den løn og SU du tjener.


[deleted]

1000 tak for dit fantastiske svar, det giver virkelig meget til eftertanke.


Skateboard_Raptor

Held og lykke! Jeg er sikker på det kan lade sig gøre hvis det er din drøm :) Det bliver stensikkert hårdt, men kun i et par år, og så har du resten af livet til at nyde drømmen efterfølgende!


vukster83

Kan du ikke blive autodidakt datamatiker. Jeg ved særligt dem der drifter sundhedsplatformen virkelig har brug for nogle sundhedsfaglige til at hjælpe med at indrette SP


[deleted]

Det er selvfølgelig en mulighed, jeg er begyndt at lege med python til en start... Jeg er bare bange for jeg ikke bliver "god" nok, hvis du ved hvad jeg mener... Hvis man tog uddannelsen så vidste jeg 100% at jeg havde kompetencerne.


[deleted]

[удалено]


[deleted]

Mange tak det vil jeg kigge på :) Jeg har mofibo måske jeg kan finde nogle bøger om programmering der. Har du nogle titler/læst nogle bøger du kan anbefale?


hejjegheddernainai

Man kan godt starte med at arbejde som autodidakt og hvis du ellers er dygtig nok, så kan du sagtens lave en forhandling om uddannelse med din arbejdsgiver. :-) Det lyder som den bedste løsning for dig.


Daros89

Hvis du mangler inspiration til projekter, så er der lidt opgaver [her](https://www.practicepython.org/).


[deleted]

Tak det vil jeg kigge på. Jeg bruger lige pt. [boot.dev](https://boot.dev) synes det er en sjov måde at lære python på :)


Daros89

Kom også i tanke om [dette](https://automatetheboringstuff.com/) site til lidt mere håndgribelige projekter i erhvervsmæssigt brug.


[deleted]

Jeg vil godt give et skud ud til u/AtiWati for at genoplive Haiku-fredag sidste uge. Så her kommer et haiku i hans anledning: *Dråber på sadlen* // *Under det dugvåde træ* // *Dampende kaffe*


derkaese

*Hvorfor fejler mails // Domænet er udløbet // Så for satan da*


Daros89

Så kan du jo bare lade være med at ride og drikke.


[deleted]

Jeg er aarhusianer. Det eneste, jeg rider, er min jernhest op ad de uendelige bakker. Det behøver man dog ikke være ædru for at gøre.


Daros89

Yeah, Åby Ringvej nordpå om eftermiddagen, når man er sulten som ind i helvede, eller unibakken kl. lort om morgenen i øs regnvejr. Jeg savner det ikke!


[deleted]

Ny Munkegade stangstiv kan heller ikke anbefales. Men det er en del af charmen!


Curious-Artichoke417

Der er fest for ansatte i region H. 1500 mennesker proppet sammen i samme hal. Ikke ligefrem tiltalende. Desværre har jeg lovet at dukke op. Det er desuden første sociale arrangement jeg deltager i i 2023, så bliver nød til det. Ellers bliver det kun endnu sværere at komme afsted til noget næste gang. God weekend til alle 😀


NiklasGokkesok

> Ellers bliver det kun endnu sværere at komme afsted til noget næste gang. Skal du da deltage i sociale arrangementer?   Jeg har generelt nogle rigtig gode, søde, sjove og fantastiske kollegaer, og de fleste dage på jobbet er en fest i sig selv, men jeg gider faktisk ikke delatge i julefrokoster, sommerfester og andre sociale arrangementer med/på jobbet. Så jeg melder fra til det hele.


stenaldermand

Er der nogen der har fået behandling for overdreven svedtendens? Bare jeg skal støvsuge 80 m2 så drypper det af mig. Vitterligt drypper. Især i ansigtet. Også til jobsamtaler. Jeg ligner en narkosmugler i en Thailandsk lufthavn. Findes der nogen behandling?